Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Transkript

1 Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på grundlag af besigtigelse den 18. marts 2007 Efterflg. henvises til stationer med nr. i FFI.. rapport. Udsætningsplan for Lindenborg Å Distrikt 18 vandsystem 3, udarbejdet af Knud Jørgensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Nr Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Ca. 280 meter nedstrøms vejbro er der en tilløbsbæk fra vestsiden hvor Nordjyllands Amt for år tilbage har lavet et flot genopretningsprojekt med gydegrus og slyngninger i forb. med det nedlagte dambrug. Bundforholdene på projektstrækningen består fortrinsvis af sand dog med enkelte pletter af et tyndt lag grus. Øverste del, her er åen ret bred i forhold til nede efter næste sving. Første sving nedstrøms vejbro. God strøm og en vandløbsbredde på cm. og en vanddybde på cm. Der er gode muligheder for at anlægge 3 gydebanker a meters længde på den angivne strækning. Første gydebanke med start ovenfor første sving. Anden gydebanke med start ovenfor andet sving. Tredie gydebanke fra udløb af tilløbsbæk og opstrøms. Hver gydebanke suppleres med marksten dels for at sikre brinkerne og dels give skjul for yngel. Mellem hver gydebanke og ca meter nedstrøms den tredie gydebanke udlægges spredte marksten ved brinkerne med det formål, at give skjul for de gydende havørreder og den senere yngel. side 1

2 Ved besigtigelse den 18. marts 2007 kunne der konstateres en enkelt gydebanke ved det første sving. Andet sving nedstrøms vejbro. Her er god strøm med en vandløbsbredde på cm. og en vanddybde på cm. Tilløb til åen fra vestsiden, øverst i billedet ses vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde. Der er gode kørselsforhold fra marken på østsiden af åen. På hele projektstrækningen ligger Å-løbet ca. 1-1,5 meter under terræn. Materialeforbrug: ca. 20m 3 gydegrus og ca. 5m 3 marksten side 2

3 Projektforslag i Skibsted Å-systemet Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Jens Oluf Nielsen Rapport udarbejdet på grundlag af besigtigelse den 18. februar 2007 Skibsted Å er med sin længde på ca. 20 km det største af tilløbene til Lindenborg å. En stor del af Lindenborg å Havørrederne gyder i Skibsted Å-systemet, dette betyder, at Skibsted Å med tilløb er det største opvækstvand i hele vandsystemet. Skibsted Å blev midt i 1950erne uddybet og reguleret og næsten ødelagt som gyde og opvækstvand for ørred, samtidig var åen plaget af massiv forurening. I dag har åen en meget bedre vandkvalitet, og der er genskabt nogle af de gamle gydepladser, så trods det kanallignende løb kan laksefisk i dag gyde og leve i åen. SSL har gennemgået åen med tilløb for at undersøge mulighederne for at forbedre gyde- og opvækst muligheder for laksefisk. I dag er status således, at en meget stor del af gydningen foregår i de helt små tilløb, hvor der stadig er gydegrus og rimelige opvækstmuligheder, dog er der i hovedløbet nedstrøms Mølledammen i Terndrup og til St. Brøndum bro en del gode gydepladser, hvoraf nogle er genskabt af Nordjyllands Amt og SSL Åen beskrevet fra øverste del, Storvadsbro på vejen mod Tisted fra Amtsvejen og til Mølledammen i Terndrup station 27 i FFI rapporten. Denne del af åen er den fysiske dårligste del af åen, hårdt reguleret og dybt nedgravet i terræn overalt. Bunden er sandet og stedvis, mange steder med meget langsom strøm og kun få vandplanter overvejende pindsvineknop. Efterflg. henvises til stationer med nr. i FFI.. rapport. Udsætningsplan for Lindenborg Å Distrikt 18 vandsystem 3, udarbejdet af Knud Jørgensen Danmarks Fiskeriundersøgelser Nr Skibsted Å v/storvad Bro Fra Storvad Bro v/tistedvej, station 27, og ca. 800 m. nedstrøms, er åen kanalagtig med et godt fald og hård bund, og der er også nogle ganske få, men små gydepladser. På strækningen kan der anlægges ca. 5 nye gydebanker af 50 meters længde suppleret med udlægning af marksten, længere nedstrøms kunne der ligeledes udlægges store marksten, dette vil på sigt give et mere varieret løb samt give flere standpladser for den nyklækkede yngel. Området er nemt at køre på, permanent græs alle steder samt fast og tør mark, ligeledes er der grundet den tidligere regulering og uddybning ingen problemer med vandstanden. Den gennemsnitlige vanddybde var på besigtigelsesdagen den 18. februar 2007 ca cm. Der skal bruges ca. 100 m 3 gydegrus og ca. 20 m 3 store marksten. Hvis dette projekt udføres, vil det forbedre forholdene meget i området, bestandsanalysen fra FFI viser da også at der skal gøres noget, idet der ved sidste måling kun var 33,9 stk. yngel pr. 100 M 2. Det optimale for denne biotop vil være ca. 200 stk. yngel pr. 100 M 2. Storvad bro, øverste del side 3

4 Storvad bro, den kanalagtige øvre og mellemste del af projektområdet Storvad bro, den kanalagtige mellemste del af projektområdet Storvad bro, den udprægede kanalagtige nederste del af projektområdet Strækningen fra ovennævnte område og ned forbi de tre tilløb punkt og forbi punkt 28 til Mølledammen i Terndrup er ligeledes hårdt reguleret og stedvis med blød bund og langsom strøm. I dette område kan der ikke anlægges gydebanker, men man kunne prøve at variere løbet ved udlægning af sten, og nogle steder måske grave den bløde bund op og erstatte den med sten og grus. side 4

5 Lille tilløb til Skibsted Å med udspring øst for Mølleskov, ej benævnt med navn (a) Tilløb, station 36, med udspring øst for Mølleskov og til udløb i Skibstedåen er et ganske lille vandløb med en brede på ca. 0,8 m og en dybde på ca cm. Bækken er reguleret med sandet, men fast bund og de nederste ca. 400 meter med et fint fald og 3 små gydepladser. Bækken kan nemt gøres produktiv med udlægning af gydegrus og ligeledes gøres mere varieret med udlægning af marksten. Der skal anvendes ca. 20 M 3 gydegrus og 5 M 3 marksten. Der er gode forhold med hensyn til kørsel på mark. Lille tilløb til Skibsted Å med udspring i Ejstrup Skov, ej benævnt med navn (b) Tilløb, station 37, med udspring i Ejstrup skov er et lille reguleret vandløb, men med ca. 10 gydebanker, nogle få stykker nedstrøms Bundgaard en ca. 200 meters stækning og nogle få stykker nedstrøms vejen som går fra Astrupvej mod Uranienborg. Begge lokaliteter opstrøms og nedstrøms vejen kan nemt forbedres ved anlæg af nogle nye gydebanker, samt ved at udlægge supplerende grus på de eksisterende gydepladser. De tre viste fotos er fra bækken nedstrøms vejen, en strækning på ca. 200 meter med gode tilkørselsforhold. Tilløb fra Ejstrup Skov, nedenfor vej Tilløb fra Ejstrup Skov, nedre del af projektområdet Tilløb fra Ejstrup Skov, mellemste del af side 5

6 Strækningen Terndrup Mølledam til St. Brøndum Bro Strækningen fra Mølledammen i Terndrup og til St. Brøndum bro, området mellem station 29-30, er den fysiske bedste del af åen med en del gydepladser, dog er der behov for at udlægge supplerende gydegrus en del steder fra Mølledammen og ned forbi det nu nedlagte dambrug Blæsborg. Overalt i dette område er der gode tilkørselsforhold. St. Brøndum Bro St. Brøndum bro (vejen mellem Lyngby og St. Brøndum). En strækning på ca. 50 meter nedstrøms station 30. Åen har her et godt fald, og der burde på denne strækning anlægges én lang gydebanke suppleret med marksten. Nedstrøms gydebanken på en strækning af op til 50 meter, bør der spredt udlægges store marksten ved brinkerne for at give skjul til yngel. Åen har en bredde af 3-4 meter og den gennemsnitlige vanddybde var på besigtigelsesdagen den 18. februar 2007 ca cm. Vandstandspæl nr. 81 kunne aflæses til kote 20. St. Brøndum Bro, øverste del St. Brøndum Bro, bundforhold sand fast og hård St. Brøndum Bro, nederste del af projektområdet side 6

7 Gl. Skibsted Bro Gl. Skibsted bro (mellem Amtsvejen og Skibsted by). En strækning på ca. 50 meter nedstrøms station 31. Her er der et rimeligt fald, og der bør anlægges ca. 50 meter gydebanke suppleret med marksten. Nedstrøms gydebanken på en strækning af op til 50 meter bør der spredt udlægges store marksten ved brinkerne for at give skjul til yngel. Den gennemsnitlig vanddybde var på besigtigelsesdagen den 18. februar 2007 ca cm. Bundforholdene er sand fast og hård. Gl. Skibstedbro, øvre del af projektområdet Gl. Skibstedbro, bundforhold sand fast og hård Gl. Skibstedbro, nedre del af projektområdet Det videre løb til udløb i Lindenborg å er der ikke fald nok til anlæg af gydebanker, dette område anses at være opvækstvand som dog kan forbedres ved at forsætte med strømrende skæring, og man kunne også variere løbet med udlæg af store sten. side 7

8 Agerbæk Tilløb, station 35, Agerbæk fra broen v/skibstedbrovej og nedstrøms. Bækken er et lille vandløb med udspring i Svanfolk Bakker. Bækken er reguleret og uddybet men med et fint fald, brinkerne er mange steder eroderet grundet en meget kraftig bevoksning af Rød Hestehov som tager lyset fra alle andre planter. Trods det noget kanallignende løb er der nogle gydebanker, både opstrøms og nedstrøms Skibstedbrovej. Bundforholdene på projektstrækningen er grus og større sten fast og hård. Nedstrøms Skibstedbrovej på en strækning af ca. 600 meter kan bækken nemt forbedres på 5 lokaliteter ved at udlægge supplerende gydegrus samt marksten ved brinkerne for at give skjul til yngel. Der skal anvendes ca. 16 M 3 gydegrus og 5 M 3 marksten. Der er gode tilkørselsforhold overalt. Der er en mark overkørsel 30 meter før udløb i Skibsted Å der er delvis faldet sammen, den skal fjernes eller repareres. Agerbæk øverste, mellemste og nederste del af projektområdet Agerbæk øverste, mellemste og nederste del af projektområdet side 8

9 Agerbæk, bundforhold grus og sten Agerbæk, markoverkørsel delvis faldet sammen Agerbæk, errodering af brinker grundet planten Rød Hestehov De tre projekter St.Brøndum Bro, Gl. Skibsted Bro samt Agerbækken forsøger SSL at gennemføre i side 9

10 Tilløb Ejstrup Bæk Tilløb Ejstrupbækken med udspring i Siem Skov, station 38 og 39. Bækken er fra Siem og til sammenløbet med Lundsgård bæk rigtig fin med et varieret løb og med masser af gyde- og opvækstpladser, her skal der ikke gøres noget, dog skal der fældes 2 træer ca. 30 meter før sammenløbet med Lundsgaard Bæk, da de periodevis spærrer for opgangen. Ejstrup Bæk Fra sammenløbet Ejstrupbæk og Lundsgaard Bæk og til udløbet i Skibsted Å, mellem station 39 og Skibsted Å, er bækken reguleret og uddybet men med en god strøm og fast bund med et tyndt sten og gruslag. Strækningen bør forbedres med udlægning af supplerende gydegrus samt udlægning af marksten til at variere løbet. Strækningen er 1 km lang bredde ca. 1 meter. Der bør laves 5 gydebanker af 50 meter. Der skal anvendes ca. 45 M 3 gydegrus samt ca. 10M 3 marksten, der er meget fine tilkørselsforhold med fast mark, der er permanent braklagt i en brede på ca. 20 meter ud til bækken. Møllebæk Møllebæk med tilløb, station Dette er en meget fin bæk, trods tidligere regulering er det overalt fine gyde og opvækstpladser. Der er over to omgange anlagt nye gydepladser i næsten hele løbet, og der er ikke behov for at gøre mere, dog kunne der laves et omløbsstryg ved Mølledammen, det ville åbne passagen op i gennem St. Brøndum by og op til udspring på Siem Mark. Asp og Tustrup Bæk Asp og Tustrup Bæk, station Asp Tustrup Bæk er næsten ureguleret og har mange gode gyde- og opvækstpladser. Fra Askildrup by og 1,5 km nedstrøms er gydegruset mange steder for tyndt, der kan udlægges supplerende gydegrus på ca. 6 stationer af 50 meters længde, der er ikke behov for marksten, der skal anvendes ca. 75 M 3 gydegrus. Der er overalt meget fine kørselsforhold, permanet græs fast og tør. Området mellem Sejlstrup og Tustrup er mere langsomt strømmende, og der er kun nogle få gydepladser nedstrøms vejen i Sejlstrup, disse gydepladser bør suppleres og gøres større, der er ikke alle steder alt for gode tilkørselsforhold, men vi tror det kan lade sig gøre at få gruset ud. Der skal anvendes ca. 12M 3 gydegrus. side 10