Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA"

Transkript

1 Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1

2 emne side Vejledning i at observere med et 2 Galileoscope Vejledning til observation 3 At observere Månen 5 At observere Venus 7 At observere Jupiter 9 At observere Saturn 10 Andre planeter 11 Andre objekter 12 Skriv en logbog 13 Skema til logbog 13 Observations Resurser 14 Vejledning i at observere med et Galileoscope. Galileoscopet er en kikkert med et usædvanligt godt billede I forhold til prisen. Når man udforsker nattehimlen gennem Galileoscopet kan man se kratere på Månen, Saturns ringe, Jupiters måner, Stjernehobe, dobbeltstjerner og mange flere imponerende ting. Du vil blive bedre til at observere, når du øver dig Du vil blive dygtigere til at finde ting på nattehimlen, og du kan lære at finde objekter, der ikke er synlige med det blotte øje. Når du bliver en mere erfaren observatør, vil du lægge mærke til flere detaljer. Ved at bruge dette teleskop kan du se noget helt nyt. Ved at bruge denne vejledning kan du lære at observere med Galileoscopet. Vi vil lægge vægt på at observere Månen, Venus faser, de 4 galileiske måner omkring Jupiter og Saturns ringe. Det er de 4 objekter, som Galileo observerede for 400 år siden, og som han brugte til at revolutionere vores forståelse af universet. Vi vil ikke observere Solen: Galiletscopet er ikke et sol-teleskop. Det må aldrig rettes mod Solen! 2

3 Vejledning til observation Galileoscopet er designet, så at det er let at bruge. Når det er samlet, er okularet den eneste bevægelige del. Men dine observationer om aftenen vil gå meget bedre, hvis du først øver dig i at bruge det om dagen. Stil dig i skyggen, hvis det er klart vejr, så du ikke risikerer at komme til at rette Galileoscopet mod Solen. Du vil se alt på hovedet! Det første du vil lægge mærke til, når du kikker i okularet, er at alt står på hovedet og at venstre og højre er byttet om. Men det er ikke noget problem at se himmellegemer på hovedet det er ikke nogen ulempe at se Jupiter på hovedet. Det ville kræve flere linser eller prismer at vende billedet, hvilket ville opsuge lys og dermed svække billedet. Derfor har astronomerne valgt ikke at vende kikkertbilledet, idet de ønsker at bevare så meget lys som muligt, når de ser på lyssvage ting. Galileoscopet skal spændes fast til et stativ. Fordi det har stor forstørrelse, behøver Galileoscopet et stativ. Derved undgår man rystelser. Teleskopet har et kamera-gevind som passer til ethvert foto-stativ overalt i verden. Uden et stativ eller noget andet til at holde det fast kan man ikke se gode billeder i det, og dine anstrengelser vil føre til skuffelser. Selv det at bruge et lille bordstativ er meget bedre end at holde Galileoscopet frit i hænderne. Find et stativ. Køb et stativ. Dette er meget vigtigt. Hvis du ikke kan skaffe et foto-stativ, kan du som nødløsning holde teleskopet imod en væg eller en stolpe og få et glimt at Månen eller planeterne. Men det vil virke meget bedre, hvis du har fastgjort det på selv et simpelt stativ. Arkitekt Lasse Andersen har fundet på en opstilling, du også kan bruge. Vend din cykel med hjulene opad, ligesom når den skal lappes. Spænd kikkerten fast til forhjulet med to elastikker. Dej nu styret og hjulet, indtil kikkerten peger på det, du vil observere. Sæt to aviser ind i egerne, så at hjulet låses fast. På den måde kan du holde kikkerten fast på det, du vil se. Denne opstilling er en god nødløsning, indtil du får købt eller lånt et stativ. (Denne idé er tilføjet i Danmark) Fokus. Man skal kikke ind gennem okularet. Det kan skubbes frem og tilbage indtil billedet bliver skarpt. Man siger at billedet er i fokus, når det er skarpt. Hvis man ser på noget fjernt, skal okularet skubbes lidt frem ind i kikkerten. Hvis man ser på noget tæt på, skal okularet rykkes lidt tilbage, indtil billedet bliver skarpt. Pas på ikke at sætte fingeraftryk på okularets linser. Kikkerten er bygget til at se på fjerne ting som planeter. Ting, der er for tæt på dig, kan slet ikke komme i fokus. 3

4 Prøv først at stille skarpt på et fjernt objekt i horisonten. Du kan sigte med sigtekornene oven på teleskopet. Når du har indstillet til et godt fokus, skal stjerner kunne ses som skarpe lysende prikker. Træk okularet frem og tilbage indtil du finder det bedste fokus. Hvis du bevæger okularet for hurtigt, kan du let komme forbi det bedste fokus. Du kan dreje okularet, mens du trækker det ind og ud, hvis det på den måde bliver lettere for dig at gøre bevægelsen mere smidig. Man kan sagtens se i teleskopet med sine briller på (Tag dog solbrillerne af). Det vil være lettest for de fleste, der bruger briller, at beholde deres briller på. Men det er også muligt at stille skarpt, hvis man har taget brillerne af. Så det er også i orden at tage brillerne af, hvis man foretrækker det. Husk at fokuseringen kan være forskellig for forskellige mennesker, især hvis de tager deres briller af. Nærsynede og langsynede personer kan have behov for at ændre fokus. Begynd med at bruge lav forstørrelse. Galileoscopet forstørrer 25 gange (25x) i sin grundindstilling. Man kan forøge forstørrelsen til 50x ved at bruge den medfølgende Barlowlinse, der passer ind i fokuseringscylinderen med okularet indsat i Barlowlinsen. Det er lettere at finde noget, hvis man forstørrer 25x. Synsfeltet er 1,5 grad bredt med en forstørrelse på 25x. Når man forøger forstørrelsen til 50 gange, bliver synsfeltet kun 0,75 grad. Det betyder, at det lille synsfelt kun har et areal på ¼ af det store synsfelt. Når du ser med et mindre synsfelt, bliver det vanskeligere for dig at finde det, du vil se. Find altid objektet med lav forstørrelse først. Når du har fundet det, kan du forsigtigt indsætte Barlowlinsen uden at bevæge teleskopet. Hvis du kommer til at skubbe til teleskopet, mens du indsætter Barlowlinsen, vil objektet sikkert ikke være i synsfeltet mere. Så må du starte forfra med lav forstørrelse. Hvor er det bedst at observere. Tænk på din egen sikkerhed, når du vil finde et sted at observere. Brug ikke private områder uden tilladelse. Gå ikke ind i en offentlig park uden for åbningstiden. Find et sted, der er så mørkt som muligt. Sørg i det mindste for at ingen gadelygter skinner direkte på dig eller genspejles af vinduer. Du kan kontakte den lokale amatørastronomiske forening. De har ofte nogle gode observationssteder eller de kan anbefale dig nogle steder. Ofte er det lettest at stille sig i sin baghave eller på sin balkon. Når du bliver dygtigere vil du sikkert helst undgå at se hen over opvarmede bygninger. Den varme luft der stiger op fra bygninger kan få billedet til at flimre. Du vil se, om det er et problem, at billedet bliver ustabilt. Objekter tæt på horisonten flimrer også af samme grund. Prøv at være tålmodig og vent med at observere det, indtil det kommer op til en højde på mindst 30 til 45 grader over horisonten. Et andet vigtigt problem er dit udsyn til horisonten. Det er ikke så godt med høje træer eller huse i nærheden, for de begrænser dit udsyn. Det ville være ærgerligt, hvis et træ spærrede for dit udsyn til et spændende område af himlen. Det er rart med en grund, der ikke hælder for meget. Stativet kan indstilles til at kompensere for små hældninger, men det er bedst at undgå stejle bakker. 4

5 Men tænk først og fremmest på din egen sikkerhed, når du vil observere. At observere Månen Månen set gennem Galileoscopet. (courtesy A. Jaunsen. Norway) Indledning Det er oplagt at observere Månen. Den er stor, lys, let at finde og den har mange interessante detaljer at udforske: Man kan f.eks. se kratere, have (de mørke områder kaldet Maria), stråler og bjerge. Mange tror, at det er bedst at observere Månen, når den er fuld. Men når Månen er fuld, rammer Solens stråler dens overflade fra stor højde på himlen. Derfor er skyggerne fra kratere og bjerge korte, hvilket gør det vanskeligt at se detaljer. Det er bedst at observere Månen nær det Første eller Sidste Kvarter. Da kan man se lange skygger og store kontraster på Månen. Man kalder det Første Kvarter, når Månen er halv med lys på venstre side. Ved det Første Kvarter står Månen op ved middagstid og står højt på himlen ved solnedgang et velvalgt tidspunkt at observere. Selvom Månen kan ses om dagen ved nogle faser, er det bedst at observere den om natten eller ved solopgang eller solnedgang. Ved Sidste Kvarter ses en halvmåne oplyst i højre side højt på himlen ved solopgang. Første Kvarter er en uge før fuldmåne og Sidste Kvarter er en uge efter fuldmåne. I mange aviser kan du finde Månens fase. På internettet kan du finde Månens fase på eller eller Du kan downloade et frit planetarieprogram: Stellarium. Her kan du finde tider for Månens opgang og nedgang for enhver dag. Du kan også se stjerners og planeters position på himlen til enhver tid og på et hvilket som helst sted. Månens Overflade Kratere De fleste lægger mærke til kratere, når de ser på Månen i kikkert. De største kratere er flere hundrede kilometer på tværs. Kratere har stejle vægge. Månens kratere er opstået ved meteor-nedslag. Da Månen ikke har vind og vejr, kan kraterne på Månen holde i milliarder af år. Meget store kratere har ofte en 5

6 forhøjning i midten. Når et stort meteoroid rammer Månen, presser det overfladen sammen. Overfladen slår tilbage og former en forhøjning i midten af krateret. Når krateret er nær skillelinien mellem dag og nat på Månen (ved solnedgang eller solopgang på Månen), kan man nogle gange se en belyst central forhøjning, mens bunden af krateret er mørkt. Når man måler længden af skyggen, kan med simpel geometri beregne højden af forhøjningen midt i krateret Maria ( Måne-have ) Månehave ses som mørke områder på Månen. Engang troede man at det var have af vand, men nu ved man, at det er ældgamle størknede lava-søer. De er yngre end andre områder på Månen, og der er færre kratere i havene. Månens forside har flere store have, som du kan se på månekortet herunder. Moon map courtesy UCO/Lick Observatory and Sky & Telescope magazine. Stråler 6

7 Nye nedslagskratere har stråler eller striber fra deres center. Stråler består af materiale, der blev bortkastet fra krateret under meteorit-nedslaget. Stråler udviskes langsomt, når de udsættes for sollys. Lyse stråler viser, at det er et ungt krater. Strålerne på Månen kan ses ved fuldmåne. På det tidspunkt er strålerne meget fremtrædende og imponerende, også selvom der ikke ses skygger på måneoverfladen ved fuldmåne. At observere Venus Indledning Venus er det næstklareste objekt på nattehimlen (efter Månen). Da Venus kredser tættere på Solen end Jorden, er Venus altid synlig enten før solopgang eller efter solnedgang undtagen i de korte perioder, hvor den befinder sig i samme retning som Solen. Venus begynder 2009 med at være en aftenstjerne. Midt i januar går den ned mere end 3 timer efter Solen. Venus kommer over på morgenhimlen i april Venus kredser ca. 108 millioner km fra Solen (sammenlignet med Jordens kredsløb i en afstand på 150 millioner km fra Solen). Venus er næsten lige så stor som Jorden. Men her slutter lighederne. Venus har en meget tyk atmosfære med et tryk ved overfladen på 90 gange mere end Jordens atmosfære-tryk ved overfladen. Skyer skjuler Venus overflade for os. Temperaturen på Venus er 465 grader Celcius på grund af en løbsk drivhuseffekt. Venus er meget ugæstfri for liv. At observere Venus Selvom Venus-overfladen ikke er synlig på grund af skyer, gjorde Galileo en meget vigtig opdagelse om Venus. Han observerede, at Venus gennemgår faser på samme måde som vores Måne. Galileo noterede også tydelige forskelle i den størrelse, Venus havde i hans teleskop på forskellige tider af dens kredsløb. Disse to opdagelser ledte ham frem til den slutning, at både Venus og Jorden kredser omkring Solen. Man er nødt til at observere Venus i adskillige uger for at se forandringerne finde sted. Hvis Venus er på aftenhimlen, vil du se dens skive gå fra fuld til halv og videre til tynd. I løbet af den tid vil du opdage at Venus vokser i størrelse, efterhånden som den kommer tættere på Jorden. Derefter ses den meget tæt på Solen og den forsvinder i lysskæret fra Solen. 7

