Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Transkript

1 Rejsebrev fra udvekslingsophold marts Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage på et hospital og 2 dage i en sundhedsklinik og resten af tiden havde vi undervisning på universitetet. Jeg havde valgt at tage i praktik, da jeg fra en tidligere uddannelse, hvor jeg var i praktik i 4 uger, havde haft en fantastiks oplevelse. Det at komme ud og møde andre mennesker og se, hvordan man arbejder i et andet land får en til at reflekterer over, hvad man gør i ens eget land. Man kan jo her godt bruge H.C. Andersens at rejse er at leve Man vender jo ofte tilbage til sit eget land med nye ideer, som man måske kan implementerer i ens hverdag. Kultur er en anden vigtig del i det at rejse. Det at opleve, som fx Spanien, har været en fantastisk oplevelse og her kunne man ønske at vi kunne overfører nogle af de værdier de har, til vores eget land. Jeg havde egentlig ikke Spanien som min første valg, men havde dog et ønske om at komme til et land i syd Europa, da jeg har meget lidt kendskab til deres sundhedsvæsen og deres kultur. Vi boede i en by der hedder Vitoria og har indbyggere, den er også hovedstaden i denne region. Den ligger 50 km syd for Bilbao, hvor vi fløj ind til. Vi havde hver fået et værelse lige midt i byen, ved Plaza de la Constitucion. Her ligger der et kolligie, hvor man for 211 Euro kan leje et værelse, med tekøkken og eget bad, for 2 uger. Det ligger tæt ved hospitalet og universitet, kun 10 min gang. Professor Elena, som vi havde haft god kontakt med i flere måneder inden vi tog af sted, havde sørget for en taxi, som hentede os i Bilbao og kørte os til Vitoria. Da vi landende, kl. 23, gav taxi chaufføren mig telefonen, hvor Elena bød os velkommen og fortalte, at hun havde stillet mad til os på kollegiet, da alt er lukket om søndagen. Vi havde valgt at tage af sted den 2 marts, så vi lige havde en dag til at være turister. Elena havde også fundet kollegiet til os og vi skulle så bare selv sende en ansøgning af sted. Det er billigt at handle ind og spise ude i Spanien, så vi har ofte spist vores frokost ude. Den bliver først spist omkring kl. 15, så vi må have set sjove ud, når vi styrtede af sted mod vores stam cafe, med maver der knurrede højlydt af sult.

2 Jeg vil lige skrive at det helt sikkert ville være en god ide at kunne lidt Spansk, inden man rejser. De fleste i Vitoria kan lidt Engelsk, men det er kun lidt og for ens egen skyld, ville det være dejligt at kunne gøre sig mere forstålig. Dette skal ikke forstås sådan, at vi ikke har kunnet kommunikerer med folk, men at vi måske ville have haft det lidt lettere ved at komme i kontakt med de folk vi mødte uden for sygehuset og universitet. Mandag morgen skulle vi over på universitet og starte de 2 ugers undervisning. Her mødtes vi med 2 piger fra Belgien, Laura og Anna, som er på et 3 måneders ophold og i praktik på hospitalet. Vi skulle alle 4 deltage i undervisningen på universitet sammen. Undervisningen gik ud på at sammenligne de 3 landes kulture og sundhedsvæsner. Der blev også lagt vægt på at vi skulle være opmærksomme på de oplevelser vi ville få, i vores praktik steder og reflektere over disse. De 2 sidste dage skulle vi så mødes med 12 Spanske studerende og have en debat om forskellen på alle 3 lande. De første dage gennemgik vi forskellen på vores lande, både som kultur og vores sundhedsvæsen. De næste dage havde vi sammenligning om vores uddannelse system. Her ligger Belgien og Danmark meget tæt op af hinanden. I Spanien kan man ikke selv vælge sin afdeling. Når man er færdig uddannet, skal man til en stor fælles prøve og så bliver man inddelt efter hvor god karakter man har. Hvis en afdeling mangler en sygeplejerske, tager man den med de bedste karakter og man bliver tilbudt et job. Hvis man drømmer om at arbejde på en børne afdeling, kan man tilbringe mange år på en anden afdeling, hvis nogensinde, få sit ønskejob. Kultur er den måde som et land er bygget op over, de værdier et land og dets befolkning har. Når vi snakker om kultur ligner Danmark og Belgien hinanden meget, da vi lever som individualister. Spanien derimod lever som kollektivister. Hvad vil det så lige sige at leve som individualister? Hvis man slår ordret op betyder det at leve som individualismer, at det er den samfundsopfattelse, der hævder individets ret over for samfundet, samt et menneskes dyrkelse af sit personlige særpræg. Spanien derimod lever efter kollektivisme, den anskuelse, at kollektivet, det vil sige fællesskabet, er overordnet individet. Dette var en overraskelse for os alle, det vil sige, at da vi kom til at snakke om det, så kunne vi godt se forskellen, men det er jo ikke lige noget man går og tænker over i hverdagen.

3 Spanien og Danmark ligner hinanden meget i den måde vores sundhedssystem er opbygget. Belgien har et system, hvor de betaler for behandlingen først og derefter får pengene tilbage. Jeg vil her fortælle om mine dage på sundhedscentret, hvor jeg var sammen med nogle sygeplejersker, som kun havde med børn at gøre, men de er ikke sundhedsplejerske, som vi kender det i Danmark, da de ikke har den uddannelse, som vi kender her i Danmark. På sundhedscentret kommer både mor, far og søskende sammen til undersøgelsen. Moderen snakker ofte med sygeplejersken mens faderen gør barnet klart til undersøgelsen, vaccine eller hvad de kom for. Der er en meget afslappet stemning og det virker som man har den tid det tager. Der er sat tid af til den enkelte patient, mellem min, men i de 2 dage jeg var der, oplevede jeg en dejlig ro. Primær sektor: Jeg vil lige fortælle lidt om det sundhedscenter jeg var på i byen Vitoria. Byen er delt om i forskellige bydele og hvert område har sit eget sundhedscenter. Det er et krav, at der ikke må være mere end 15 min kørsel til et center. I det center jeg var i, tog de meget sjælnet ud på hjemmebesøg og de har ikke sygeplejersker, som vi har her i hjemmeplejen. Hvis et medlem i familien, ikke kan blive hjulpet af sin egen familie, vil man hyrer en person til at tage sig af dem. Dette er ofte personer, som har en meget kort uddannelse, faktisk ifølge vores lærer kun få måneder. Der arbejder kun læger og sygeplejersker i den primære sektor. Sekundær sektor: Kulturchok nummer 1. Da jeg mødte den første dag i sekundær praktik, fik jeg lidt af kultur chok. Her har lægen hvid kittel på, sygeplejersken blå uniform(4 års uddannelse), SOSU assistenten lyserød uniform(3 års uddannelse), serviceassistenten stribet, den der tager EKG lilla uniform(2 på hele hospitalet!) og så har laboranterne, som ikke rigtig kommer på afdelingen også lilla uniform og eleven har hvid uniform på. Her er der en rangorden, som man så i Danmark for år siden, men det fungere og man har det godt sammen. Sygeplejersken tager sig af medicinen, som apoteket har afleveret i en vogn ude på gangen. Her har hver patient en skuffe, hvor deres medicin bliver opbevaret, den ligger bare løst i skuffen. Apoteket kommer igen med medicin kl. 15 til aften og nat. Det vil sige at man ikke har spor PN

4 medicin på afdelingen. Der er 32 patienter på hver afdeling og hver sygeplejerske har 8 patienter. Det vil sige man har 3 sygeplejersker og en elev. Sosu assistenten tager sig af den daglige pleje, sengeredning og når klokkerne ringer, hvilket de næsten aldrig gør. Der er dog nogle sygeplejersker, som også tager klokken, når den ringer. Hvis der skal tages blodprøver, gør sygeplejersken dette, da man ikke har laboranter som kommer på afdelingen og gør dette. Denne prøve bliver så sendt med et rørsystem, ned til laboranten og sådan foregår det med alle prøver. Hvis man som sygeplejerske taber noget på gulvet, kommer serviceassistenten og ordner dette. Hvis en Sosu assisten opdager et tryksår, får hun en sygeplejerske til at se på dette og sådan er den arbejdes fordeling Hygiejnen er efter Danske forhold meget dårlig. De bærer næsten alle ure og ringe. Hvis de fx har taget en blodprøve og kun brugt noget af det de tog med ind på stuen, så bliver det lagt på plads. Når man har hansker på bliver disse ikke skiftet ud, men man kan godt gå til mange patienter med det samme par på. På trods af dette, har de ikke mange infektioner på deres afdelinger og her vil man jo så helt naturligt stille spørgsmålet: Har de i Spanien formået at have et naturligt forhold til bakterier og er vi i Danmark blevet så renlige, at vi er modtagelige overfor alt? De pårørende: Kulturchok nummer 2 kom da jeg kl kommer ind på en stue og her sidder en datter sammen med sin ældre mor og ved sengen ved siden af sidder en husbond og snakker med sin kone. De sidder i nogle blå stole, som har en skammel som kan skubbes ud, så man kan sove i dem og det gør de! Hvis man ikke har familie som kan være på sygehuset det meste af tid, jamen så hyrer familien hjælp til patienten. Hvis man er alene, så hyrer man hjælp til at være hos sig. Her kom så en forklaring på, hvorfor der ikke høres så mange klokker ude på gangen. Sygeplejersken sætter medicinen ind og familien ordner resten - helt fantastisk og så var der en stemning mellem alle på stuen, som skal opleves. Hvis man skal beskrive en lighed mellem patienter i Spanien og Danmark er det, at de ligger i en seng og de har brug for hjælp. I Danmark vil en pårørende gerne hente et glas vand eller kaffe til

5 den syge og de kommer da også på besøg, men i Spanien er der hele tiden en familie medlem sammen med den syge. Her træder det tydeligt igennem at vi forventer at nogen skal passe vores syge, da vi jo betaler til dette. I Spanien betaler de også til sundhedsvæsnet, men her er den kollektivistiske levevis, der gør at man tager sig af hinanden. Vi havde den sidste dag på skolen en snak om det at bo sammen og jeg spurgte de studerende om de ville bo sammen med deres forældre, når de blev gamle? Her var det meget tydeligt at den dårlige Spanske økonomi påvirker de valg der bliver truffet om at bo sammen/ikke bo sammen. Nogle fortalte at det ville de ikke, men andre fortalte at deres familier var flyttet sammen, da man så kunne spare en husleje. Så vi måtte konstaterer i nogle familier var det kærligheden, som fik dem til at bo sammen og i andre familier var det fordi der ikke var råd til andet eller traditioner. Jeg kan kun anbefale at tage en tur til udlandet i praktik.