2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune
|
|
- Steffen Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune
2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE UNGE LEDIGE UDEN UMIDDELBART UDDANNELSESPOTENTIALE Baggrund og formål Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt mploy om at belyse kommunernes økonomiske potentialer for at investere i beskæftigelsesindsatsen for at opnå bedre resultater på beskæftigelsesområdet. Det er aftalt, at kommunernes muligheder for at investere i beskæftigelsesindsatsen belyses i to faser. I den første fase ses der på de økonomiske potentialer for kommunerne i at investere i en bedre indsats for de unge ledige. I anden fase ses der på de økonomiske potentialer i at investere i at begrænse tilgangen til førtidspension. I dette notat ses der på kommunernes økonomiske potentialer ved at investere i de unge ledige. Der er i notatet fokus på de ledige unge på dagpenge og kontanthjælp i match 1 og 2. De unge på kontanthjælp match 3 er en vigtig gruppe og vil indgå i fase 2 i notatet om tilgangen til førtidspension. Datagrundlag Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af Brønderslev og Thisted Kommuner, Beskæftigelsesregion Nordjylland og mploy, som har foretaget beregninger for de marginale kommunale nettoudgifter ved, at forskellige ungetyper er på kontanthjælp/dagpenge i stedet for i beskæftigelse eller uddannelse. Det er arbejdsgruppens arbejde og beregninger, der ligger til grund for de nævnte beregninger og opgørelser i nærværende notat. Der henvises i øvrigt til et teknisk baggrundsnotat, som indeholder yderligere beskrivelse af beregningsmetode, antagelser og forudsætninger.
3 1. Indledning og sammenfatning Ungeledigheden er steget og mange unge ledige har ikke en uddannelse De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden og betydet flere unge i offentlig forsørgelse. I Rebild modtager 8 pct. af alle unge offentlig forsørgelse det betyder, at der er omkring 3 unge på kontanthjælp eller dagpenge. Det er mere end en fordobling siden 28, jf. figur 1.1. Figur 1.1: Antallet af dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i alderen år fra 26 til jan. 212 i Rebild jan-6 jul-6 jan-7 Kilde: Jobindsats.dk jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Dagpenge jan-12 Figur 1.2: Antallet af unge ledige med og uden uddannelse fordelt på alder og ydelse i Rebild i januar Ufaglærte år Uddannede år Ufaglærte år Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at der kan være flere med uddannelse, end der fremgår af figuren Uddannede år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match Tre fjerdedele af de unge på kontanthjælp eller dagpenge i Rebild har ikke en uddannelse, jf. figur 1.2., og samtidig er antallet af unge langvarigt ledige steget i de senere år. Manglende uddannelse og længerevarende ledighedsperioder er medvirkende til at øge den enkeltes risiko for social marginalisering og for ikke at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Ungeledigheden og flere unge i langvarig offentlig forsørgelse er derfor en stor indsatsmæssig og økonomisk udfordring for den enkelte kommune. Økonomisk betyder en høj ungeledighed, øgede udgifter til overførselsudgifter, tabte kommunale indtægter, som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Der vil derfor være udsigt til en forværring af de nordjyske kommuners økonomi i de kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. Gevinsten for kommunen ved at flytte en ung til job eller uddannelse er mellem kr. årligt Der kan frigøres betydelige økonomiske ressourcer ved at flytte unge ledige fra kontanthjælp eller dagpenge over i uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Det gælder de ressourcestærke unge, som allerede har en uddannelse og som skal i job. Det gælder også 2
4 de unge uden uddannelse, der har forudsætningerne for at tage en uddannelse, men som ikke er kommet i gang. Og endeligt gælder det de mindre ressourcestærke unge, hvor en del vil kunne tage en uddannelse med den rette støtte og indsats evt. både før og under uddannelsesforløbet. De gennemsnitlige kommunale nettoudgifter til en ung på kontanthjælp eller dagpenge er beregnet til mellem kr., jf. figur 1.3. Nettoudgifterne er udregnet for fem ungetyper, der har forskellige ressourcer og karakteristika, som har betydning for kommunens marginale indtægter og udgifter knyttet til den unge. Figur 1.3: Årlige gennemsnitlige nettoudgifter til fem ungetyper i offentligt forsørgelse 1 kr Uddannet Ufaglært (dp) Ufaglært (kth) Debutant Forsørger (kth) 1 kr Kilde: Arbejdsgruppen og egne beregninger. Jf. i øvrigt teknisk baggrundsnotat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland. Anm.: Type 1: Uddannet, Type 2: Ufaglært (dp), Type 3: ufaglært (kth)., Type 4: Debutant, Type 5:Forsørger (kth) Figur 1.4: Årlig gevinst ved at flytte de fem ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse (med elevløn) 1 kr Uddannet Ufaglært (dp) Beskæftigelse Ufaglært (kth) Debutant Uddannelse - elev Forsørger (kth) 1 kr Kilde: Arbejdsgruppen og egne beregninger. Jf. i øvrigt teknisk baggrundsnotat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland. Anm.: Type 1: Uddannet, Type 2: Ufaglært (dp), Type 3: ufaglært (kth)., Type 4: Debutant, Type 5:Forsørger (kth) Den kommunale økonomi kan forbedres væsentligt, hvis det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i uddannelse og efterfølgende job, jf. figur 1.4. For hver af ungetyperne er der i gennemsnit en årlig gevinst på kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. Stor økonomisk gevinst ved at få 1 pct. flere unge i uddannelse eller job Der er beregnet følgende økonomiske gevinster ved, at Rebild Kommune forbedrer resultaterne i ungeindsats med 1 pct. for tre grupper af unge, jf. figur 1.5: For de unge med uddannelse, som udgør 26 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til 1,1 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 1 pct. 3
