LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

Transkript

1 Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op!

2 Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed Der er fortsat grund til panik!

3 Styrtdyk i antallet af ledige jobs Næsten 9 arbejdsløse per ledigt job

4 Den stigende langtidsarbejdsløshed en tikkende bombe Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved udgangen af 2010 at være Nu gik det jo ellers lige så godt!

5 Aktiv beskæftigelsespolitik koster mange penge En ny økonomimodel har ikke løst cirklens kvadratur Hensyn til økonomiske incitamenter Hensyn til økonomisk bæredygtighed i kommunerne = to modstridende hensyn Det vil medføre større økonomisk usikkerhed i kommunerne Ingen garanti for, at den gode indsats belønnes

6 Finansiering af aktivering og refusionssatser Finansieringsmodellen og dens incitamenter Incitament 1: Når kommunerne får forsikrede ledige i job, falder udgifterne og skatteindtægterne stiger (som kontanthjælpen) Incitament 2: Når kommunerne får passive ledige i aktivering mindskes kommunens udgift (50 til 75%) Incitamentsvirkning for kommunerne ift. ledige: 1. rigtig job; 2. aktivering, der virker; 3. aktivering, der ikke virker; 4. passive forsørgelse

7 75 % af Borgermestrene har ikke overblik over de økonomiske konsekvenser af kommunaliseringen Vurderer du, at din kommune her og nu har et overblik over de økonomiske konsekvenser, ændringen vil give lokalt? Casino økonomi? De 5 økonomiske vindere: De økonomiske tabere: København 324 mio. Horsens -56 mio. Odense 94 mio. Randers -49 mio. Bornholm 61 mio. Vejle -47 mio. Ålborg 33 mio. Silkeborg Hedensted -42 mio. -34 mio. Fr. Berg 31 mio.

8 91 forskellige beskæftigelsespolitikker og 91 forskellige rammevilkår Kommunerne kompenseres samlet under et med krone for krone. Men den enkelte kommune påvirkes forskelligt. Enkelte kommuner bliver enten taber eller vinder. 91 forskellige måder at tilrettelægge tidspunktet og indholdet af kontakten med den ledige på. 91 forskellige måder at tilrettelægge indholdet og tidspunktet for aktivering af de ledige på. 91 forskellige måder at involvere andre aktører på

9 Fælles uddannelsesmæssig målsætning Et bredt flertal i Folketinget er samtidigt enig om, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015 og at mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres. Hvad gør beskæftigelsessystemet for at medvirke til at realisere denne målsætning. Ikke nok hvis I spørger mig! Den økonomiske krise speeder forandringerne på arbejdsmarkedet op Der sker overordnede internationale forskydninger i økonomi og samhandel der påvirker Danmark Der sker forskydningerne i erhvervene i Danmark Vi skal bruge tiden nu også i den beskæftigelsespolitiske indsats til at kunne imødekomme disse voldsomme forandringer

10 Færre og kortere uddannelsesforløb Særligt tilrettelagte projekter fylder meget hos kommunerne i dag for matchkategori 1. Er det hensigtsmæssigt?

11 Følgende pejlemærker skal være gældende for en ny aktiv indsats: Understøtter det fleksible og dynamiske danske arbejdsmarked Sikrer det størst mulige arbejdsudbud gennem bedre og mere målrettede tilbud til den arbejdsløse Bidrager aktivt i forhold til at sikre det rigtige match mellem efterspørgsel og udbud, hvor markedet ikke selv sikre dette. Er målrettet i forhold til områder med gode beskæftigelsesmuligheder Sikrer hovedfokus på ordinær beskæftigelse eller uddannelse, hvorved fortrængning af ordinær beskæftigelse og offentligt finansieret støttespild minimeres Er enkel og ubureaukratisk både set fra den arbejdsløses og systemets side For arbejdsmarkedsparate arbejdsløse foreslås en yderligere forenkling af redskabsviften. Vejledning og matchning. Rekrutteringsjob, dvs. ordinær ansættelse efter 3 måneders ledighed med tilskud til den nødvendige opkvalificering til arbejdsgiveren. Opkvalificering. Den nuværende 6 ugers begrænsning på længden af uddannelse i den nuværende første ledighedsperiode ophæves. Uddannelsen skal være målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Løntilskud med den betingelse, at tildeling af løntilskud gøres afhængig af, om arbejdsgiveren kan godtgøre et ordentligt ordinært jobperspektiv. Arbejdsmarkedets parter og Arbejdsmarkedsrådene skal kunne kontrollere for misbrug af ordningen, f.eks. i form af godkendelsesklausuler.

12 Derudover har LO følgende forslag Forbedret voksenlærlingeordning, således at faglærte kan få tilbud i henhold til ordningen efter 3 mdr. s ledighed Forbedret jobrotations ordning med fuld genoptjeningsret til dagpenge og en jobrotationsydelse, der afspejler den overenskomstmæssige løn på ansættelsesområdet. Ret til kompetenceafklaring og uddannelsesplan sammen med jobplan. Fremrykning af ret til aktivering efter 6 mdr. og pligt efter 9 måneder for alle grupper. Som konsekvens heraf afskaffes særreglerne for ledige under 30 år og ledige over 60 år. En ny og bedre varslingspulje, hvor iværksat aktivitet i opsigelsesperioden kan videreføres i ledighedsperioden. Krav om opkvalificering ved forlængelse af arbejdsfordeling udover 13 uger. LO forslag fortsat Udvidelse af mulighederne for selvvalgt uddannelse udover 6 uger, hvis uddannelsen er indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Mulighed for Isbryderordning efter 3 måneders ledighed for alle nyuddannede med faglært uddannelse eller lignende niveau. Et nyt sporskifteredskab hvor det handler om at kunne tilbyde ledige/opsagte mulighed for beskæftigelsesmæssigt sporskifte, gennem en ret til introduktion/ret til uddannelse op til 3 år. Bedre anvendelse af anden aktør i indsatsen. Fokus på pris, kvalitet og effekt

13

14