Rekrutteringskampen er blevet digital

Transkript

1 14 Mandagmorgen Rekrutteringskampen er blevet digital Digitale netværkssider er blevet et nøgleredskab i jagten på talenterne Arbejdsgivere og rekrutteringsfirmaer dobbelttjekker cv og anbefalinger Internettet har gjort det svært at skjule belastende oplysninger fra fortiden Men der er ingen vej uden om digital tilstedeværelse: Er du ikke på nettet, eksisterer du ikke, fastslår rekrutteringsfirmaerne MM Overvåget Andelen af amerikanske firmaer, der har anvendt sociale medier som Facebook og LinkedIn til at rekruttere Ved ikke Andelen af danske rekrutteringsfirmaer, der har søgt oplysninger om kandidater på nettet Nej 3 Nej 18 Pct. 78 Figur 1: Internettet er et nøgleredskab i rekrutteringsarbejdet, både når der skal findes ansøgere og sorteres fra. Kilde: Jobvite og Samvirke, Ja Ja, og fravalgt kandidat på baggrund af oplysninger 40 Pct Ja, men ikke fravalgt kandidat på baggrund af oplysninger egentlig var freelancejournalist Thure Munkholm ikke meget for at åbne en Facebookprofil. Men da han først overvandt sig selv og sluttede sig til de danskere, der allerede er til stede i det sociale netværk Facebook, skete der noget uventet i hans mailbakke: Det begyndte at vrimle med jobtilbud. Det er ikke, fordi jeg bruger det som et professionelt netværksværktøj langtfra. Det er bare en smart måde at holde sig frisk i andres erindring, Hans profil på siden gør det nemmere for arbejdsgivere at finde ham, og ved at være aktiv i netværket bliver han husket og lagt mærke til. Men nettet genererer ikke kun positiv opmærksomhed. Tidligere på året blev Martin Skov, en nyansat kirkegårdsleder, fyret, før han overhovedet nåede at tiltræde sit nye job. Årsagen var, at han i sin blog på nettet havde brugt bandeord og uploadet billeder med seksuelle undertoner, og det var ikke foreneligt med en tjenestemandsstilling, mente hans nye arbejdsgiver. Oplysningerne var tiltænkt privaten, men en repræsentant fra menighedsrådet var stødt på dem ved en simpel google-søgning. Det kræver kun ganske få klik at finde informationer om, hvor en person bor, hvad hans politiske holdninger er, og måske hvad han lavede i sidste weekend. Det er alt sammen med til at kvalificere eller diskvalificere en, når man søger job. Ifølge det amerikanske konsulenthus Jobvite benytter 78 pct. af alle arbejdsgivere sociale netværkssider som LinkedIn og Facebook, når de skal rekruttere nye medarbejdere, og undersøgelser viser, at mere end halvdelen af de danske rekrutteringsbureauer søger oplysninger om kandidater på nettet. Mindst hver tiende bureau har fravalgt en kandidat på baggrund af det, de fandt. Se figur 1. Og skal man tro eksperterne på området, er det reelle tal efter al sandsynlighed højere endnu: Der er nogle virksomheder, der påstår, at de ikke bruger nettet. Men det tror jeg simpelthen ikke på, siger Abelone Glahn, forfatter til bogen Det virtuelle håndtryk. Sådan netværker du på nettet. Alle gør det, og de, der ikke gør, burde komme i gang. For internettet kan være et fantastisk værktøj til hurtigt og effektivt at lokalisere de bedste kandidater til et job. Jeg er på nettet, ergo er jeg For bare fem år siden foregik den største del af al rekruttering via jobannoncer i avisen. I dag er avisen et af de mest upræcise steder at annoncere. Det gælder om at finde kandidaterne, hvor de er, forklarer Jan Tornfeldt, administrerende direktør for rekrutteringsfirmaet Promando. Hvis ikke Muhammed vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed: Vi afspejler verden anno For os er det essentielle at finde de bedste, også før de overhovedet finder os, og her er internettet uundværligt, Promando er et af flere rekrutteringsfirmaer, der arbejder direkte med headhunting. De fleste kandidater, firmaet har i kikkerten, er allerede i job. Og modsat hvad man måske kunne forvente, spiller digitale netværkssider en større rolle, jo højere en stilling der skal besættes. I de tilfælde er det nemlig så meget desto vigtigere at finde den perfekte til jobbet. Mens Facebook er stedet at cirkulere studenterjob, er den professionelle netværksside