5 For de unge med uddannelsespotentiale, som udgør 29 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til,9 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 1 pct. For de svagere unge, som ikke umiddelbart har uddannelsespotentiale, og som udgør 35 pct. af ungegruppen, er der mulighed for at opnå en forbedret kommunal økonomi på op til 1,1 mio. kr. ved at forbedre resultaterne med 1 pct. Figur 1.5: Potentielle nettogevinster ved at forbedre resultaterne for tre grupper af unge ledige med 1 pct. i Rebild 1% 35% (,8-1,1 mio kr.) 26% (,7-1,1 mio kr.) 29% (,7-,9 mio kr.) Uddannede Uddannelsespotentiale Ikke umiddelbart uddannelsespotentiale Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk, arbejdsgruppen og egne beregninger. Det skal bemærkes, at en del af den økonomiske gevinst vil bestå af direkte kommunale merindtægter eller mindre udgifter, og en anden del vil være i form af frigørelse af medarbejderressourcer i jobcentret til andre opgaver. Det vil ofte være nødvendigt at investere i indsatsen for at opnå de økonomiske gevinster Som inspiration til kommunens overvejelser om en investering i indsatsen for de unge ledige, beskrives nedenfor tre eksempler på mulige investeringer. I eksemplerne er investeringerne holdt inden for rammerne af den økonomiske gevinst, som 1 pct. forbedrede resultater medfører, jf. figur 1.6. Figur 1.6: Proces om investering i ungeindsatsen Investering Øget indsats 1 pct.bedre resultater Økonomisk gevinst 1. Investering i unge ledige med uddannelse Rebild Kommune har pt. 77 unge fuldtidsledige med uddannelse. Lykkes det at flytte 1 pct. af de unge med uddannelse fra ledighed til job, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,1 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 3,3 mio. kr. Lykkes det derimod at skaffe 3 pct. af de unge med uddannelse i job, er der en gevinst på 3,3 mio. kr. årligt eller 9,8 mio. kr. over en 3-års periode. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i job får en øget indkomst. 4
6 Investeringseksempel for unge ledige med uddannelse En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere virksomhedskonsulenter i kommunen, der kan medvirke til at skaffe job til de unge med uddannelse. Alternativt kan virksomhedskonsulenterne medvirke til at skaffe flere private løntilskudspladser, der erfaringsmæssigt giver gode jobeffekter. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringseksemplet indebærer at: Kommunen ansætter 1 ny virksomhedskonsulent. Det giver en merudgift på ca.,4 mio. kr. årligt. Virksomhedskonsulenten flytter ca. 1 pct. af de unge med uddannelse over i ordinært job. Det giver en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,7 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige med uddannelse er beregnet med udgangspunkt i ungetype 1 (en uddannet ledig) 2. Investering i unge med uddannelsespotentiale Rebild Kommune har 86 unge fuldtidsledige med uddannelsespotentiale. Lykkes det at flytte 1 pct. af de unge uden uddannelse men med forudsætninger for at tage en uddannelse fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på,9 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 2,8 mio. kr. Lykkes det at skaffe 3 pct. af de unge med uddannelsespotentiale i uddannelse, er der en gevinst på 2,8 mio. kr. årligt eller ca. 8,3 mio. kr. over en 3-års periode. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Investeringseksempel for unge med uddannelsespotentiale En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til, at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringseksemplet indebærer at: Kommunen indgår aftaler med 1 ny professionel mentor, der kan understøtte overgangen til uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca.,4 mio. kr. årligt. Mentoren understøtter og fastholder ca. 1 pct. af de unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på,9 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,5 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige med uddannelsespotentiale er beregnet med udgangspunkt i ungetype 2 (en dimittend) og ungetype 3 (ufaglært ledig (kth)) 5
7 3. Investering i unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale Rebild Kommune har 14 unge fuldtidsledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale. Lykkes det at give en indsats, så disse unge opnår forudsætninger for at tage en uddannelse og herefter flytte 1 pct. af disse unge fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,1 mio. kr. årligt. Set over en 3-års periode giver det en potentiel gevinst på 3,3 mio. kr. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Investering i unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til, at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Investeringen indebærer at: Kommunen ansætter 1 ny ungekonsulent og 1 mentor, der kan give de unge et uddannelsesperspektiv og senere understøtter overgang til uddannelse. Kommunen køber derudover FVU forløb for at øge den enkeltes kompetencer og forberede de unge på uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca.,9 mio. kr. årligt. Ungekonsulenten og mentoren understøtter og fastholder ca. 1 pct. af disse unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,2 mio. kr. årligt. Anm.: Investeringseksemplet for unge ledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale er beregnet med udgangspunkt i ungetype 3 (en ufaglært (kth) ledig) og ungetype 4 (en debutant (kth)) 6
8 2. Unge ledige med en uddannelse Blandt de unge ledige under 3 år i Rebild Kommune findes der en gruppe af ledige, som allerede har en uddannelse. Hovedparten er dagpengemodtagere og typisk over 25 år. Gruppen kan både bestå af nyuddannede og unge med en kortere erhvervserfaring inden for deres fag. Omkring en femtedel af gruppen er langvarigt ledige. Samlet set er de unge med uddannelse mere ressourcestærke og tættere på arbejdsmarkedet end andre ledige ungegrupper. Disse unge er også - på kort sigt - dyrere for kommunen end andre ungegrupper, fordi de har højere forsørgelsesgrundlag som følge af retten til dagpenge, og fordi der er et tab af skatteindtægter ved, at de unge ikke er i beskæftigelse. I januar 212 udgjorde denne ungegruppe ca. 2. personer eller 25 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Nordjylland. I Rebild Kommune var der i januar unge ledige, der havde en uddannelse, jf. figur unge ledige med uddannelse svarer til 26 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Rebild Kommune, jf. figur 2.2. Figur 2.1: Antallet af unge ledige med uddannelse fordelt på alder og ydelse i Rebild i januar Uddannede år Uddannede år Figur 2.2: Andelen af unge ledige med uddannelse af alle ledige årige i Rebild i januar % 1% 16% Uddannede år Uddannede år Andre unge ml år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at der kan være flere med uddannelse, end der fremgår af figuren. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at der kan være flere med uddannelse, end der fremgår af figuren. Hvad koster det, når en ung med uddannelse er ledig? Opgørelsen af, hvad det koster Rebild Kommune, når en ung med uddannelse er ledig, bygger på en samlet opgørelse af de kommunale nettoudgifter og -indtægter, der knytter sig til en persontype, som repræsenterer gruppen af unge ledige med uddannelse. Ungetypen er karakteriseret ved at være over 25 år, modtager a-dagpenge og have en faglært uddannelse, jf. boksen th. En ung ledig med uddannelse (type 1) Typens karakteristika: Er over 25 år Er dagpengemodtager Har en faglært uddannelse Kort/ingen erhvervserfaring inden for faget Beregninger af de kommunale marginale nettoudgifter viser, at det har en væsentlig økonomisk betydning, om en ung med uddannelse er i job eller ledig. 7
9 Hvis en ung med uddannelse slet ikke bliver ledig men er i job, betyder det en årlig indtægt på ca. 53. kr., svarende til 16. kr. efter tre år. Omvendt koster det årligt ca. 89. kr., når en ung med uddannelse er ledig. Efter tre års ledighed svarer det til 263. kr. i afholdte kommunale nettoudgifter, jf. tabel 2.1. I tabellen nedenfor ses, at hvis en ung ledig med uddannelse er på dagpenge i ét år (helårsperson), tager det ca. 2 års beskæftigelse, før kommunens udgifter er tjent hjem igen. Tabel 2.1: Kommunal nettoudgift/-indtægt, når en ung med uddannelse er ledig eller i job, 1. kr. År 1 År 2 År 3 Ledig i år (år 3 på kth.) Ledig i år 1, i job i år I beskæftigelse i år Forskel mellem ét års ledighed og ét års beskæftigelse Forskel mellem ledig og beskæftigelse (akk.) Det ses også af tabel 2.1, at forskellen for kommunens økonomi er på 142. kr. ift., om en ung med uddannelse er i job i ét år frem for i offentlig forsørgelse. Heraf vedrører ca. 14. kr. øgede skatteindtægter, mens de resterende 128. kr. vedrører kommunale nettoudgifter til forsørgelse, administration, beskæftigelsesindsats, øvrige følgeudgifter mv. altså udgifter inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Hvilket investeringspotentiale er der for unge ledige med uddannelse i Rebild? Beregningerne viser, at der er en økonomisk fordel i at bringe så mange unge med uddannelse ud af offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse så hurtigt som muligt. Det betyder, at kommunen med fordel kan investere i indsatsen nu for efterfølgende at opnå en økonomisk gevinst gennem øgede resultater. I figur 2.3 og 2.4 vises den marginale kommunale nettogevinst ved at reducere ledighedsomfanget for unge med uddannelse. Figur 2.3: Den marginale kommunale nettogevinst pr. helårsperson og ved at 1, 2 eller 3 pct. af ungegruppen bringes ud af ledighed eller i job i Rebild Ud af offentlig forsørgelse Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger I job 1 kr. 1 kr. Pr. ledig i ét år For 1 pct For 2 pct Anm.: Ud af off. forsørgelse omfatter den udgiftsreduktion, der er forbundet med, at den ledige forlader off. forsørgelse, mens I job omfatter både Ud af off. forsørgelse og genvinsten ved, at den ledige er i job, fx øgede skatteindtægter Figur 2.4: Den marginale kommunale nettogevinst ved at 1, 2 eller 3 pct. af ungegruppen bringes ud af ledighed og i job i Rebild 1 kr. 3.5 For 3 pct pct. 2 pct. 3 pct Ud af offentlig forsørgelse I job Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger 1 kr Anm.: Ud af off. forsørgelse omfatter den udgiftsreduktion, der er forbundet med, at den ledige forlader off. forsørgelse, mens I job omfatter både Ud af off. forsørgelse og genvinsten ved, at den ledige er i job 5 8
10 Hvis Rebild kan reducere omfanget af unge med uddannelse i offentlig forsørgelse med 1 pct., vil det medføre en økonomisk gevinst eller et investeringspotentiale - på ca.,7 mio. kr. årligt. Lykkes det kommunen at bringe 1 pct. af de unge med uddannelse i ordinært job, vil gevinsten være ca. 1,1 mio. kr. årligt. En endnu bedre resultatskabelse f.eks. op til 3 pct. vil give Rebild mellem 2,1 og 3,3 mio. kr. på ét år. Hvilken indsats kan investeringspotentialet omsættes til? Hvis kommunen vælger at foretage en investering i ungegruppen med uddannelse nu for efterfølgende at opnå bedre resultater og høste den økonomiske gevinst, vil det eksempelvis kunne ske ved at sætte øget fokus på jobmulighederne for den enkelte. Investeringspotentialet kan f.eks. omsættes til ansættelse af virksomhedskonsulenter, som øger virksomhedskontakten og skaber flere muligheder primært for ordinær beskæftigelse, men også ansættelse i privat løntilskud, eller køb af ydelser, der bringer den ledige i job, hos anden aktør (udplaceringsydelser). Hvis de beregnede økonomiske gevinster for Rebild omsættes til ansættelse af jobkonsulenter eller køb af udplaceringsydelser, svarer det skønsmæssigt til, at indsatsen i ét år kan øges med mellem 2 virksomhedskonsulenter eller 45-7 udplaceringsforløb. Investeringsemner Øgede jobmuligheder Virksomhedskonsulenter Køb af udplaceringsydelser Enhedsudgifter ved investeringsemner (helårsnormering) 444. kr. årligt inkl. overhead 3. kr. pr. udplaceringsforløb (3 mdr.) Enhedsudgifter efter refusion (nettoudgifter) Rådighedsbeløb til investering ved 1 pct. (netto) Investering omsat til indsats ved 1 pct kr. årligt,7-1,1 mio. kr. 2 ekstra virksomhedskonsulenter (fuldtid) 15. kr. pr.,7-1,1 mio. kr ekstra forløb forløb Anm.: Beregningen er opgjort på baggrund af nettoudgifter til mentor, virksomhedskonsulenter og på baggrund af de skønsmæssige antagelser, der er gjort i typeberegningen for ungegruppen. Beregningerne kan derfor afvige fra de faktiske udgifter den enkelte kommune vil have ved ansættelse af virksomhedskonsulenter og køb af mentorydelse. Bemærk, at ovenstående beregninger er foretaget så der sker en fuld udnyttelse af investeringspotentialet. Derved antages det, at kommunen efterfølgende kan udmønte og realisere hele den forventede nettogevinst. Eksempel på en investering i de unge ledige med uddannelse i Rebild Nedenfor beskrives et eksempel på en investering i ungeindsatsen i Rebild, som er indenfor rammerne af de anførte gevinster for ungegruppen, som kan være til kommunens inspiration i forbindelse med overvejelserne omkring øget investering i ungeindsatsen. Investering i unge med uddannelse Rebild Kommune har pt. 77 unge fuldtidsledige med uddannelse. Lykkes det at flytte 1 pct. af de unge med uddannelse fra ledighed til job, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,1 mio. kr. årligt. Lykkes det at skaffe 3 pct. af de unge med uddannelse i job, er der en gevinst på 3,3 mio. kr. årligt. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i job får en øget indkomst. En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere virksomhedskonsulenter i kommunen, der kan medvirke til at skaffe job til de unge med uddannelse. Alternativt kan virksomhedskonsulenterne medvirke til at skaffe flere private løntilskudspladser, der erfaringsmæssigt giver gode jobeffekter. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Kommunen ansætter 1 ny virksomhedskonsulent. Det giver en merudgift på ca.,9 mio. kr. årligt. Virksomhedskonsulenten flytter ca. 1 pct. af de unge med uddannelse over i ordinært job. Det giver en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,7 mio. kr. årligt. 9
11 3. Unge ledige med uddannelsespotentiale Unge ledige, som i dag ikke har en uddannelse, men som har forudsætninger for at tage en uddannelse, udgør en anden vigtig gruppe blandt de ledige under 3 år i Rebild. Gruppen spænder fra både at bestå af unge dagpengemodtagere, som har erhvervserfaring fra ufaglærte jobs, til unge kontanthjælpsmodtagere, hvor en del har haft skiftende kontakt med arbejdsmarkedet og eventuelt erfaringer med påbegyndt uddannelse. Denne ungegruppe har tilstrækkelige ressourcer til at kunne gennemføre en uddannelse, og en gennemført uddannelse vil øge chancerne for, at den enkelte efterfølgende får en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse unge har så længe de er uden uddannelse - en højere risiko for at få perioder i offentlig forsørgelse i fremtiden. I januar 212 udgjorde denne ungegruppe knap 3. personer eller 33 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Nordjylland. I Rebild Kommune var der i januar unge ufaglærte ledige med uddannelsespotentiale, jf. figur unge ledige uden uddannelse, men med forudsætninger for at tage en uddannelse, svarer til 29 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Rebild Kommune, jf. figur 3.2. Figur 3.1: Antallet af unge ufaglærte ledige fordelt på alder, match og ydelse i Rebild i januar Ufaglærte år Ufaglærte år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 16 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at nogle af de ufaglærte årige, som indgår i figuren, siden kan have fået en uddannelse Figur 3.2: Andelen af unge ledige af alle ledige årige i Rebild i januar 212 fordelt på ydelse 45% 11% 26% 18% Uddannede Ufaglærte, dagpenge Ufaglærte, kontanthj. match 1 Andre Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at nogle af de ufaglærte årige, som indgår i figuren, siden har fået en uddannelse. Hvad koster det, når en ung med uddannelsespotentiale er ledig? Opgørelsen af, hvad det koster, når en ung med uddannelsespotentiale er ledig, bygger på en samlet opgørelse af de kommunale nettoudgifter og -indtægter, der knytter sig til to persontyper, som repræsenterer de unge ledige med uddannelsespotentiale, jf. boksen nedenfor. En ung ufaglært ledig på dagpenge (type 2) En ung ufaglært ledig på kontanthjælp (type 3) Typens karakteristika: Er under 25 år Er dagpengemodtager Har ikke uddannelse Har ufaglært erhvervserfaring Typens karakteristika: Er over 25 år Er kontanthjælpsmodtager Har ikke uddannelse Har kortere erfaring fra job/ evt. erfaring med opstart på uddannelse 1
12 Den ene ungetype den ufaglærte på dagpenge er karakteriseret ved at være under 25 år, modtager a-dagpenge og har ikke uddannelse, men ufaglært erhvervserfaring. Den anden ungetype den ufaglærte på kontanthjælp er over 25 år, kontanthjælpsmodtager uden uddannelse, og har kortere, varierende erfaring med arbejdsmarkedet og evt. erfaring med opstart på uddannelse. Beregninger af de kommunale marginale nettoudgifter viser, at det har en væsentlig økonomisk betydning, om en ung uden uddannelse kommer i uddannelse eller fortsætter i ledighed. Hvis en ung uden uddannelse slet ikke bliver ledig, men er i uddannelse med elevløn, betyder det en årlig indtægt for kommunen på ca kr. svarende til kr. efter tre år. Omvendt koster det årligt ca. 78. kr., når en ung ufaglært dagpengemodtager er ledig og ca. 85. kr., når en ung ufaglært kontanthjælpsmodtager er ledig. Efter tre års ledighed svarer det til mellem kr. i afholdte kommunale nettoudgifter for hver af de to ungetyper, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Kommunal nettoudgift/-indtægt, når en ufaglært ung på kontanthjælp eller dagpenge er ledig eller i uddannelse i 1. kr. Ufaglært på dagpenge Ufaglært på kontanthjælp År 1 År 2 År 3 År 1 År 2 År 3 Ledig i år 1+2+3* Ledig i år 1, i uddannelse i år Under uddannelse med elevløn i år Forskel mellem ét års ledighed og ét års uddannelse Forskel mellem ledig og uddannelse (akk.) *I år 3 regnes der med, at den ufaglærte på dagpenge er overgået til kontanthjælp Det ses også af tabel 3.1, at forskellen for kommunens økonomi på, om en ung med uddannelsespotentiale er i uddannelse i ét år frem for i offentlig forsørgelse, er kr. Heraf vedrører mellem 2-8. kr. øgede skatteindtægter, mens de resterende kr. vedrører kommunale nettoudgifter til forsørgelse, beskæftigelsesindsats, øvrige følgeudgifter mv. altså udgifter inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Hvilket investeringspotentiale er der for unge ledige med uddannelsespotentiale? Beregningerne viser, at der er en økonomisk fordel i at bringe så mange unge uden uddannelse ud af offentlig forsørgelse og over i uddannelse og efterfølgende i job så hurtigt som muligt. Det betyder, at Rebild Kommune med fordel kan investere i indsatsen nu for efterfølgende at opnå en økonomisk gevinst, når resultaterne forbedres. I figur 3.3 og 3.4 vises den marginale kommunale nettogevinst ved at reducere ledighedsomfanget for unge med uddannelsespotentiale. Hvis Rebild kan reducere omfanget af unge med uddannelsespotentiale i offentlig forsørgelse med 1 pct., vil det medføre en økonomisk gevinst eller et investeringspotentiale - på ca.,7 mio. kr. årligt. 11
13 Figur 3.3: Den marginale kommunale nettogevinst pr. helårsperson og ved at 1, 2 eller 3 pct. af ungegruppen bringes ud af ledighed eller i uddannelse Lykkes det kommunen at bringe 1 pct. af de unge i uddannelse, vil gevinsten være ca.,9 mio. kr. årligt. En endnu bedre resultatskabelse f.eks. op til 3 pct. vil give Rebild mellem 2,1-2,8 mio. kr. på ét år. Når de unge efter en årrække har gennemført uddannelsen og efterfølgende kommer i job, vil gevinsten for kommunen være endnu større, jf. figur 3.4. Hvilken indsats kan investeringspotentialet omsættes til? Hvis kommunen vælger at foretage en investering i de unge ledige med uddannelsespotentiale nu for efterfølgende at opnå bedre resultater og høste den økonomiske gevinst, vil det eksempelvis kunne ske ved at sætte øget fokus på uddannelsesmulighederne for den enkelte og på fastholdelse af den unge i uddannelse. Der kan også være behov for fokus på andre forhold f.eks. genopfriskning af de almindelige læse-, skrive- og regnefærdigheder. Investeringspotentialet kan f.eks. omsættes til ansættelse af ungekonsulenter med viden om uddannelse, køb af mentorydelser og evt. køb af andre kortere læse-/skrivekurser. Hvis de beregnede økonomiske gevinster for Rebild omsættes til ansættelse af ungekonsulenter og køb af mentorydelser, svarer det skønsmæssigt til, at indsatsen i ét år kan øges med 2 ungekonsulenter, 2-5 nye mentorer eller køb af 8-11 FVU-årspladser. Investeringsemner Øgede uddannelsesmuligheder Ungekonsulenter Fastholdelse i uddannelse Professionelle mentorydelser Mentor på uddannelsesinstitutionen Køb af tilbud Ud af offentlig forsørgelse Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger I uddannelse 1 kr. 1 kr. Pr. ledig i ét år For 1 pct For 2 pct For 3 pct Enhedsudgifter ved investeringsemner (helårsnormering) 444. kr. årligt inkl. overhead 4 kr. pr. mentortime/ 696. kr. årligt 2 kr. pr. mentortime/ 348. kr. årligt Figur 3.4: Den marginale kommunale nettogevinst ved at 1, 2 eller 3 pct. af ungegruppen bringes ud af ledighed og i uddannelse eller job 1 kr Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger Enhedsudgifter efter refusion (nettoudgifter) Rådighedsbeløb til investering ved 1 pct. (netto) 1 kr. 3.5 Investering omsat til indsats ved 1 pct kr. årligt,7-,9 mio. kr. 2 ekstra ungekonsulenter, fuldtid 348. kr. årligt,7-,9 mio. kr. 2-3 ekstra mentorer, fuldtid 174. kr. årligt,7-,9 mio. kr. 4-5 ekstra mentorer, fuldtid FVU-tilbud ved VUC* 87. kr. pr. helårselev -,7-,9 mio. kr helårselever på FVU Anm.: Beregningen foretaget på baggrund af nettoudgifter til mentor, ungekonsulenter og de skønsmæssige antagelser, der er gjort i typeberegningen for ungegruppen. Beregningerne kan derfor i praksis afvige fra de faktiske udgifter den enkelte kommune vil have ved invester ing i indsatsen. *Der er i beregningen af, hvor mange helårselever på FVU kommunens investeringspotentiale kan omsættes til, ikke indregnet finansiering fra FVUpuljen, som administreres af Beskæftigelsesregionen. 1 pct. 2 pct. 3 pct. Ud af offentlig forsørgelse I uddannelse I job
14 Eksempel på investering i de unge ledige med uddannelsespotentiale i Rebild Nedenfor beskrives et eksempel på en investering i ungeindsatsen i Rebild, der er indenfor rammerne af de anførte gevinster for ungegruppen, og som kan være til inspiration for kommunen i forbindelse med overvejelserne omkring øget investering i ungeindsatsen Investering i unge med uddannelsespotentiale Rebild Kommune har ca. 86 unge fuldtidsledige med uddannelsespotentiale. Lykkes det at flytte 1 pct. af de unge uden uddannelse men med forudsætninger for at tage en uddannelse fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på,9 mio. kr. årligt. Set over en 3 års periode giver det en potentiel gevinst på 2,8 mio. kr. Lykkes det at skaffe 3 pct. af de unge med uddannelsespotentiale i uddannelse, er der en gevinst på 2,8 mio. kr. årligt eller ca. 8,3 mio. kr. over en 3 års periode. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Muligheden for økonomisk gevinst på kort og længere sigt åbner en mulighed for, at Rebild Kommune kan vælge at investere i en styrket indsats for at skaffe de unge uden uddannelse over i uddannelse og understøtte en fastholdelse i uddannelsesforløbet. En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til, at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Kommunen indgår aftaler med 1 ny professionel mentor, der kan understøtte overgangen til uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca.,4 mio. kr. årligt. Mentoren understøtter og fastholder ca. 1 pct. af de unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på,9 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,5 mio. kr. årligt. Anm.: Det kan med fordel indgå i kommunens investeringsplanlægning, hvorvidt hele eller dele af de beregnede nettogevinster, der kan indgå som investeringssum. Det skal bemærkes, at en del af den forbedrede økonomi vil bestå af direkte kommunale merindtægter eller mindreudgifter, og en anden del vil være i form af frigørelse af medarbejderressourcer i jobcentret til andre opgaver. 13
15 4. Unge ledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale Gruppen af unge ledige under 3 år i Nordjylland består også af en svagere ungegruppe, som har behov for at styrke kompetencer og kvalifikationer, før de er i stand til at gennemføre en uddannelse. Denne gruppe har ikke umiddelbart et uddannelsespotentiale, men mange vil med den rigtige indsats på sigt være i stand til at tage en uddannelse. Gruppen består af unge kontanthjælpsmodtagere, som typisk har en længerevarende kontanthjælpshistorik, og en del af disse unge vil allerede have debuteret i kontanthjælpssystemet som 18-årige. Andre af disse unge vil tidligt være blevet forsørgere, hvilket kan være medvirkende til, at den ledige er uden uddannelse. Disse unge har uden den rette indsats og hjælp til at tage en uddannelse - en markant højere risiko for, at afstanden til uddannelse og arbejdsmarkedet øges, social marginalisering og længerevarende perioder i offentlig forsørgelse i fremtiden, som måske på sigt kan blive permanente. I januar 212 udgjorde denne ungegruppe knap 2.8 personer eller 31 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Nordjylland. I Rebild Kommune var der i januar unge ufaglærte ledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale, jf. figur unge ledige med uddannelse svarer til 35 pct. af den samlede gruppe af unge ledige i Rebild Kommune, jf. figur 4.2. Figur 4.1: Antallet af unge ufaglærte ledige fordelt på alder, match og ydelse i Rebild i januar Ufaglærte år Ufaglærte år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 16 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at nogle af de ufaglærte årige, som indgår i figuren, siden kan have fået en uddannelse. Figur 4.2: Andelen af unge ledige af alle ledige årige i Rebild i januar 212 fordelt på match Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Uddannelsesoplysninger er fra okt. 21. Det betyder, at nogle af de ufaglærte årige, som indgår i figuren, siden har fået en uddannelse. Hvad koster det, når en ung uden umiddelbart uddannelsespotentiale er ledig? Opgørelsen af, hvad det koster, når en ung uden umiddelbart uddannelsespotentiale er ledig, bygger på en opgørelse af de kommunale nettoudgifter og -indtægter, der knytter sig til to persontyper, som findes i denne gruppe, jf. nedenfor. En ung debutant på kontanthjælp (type 4) En ung forsørger på kontanthjælp (type 5) Typens karakteristika: Er under 25 år Er kontanthjælpsmodtager Har ikke uddannelse Har modtaget kontanthjælp siden det fyldte 18. år % 1% 55% Typens karakteristika: Er under 25 år Er kontanthjælpsmodtager Har ikke uddannelse Er forsørger Uddannede / ufaglærte match 1 Ufaglærte, kontanthj. match 2 Ufaglærte, kontanthj. match 3 14
16 Begge ungetyper er kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Den ene ungetype - debutanten er debuteret i kontanthjælpssystemet som 18 årig, og den anden forsørgeren - er tidligt blevet forældre. Begge er uden uddannelse, kan have dårlige skoleerfaringer og har kun lidt viden om og erfaring med arbejdsmarkedet. Beregninger af de kommunale marginale nettoudgifter viser, at det har en væsentlig økonomisk betydning, om en ung som debutanten eller forsørgeren kommer i uddannelse eller forbliver ledig og især er betydningen for den kommunale økonomi stor i forhold til de unge forsørgere. Det koster årligt ca. 77. kr., når en ung som debutant på kontanthjælp er ledig, og det koster årligt ca kr., når en ung forsørger er ledig. Efter tre års ledighed svarer det til hhv kr. og 462. kr. i afholdte nettoudgifter for hhv. debutanten og forsørgeren, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: Kommunal nettoudgift/-indtægt, når type 4 og 5 er ledig eller i uddannelse, 1. kr. Debutant på kontanthjælp Forsørger År 1 År 2 År 3 År 1 År 2 År 3 Ledig i år Ledig i år 1, i uddannelse i år Ledig i år 1, i beskæftigelse i år Forskel mellem ét års ledighed og ét års uddannelse Forskel mellem ledig og uddannelse (akk.) Det ses også af tabel 4.1, at forskellen for kommunens økonomi på, om en ung debutant eller forsørger efter at have modtaget den rette indsats kommer i uddannelse i ét år frem for i offentlig forsørgelse, er kr. Heraf vedrører op til 21. kr. øgede skatteindtægter, mens de resterende kr. vedrører kommunale nettoudgifter til forsørgelse, beskæftigelsesindsats, øvrige følgeudgifter mv. altså udgifter inden for det kommunale beskæftigelsesområde. Hvilket investeringspotentiale er der for unge ledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale i Rebild? Beregningerne viser, at der er en økonomisk fordel i at sikre, at unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale tilbydes en indsats, som på sigt gør det muligt at bringe så mange af denne ungegruppe som muligt ud af offentlig forsørgelse og over i uddannelse. Det betyder, at kommunen med fordel kan investere i indsatsen nu, for efterfølgende at opnå en økonomisk gevinst gennem øgede resultater. I figur 4.3 og 4.4 vises den marginale kommunale nettogevinst ved at reducere ledighedsomfanget for unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale. Hvis Rebild kan reducere omfanget af unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale i offentlig forsørgelse med 1 pct., vil det medføre en økonomisk gevinst eller et investeringspotentiale - på ca.,8 mio. kr. årligt. 15
17 Figur 4.3: Den marginale kommunale nettogevinst pr. helårsperson og ved at 1, 2 eller 3 pct. af de unge bringes ud af ledighed eller i udd. Ud af offentlig forsørgelse Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger I uddannelse 1 kr. 1 kr. Pr. ledig i ét år For 1 pct For 2 pct For 3 pct Anm.: Beregningen bygger på udgiftsniveauer for type 3 og 4 Figur 4.4: Den marginale kommunale nettogevinst ved at 1, 2 eller 3 pct. af ungegruppen bringes ud af ledighed og i job 1 kr pct. 2 pct. 3 pct. Ud af offentlig forsørgelse I uddannelse I job Kilde: Arbejdsgruppens arbejde og egne beregninger 1 kr Lykkes det kommunen at yde en indsats, så de unge opnår forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, og bringes 1 pct. af de unge derved i uddannelse, vil gevinsten være ca. 1,1 mio. kr. årligt. En endnu bedre resultatskabelse fx op til 3 pct. vil give mellem 2,5-3,3 mio. kr. på ét år. Når uddannelsen efter en årrække er gennemført og efterfølges af job, vil genvinsten for kommunen være endnu større, jf. figur 4.4. Hvilken indsats kan investeringspotentialet omsættes til? Hvis kommunen vælger at foretage en investering i ungegruppen uden umiddelbart uddannelsespotentiale nu, for efterfølgende at opnå bedre resultater for gruppen og høste den økonomiske gevinst, er der forskellige muligheder. Det vil eksempelvis kunne ske ved at sætte øget fokus på uddannelsesmulighederne på sigt, på forberedelse på uddannelse herunder opkvalificering f.eks. genopfriskning af læse-, skrive- og regnefærdigheder og på fastholdelse i uddannelse. Investeringspotentialet kan f.eks. omsættes til ansættelse af ungekonsulenter med viden om uddannelsesmuligheder, køb af mentorydelser og evt. køb af andre opkvalificerende tilbud herunder kortere læse- skrivekurser. Investeringsemner Enhedsudgifter ved investeringsemner (helårsnormering) Øgede uddannelsesmuligheder Ungekonsulenter 444. kr. årligt inkl. overhead Støtte til opkvalificering/fastholdelse i udd Professionelle mentorydelser 696. kr. årligt 4 kr. pr. mentortime/ Mentorer på uddannelsesinstitutionen 348. kr. 2 kr. pr. mentortime/ årligt Enhedsudgifter efter refusion (nettoudgifter) Rådighedsbeløb til investering ved 1 pct. (netto) Investering omsat til indsats ved 1 pct kr. årligt,8-1,1 mio. kr. 2-3 ekstra ungekonsulenter, fuldtid 348. kr. årligt,8-1,1 mio. kr. 2-3 ekstra mentorer, fuldtid 174. kr. årligt,8-1,1 mio. kr. 5-6 ekstra mentorer, fuldtid Køb af andre tilbud FVU-tilbud ved VUC* 87. kr. pr. helårselev -,8-1,1 mio. kr helårselever på FVU Opkvalificering,8-1,1 mio. kr. Anm.: Beregningen foretaget på baggrund af nettoudgifter til mentor, ungekonsulenter og de skønsmæssige antagelser, der er gjort i typeberegningen for ungegruppen. Beregningerne kan derfor i praksis afvige fra de faktiske udgifter den enkelte kommune vil have ved invester ing i indsatsen. *Der er i beregningen af, hvor mange helårselever på FVU kommunens investeringspotentiale kan omsættes til, ikke indregnet finansiering fra FVUpuljen, som administreres af Beskæftigelsesregionen. 16
18 Hvis de beregnede økonomiske gevinster for Rebild omsættes til ansættelse af ungekonsulenter og køb af mentorydelser, svarer det skønsmæssigt til, at indsatsen i ét år kan øges med mellem 2-3 ungekonsulenter, 2-6 nye mentorer eller køb af 1-13 FVU-årspladser. Eksempel på investering i de unge ledige med uddannelsespotentiale i Rebild Nedenfor beskrives et eksempel på en investering i ungeindsatsen i Rebild, der er indenfor rammerne af de anførte gevinster for ungegruppen, og som kan være til inspiration for kommunen i forbindelse med overvejelserne omkring øget investering i ungeindsatsen. Investering i unge uden umiddelbart uddannelsespotentiale Rebild Kommune har ca. 14 unge fuldtidsledige uden umiddelbart uddannelsespotentiale. Lykkes det at give en indsats, så disse unge opnår forudsætninger for at tage en uddannelse og herefter flytte 1 pct. af disse unge fra ledighed over i en uddannelse, er der en økonomisk gevinst for kommunen på 1,1 mio. kr. årligt. Set over en 3 års periode giver det en potentiel gevinst på 3,3 mio. kr. Gevinsten opstår ved, at kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse, indsatser, følgeudgifter og administration til de unge, samt at kommunen får en øget skatteindtægt, når de unge i uddannelse med elevløn får en øget indkomst. Muligheden for økonomisk gevinst på kort og længere sigt åbner en mulighed for, at Rebild Kommune kan vælge at investere i en styrket indsats for at skaffe de unge uden uddannelse over i uddannelse og understøtte en fastholdelse i uddannelsesforløbet. En investering i en styrket indsats kan eksempelvis bestå i at ansætte flere ungekonsulenter i kommunen, der kan medvirke til at de unge opnår overblik over deres uddannelsesmuligheder. Alternativt kan investeringen bestå af mentorer, der kan understøtte den unge i overgangen fra ledighed til uddannelse og fastholdelse i uddannelsesforløbet. For Rebild Kommune kan følgende investeringseksempel indgå i overvejelserne om en fremtidig investering: Kommunen ansætter 1 ny ungekonsulent og 1 mentor, der kan give de unge et uddannelsesperspektiv og senere understøtter overgang til uddannelse. Kommunen køber derudover FVU forløb for at øge den enkeltes kompetencer og forberede de unge på uddannelse. Det giver en merudgift efter refusion på ca.,9 mio. kr. årligt. Ungekonsulenten og mentoren understøtter og fastholder ca. 1 pct. af disse unge uden uddannelse i en uddannelse med elevløn. Det giver en årlig gevinst på 1,1 mio. kr. Kommunen opnår netto en forbedret økonomi på ca.,2 mio. kr. årligt. Anm.: Det kan med fordel indgå i kommunens investeringsplanlægning, hvorvidt hele eller dele af de beregnede nettogevinster, der kan indgå som investeringssum. Det skal bemærkes, at en del af den forbedrede økonomi vil bestå af direkte kommunale merindtægter eller mindreudgifter, og en anden del vil være i form af frigørelse af medarbejderressourcer i jobcentret til andre opgaver. 17
2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Teknisk baggrundsnotat
2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Nordjylland Teknisk baggrundsnotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. TYPEBEREGNINGER...1 3. DE FEM UDVALGTE UNGETYPER...3 4. LÆSEVEJLEDNING TIL BEREGNINGEN...3
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAnalyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012
Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen
Læs mereFakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......
Læs mereInvestering i længerevarende uddannelsesindsats. Kolding Kommune
2013 Investering i længerevarende uddannelsesindsats for dagpengemodtagere Kolding Kommune Under 40 pct. 40-80 pct. 80-100 pct. I alt 1. Introduktion I løbet af 2011 og 2012 modtog en gruppe af langtidsledige
Læs mereFakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER
Læs mereØkonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension. Teknisk baggrundsnotat
Økonomiske potentialer i forebyggelse af førtidspension Teknisk baggrundsnotat 2012 0 1. Introduktion Dette notat er et teknisk baggrundsnotat, som er knyttet til mploys analyse af økonomiske potentialer
Læs mereI FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereFakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs
Læs mereResultatrevision for Varde
Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereØkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereBørne- og Familieudvalget
Referat Børne- og Familieudvalget 07.09.2012 kl. 12:00 Hotel Søparken Jammerbugt Kommune Børne- og Familieudvalget 07.09.2012 Punkter på åbent møde: 77. Ungestrategi for Jammerbugt Kommune herunder høringssvar
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereLokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges
Notat om målfastsættelse i BP2015 Dette notat beskriver hvordan administrationen beregner og giver forslag til konkrete måltal for de politiske mål i beskæftigelsesplanen. Der tages udgangspunkt i tal
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 2015
Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015
Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereResultatrevision 2011
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 19. januar 2012 HHS Initiativer på beskæftigelsesområdet Initiativ/Hovedindhold Kilde Status/Udmøntning Økonomi 1 Dagpengeperiode forlænges med ½ år for alle
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereØkonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen
Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen 04-10-2018 18/21951 Indledning I november 2017 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereJobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen
Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereUnge på uddannelseshjælp
Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. Status 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt Status Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 214 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereResultatrevision Ishøj Kommune
Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 2013
Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte
Læs mereNøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015
Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer
Læs mereRESULTATSTATUS ÅRSSTATUS 2013
Side 1 RESULTATSTATUS ÅRSSTATUS 13 FREMLÆGGES PÅ BIU MØDE. JUNI 1 Læsevejledning til Resultatstatus: Denne statusrapport viser udviklingen i en række nøgletal vedrørende Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne
Læs mere1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5
Læs mereResultatrevision 2013
Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der
Læs mere