Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Transkript

1 Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret

2 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge og omegn, en undersøgelse af stenmaterialet langs kysten af Bøgeskoven, Stevns. Den følgende rapport beskriver resultatet heraf. Formålet med undersøgelsen var at danne sig et indtryk af fordelingen af sten og fossiler langs denne strækning af kysten Nord for Stevns, og specielt at finde ud af hvordan den afviger fra de kyststrækninger længere sydpå, som er domineret af kridttidsaflejringer. Deltagerne i undersøgelsen bestod af et fast hold: Birthe, Ellen, Kurt og Arvid med lejlighedsvis deltagelse af: Finn, Janne, Johnny, Kirsten, Marianne og Ole foruden vores yngste deltager Michelle. Vi vil ved denne lejlighed rette en tak til godsejer Peter Henrik Tesdorpf, Gjorslev Gods, for tilladelse til at køre i bil på skovens småveje, hvilket gjorde det muligt at bruge mere tid på undersøgelser end på vandreture. Køge d Arvid Holst Mortensen Cand scient 2

3 Metode Det undersøgte område omfatter 4,5 km af kysten, fra Sønakke i Nord til traktørstedet Gjorslev Bøgeskov i Syd (fig.1). Der blev foretaget en optælling på 11 forskellige lokaliteter placeret nogenlunde jævnt langs kysten og med en indbyrdes afstand på ca. 350 m. Sønakke Traktørsted Marina Fig.1: Den undersøgte kyststrækning Der blev foretaget en undersøgelse dels af forekomsten af bjergartsmaterialet generelt, dels af forekomsten af ledeblokke og endelig forekomsten af fossiler. Sten indeholdende det generelle bjergartsmateriale forekommer så hyppigt at der er basis for en systematisk optælling. Denne foregik for hver lokalitet således: et målebånd blev udlagt tværs over stranden, hvorefter stenmaterialet blev bestemt og optalt med 1 eller 0,5 meters mellemrum (afhængig af stenstørrelsen). Denne procedure gentoges tre gange med 10 meters mellemrum, og den gennemsnitlige fordeling af stenmaterialet på den givne lokalitet blev dernæst udregnet. Sten indeholdende ledeblokke forekommer langt sjældnere end det generelle bjergartsmateriale. En direkte optælling ville have været meget tidskrævende. Derfor blev ledeblokke kun registreret som forekommende eller ikke forekommende i eller omkring den givne lokalitet, uafhængigt af deres aktuelle antal. Med hensyn til fossiler blev disse registreret langs hele kyststrækningen dog kun i det omfang de var blotlagte og umiddelbart kunne identificeres eller i tilfælde af at særlige karakteristika ved en sten indikerede muligheden for at de var til stede. 3

4 Generel beskrivelse af kyststrækningen. Over hele kyststrækningen fra Sønakke i nord til traktørstedet i syd består undergrunden af kridttidsaflejringer, bryozokalk og skrivekridt. Der er dog ingen steder hvor disse aflejringer når op over havniveau. Hele strækningen er dækket af istidsaflejringer af større eller mindre tykkelse. Fig. 2: Stranden ved spidsen af Sønakke og skulle altså ikke have berørt det undersøgte område. Omkring Sønakke i nord udgøres kystområdet af en relativt bred strand med et fladt bagland, som ikke hæver sig mærkbart over strandniveauet. Stranden kan være opbygget af strandvolde med sten ikke over 10 cm i diameter (specielt omkring spidsen af Sønakke, fig.2). Ganske vist har der fundet en udvinding af kugleflint sted i området, men så vidt vides skete dette vest for lokaliteten Vejs Ende længere vest på Gående mod syd stiger baglandet til en højde af 5 til 10 m, hvilket skyldes et stigende dække af morænemateriale. Kystområdet fremstår herved som en klint med en relativt kort strand. Samtidig øges stenstørrelsen til 10 cm til 50 cm og sten i kampestensstørrelse begynder at optræde med en hyppig-hed på ca. 10% længst mod Syd. Fig. 3: Stranden nord for traktørstedet i 2009 Erosionen er størst mod syd i området, og ytrer sig ved en kontinuert udvaskning af moræneklinten. Denne udvaskning ses blandt andet ved den kortere strandbredde, den stigende stenstørrelse, mængden af nedskredent blødere materiale samt de talrige nedskredne store træer. Det er således generelt langs denne del af kyststrækningen at der kan forventes at findes nyt stenmateriale i løbet af en relativt kort periode. Dog skal man være opmærk- som på at forholdene på stranden også er afhængige af andet end udvaskning fra klinterne. Strøm og bølgeforholdene kan let flytte rundt med materialerne. Således var stranden umiddelbart nord for traktørstedet (fig. 3) et rigtig godt stensted i foråret I foråret 2010 var det i væsentlig grad dækket af opskyllet sand. 4

