Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Transkript

1 Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

2 Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?) altid, at man observerer en effekt af egne eller andres aktiviteter på naturen Herfra skal de overordnede politiske målsætninger formuleres Målsætningerne operationaliseres ved at opstille konkrete styringsmål Styringsmålene skal være målbare og knyttet op til en konkret evaluering og overvågning

3 Naturgoder og behovet for sikkerhed 1. Unikke naturgoder (kritisk naturkapital) irrerversible processer ansvarsarter 2. Karakteriske naturgoder er forholdsvis udbredte knyttet til bestemte lokaliteter og/eller produktionsformer substitution med andre naturgoder er meningsfuld inden for givne lokaliteter 3. Generelle naturgoder kan findes i forskellige afskygninger over hele landet

4 Bedre naturbeskyttelse mål TEEB*: You cannot manage what you cant measure! Vi skal blive bedre til at sætte konkrete mål i naturpolitikken og følge op med opgørelser og overvågning også når det gælder almindelig natur *UN: The Economics of Ecosystems and Biodiversity

5 Alt indebærer tilvalg og fravalg Dyr natur Billig natur

6 Bedre naturbeskyttelse omkostningseffektivitet At målene nås til lavest mulige omkostninger At få mest muligt ud af de afsatte ressourcer Et godt argument for flere ressourcer er, hvis man får et stort afkast af indsatsen HVAD VI HAR RÅD TIL AFHÆNGER AF, HVORDAN VI UDFØRER INDSATSEN! Virkemidler og omkostningseffektivitet hænger sammen Mål og omkostningseffektivitet hænger sammen For en generel national målsætning, vil resultatet af omkostningseffektivitetsanalysen være forholdsvis generel For en målsætning knyttet til et naturområde eller et vanddistrikt vil resultatet være specifik herfor

7 Vismændene om bedre naturbeskyttelse 3-beskyttelse bør styrkes: Områderne bør løbende registreres Berørte lodsejere bør informeres Kan overvejes at supplere med krav om aktiv indsats Princip om erstatningsnatur: Udvid fredskovs-ordning til andre naturtyper Overvej samlet system for tilskudsordninger Environmental Stewardship Scheme (UK) er et eksempel Tilvejebringelse af rekreative områder er en offentlig opgave Enten ved offentlige regulering eller ved offentlig ejerskab

8 Bedre naturbeskyttelse Gør kommunerne det godt nok? De gør hvad de får besked på og hvad de har ressourcer til! Der er måske ikke afsat færre ressourcer men er der kommet flere opgaver?

9 Hvem passer på naturen? En kratlusker var, alt efter synsvinkel, den negative betegnelse, eller en hædersbetegnelse, som blev brugt om en person, som undersøgte og dokumenterede overtrædelser af miljølovgivningen (Wikipedia).

10 Mythbusters: Vandrammedirektivet (VRD) 1. VRD er en rigtig god måde at tænke miljøregulering på! 2. De lokale effekter på landbruget er hensigtsmæssige i miljøøkonomisk henseende! 3. Udskydelse af mål: hvorfor glemmes de, der taber på det? 4. VRD lukker ikke landbruget, og landbruget er ikke bærende for samfundsøkonomien heller ikke i landdistrikterne 5. Landbrugets største problem er ikke miljøregler men en fastlåst produktionsstruktur 6. Vismændende: Større vægt på lokal indsats og inddragelse af landmændene

11 Næste års Miljøøkonomiske Vismandsrapport Nullernes miljøpolitik Biodiversitet Ægte opsparing

12 DØRS forslag: Frivillige ordninger og mulighed for dyrkningsafgift Forslaget består af 4 dele: 1. Et foreløbigt indsatsprogram, der indeholder en plan for udtagning af miljøfølsomt landbrugsareal, så det lokale mål nås 2. En afgift for dyrkning af miljøfølsomt landbrugsareal 3. En mulighed for frivilligt at udarbejde et alternativt indsatsprogram til erstatning for det foreløbige program 4. Tilskud til anvendelse af de endelige virkemidler

13 Er der ny natur i Grøn Vækst? I Grøn vækst skrives, at der skal skabes ca ha ny natur frem mod Regnestykket er som følger: 800 ha ny (offentlig) bynær skov ha ny privat skov ha vådområder og ådale (dette følger af Vandrammedirektivet) ha ny natur i Natura 2000 områder (dette følger af Habitatdirektivet) ha sprøjtefri- og dyrkningsfri randzoner langs søer og vandløb (dette følger af Vandrammedirektivet).

14 Ha med ny skov pr. år Er der ny natur i Grøn Vækst? Reelt er det således kun tale om knap ha ny skov resten følger af øvrige forpligtigelser Hidtil Grøn Vækst De ha skal sammenlignes med, at der 2008/09 blev pløjet ha natur på brakjord op!

15 VMP I VMP II VMP III Landbrug Vandrammedirektiv forbudt