2 Mandagmorgen 15 LinkedIn nøgleredskabet, når der skal rekrutteres medarbejdere og ledere i den tunge klasse. Et cv, der ligger på LinkedIn er nemlig ofte mindre pyntet end det, der sendes i en forseglet kuvert, fordi vedkommendes eget netværk kan læse med over skulderen. Samtidig er det nemt at finde referencer, og måske kender arbejdsgiveren endda selv nogle af vedkommendes kontakter, og så er det er nemt lige at forhøre sig. Det foregår som regel sådan, at vi får anbefalet en person, og så går vi lige ind og tjekker hans profil og hans netværk. Men det kan også være den anden vej rundt, at vi støder ind i noget interessant på LinkedIn og derefter bruger vi vores fysiske netværk til at finde ud af mere om personen, siger Jan Tornfeldt. Under alle omstændigheder, fremhæver han, er en profil på LinkedIn helt essentiel i et professionelt øjemed. Det er der, mange jobåbninger bliver varslet. Og det er der, firmaerne holder øje med potentielle kandidater. Er man ikke til stede i de sociale netværk på nettet, kan man derfor gå glip af mange karrieremuligheder. Når vi bliver henvist til en person, er det første, vi gør, at google ham. Hvis så ikke vi finder noget som helst, ja, så kunne han jo lige så godt være usynlig ikke eksisterende. Og så vil han i værste fald aldrig blive fundet og tilbudt jobbet, siger Jan Tornfeldt. Dobbelttjek Det er ikke kun, når virksomheder headhunter fremtidige medarbejdere, at de anvender internettet som redskab. Arbejdsgivere dobbelttjekker rutinemæssigt oplysninger, som kandidater har skrevet i deres ansøgning eller cv for at skille skidt fra kanel, som Nikolaj Henum, marketingsdirektør i rekrutteringsfirmaet Adecco udtrykker det. Ligesom en kandidat, der går til jobsamtale, falder helt igennem, hvis hun ikke først har orienteret sig på firmaets hjemmeside, foretager arbejdsgiveren også sin del af researchen før mødet med kandidaten. Hos ActivatorGroup i Odense lægger administrerende direktør Carsten Haugaard ikke skjul på, at firmaets ansatte benytter alle de søgesider, de kan finde på nettet, for at finde oplysninger om kandidaterne. Så længe fremgangsmåden er lovlig, er der næsten ingen grænser for, hvor der kan søges information: Som jobmarkedet udvikler sig i dag, er der ikke mange oplysninger, der ikke er relevante, For et par år tilbage havde firmaet f.eks. en kandidat til samtale, som var gået konkurs med sin tidligere virksomhed. Det havde vedkommende ikke fortalt i sin ansøgning, men oplysningen var nem at finde via nettet. Konfronteret med informationen benægtede ansøgeren først, at det skulle være rigtigt. Senere indrømmede han, men fastholdt, at det ikke var relevant for stillingen. Men den slags er da uhyre relevant, når man skal ansætte en, der skal holde styr på pengekassen, siger Carsten Haugaard, der i sidste ende ikke ansatte kandidaten. Ikke så meget på grund af konkursen, men fordi vedkommende havde fortiet en så afgørende information. Usagte oplysninger kan dog lige så vel vise sig at være i ansøgerens favør. I mange tilfælde undlader kandidater nemlig at fortælle om forhold, der ikke knytter sig direkte til deres formelle kompetencer, men som ikke desto mindre kan være med til at kvalificere dem til en stilling. Hvis vi er på jagt efter en salgsdirektør, er det afgørende, at personen er udadvendt og har et stort netværk, siger Carsten Haugaard. Her kan sportsinteresser sige en hel del: Hvis han spiller bowling i lokalcentret hver lørdag aften, er det f.eks. ikke så attraktivt. Men hvis han spiller golf i bestemte klubber, har han muligvis et spændende netværk, som virksomheden kan få gavn af. På samme måde vidner det om sunde interesser, hvis en yngre ansøger er engageret i frivilligt hjælpearbejde eller formand for sin andelsboligforening. Folk har en tendens til kun at fokusere på deres professionelle kompetencer, men virksomheden er sådan set interesseret i det hele menneske. Det er den slags, man kan finde på nettet, Blufærdighed, tak Udfordringen er naturligvis, at man ikke kan være sikker på, at alle er i stand til at afkode ens oplysninger rigtigt, og så risikerer man at blive bedømt forkert på sine fotos, kommentarer eller politiske overbevisning. Derfor er det ifølge Abelone Glahn afgørende, at alle, unge som gamle, tænker en ekstra gang over, hvilke informationer de gør tilgængelige om sig selv på internettet. Man skal selvfølgelig ikke gå hen og blive bange for sin egen skygge. Men man skal være opmærksom på, at det, man bruger som et privat fritidsforum, faktisk kan være et offentligt Google-rekruttering Mange rekrutteringsbureauer googler potentielle kandidater, før de beslutter, hvem der skal kaldes til samtale.

3 16 Mandagmorgen Overdreven åbenhed Potentielle arbejdsgivere kan let få feriebillederne fra diskoteket på Ibiza galt i halsen. tilgængeligt spejlbillede af ens person. Det tager under to minutter for en potentiel arbejdsgiver at danne sig et indtryk af dig baseret på de oplysninger, der ligger. Og er det nu det rigtige indtryk? siger hun. Hvis man ser et billede af en beruset, festligt klædt kvinde, tænker mange unge formentlig, at det er ret harmløst og sjovt. Men en arbejdsgiver vil formentlig tænke videre og fundere: Gad vide, om hun også vil opføre sig sådan til kundemødet på Hotel Koldingfjord i næste uge? Adjunkt ved Copenhagen Institute of Technology, Thomas Ploug, forsker i etik på internettet. Han peger på, at arbejdsgivere ofte stiller højere krav til deres ansatte, end de gør til deres egne venner og familie. Når internettet samtidig fungerer som en stor kollektiv hukommelse, stiller det ansøgeren i en stadig mere sårbar position, hvor det ikke længere er muligt selv at vælge oplysninger om sig selv fra eller til. Derfor bør den enkelte sørge for at værne om sin private sfære: Hvis man møder en tilfældig bekendt på Strøget, ville man jo heller ikke stikke vedkommende sin dagbog for de sidste 15 år. Men det er faktisk det, mange gør via deres profiler på nettet, Samtidig mener han også, at virksomhederne har et etisk ansvar for ikke hovedløst at jage oplysninger så meget. Ved at søge intensivt på nettet får de nemlig stillet en lang række oplysninger til rådighed, der strengt taget ikke er relevante i forhold til jobfunktionen, men som de hvis de har kendskab til dem ikke kan lade være med at lade påvirke deres dømmekraft. Alle mennesker har en iboende fordomsfuldhed, der er virkelig svær at tøjle, hvis man pludselig er kommet i besiddelse af noget viden. Derfor kan viden om en ansøgers religiøse, politiske eller seksuelle orientering eller for den sags skyld feriebilleder fra Ibiza ikke undgå at spille ind, selvom det måske slet ikke var intentionen. Og det er i virkeligheden en form for misbrug af informationerne, MM Carolina Kamil cka@mm.dk MANDAG MORGEN ACADEMY MANDAG MORGENS ETÅRIGE TALENTPROGRAM FOR KANDIDATSTUDERENDE Din studieretning er ikke afgørende, men du skal være dygtig og engageret. Du kan komme til at arbejde med virksomhedsudvikling i Mandag Morgens direktion; analytisk journalistik på vores redaktion eller analyse og projektledelse indenfor områderne klima, sundhed eller erhverv. MM ACADEMY ER KOMPETENCEUDVIKLING, GODE RAMMER OG STORE KRAV Der er fokus på analyse, journalistisk formidling, projektledelse, forretningsudvikling og markedsføring via egne selvstændige opgaver, professionelle kurser, turnus rundt i virksomheden. Sparring med din mentor hjælper dig desuden til at nå de udviklingsmål, du lægger vægt på. SE MERE PÅ MM.DK/ACADEMY OG ANSØG INDEN 3. NOVEMBER 2008

4

5