8 Venus faser. Billede: Statis Kalyvas. På morgenhimlen går processen den modsatte vej. Venus vil begynde som stor og meget smal på morgenhimlen. Efter flere uger vil den skrumpe i størrelse og blive en halvkugle langt til højre for Solen. Den skrumper yderligere i størrelse, efterhånden som den bliver mere og mere fuld. Samtidigt kommer den til at stå tættere ved retningen til Solen. Når den bliver helt fuld forsvinder den ind bag Solen og bliver usynlig. Venus bevæger sig bort fra os, når vi ser den på morgenhimlen. Den løber fra Jorden, fordi den har større fart end Jorden.. Tegn Venus som du ser den i Galileoscopet i tidens løb. Tegn Venus størrelse i forhold til synsfeltet. På den måde kan du med din tegneserie vise forandringerne både i Venus fase og størrelse. Venus i

9 Venus er altid meget klar og let at finde, når den er synlig på himlen. Da den kredser tættere på Solen end vi, er den altid synlig enten efter solnedgang eller før solopgang. På grund af banen inden for Jordens bane, kommer Venus aldrig mere end 47 grader fra Solen set fra Jorden. Så et klart objekt, der er mere end 47 grader fra Solen, kan ikke være Venus. Venus starter 2009 med en meget smuk aftenoptræden. Den går da ned næsten 3 timer efter Solen i januar, før den igen begynder at bevæge sig tilbage mod Solen. I løbet af den tid vil du se en stadig tyndere Venus efterhånden som Venus indhenter Jorden i deres baner omkring Solen. Venus kommer også nærmere til Jorden, så den vil se stadig større ud, samtidig med, at den bliver smallere. Sidst i marts 2009 passerer Venus ind mellem Jorden og Solen. Derefter dukker den op på morgenhimlen i april. Venus vil være stor og tynd, når den dukker op på aprils morgenhimmel. Som året går, kan du observere Venus skrumpe i størrelse samtidigt med at dens fase går mod fuld. Venus når sin største afstand fra Solen i juni 2009, hvor den vil stå op et par timer før Solen. Venus kører fra Jorden i deres baner om Solen, og den vil i slutningen af 2009 være nået næsten om på den modsatte side af Solen set fra Jorden. Venus opfører et teaterstykke, som det vil være sjovt at skildre i en tegneserie, hvor du både viser forandringerne i Venus størrelse og fase. At observere Jupiter Indledning Jupiter er den største af planeterne, og den ses altid klart, når den er synlig. Jupiter er noget af det mest imponerende, man kan se på i et lille teleskop, og den viser en række detaljer til en tålmodig iagttager. Jupiter er omkring km i diameter og kredser 779 millioner km fra Solen. Det er en gaskæmpe, der ikke har nogen fast overflade. Jupiters atmosfære har tydelige skybånd, og den Store Røde Plet en storm med mere end dobbelt så stor diameter som Jorden har raset i mere end 300 år. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Observation Jupiter er let at finde, da den er et af de klareste objekter på himlen. Du kan finde oplysninger om den dens position flere steder. ( Se afsnittet om observations resourser ). Jupiter er let at se med det blotte øje. Det første, som folk lægger mærke til gennem teleskopet er de 4 galileiske Måner. Nogle gange ser man kun 3 ( eller kun 2 ved sjældne lejligheder) hvis en eller flere af Månerne enten befinder sig 9

10 lige foran eller lige bagved planeten. Månerne kredser alle I det samme plan, så de ligger sædvanligvis på en næsten lige linje. De 4 galileiske måner er fra den nærmeste til den fjerneste: Io, Europa, Ganymede og Calisto. Io kredser hurtigst, idet den burger lidt under 2 døgn på et kredsløb omkring planeten. Calisto bruger næsten 2 uger på et omløb. Allerede efter et par timer kan du se, at månerne har flyttet sig. Nogle gange kan du se en måne kaste en skygge på Jupiter. Skyggen vil vandre hen over Jupiter efter hånden som månen drejer. Forudsigelser af, hvornår du kan se en skygge vandre hen over Jupiter kan findes på internettet ( se afsnittet om observations resurser ) Se nøjere på Jupiters skive. De fleste opdager hurtigt båndene hen over planetens ækvator. Det er Jupiters Ækvator Bånd. Hvis du ser omhyggeligt efter, og hvis luften er rolig ( der er god seeing ) kan du også se flere bånd. Den Store Røde plet er svær at se med Galileoscopet, men det er værd at forsøge. Den store Røde Plet er en stor storm i de øverste lag af Jupiter. Stormen har raset i mindst 300 år. Diameteren af den Store Røde Plet er over dobbelt så stor som Jordens diameter. Brug et planetarie-program for at sikre dig at den Store Røde Plet er synlig og ikke på den anden side af planeten. Du kan bruge Barlow linsen eller et okular med stor forstørrelse, når du forsøger at finde Den Store Røde Plet. Den Store Røde plet skifter farve. Den er nogle gange temmelig bleg - mere laksefarvet end rød. Check observations rapporter på internettet. Pletten kan skifte tilbage til en dybere rød farve når som helst. Måske lægger du mærke til at Jupiter ikke ser helt rund ud snarere lidt sammenpresset. Jupiter roterer meget hurtigt om sin akse en omgang på under 10 timer ved ækvator. Dets hurtige rotation bevirker en udbuling ved ækvator, så tydeligt at det er synligt selv i små teleskoper. Kan du se Jupiters aflange form? Jupiter i 2009 Jupiter ses meget lavt på den vestlige himmel ved solnedgang i begyndelsen af Den går derefter ind bag Solen for senere at dukke op på morgenhimlen i marts. Jupiter vil være lavt på himlen ved solopgang, Jupiter fjerner sig stadigt mere fra Solen og vil stå tidligere op hver nat. Det bedste tidspunkt at se Jupiter i 2009 er i sensommeren og i det tidlige efterår. Jupiter vil være i opposition når den er nærmest Jorden og i modsat retning af Solen - den 14. og 15. august. Ved oppositionen vil Jupiter stå op ved solnedgang, den vil være højest på himlen i syd ved midnat, og den vil gå ned ved solopgang. Når Jupiter tættest på Jorden, ser den klarest og størst ud i teleskopet. Jupiter kan ses om aftenen resten af At observere Saturn Indledning Saturn er noget af det smukkeste, man kan se I et lille teleskop. Saturns ringe gør indtryk på selv erfarne iagttagere. Men selv om ringene ser imponerende ud, er de blot lavet af klipper og is. Saturn har den klare satellit Titan, som også er let at se. Titan er den næststørste måne i Solsystemet, og den er den eneste måne, som vides at have en tyk atmosfære. Trykket på Titans overflade er 50 % større end trykket ved Jordens overflade. At observere Saturn er ret klar og let at få øje på uden kikkert, selv når den er fjernest fra Jorden. Find Saturns position på en bestemt dag ved at gå ind på Observations Resurser i forskellige planetarieprogrammer og hjemmesider. 10

