Toplederne i krydspresset mellem

Transkript

1 Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen Hvor kommer vi fra?: Et kort tilløb. Det politiske projekt Det funktionelle projekt 1982 Offentlige udgifter Offentlig forvaltning Management kulturen De fagprofessionelle kulturer 1955

2 Opbremsningen kom til at præge den offentlige sektors hele diskurs 1982 Opbremsningen slog igennem: 1955 Offentlige udgifter Mens det gik opad: Nye opgaver finansieres uden at tage fra andre. Planlægning for at styre væksten. Stabilitet & ansættelsestryghed. Ledelsesopgaven relativ enkel: - Holde loven og budgettet. - Behandle det lige ens. Den blev oplevet som nedskæringer ( Den sociale massegrav ). Efter at luft og fedt var skåret væk, blev det nødvendigt at prioritere. Prioritere betyder at gøre forskel : - Grønthøsteren kørte med fast 2-3% skær. - Prioriteringen blev skubbet ud i yderste led - ud tæt på kunder /klienter og de faglige miljøer/institutioner. Prioritering sker på grundlag af overordnede værdier, mål og politikker. Hvor kom de fra? Fra politikere, forvaltere eller fagprofessionelle? Efter velfærdsstaten hvad så? Det politiske projekt Det funktionelle projekt To politiske projekter i de sidste 150 år: Bonde-Venstre. Arbejderbevægelsen/Socialdemokratiet. Billedet af det gode samfund. Projektet: At forvandle samfundet : Mål, retning, strategier at vinde nyt land. Efter 25 års konstant vækst frem til 1982 var målet om velfærdssamfundet nået. Så skal det bestående (bare) fungere bedre! og det er et helt andet projekt! Hvad betød det fra 1982, at få samfundet til at fungere bedre? At få styr på de offentlige udgifter. At bremse personalevæksten i det off. (også for at sikre arbejdskraft i den private sektor). Men fortsat at skabe plads til flere/bedre off. ydelser gennem øget produktivitet. At sørge for at det er de rigtige ydelser, der produceret = Effektivitet. Kort sagt: At få samfundsmaskineriet til at fungere bedre. Det politiske projekt blev funktionelt - og så er der brug for funktionærer.

3 Fra forvaltning til management. Offentlig forvaltning Public management Den klassiske offentlige forvaltning: Myndighedsudøvende. Hjemmelsorienteret. Forvaltningsretslig gyldighed. Forvaltnings-apparatet: Juridisk sagsbehandler-kultur. Neutral, tilbageholdende og respektfuld ift. de fagprofessionelle Reaktiv og inkrementel i sin rådgivning af det politiske niveau. Hvad skete der, da den klare politiske signalgivning ophørte? Det modernes gennembrud i den off. forvaltning. ( Moderniseringsprogrammet ) Policyskabende i et politisk vakuum. Men uden samfundsmæssige visioner. Det idémæssige grundlag ( New Public Management ) byggede først og fremmest på: Industrisamfundets entreprenørskab / management-tænkning. Markedet som værdineutral reguleringsmekanisme i stedet for planøkonomisk/politisk styret fordeling. - Og nu er der ved at ske noget helt andet! vi står i vadestedet til en ny arbejdskultur. - og en ny produktionsmåde christiannissen.com

4 En ny arbejdskultur nye forventninger, behov og krav. Industrisamfundet Kollektive, solidariske normer. Tryghed i det faste og kendte. Bekymring over ny teknologi. Fokusering på løn og ansættelsestryghed Arbejds-tid vs. Fri-tid. Vidensamfundet Individualitet. Frihed og personlig udvikling vigtigere end tryghed. Ser muligheder i ny teknologi. Oplevelsen af at ens indsats gør en forskel. Grænsen mellem arbejdstid og fritid udviskes. Konflikt og/eller symbiose: Vi skal finde frem til nye kombinationer Produktionsmåden: Mindre maskine mere organisme og forudsigelighed. Fra det: Logisk, rationelle Gentagende Forudsigelige Rutinemæssige Sikre Fra områder med små udviklingsmarginaler Til det: Organiske Foranderlige Overraskende Normbrydende Usikre Til områder med store udviklingspotentialer Vi skal gøre noget andet, end det vi har succes med nu, og noget andet end det alle de andre gør.

5 - og arbejde med nye kombinationer i ledelses-arbejdet. Arbejdskraften er en blandt flere produktionsfaktorer. Det generaliserbare. Ledelse ved regler, systemer og resultatkontrakter. Opfølgning ved kontrol, evaluering og (kvantitative) målinger. Medarbejdernes engagement og kompetence(-udvikling) den mest afgørende, og meget mobile produktionsfaktor. Det unikke. Ledelse ved visioner, mål og metode-frihed. Frie rammer og langt tøjrslag /risikovillighed. Opfølgning ved (faglig) medleven og tilskyndelse Managerne og de fagprofessionelle. Management kulturen Det rationelle menneske : Formål Handling Konsekvens Ser organisationen som en maskine, der kan optimeres til at producerer flere/bedre/billigere ydelser. Organisationers adfærd er generaliserbar, (modeller & systemer: TQM, BPR, Performance Management osv.). Medarbejderen en ressource, der skal ledes/motiveres ( HRM ). Ledelse er en universel profession. De fagprofessionelle kulturer Det vidende, søgende, følende menneske : Ser sig selv i en højere sags tjeneste. Orienterer sig mod brugere/klienter. Fremhæver det unikke både i eget arbejde og i organisationens eksistens og funktion. De faglige/professionelle mål sættes ofte højere end den politiske styring. Stærke faglige normsystemer (standstænkning). Stor skepsis mod kvantitative ydelses målinger Professionsorienterede incitamentsystemer. Accepterer (kun) fagligt baseret, situationsbestemt ledelse. Hvilken kultur rekrutteres lederne fra? Hvordan kombineres de to kulturer i ledelsesarbejdet?

6 De fagprofessionelle er vanskelige/umulige at lede, men Vi skal passe godt på dem, for: Det er deres viden og kunnen, vi skal bygge på i fremtiden. De bliver en knap ressource. De er meget mobile/skifter job hyppigt. De bliver nøglepersoner på flere og flere arbejdspladser Og vi skal kunne lede i krydspresset mellem begge verdener Let er det ikke - men måske en større og mere givende udfordring! Tak for opmærksomheden! Christian S. Nissen