5 Stenmaterialets indhold af flint. Leverandørerne af stenmaterialet til stranden er bl.a. morænematerialet, som findes i varierende mægtighed. I morænen ses større og mindre sten som i overvejende grad består af materialer slæbt med af isen fra det øvrige Skandinavien. Men også flint (og kalk og kridt boller) udgør en del af morænematerialet. Disse sidstnævnte materialer må helt klart være af lokal oprindelse. Mængden af flint (samt den ubetydelige kalk og kridtmængde) i morænen er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at forklare den store mængde af flint i strandstenene. Det må derfor formodes at undergrundens kridttids formationer har ydet deres væsentlige bidrag. Måske stammer dette bidrag fra en tid hvor vandstanden i havene var betydeligt lavere end nu, således at forholdene langs Bøgeskovens strand dengang var mere som stranden ved for eks. Højerup i dag (fra fastlandstiden er havniveauet steget omkring 25 m til i dag). Hvorom alting er så er flintindholdet af stenene langs bøgeskovens kyst væsentligt, i gennemsnit omkring 59%. Men det varierer fra nord til syd. Dette ses af cirkeldiagrammet, bilag 1, hvor hvert cirkelafsnit angiver procentdelen af flint (blå) og andet materiale (rød). Heraf fremgår at flintindholdet generelt er lavere mod syd end mod nord. Fig 4: Søjlediagram for det glidende gennemsnit af flint fra Nord til Syd. For at fremhæve dette forhold yderligere er der beregnet et glidende gennemsnit for samtlige procenter af flint for hver af tælle lokaliteterne. Dette foregår på den måde at for hver lokalitet beregnes en ny procentdel, som er et gennemsnit af lokalitetens eget flint indhold og de to nærmest liggende lokaliteters flint indhold. Der finder altså en udjævning sted som fjerner tilfældige variationer i procentdelen fra lokalitet til lokalitet. Herved fremhæves den generelle trend i flint procentdelen yderligere (fig. 4). Det stigende indhold mod syd af andre bjergarter end flint kan næppe skyldes andet end morænematerialets stigende bidrag til det forekommende stenmateriale. Flintmaterialet udgøres for størstedelens vedkommende mod syd af den sorte til mørkegrå type, som er velkendt fra kridttidsaflejringerne. Længst mod nord synes en mere grå/gullig type at gøre sig gældende. Her kan man også støde på typer som indeholder en lyseblå, kalcedon/opal variant (Fig. 5). Fig. 5: Oval gul-grå flintbolle indeholdende lyseblå områder med kalcedon/opal (fundet af Birthe Hall Sørensen). 5

6 Men ikke al flint er af helt lokal oprindelse. Undertiden forekommer en sort type, tæt besat med hvide prikker. De hvide prikker består af opal, som undertiden er borteroderet. Denne flint type, Hanaskog flint, er fra Øvre Kridt og stammer fra den sydligste del af Skåne (Fig. 6). Fig. 6: Hanaskog Flint 6

7 Stenmaterialets indhold af andre bjergarter end flint. Med et gennemsnitligt indhold af flint på omkring 59% er indholdet af andre bjergarter i gennemsnit 41% for hele den undersøgte kyststrækning. For at tydeliggøre fordelingen af andre bjergarter er procentdelen af flint derfor fjernet fra alle optællinger. For et gennemsnit på 70% flint og 30% andet materiale, hvor 15% procent af andet materiale oprindelig består af f.eks. granit, vil den relative % af granit i andet materiale derfor udgøre: (%granit x 100) / %andet materiale = (15 x 100)/30 = 50% Fig. 7: Den gennemsnitlige bjergartsfordeling (minus flint) i det undersøgte område. langt ældre dato. Dette ses bl.a. af kalkstenens fossil indhold. Med udgangspunkt i denne omregning beregnes der et søjlediagram for det gennemsnitlige indhold af bjergarter minus flint for hele kyststrækningen (fig. 7). De tre hyppigst forekommende bjergarter i stenmaterialet er: Granit, gnejs og sandsten. Dernæst kommer kvartsit, kalksten og porfyr. Her skal det bemærkes at kalksten står for en kompakt, hård bjergart som ikke har noget med kridttidens aflejringer at gøre, men som er af Endelig udgøres de mindst hyppigt forekommende bjergarter af: Amfibolit, basalt og kridt. Grunden til at kridt optræder så sjældent, på trods af at den i kridttidsaflejringerne udgør en langt større procentdel end flinten, må søges i den kendsgerning at kridt nedbrydes meget hurtigt, som følge af dets ringe hårdhed. Noget tilsvarende gælder for de forskellige varianter af skifre, som trods alt er konstateret, men som på grund af deres liden modstandsdygtighed er for få til at de optræder i optællingen, for eksempel alunskifer, glaukonitisk sandstensskifre m.v. Endelig er gabbroide bjergarter såvel som diabas og dolerit konstateret, ofte i kampestensformat. Der er dog en mistanke om at disse for størstedelens vedkommende er kunstigt tilført materiale, som er brugt ved opførelsen af høfderne langs stranden. De er derfor ikke medtaget i optællingen. Fig. 7 viser generelt at bjergarterne bragt til området under istiden ganske godt svarer til den fordeling af bjergarter, som eksisterer i det skandinaviske grundfjeld og som består af omfattende gnejs og granit områder, undertiden gennemskåret af mindre gange af basalt og amfibolit. Ligeledes er de mest modstandsdygtige bjergarter, som sandsten og kalksten, fra Skandinaviens sedimentærområder repræsenteret, hvorimod skifre som sagt er sjældne. 7

8 Cirkeldiagrammet, bilag 2, viser variationen i stenenes bjergartsindhold langs med kysten af det undersøgte område. Granit og gnejs findes som forventeligt overalt langs kysten, hvilket i lidt mindre grad også gælder for sandsten og kalksten. Det er specielt i denne hårde kalksten, Komsted kalk, at fossiler er hyppige. Porfyrer kan findes overalt langs kysten men optræder ikke med så stor hyppighed at de er indgået i optællingen på alle lokaliteter. Kvartsit, amfibolit og basalt findes især langs den sydlige del af kysten. Der er ikke nogen fysisk forklaring på bjergarternes fordeling. Denne ser ud til at være et resultat af tilfældighedernes spil. 8

9 Stenmaterialets indhold af ledeblokke og andre navngivne blokke. Det er forsøgt at bestemme de ledeblokke og andre navngivne blokke, som findes på hver af de undersøgte lokaliteter. Hertil er blandt andet anvendt opslagsværkerne Strandsteine og Noch mehr Strandsteine af Frank Rudolf, Wachholtz Verlag, Fig. 8: De hyppigste ledeblokke langs Bøgeskovens kyst I bilag 3 er vist en liste med alle ledeblokke fundet langs Bøgeskovens kyst (i alt 41 forskellige typer). Heraf er der kun observeret én blok fra Oslo feltet, en Oslo Rhombe porfyr. 74% af blokkene optræder på mere end én lokalitet. Disse er vist på ovenstående figur 8. Fig.8 skal desuden aflæses på den måde at ca. 10% svarer til at blokken forekommer på alle 11 lokaliteter, ca. 5% at blokken forekommer på halvdelen af de 11 lokaliteter etc. Af fig. 8 fremgår det at langt de hyppigste ledeblokke er: Brun Østersø Kvarts porfyr, fig. 9, Kalmarsund sandsten, fig. 10, Jotnisk sandsten, fig. 11 og Ålands Kvarts porfyr, fig. 12. Samtidigt ses det at disse 4 blokke er jævnt fordelt over hele den berørte kyststrækning. Derefter følger med ca halvt så stor hyppighed: Skolithos sandsten, Skånsk basalt og Komsted kalk(sten) og endelig: Ignimbrit, Neksø sandsten, Rød Ølandskalk(sten), Rød 9

10 Østersø Kvarts porfyr, Uthammar granit, Älvdalen ignimbrit, Kinnediabas, Sala granit og Uralit. Fig. 9: Brun Østersø Kvarts porfyr Fig. 10: Kalmarsund sandsten Fig. 11: Jotnisk sandsten Fig. 12: Ålands Kvarts porfyr (Bemærk: der kan foreligge nogen forveksling mellem Neksø og Kalmarsund sandstenen) Der pågår for tiden en del diskussion om gletchernes dynamik og afsmeltningsforløb under istiden. Alligevel kan der vel næppe være tvivl om, at det er gletcherne eller processer i forbindelse med disses udbredelse, som på en eller anden måde har fragtet blokke fra bestemte lokaliteter i Skandinavien til lokaliteter for eksempel i Danmark. Dette er illustreret i bilag 4, hvor rejseruten for samtlige af de 41 fundne ledeblokke er indtegnet. Der er tale om velkendt viden. Det er alligevel interessant endnu en gang at konstatere at isbevægelser over en vinkel på 110 grader har kunnet bringe materiale fra mange forskellige men i de fleste tilfælde begrænsede lokaliteter i Skandinavien til en strækning på 3 km langs Bøgeskovens kyst. 10

11 Stenmaterialets indhold af fossiler. Alderen af fossilerne, som er fundet langs Bøgeskovens kyst, omfatter et enormt tidsrum, fra Tertiær til Kambrium. Dette skyldes dog ikke at alle de tilsvarende geologiske lag er til stede, hvilket ville have været for meget forlangt. Igen er det isen, som har tilført stenmateriale fra mange forskellige lokaliteter med forskellige aldre fra Skandinavien. I det følgende skal der nævnes nogle eksempler på fundne fossiler, som dækker det ovennævnte tidsrum. På fig. 13 til venstre er vist et antal snegle indlejret i en brun lerbjergart. Formodentlig stammer disse fossiler fra den Tertiære periode, jordens næstyngste tidsperiode, hvor faunaen ligner den der kendes i dag (Fundet af Marianne Petersen). Fig. 13: Tertiære snegle I flinten finder man de sædvanlige forsteninger af søpindsvin, belemnitter, svampe m.v. fra Kridttiden/Tertiærtiden. Til illustration heraf er vist et særligt stort søpindsvin, fig. 14, og en særlig lang agurkesvamp, fig. 15. Fig. 14: Søpindsvin, hugget ud af en flintknold med noget besvær. (Fundet af Ellen Nielsen) Fig. 15: Agurkesvamp. (Fundet af Kurt Monson ) Ligeledes fra kridttiden er der gjort et fund af et fragment af en stenkærne fra en større ammonit. Dette er vist på fig. 16 til venstre. (Fundet af Johnny Rasmussen). Fig

12 Som allerede nævnt forekommer Komsted kalk(sten) fra Ordovicium, om ikke hyppigt så dog jævnligt, langs med Bøgeskovens kyst. I denne bjergart er der gode muligheder for at finde fossiler Fig. 17 viser en orthoceratit, fig. 18 hoved eller haleskjoldet af en trilobit og fig. 19 hoved skjoldet af en anden trilobit type. Fig. 17: Othoceratit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 18: Trilobit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 19: Trilobit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 20. Til sidst skal blot nævnes den såkaldte Skolithos-sandsten fra tiden umiddelbart før den kambriske periode. Der er her tale om gravesporene efter et formodentlig ormelignende dyr. Disse ses på fig. 20 som et stort antal parallelle rør (vinkelret på sandstenslaget) og cirkler (på selve lagfladerne). Forekomster af disse forsteninger er hyppige. 12

13 Stenmaterialets indhold af mineraler. Den største og altdominerende type af mineral, som findes langs Bøgeskovens kyst, er naturligvis flinten. Udover de sædvanlige typer af sort, grå og gule varianter findes der i sjældne tilfælde, som tidligere nævnt, nogle som indeholder kalcedon/opal. Desuden findes der af og til flintboller med små krystalkældre, der på væggene er beklædt med ganske små kvartskrystaller. Bortset herfra er udbuddet af enkelt-mineraler småt. Dog kan der nævnes nogle afgrænsede områder med pyrit-konkretioner. Disse kan ofte have en meget uregelmæssig form, men hvad man kunne kalde strålkisboller er blandt de hyppigste (fig. 21). Endnu et mineral fortjener at blive nævnt, nemlig den såkaldte silkespat som er en relativt hård og rødlige variant af kalkspat (ikke at forveksle med feldspat), fig. 22. Fig. 21: Strålkis-konkretion Fig. 22: Silkespat 13

14 Konklusion Langs med Bøgeskovens kyst findes morænemateriale, som er tilført af istidens gletchere fra mange egne af Skandinaviens grundfjeld og sedimentområder. Ved en konstant nedbrydning af morænematerialet i klinter er en mængde forskelligt stenmateriale frigjort. Hertil kommer at dele af kridtundergrunden også bidrager til det frigjorte materiale. Sammenlagt udgør dette frigjorte materiale en meget omfattende variation af bjergarter både hvad angår typer og tidsaldre. Det samme gælder for forekomsterne af fossiler. Sandsynligvis er der stadig andre bjergarter og fossiler at finde, som vi har overset ved denne undersøgelse. Så er man interesseret i at få et bredt overblik over hvad geologien har at byde på er Bøgeskovens kyst nok værd at se nærmere på. 14