11 Når du har fokuseret på Saturn, kan du se efter dens ringe. De skulle netop være synlige ved 25 ganges forstørrelse i Galileoscopet. Hvis du har Barlowlinsen, så brug den til at forøge forstørrelsen. Eller du kan bruge ethvert andet 1,25 tommers okular. Ved større forstørrelse kan du måske se Cassinis Deling i ringene. Cassinis Deling er et ophold i ringene, der vil vise sig som et mørkt bånd. I et lille teleskop er det ofte vanskeligt af se overflade detaljer på Saturn. Bånd og zoner er meget blege og har kun lille kontrast. Saturns måne Titan er let at få øje på i teleskopet. Titan kredser omkring Saturn i løbet af 16 dage. Du kan finde Titans position i Observations Resurserne. Modsat Jupiters måner er Titans skygge sjældent synlig på Saturns overflade på grund af tilstedeværelsen af ringene. Kun når Saturns ringe ses direkte fra kanten - som de gør i 2009 kan du have mulighed for at se Titans skygge på Saturn. Saturn i 2009 Du skal være sent oppe for at se Saturn i begyndelsen af 2009, da den står op omkring kl. 22 i begyndelsen af året. Når Saturn kommer i opposition til Solen den 8. marts vil den stå op ved solnedgang. Ved oppositionen er Saturn nærmest ved Jorden, og den vil da se størst og klarest ud i teleskopet. Saturn kan ses om aftenen, indtil den i august 2009 kommer for tæt på retningen mod Solen til, at man kan se den. Sidst i 2009 kommer Saturn til syne ved Solens glød om morgen før solopgang. Saturn er mest kendt for sine smukke ringe. Men i 2009 vil ringene ses fra kanten. Derfor vil ringene næsten ikke være til at få øje på i Denne mangel på synlige ringe omkring Saturn er en sjælden begivenhed, som det er sjovt at have oplevet. Andre planeter Merkur Merkur har faser ligesom Venus, og det kan være spændende at observere den i et teleskop. Men Merkur kommer aldrig længere fra retningen til Solen end 28 grader. Det betyder, at den enten er lav på den vestlige horisont på aftenhimlen efter solnedgang eller tæt på den østlige horisont før solopgang. Som Venus er Merkur klarest og mest interessant, når den har en halvmåneform. Man ser den bedst lige efter solnedgang eller lige før solopgang. Merkur er aldrig synlig midt om natten og heller ikke få timer efter solnedgang. Se i afsnittet Observation Resurser for at finde oplysninger om, hvornår du kan se Merkur. Merkur ses tæt på Solen enten om morgenen eller om aftenen. For at se Merkur skal du vælge en aften eller morgen, hvor Merkur har størst elongation ( vinkelafstand til Solen ). Som regel kan man kun se Merkur nogle få dage før eller efter datoen med den største elongation. Morgen tilsynekomst i 2009: 1. januar, 26. april, 25. august og 19. December. Aften tilsynekomst i 2009: 14. februar, 13. juni og 6. oktober. Det fortælles at Copernicus aldrig så Merkur, og at han ærgrede sig over dette på sit dødsleje. Men du har mulighed for at se Merkur! Mars Mars fanger folks opmærksomhed. Når den skinner klart på himlen, har den en tydelig rødlig farve, som man lægger mærke til på aftenhimlen. Men Mars har kun halvt så stor en diameter som Jorden. Selv når den kommer nærmest til Jorden (som den gør ca. hvert andet år, når den er i opposition) er den stadig en lille planet. Den ser også 11

12 lille ud i et teleskop sammenlignet med for eksempel Jupiter. Man kan regne ud at Mars og en hvilken som helst anden planet er i opposition, når den står op i øst ved solnedgang. (Kan du svare på, hvorfor det må være sådan?) Prøv at observere Mars, når den er tæt på opposition. ( Se I afsnittet om Observations Resurser for at finde ud af, hvornår det finder sted). Når du har fundet Mars med Galileoscopet, indsæt så en Barlow-linse for at forøge forstørrelsen til 50 gange. På en god nat vil du måske kunne skelne et par mørke områder på Mars og måske en af de to polære iskapper. Desværre kommer Mars først I opposition den 29. januar 2010, og det vil ikke være nogen god observationsopgave at se på Mars om aftenen i det meste af Vent til nytår med at observere Mars. Uranus and Neptun Uranus and Neptun er ikke synlige med det blotte øje, men du kan se dem med Galileoscopet. Det vanskelige ved observationen er at pege med teleskopet på den rigtige del af himlen. Man ser ikke nogen overflade detaljer på disse fjerntliggende planeter. De ser små ud selv i store amatør teleskoper. Se i afsnittet om Observations Resurser for at finde oplysninger om, hvor på himlen du kan finde Uranus og Neptun. Det er lettest at finde Uranus og Neptun, når de står nær ved en klar stjerne, som du kan se med det blotte øje. Du kan bruge denne klare stjerne til at finde området på himlen med Uranus eller Neptun. Uranus starter året 2009 med at være i vest efter solnedgang, men efter få uger vil den være for tæt på retningen til Solen. Fra maj kan man se den om morgenen. Uranus ses kun på morgen- og nattehimlen indtil september. Den 17. september 2009 kommer Uranus i opposition til Solen, og derefter kan den også ses om aftenen. Neptun ses om morgenen i den første halvdel af 2009, og den når oppositionen den 17. september Neptun vil være mindre end en grad fra Jupiter 3 gange i 2009: Sidst i maj på morgenhimlen, først i juli på den sene aftenhimmel indtil morgenen, og sidst i december på aftenhimlen. Hvis du på disse tider retter Galileoscopet mod Jupiter, vil du samtidigt også se Neptun i okularet. Pluto er for svag til at kunne ses med Galileoscopet. Andre objekter Pleiaderne Galileo observerede den åbne stjernehob Pleiaderne, og det er et vidunderligt syn. Dit Galileoscope er designet til, at du kan se næsten hele denne stjernegruppe i synsfeltet. Plejaderne kendes også som De Syv Søstre eller Syvstjernen. Pleiaderne er synlige med det blotte øje, selv under let lysforurening. Man ser dem bedst fra sen efterår til tidlig forår. Mange tager fejl og tror at Plejaderne er Den Lille Suppeske, der også kaldes Lille Bjørn eller Kvindevognen. Plejaderne har samme form, men den er meget mindre og ligger ikke nær ved Nordstjernen. Når du ser Pleiaderne gennem Galileoscopet vil du se mange flere stjerner end med det blotte øje. Du får det bedste syn, hvis du forstørrer 25 gange. Men det store synsfelt kan du se næsten hele stjernetågen i synsfeltet, og det vil være meget mere imponerende end ved større forstørrelse. 12

13 Pleiaderne er en åben stjernehob. Det er unge varme stjerner, der blev født samtidigt af den samme tåge af gas og støv.. Orion Tågen Galileo så på Orion Tågen, og det kan du også gøre. Man finder den let i Orions Sværd. Orion ses bedst i vintermånederne fra november til marts. Læg mærke til Orion Tågens farve (grå, måske med en let grønlig nuance) og det lille mønster af stjerner i midten kaldet trapezet. Se godt efter. Giv dig tid og se på de indviklede mønstre i gastågen. Orion er en fødestue for stjerner. Astronomer har set nye stjerner blive født her af denne tåge af gas og støv. Den er ret tæt på - ca lysår borte. Professionelle astronomer studerer tågen nøje, fordi det er det nærmeste stjernefødende område. Mællkevejen Mælkevejen studeres bedst fra et mørkt sted. Om sommeren kan man se Mælkevejen starte i syd og strække sig højt op på himlen. Du ser mod midten af vores galakse og ser et lysbånd dannet af utællelige fjerne stjerner. Galileoskopet kan gøre mange af disse stjerner synlige. Panorér langsomt op og ned af Mælkevejen. Du vil se mange kuglehobe og stjernedannende tåger. Du kan slå op i afsnittet om Observations Resurser for at finde oplysninger om objekter, du ser i Mælkevejen. Lav en logbog over dine observationer Måske har du lyst til at holde styr på dine observationer. Det kan være givende at se listen over sine observationer vokse. Skriv detaljer ned fra dine observationer. Se hvordan du bliver dygtigere til at observere med tiden. I mange logbøger er der plads til at tegne det, du har set. En cirkel viser synsfeltet i dit okular. Prøv om du kan tegne i det rigtige størrelsesforhold. Hvis noget fylder halvdelen af synsfeltet, bør det også fylde halvdelen af cirklen i din logbog. På næste side kan du tegne cirkler, som du kan kopiere og bruge til at tegne dine skitser i. Logbog over observationer Observer Objekt Dato Stjernebillede Tid Teleskop Sted Forstørrelse Tegn cirkler over synsfeltet LAV FORSTØRRELSE: STOR FORSTØRRELSE: 13

14 Observations noter og kommentarer Observations Resurser Der er mange gode observations resurser til rådighed online. Her er nogle af de bedste gratis websider og programmer. Sellarium: Stellarium websider og programmer. er et gratis planetarieprogram. Den er tilgængelig for Windows, Mac OS X og Linux. I Stellarium kan du indtaste sted, dato og tid og se hvilke objekter, der er synlige på nattehimlen. WorldWide Telescope: Microsoft s WorldWide Telescope er et stærkt program, der lader dig udforske nattehimlen. Det kan bruges som et almindeligt planetarieprogram, men det giver dig også mulighed for at se astronomiske billeder fra forskellige kilder og skabe dine egne ture på nattehimlen. Det er nu kun tilgængeligt for windows, men en webbaseret version kommer snart. Google Sky: Google Sky er en udvidelse af Google Earth. Det fungerer som et planetarieprogram, og det giver dig desuden adgang til astronomiske billeder og oplysninger. Man kan se nattehimlen, som den ser ud på ethvert sted på Jorden. Virtual Moon Atlas: The Virtual Moon Atlas er et gratis computer program, der giver dig mulighed for at lave højt detaljerede månekort til støtte for dine observationer. Man kan finde Månens fase såvel som tider for Månens opgang og nedgang. Du kan finde navngivne områder og få oplyst det bedste tidspunkt at observere dette månelandskab. Kun tilgængeligt for windows. Sky Charts: Sky Charts er et gratis planetarieprogram tilgængeligt for windows. Når du indtaster sted og tid kan du se, hvad der er synligt på nattehimlen. På den måde kan du planlægge dine observationer. Uncle Al s Sky Wheel: Uncle Al s Sky Wheel er et gratis printbart stjernekort. Når det er samlet, kan dette stjernekort hjælpe dig til at finde stjernebillederne på enhver af årets nætter. Sky Weel er meget nyttigt, hvis du vil observere og ikke har adgang til en computer på observationsstedet. Heavens Above: Heavens Above er bedst kendt for sine forudsigelser af synlige satellit-passager. Dette site rummer også informationer om synlige kometer, om Månen og om planeterne. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er synligt på nattehimlen. Du kan finde tider for opgange og nedgange såvel som positioner af planeter og store kometer. 14

