Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Transkript

1 Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER

2 Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt velfungerende. Den strukturelle ledighed er rel. lav Ledigheden er på niveau fra før krisen Andelen af langtidsledige er mindre end i mange andre lande Ungdomsledigheden er mindre end i mange andre lande Der er betydelig dynamik på arbejdsmarkedet i Danmark

3 Den strukturelle ledighed gennem de seneste ca. 30 år Kilde Nationalbanken

4 Ledigheden er på niveau med før krisen Kilde: Nationalbanken

5 Dagpengeledige i forskellige A- kasser

6 Langtidsledighed i EU

7 Ungdomsarbejdsløshed 2013 Q1 EU-lande

8 Ledigheden i Danmark i den bedre ende.

9 Ledigheden i Danmark siden 2000

10 Stor omsætning på det danske arbejdsmarked Afgang fra besk., pct USA DNK GBR POL FIN ESP 20 IRL 18 NOR SWE FRA DEU CHE 16 BEL PRT SVK 14 CZE SVN AUT HUN ITA GRC Tilgang til besk., pct.

11 Hvad er forklaringen? Den danske Flexicurity model Det rimeligt gode samspil mellem arbejds-markedets parter og Chr.borg

12 Hvorfor så nedsætte ekspertudvalget til redegørelse vedr. den aktive beskæftigelsespolitik? Der har ikke i nyere tid været en kulegravning af den aktive arbejdsmarkedspolitik Strukturreformer er kommet på dagsordenen i lys af bl.a. de demografiske fremskrivninger Den danske ALMP er forholdsvis dyr i international sammenligning

13 Alternativer til reformer? Nej - den strukturelle ledighed tæt på den faktiske. Kilde: Nationalbanken

14 Kommissoriet Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder sikres et optimalt jobmatch fx, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse?

15 Hvad koster aktiveringen?

16 Udgifter til aktiveringsindsats i udvalgte lande. Pct. af BNP Kilde: Nationalbanken

17 Hvad er udfordringerne for udvalget? Bl.a: Skift til 2-årig dagpengeperiode (dog efter en overgangs/indfasningsperiode) Afklare om uddannelsestiltag virker overfor de ledige og i givet fald hvilke Tage stilling til hvor stor fleksibilitet og autonomi, de ledige skal have i deres ledighedsforløb Sanktioner Tage stilling til fordeling af regelstyring og målstyring overfor de ledige, jobcentrene/øvrige aktører Tage stilling til arbejdsfordeling mellem jobcentre/akasser/private udbydere Tage stilling til hvordan virksomhedsindsatsen kan optrappes Sikre sig, at den strukturelle ledighed reduceres Sørge for konjunkturrobusthed

18 Aktiveringsinstrumenter: Hvad virker og hvad ikke? Samtale Jobsøgningskursus Løntilskudsjobs Privat Offentlig Virksomhedspraktik Jobrotation Uddannelse/vejledning og opkvalificering Særlige indsatser

19 De forskellige effekter ved aktiveringsindsatsen

20 Hvad virker? Generelt gælder: Evidens for, at alle aktiveringsinstrumenter på samfundsniveau reducerer ledighedsniveauet - bortset fra offentlige løntilskud - både under højog lavkonjunktur. Effekten størst under lavkonjunktur skyldes især at samtaler har en stærk effekt i lavkonjunktur, men ingen i højkonjunktur

21 Hvad virker? Generelt gælder: Indikation for, at løntilskudsjob ikke fortrænger ordinære jobs. En tidlig indsats øger sandsynligheden for beskæftigelse, men ødelægges af for langvarig indsats Indikation for motivationseffekter i aktivindsatsen Moderat indikation af at sanktioner virker

22 De enkelte aktiveringstilbud: Hvad kan vi sige om virkningen? Stærk evidens for at samtaler har positive beskæftigelseseffekter Rådgivende samtaler bedre effekt end monitorerende eller rådighedscheckende samtaler Private løntilskudsjobs det mest effektive instrument og med stærk evidens for, at de hjælper den ledige til bedre arbejdsmarkedstilknytning

23 De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningen? Indikation for, at offentlige løntilskud forlænger den gennemsnitlige ledighedsperiode for den enkelte Modstridende viden om effekterne af uddannelsesaktivering under ét: Danske studier: entydig negative Udenlandske: Positive skyldes nok, at disse er mere fagrettede

24 De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningerne? Modstridende viden om effekter af øvrig vejledning og opkvalificering: Danske studier: forlænger ledigheden for den enkelte Udenlandske: Stærk evidens for positive resultater nok fordi de i højere grad foregår i virksomhederne

25 De enkelte aktiveringstilbud. Hvad kan vi sige om virkningerne? Særlige indsatser ( 6 ugers selvvalgt, Varslingsindsats, Jobrotation, Voksenlærlinge): Kendetegnet ved manglende viden om effekterne vi må bruge analogier

26 Kan vi sige noget om Cost Benefit ved de forskellige instrumenter? Privat løntilskud giver overskud for samfundet som helhed. Ligeledes offentligt løntilskud om end mindre. Gevinsterne ved vejledning og opkvalificering under ét kan ikke modsvare omkostningerne: samfundsøkonomisk tab.

27 Ekspertgruppens forslag i stikord I Profilafklaring Pligt til intensivt jobsøgningsstøtteforløb både i a-kasse og jobcenter Øget valgfrihed og ansvar med skærpet rådighed Gentagen aktivering afskaffes Kun pligt til ét virksomhedsaktiveringsforløb (efter 6 mdr)

28 Ekspertgruppens forslag i stikord II Uddannelse kun hvis motiveret - og kun hvis klart jobrettet Ret til visse uddannelser, mens andre kan være en mulighed Styrket fokus på virksomhedskontakten Styrkede øk. Incitamenter og mindre bureakrati Tværgående organisering i arbejdskraftoplande

29 ANTAL OG ØKONOMI Tabel 1. Antalsforudsætninger og direkte økonomiske konsekvenser i forhold til den eksisterende indsats Personer Mio. kr. Styrket kontaktforløb 125 Virksomhedsrettet indsats Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering Målretning af jobrotationsordningen I alt

30 STRUKTURELLE EFF. Tabel 2. Strukturelle effekter af den samlede reform Personer Mio. kr. Kort sigt Mellemlangt sigt (2020) Langt sigt Tabel 3 Yderligere beregninger Personer Mio. kr. 1 dag mindre ledighed uge mindre ledighed

31 Fremtidig proces: Afleveret til ministeren Regeringen kommer med udspil Forhandlinger i Folketinget Aftale inden sommerferien IMENS fortsætter ekspertgruppen med fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate (kontanthjælpsmodtagere og evt. andre) Rapport herom afleveres ultimo 2014 Og input til kommissorium for en dagpengekommission.

32 Spørgsmål? - ellers tak for ordet