Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
|
|
- Bo Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark
2 Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal tilbage til 1930-, da Der var kraftig avispolemik om spildevands forurening af badestrandene omkring København Dansk Biologisk Station besøgte flere østjyske havne og så effekter af slagteriers udledninger (tarme, lunger, blod), udledning af tjærestoffer fra gasværker => døde fisk, afsmag i ål. I Horsens døde 5000 pund torsk i juni 1930 iltsvind (2,85 mg O 2 /l) i nærheden af hovedkloak ledningen fra Horsens by
3 Biomasse (g tv/m2) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal tilbage til 1930-, da Stærke indikationer på udbredt iltsvind i Limfjorden i 1928 og 1937 men ingen gode forklaringer fra Dansk Biologisk Station Livø Bredning Biomasse Forår Biomasse Efterår Lav vind og høj sommertemp i 1928, men normal sommer i Vindenergi
4 1. & 2. klasse fiskeføde Miljø- og reduktionsmål for fjorde Set i bakspejlet har der været mange tegn på løbende forandringer i fjordenes biologiske tilstand
5 Blåmuslinger (kg m -2 ) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Blåmuslinger har fået overtaget i fjordene men fiskene kan ikke li dem! 1.0 Isefjord Limfjord Fig.1. Historisk udvikling blåmuslingebestande i Isefjord og Limfjord.
6 Forløbet for de åbne indre farvande satte skub i politikerne der er ikke tegn på eutrofieringseffekter i Kattegat og Bælthavet (Bæltprojektets afsluttende rapport februar 1981) - Stort iltsvind i eftersommeren 1981 ups! (enlig svale??) : NPo-handlingsplan til reduktion af forurening fra gødning - 6. oktober: 1986 døde hummere i Kattegat - 8. oktobe:r TV fra Gilleleje havn billederne af døde hummere oktober DN: 80% P og 50% N-reduktioner - 4. juni 1987: VMP 1 ( DN s forslag ) vedtaget i folketinget - 1. oktober 1988: VMP monitering begynder - 1. december 1990: første assessment fra MST
7 Vigtig lovgivning og handleplaner: VMP 1: : VMP 2: december 2000: VRD vedtaget VMP 3: Grøn Vækst N-udvaskning reduceret med 48% P-overskud reduceres N-udvaskning reduceret med 13% tons N reduktion
8 Vandrammedirektivet kort: Bedre kvalitet af vand- og natur. Det skal sikres at (grundvand), vandløb, søer og fjorde er i en god økologisk tilstand ( ). Hvordan: forebygge yderligere forringelse af vandområderne, forbedre vandområdernes miljøtilstand ved at begrænse udledninger og tab af næringsstoffer & miljøfremmede stoffer, og?? og?? afbøde virkninger af oversvømmelser og tørke.
9 Vandrammedirektivet Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer VRD bilag V Økologisk tilstand omfatter biologiske, fysiske og fysiskkemiske forhold - incl. specifikke forurenende stoffer (miljøfarlige).
10 Biologiske forhold er afgørende Fysiske og kemiske forhold er kun til støtte Tilstand for miljøfarlige stoffer indgår i den økologiske tilstand Biologiske kvalitetselementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Bundplanters sammensætning og tæthed Bundfaunas sammensætning og tæthed (Fiskefaunas sammensætning og tæthed) Hydromorfologiske kvalitetselementer Eks.: dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Eks.: sigtdybde, temperaturforhold, iltforhold, salinitet, næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for alle andre stoffer (excl. prioriterede stoffer), som bliver udledt med betydning for vandområdet
11 Økologisk tilstand inddelt i fem klasser Menneskeskabte ændringer i de biologiske forhold viser sig ofte gradvist. Overgange mellem de økologiske tilstande er glidende med en naturlig variation Vandrammedirektiv et opdeler økologisk tilstand i fem klasser Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Referencetilstand Ingen eller kun ubetydelig afvigelse fra uberørte forhold Uberørte forhold Svag afvigelse fra uberørte forhold Vandrammedirektivets miljømål Mindre grad af afvigelser er mindst god økologisk tilstand Større afvigelser med væsentlige ændringer i de biologiske samfund Alvorlige ændringer hvor store dele af biologiske samfund ikke er til stede
12 De biologiske kvalitetselementer skal undersøges For hvert biologisk kvalitetselement skal: Fastlægges metric (parameter) og interkalibreringsmetode Referenceforhold defineres og beskrives Etableres sammenhæng mellem påvirkning og tilstand Værdier findes for kvalitetsgrænser høj/god og god/moderat Værdierne udtrykkes ved økologisk kvalitets ratio (EQR)
13 De biologiske kvalitetselementer skal undersøges grundigt der er store værdier på spil Fra DHI rapport til Skov-Natur, Miljøstyrelsen 2000
14 Biological metric Biological metric Miljø- og reduktionsmål for fjorde Dosis-respons sammenhæng bestemmer hvordan man sætter grænserne High-good boundary determined by reference criteria Good-moderate boundary at a distinct discontinuity High-good boundary determined by reference criteria Good-moderate boundary determined by divisions of the degradation continuum into 4 equal classes High High Descriptor of impact(s) on relevant supporting elements Bad Descriptor of impact(s) on relevant supporting elements Bad
15 Ålegræs hovedudbredelse (m) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Danmarks kvalitetselement er ålegræssets dybdegrænse som afhænger af N-koncentrationen 10 Ln (Ålegræs = 5,6-0,72 Ln(total- kvælstof) R 2 = , Total kvælstof (μg L -1 )
16 Ålegræssets dybdegrænse er ikke kun bestemt af N-koncentrationen (20 års data)
17 Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Kvælstof-tilførsel (tons/år) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Ålegræssets dybdegrænse bør forbedres når N-tilførslen bliver reduceret (det siger formlen!) men det sker ikke! 130% 120% Alle områder % 100% Ålegræs = -1.25x R² = % 80% % 60% 50% Kvælstof-tilførs = -1490x + 3E+06 R² = %
18 Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Vandtemperatur ( o C - juli-august) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 140% 130% 120% Temp % % 90% 16 80% 70% 60% Limfjorden Ålegræs % Er meget følsom overfor naturlige variationer! (sommertemperatur)
19 Ålegræs dybdegrænse (normaliseret) Vandtemperatur ( o C - juni-juli) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 130% % Østjyske fjorde og kystvande Temp % % 90% 16 80% Ålegræs 14 70% Er meget følsom overfor naturlige variationer! (sommertemperatur)
20 Lufttemperatur - o C (juli-august) Miljø- og reduktionsmål for fjorde Hvorfor fejler ålegræssets dybdegrænse som indikator 'reference' 'ålegræssyge' o C forskel Højere temperatur => kræver mere lys => dybdegrænse reduceres
21 Kommer vi tilbage til en oprindelig tilstand når vi har reduceret N?
22 Kommer vi tilbage til en oprindelig tilstand når vi har reduceret N? NEJ! bl.a. fordi basistilstanden er ændret pga. alle mulige andre forhold end næringsstoftilførsel (ligesom eksemplet med ålegræs og sommertemperaturer)
Modo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereVandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv
Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mere(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.
(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4800-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om overvågning
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereHydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet
Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 2 Vandområders kvalitet
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 Vandmråders kvalitet Vedtaget 15. maj 2012 Bilag 2 Vandmråders kvalitet 2 Bilag 2 Vandmråders kvalitet 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 VANDOMRÅDER I HALSNÆS KOMMUNE
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereBEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017
BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4205-00010 Senere ændringer
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereVandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.
minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereVandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereNæringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI
Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereMålopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler
Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler Konference om vandløb og vandråd 10. April 2014 Kolding Flemming Gertz Disposition Rammer og undtagelser Hydromorfologi Eksempler
Læs mereVandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings Afdeling Esbjerg
Miljøstyrelsen, Dato: 2. april 2018 Haraldsgade 53, 2100 Kbhn. Ø Journalnummer MST-1274-00126 Klage over VVM-Redegørelse for Spulefelt Esbjerg Havn, journalnummer MST-1274-00126 Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereUdkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Læs mereBetydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat
Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mere