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i december 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i december 2010 være fremme om aftenen. Midt i december står Jupiter i syd kl. 18 og går ned i vest ved midnat I Galileoscopet

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i november 2010 være fremme om aftenen og det meste af natten. I begyndelsen af november står Jupiter i syd-øst kl.19.

Læs mere

Nattehimlen april 2018

Nattehimlen april 2018 Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2012? Jupiter I marts 2012 kan man se to klare planeter i Vest efter solnedgang. Det er planeterne Jupiter og Venus. I den første uge af marts er Jupiter

Læs mere

Nattehimlen juli 2018

Nattehimlen juli 2018 Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Nattehimlen april 2019

Nattehimlen april 2019 Nattehimlen april 2019 Ved indgangen til april går de strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund mod vest efter solnedgang og er på vej ud for i år. Jupiter og Saturn bevæger sig langsomt vestpå

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Nattehimlen januar 2018

Nattehimlen januar 2018 Nattehimlen januar 2018 Fuldmåne (Credit: Luc Viatour/Wikipedia) Godt nytår! 2018 bliver en travl måned med stjernekiggeri. Januar bringer adskillige klare planeter tilbage på himlen, især i det årle morgengry.

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. 122 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Teleskop Hvad skal man købe?

Teleskop Hvad skal man købe? Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering,

Læs mere

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2013/2014.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2013/2014. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2013/2014. 136 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Spirer: Eventyrere. Formål. Forudsætninger for spirerne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Udfordring. X et.

Spirer: Eventyrere. Formål. Forudsætninger for spirerne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Udfordring. X et. Spirer: Eventyrere Formål Mod det uendelige univers! Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet, der er målet for de store opdagelsesrejser. Og dem vil spirerne selvfølgelig gerne

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Horoskopets rod del 3

Horoskopets rod del 3 Horoskopets rod del 3 I del 1 beskrev jeg, hvordan planeterne i sin urfase har et fastlagt tilhørsforhold til bestemte stjernetegn. Man siger, de hersker over tegnet. Denne oplysning er vigtig. Taler vi

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Planlæg den næste fuldma ne

Planlæg den næste fuldma ne Denne vejledning er oversat med tilladelse fra Photopills. Alle oprindelige links er bibeholdt efter aftale med Photopills. Photopills er en app udviklet til både android og IOS. Prisen ligger i den høje

Læs mere

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød

Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark? Claus Bagger Birkerød Indhold Indledning Baggrund Hvad er en planetarisk tåge? Hvor mange tåger findes der og hvor ligger de? Betingelserne for at

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn Rundtosset i Rummet Planetaktiviter for Børn Carol Anne Oxborrow Danish Space Research Institute November 27, 2000 DSRI Danish Space Research Institute Juliane Maries Vej 30 DK-2100 Copenhagen Kapitel

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 HVAD ER DER I ÆSKEN Vi anbefaler, at du gemmer dit teleskops æske, så den kan bruges til opbevaring af dit teleskop, når det ikke er i brug. Åbn æsken forsigtigt, da

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Midtjysk Astronomiforening Astrofotografering Thea og Thomas Kjems Lyngvad 15. Marts 2018 Midtjysk Astronomiforening Program Min interesse for rumfart, astronomi og fotografi Visuel astronomi vs astrofotografering

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Introduktion. Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos".

Introduktion. Hej og velkommen til Sådan tager du fantastiske landskabsfotos. Introduktion Hej og velkommen til "Sådan tager du fantastiske landskabsfotos". I denne guide vil jeg vise dig strategien for, hvordan du som begyndende fotograf tager et fantastisk foto af et landskab.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere