Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune"

Lotte Holst
8 år siden
Visninger:

1 Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning for landbruget. Jordbrugsanalysen skal udarbejdes af kommunen på baggrund af et kortbaseret datagrundlag som stilles til rådighed af Statsforvaltning Nordjylland. De anvendte kortdata kan ses på i detaljer på Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser. Jordbrugsanalysen og udpegningen af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning. I denne rapport analyseres de enkelte temaer som inddrages ved en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord af 987

De anvendte kortdata kan ses på i detaljer på http://www.jordbrugsanalyser.

2 Placering af husdyr Nedenstående kort viser, øverst: fordelingen af kvæg- og svinebrug (gul= svin, kvæg= brun), nederst: fordelingen af fjerkræ- (grøn) og pesldyrfarme (grå) i Syddjurs Kommune. Cirklernes størrelse indikerer størrelsen af bedrifterne. På kan der navigeres og zoomes ind såfremt detaljerede oplysninger ønskes. Der er størst koncentration af husdyrbrug i kommunens vestlige og nordlige del, samt en klynge af større svinebrug øst på i kommunen. Herimod er kommunens sydlige dele overvejende præget af mange mindre husdyrbrug. Sammenholdes de to kort ses, at Syddjurs Kommune har en høj andel af svine- og kvægproduktion. Det må forventes, at der vil være størst behov for udbringningsarealer til gylle i området ved Lime, samt ved Nimtofte og Balle af 987

Der er størst koncentration af husdyrbrug i kommunens vestlige og nordlige del, samt en klynge af større svinebrug øst på i kommunen.

3 Husdyrtryk På det øverste kort herunder, er husdyrtrykket angivet som antal DE/ha i et 2x2 km grid. På det nederste kort angives husdyrtrykket på postnummerniveau. Grøn indikerer lavt dyretryk stigende over gul til rød hvor dyretrykket er højest. Beregningen er foretaget ved, at de enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblokniveau, og derefter opsummeret (på henholdsvis 2 km grid og postnummerniveau). Ved beregningen af antal DE for den enkelte bedrift, er der taget hensyn til import og eksport af husdyrgødning. Som med kortene på foregående side, viser de understående, at der i kommunens vestlige del er det største husdyrtryk, men at der også er områder ved Nimtofte med lokalt højt dyretryk af 987

Beregningen er foretaget ved, at de enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblokniveau, og derefter opsummeret (på henholdsvis 2 km grid og postnummerniveau).

Kortet viser med tydelighed afgrænsningen mellem by og land samt større fredede områder, primært skov.

4 Arealanvendelse Det øverste kort viser hvor stor en del af arealerne, der er søgt om landbrugsstøtte til i hvert 2x2 km grid. Hvid angiver under 20 % ansøgt areal, stigende i grå nuancer til sort som angiver % ansøgt areal. Kortet viser med tydelighed afgrænsningen mellem by og land samt større fredede områder, primært skov. De store hvide områder er et udtryk for, at der i kommunen er forholdsmæssigt store sammenhængende arealer, hvor der ikke er markdrift (plantagerne ved Stubbe Sø og Tirstrup, Fjeld skov/løvenholm skovene samt Rosenholm/Sophie-Amaliegård skovene ved Hornslet). Nederste kort viser den overvejende arealanvendelse i kommunen (2x2 km grid) angivet på kvægavl (brun), svineavl (gul), blandet dyrehold (grå) og planteavl (grøn). Det fremgår, at store områder i de sydlige områder udgøres af overvejende planteavlsbrug. De bedrifter, der skal have afsat gylle, er primært beliggende ved Lime og Nimtofte af 987

5 Husdyrproduktion udvikling i antal dyreenheder Udviklingen i antallet af dyreenheder (DE) fordelt på postnumre i perioden viser en tendens til, at produktionen flytter nordpå i kommunen, væk fra Helgenæs og Ebeltoft af 987

perioden 2003-2009 viser en tendens til, at produktionen

6 Husdyrproduktion overvejende husdyrproduktion Kortene viser, hvilken bedriftstype der driver den største del af arealet i et område (henholdsvis 2 km grid og postnummer). Der er en reel opdeling af områder hvor der primært produceres enten kvæg (brun farve) eller svin (gul farve). Ved en mere jævn fordeling af produktionen ville der være flere grå områder (som angiver blandet produktion). Af det nederste kort kan det ses, at der på Helgenæs primært er ekstensiv husdyrproduktion, og at de små brug i de sydlige områder (jævnfør det øverste kort side 2), primært udgøres af kvægbesætninger. De tættest husdyrbesatte områder ved Lime og Balle udgøres overvejende af svinebrugere, mens der også er overvejende kvægbrug ved Nimtofte af 987

Ved en mere jævn fordeling af produktionen ville der være flere grå områder (som angiver blandet produktion).

7 Husdyrproduktion bedriftsstørrelser Kortet viser gennemsnitsstørrelsen af husdyrhold opgjort i DE på bedriftsniveau. Jo mørkere farve et område har, des større er den gennemsnitlige størrelse af husdyrbedrifter i området. De mørkegule områder vest i kommunen har de største gennemsnitlige bedriftsstørrelser ( DE), mens de sydlige områder (Helgenæs og Ebeltoftregionerne) har gennemsnitlige bedriftstørrelser på få DE. Husdyrproduktion - harmoniareal Kortet viser hvor stor en andel af områderne i de forskellige postnumre der bliver drevet af bedrifter med et dyretryk over 1.4 DE/ha (grå = 0%, brun = 20-25%). Der ses størst andel af bedrifter med høj udbringning i bæltet nordvest for Hornslet af 987

De mørkegule områder vest i kommunen har de største gennemsnitlige bedriftsstørrelser (120-250 DE), mens de sydlige områder (Helgenæs og Ebeltoftregionerne) har gennemsnitlige

8 Planteproduktion Kortet viser den dominerende afgrødefrom i 2x2 km grid. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblokniveau, hvorefter der er foretaget en opsummering. Der produceres i Syddjurs Kommune langt overvejende korn (orange) og nogen grovfoder (mørkegrøn). Grovfoder produceres primært i de områder hvor der er mest kvæg. Herudover er der enkelte steder en produktion af bælgsæd (blå). Kortet herunder viser hvor stor en del af planteavlernes samlede kvælstofnorm der bliver dækket med husdyr-n. Det kan udledes, at planteavlere i midt syd og vest i Syddjurs Kommune alt overvejende anvender kunstgødning af 987

Der produceres i Syddjurs Kommune langt overvejende korn (orange) og nogen grovfoder (mørkegrøn).

9 Ejendomsstruktur I Syddjurs Kommune findes der ikke områder med en koncentration af store landbrug. Herunder vises gennemsnitsstørrelsen på ejendomme (baseret på antal ha jord der ejes) i 2x2 km grid (kortet indeholder en systematisk fejl indenfor de 2x2 km grid hvor jordbrugsproduktion grænser op til naturområder, hvorfor disse områder fremstår som mørke). Over hele kommunen udgøres den gennemsnitlige bedriftstørrelse af ejendomme på ha (Helgenæs undtaget, her er gennemsnitsstørrelsen ha). Det kan dog af understående kort konkluderes, at de bedrifter der driver arealerne, er størst i kommunens vestlige dele ( ha). I Ebeltoftregionen og på Helgenæs er de fleste brug under 30 ha. Med farveangivelse vises den dominerende størrelsesklasse (den klasse, der driver flest ha) af 987

til naturområder, hvorfor disse områder fremstår som mørke).

10 Økonomiske forhold dækningsbidrag for jord Dækningsbidrag for jord baseret på EU støtte i mio. kr. i et 2x2 km grid. Kortet viser en beregning af den potentielle produktionsværdi samt dækningsbidraget for de enkelte landbrugsbedrifter. Af kortene kan udledes, at der ikke er særlige områder i Syddjurs Kommune, der modtager mere støtte end andre. Der tages i denne approksimation ikke højde for forskelle i jordbundstyper og dermed høstforskelle af 987

Kortet viser en beregning af den potentielle produktionsværdi samt dækningsbidraget for de enkelte

11 Økonomiske forhold dækningsbidrag for dyr Dækningsbidrag for dyr baseret på EU støtte i mio. kr. i et 2x2 km grid. Grid-kortet viser, at er ikke er særlige områder i Syddjurs Kommune der modtager mere støtte end andre. Summeres op på postnummer (nederste kort) ses dog, at husdyrbrug er mere betydende i området ved Lime, og centralt i kommunen i området mellem Kolind, Rønde og Tirstrup af 987

Grid-kortet viser, at er ikke er særlige områder i Syddjurs Kommune der modtager mere støtte end

12 Planteproduktion Økologi Øverste kort viser placeringen og nederste kortet størrelsesfordelingen af økologiske bedrifter (antal ha økologisk produktionen i et 2x2 km grid). Opgørelsen er baseret på ejendommens hovedadresse hvorfor der godt kan ligge jord i et andet grid. Som følge heraf, kan enkelte grids være registreret med over 400 ha, selvom det enkelte kvadrat udgør 400 ha. De økologiske bedrifter er jævnt spredt over kommunen, og er f.eks. ikke kun placeret i de områder hvor der er tættest dyrehold af 987

Opgørelsen er baseret på ejendommens hovedadresse hvorfor der godt kan ligge jord i et andet grid.

13 Gartnerier Der er i Syddjurs Kommune ikke områder med intensiv gartneriproduktion, snitblomster, kernefrugter eller champignon. Der er i kommunens vestlige del 2 produktioner af potteplanter, angivet med lilla cirkel i kortet herunder. Den vestligste af de to bedrifter udgør ligeledes produktion af grøntsager på friland/i væksthus/planteskole af 987

Der er i kommunens vestlige del 2 produktioner af potteplanter, angivet med lilla cirkel

14 Følgeerhverv Følgeerhverv baseret på antal ansatte. (Eventuelle fejl i analysegrundlaget skyldes fejl i adresseangivelser for produktionsenheder i CVR-registeret hvor data er hentet fra). Øverste kort viser aftagervirksomheder i 1. og 2. led. Aftagervirksomheder 1. led er virksomheder som direkte aftager varer fra landbrugserhvervet. Disse er typisk placeret omkring byerne Hornslet, Rønde og nær Ebeltoft, og indbefatter fremstilling af færdige foderblandinger, fødevarefremstilling så som bagerier, mejeri/ostevirksomhed etc. samt engroshandel med levende dyr. Nederste kort viser forsyningsvirksomheder til landbruget i 1. og 2. led. Forsyningsvirksomheder 1. led er virksomheder som direkte leverer varer til landbrugserhvervet. De små spredte virksomheder er typisk engroshandel med korn, såsæd og foderstoffer, og engroshandel med landbrugsmaskiner samt planteformering. Forsyningsvirksomhederne er typisk placeret mere midt i og mere nordligt i kommunen end aftagervirksomhederne af 987

Disse er typisk placeret omkring byerne Hornslet, Rønde og nær Ebeltoft, og indbefatter fremstilling af færdige foderblandinger, fødevarefremstilling så som bagerier, mejeri/ostevirksomhed etc.

Relaterede dokumenter

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige