Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?"

Lotte Søgaard
8 år siden
Visninger:

1 Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte en metode, der er opbygget efter principperne i bilaget til direktivet, til at stille krav til bygningernes energimæssige ydeevne. Metoden fastlægges nationalt. 1

december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene

2 Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger Store og små Simple og komplekse Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Skal også brugt ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata Balance mellem: Beregningsmetode Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtigheden Kompleksitet og anvendelighed Motivation til energieffektive løsninger og optimering 2

Skal også brugt ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på

3 Emner Hoveddata Energiforsyning Varmesystem og varmt brugsvand Ydervægge, tage, gulve, fundamenter og samlinger Vinduer og yderdøre inkl. skygger Ventilation, varme og el Internt varmetilskud Almenbelysning Resultater 3

4 Europæiske standarder Den danske beregningsmetode er i videst mulig udstrækning baseret på europæiske standarder og forslag til europæiske standarder. CEN har fra EU-kommissionen fået mandat til 31 standardiseringsemner i relation til direktivet. Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBianvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer et edb-program bestående af: - en beregningskerne - et bruger-interface beregnet til BR samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning 4

Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i tillæg 12, bilag 8 til BR 95 samt tilsvarende i tillæg 9, bilag E til BR-S 98 Detaljeret fastlæggelse af metoden i

5 Beregningsprogram: Be 06 Fremover (efter ikrafttrædelsen) Beregningsmetoden og -kernen opdateres i takt med at CEN-standarderne falder på plads (vil ske for samlede sæt af standarder) Der føres juridisk logbog over ændringerne i beregningsmetoden og kernen bl.a. af hensyn til byggesagsbehandlingen inklusive energimærkningen inden ibrugtagning 5

standarder) Der føres juridisk logbog over ændringerne i beregningsmetoden og kernen

6 Løbende information om beregningsmetoden på Eksempelsamling på: Elektroniske bygningsreglementer Eksempelsamling for byggeri Parcelhus Rækkehus Etagebolig (fra SBi-anvisning 213) Særlige temaer: Indeklima (ventilation) Tæthed Vinduer 6

dk Elektroniske bygningsreglementer Eksempelsamling for byggeri

7 Tema: Indeklima (ventilation) Tema: Tæthed 7

8 Tema: Tæthed Samlinger i huse med trækonstruktioner Træskeletvægge Dampspærrer/dampbremser i loftkonstruktioner Tæthed ved skunkvægge Vinduers tæthed Tæthed ved false Minimer gennembrydning af dampspærre/dampbremse Gennembrydninger i dampspærre/dampbremse Stålskorstene Samling mellem væg og loft i tungt byggeri Utæthed ved væg/sokkel i tungt byggeri Tema: Vinduer 8

gennembrydning af dampspærre/dampbremse Gennembrydninger i dampspærre/dampbremse

9 Fakta om etagehuset Husets udvendige mål er 34,0 m x 10,6 m De 6 små lejligheder har et bruttoareal på 65,5 m², og de 6 store lejligheder har et bruttoareal på 91,2 m². Hver lejlighed har derudover en altan på 5,0 m² Det opvarmede bebyggede areal er 360,4 m² og det samlede opvarmede etageareal er 1081,2 m² Kælderen er uopvarmet, men isoleret svarende til kravene til rum opvarmet til mindst 5 C Ydervæggene er 40 cm hulmur Etagehøjden er 2,8 m og den indvendige rumhøjde er 2,5 m. 9

Hver lejlighed har derudover en altan på 5,0 m² Det opvarmede bebyggede areal er 360,4 m² og det samlede opvarmede

10 Taget Tagget har en U-værdi på 0,15 W/m² K, som normalt kan opnås med 250 mm isolering. Ydervægge Der er tunge ydervægge med 150 mm isolering i væggen og 30 mm kuldebroafbrydelse i vindues- og dørfalse, som giver en U-værdi på 0,25 W/m² K. Kælderdækket Kælderdækket har en U-værdi på 0,30 W/m² K, som normalt kan opnås med 125 mm isolering. Skillevægge Skillevægge er i beton. Vinduer og døre Vinduer og døre har et areal på 22,5 % i forhold til etagearealet. Vinduer er trævinduer med energiruder og varm kant. Ruderne har en U-værdi på 1,16 W/m² K. Rum Komponent Orientering Br. x høj. U-værdi [W/m² K] Værelser 18 opluk. vinduer Nord 2,99 x 1,49 1,42 Trapperum 2 glaspartier opluk. Nord 2,99 x 9,80 1,38 Stue/alrum 12 opluk. vinduer Syd 2,99 x 1,49 1,42 Stue/alrum 12 altandøre Syd 0,99 x 2,09 1,44 Stue/alrum 12 faste glaspartier Syd 1,99 x 1,49 1,39 Bad 3 opluk. vinduer Øst 0,99 x 0,99 1,52 Bad 3 opluk. vinduer Vest 0,99 x 0,99 1,52 Kælder 12 opluk. vinduer Nord 0,59 x 0,59 1,67 Kælder 16 opluk. vinduer Syd 0,59 x 0,59 1,67 10

Kælderdækket Kælderdækket har en U-værdi på 0,30 W/m² K, som normalt kan opnås med 125 mm isolering. Skillevægge Skillevægge er i beton.

11 Installationer opvarmes med radiatorer fra fjernvarme Fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede kælder Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt lodrette stigstrenge Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1. sal Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed. Ventilationsraten i de små lejligheder er 0,53 l/s pr. m² Ventilationsraten i de store lejligheder er 0,38 l/s pr. m² Energiforhold Basis energiramme Tillæg for mekanisk udsug. Samlet energiramme 72,1 kwh/m² pr. år 16,1 kwh/m² pr. år 88,2 kwh/m² pr. år Det dimensionerende transmissionstab gennem klimaskærmen ekskl. vinduer og døre er 6,4 W/m² 11

sal Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed. Ventilationsraten i de små lejligheder er 0,53 l/s pr.

12 Facadeorientering Huset i eksemplet er beregnet til en placering med altanfacaden mod syd. I det nedenstående skema er vist, hvordan det påvirker det årlige energibehov, hvis huset er placeret mindre gunstig i forhold til solen. kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Drejet 45 med uret: 78,2 4,2 4,7 93,3 +5,3 Altanfacade mod SV Drejet 90 med uret: 77,7 4,2 8,1 96,3 +8,3 Altanfacade mod Vest Drejet 135 med uret: 74,1 4,2 7,3 91,8 +3,8 Altanfacade mod NV Drejet 180 med uret: 71,7 4,2 4,8 86,9-1,1 Altanfacade mod Nord Udformning og varmekapacitet kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Lette facader 77,8 4,2 0 88,3 +0,3 Lette konstruktioner 78,2 4,2 2,4 91,2 +3,2 Uden udhæng 76,4 4,2 2,7 89,6 +1,6 2,0 m forskydning i facade 78,3 4,2 0 88,8 +0,8 4,0 m forskydning i facade 79,1 4,2 0 89,6 +1,6 8,0 m forskydning i facade 80,7 4,2 0 91,2 +3,2-2,0 m bygningsbredde 79,6 4,2 0 90,1 +2,1 +2,0 m bygningsbredde 76,1 4,2 0 86,6-1,4 12

Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Drejet 45 med uret: 78,2 4,2 4,7 93,3 +5,3 Altanfacade mod SV Drejet 90 med uret: 77,7 4,2 8,1 96,3 +8,3 Altanfacade mod Vest Drejet

13 Isolering kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Loft -50 mm isolering 78,8 4,2 0 89,2 +1,2 Loft +50 mm isolering 76,9 4,2 0 87,4-0,6 Loft +150 mm isolering 76,0 4,2 0 86,5-1,5 Ydervæg, U= 0,33 81,3 4,2 0 91,8 +3,8 Ydervæg, U= 0,20 75,2 4,2 0 85,6-2,4 Kælderdæk, U= 0,36 78,6 4,2 0 89,1 +1,1 Kælderdæk, U= 0,25 77,1 4,2 0 87,5-0,5 Vinduer kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: + 36 m² vinduer mod syd 76,7 4,2 3,9 91,0 +3,0 Do. + gardin i syd vinduer 78,3 4,2 2,5 91,3 +3,3 Do. + bedre udluftning 76,7 4,2 0 87,1-0, m² vinduer mod nord 79,7 4,2 2,0 92,2 +4,2 Do. + bedre udluftning 79,7 4,2 0 90,2 +2,2 Vinduer, alm. afst.profiler 79,0 4,2 0 89,5 +1,5 3-lag, Argon og én belæg. 75,5 4,2 0 85,9-2,1 3-lag, Krypton og to belæg. 72,2 4,2 0 82,7-5,3 Vinduer med forsatsramme 74,0 4,2 0 84,4-3,6 13

Ydervæg, U= 0,33 81,3 4,2 0 91,8 +3,8 Ydervæg, U= 0,20 75,2 4,2 0 85,6-2,4 Kælderdæk, U= 0,36 78,6 4,2 0 89,1 +1,1 Kælderdæk, U= 0,25 77,1 4,2 0 87,5-0,5 Vinduer kwh/m² pr. år Varme El Overtmp.

14 Ventilation og tæthed kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: BMV med VGV og VF 63,6 7,9 0 83,3-4,7 Do. 10 % mindre indbl. 62,1 7,6 0 81,2-6,8 Energieffektiv BMV 55,0 6,9 0 72,1-15,9 Do. 10 % mindre indbl. 54,3 6,7 0 71,1-16,9 Energieff. BMV + tæt hus 51,3 6,9 0 68,4-19,6 Do. 10 % mindre indbl. 50,3 6,9 0 67,4-20,6 Opvarmning og energiforsyning kwh/m² pr. år Varme El Overtmp. Ydeevne Ændring Basis 77,5 4,2 0 88,0 Enkelttiltag hver for sig: Standard naturgasfyr 77,1 4,4 0 88,1 +0,1 Ekstra effektivt naturgasfyr 75,5 4,2 0 86,6-1,4 Oliefyr 84,4 4,2 0 95,2 +7,2 Solvarme til vbv, 25 m² 72,2 4,3 0 83,0-5,0 Do. med el om sommeren 69,4 7,1 0 87,2-0,8 Solvarme til vbv, 50 m² 70,2 4,3 0 81,0-7,0 Do. med el om sommeren 68,7 5,7 0 83,0-5,0 14

Relaterede dokumenter

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav