Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts Det grænseløse arbejde

Transkript

1 Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne antyder en helt specifik opfattelse af problemstillingen - det er arbejdets og arbejdsgiverens skyld, at hverdagen er presset - tankesættet bagved er ikke fyldestgørende og ikke rigtigt - løsningerne bliver dermed også forkerte Adskillelsen mellem arbejde og fritid - tankegangen er jo, at arbejdet flyder ind i fritiden - men opfattelsen af, at arbejde og fritid er 2 adskilte fænomener hører industrisamfundet til - bondesamfundet havde det ikke, livet og arbejdet var det samme - industrisamfundet kæmpede engang for 8 timer arbejde, 8 timers frihed og 8 timers søvn, som kun giver mening, hvis arbejde og fritid er helt adskilt Servicesamfundet - service- og kommunikationssamfundet er et andet samfund - vi behøver ikke den skarpe adskillelse, vi behøver ikke stå samtidigt ved det samme samlebånd - vi bruger i vid udstrækning de samme værktøjer i arbejdet og i fritiden, pc og Internettet - vi kan arbejde i fritiden og bruge arbejdets værktøj i til fritidsopgaver - arbejde og fritid er blandet og det har vi i nogen grad selv valgt at gøre

2 - 2 - Mulighedernes samfund - samtidig har vi et samfund med uendelige muligheder og samtidig alle muligheder for at realisere os selv på områderne - der er frit valg på alle hylder - vi bestemmer sådan set selv, hvordan vi vil bruge døgnets 24 timer - det er vores eget valg, og individuelle valg - og vigtigt er, at vi realiserer og definerer os selv gennem disse valg - og hvad vælger vi så? Partnerskab, familie og børn - lad os begynde med valget i fritiden - mange har valgt en eller anden form for partnerskab eller familie - det er vigtigt at være en vellykket partner, så der investeres meget i denne karriere - ofte giver partnerskabet børn - det er meget vigtigt at kunne demonstrere for omverdenen, at man er en god far eller god mor - der både kan levere tid og kvalitetstid med børnene - derudover er der jo al det praktiske med børn, hente, bringe, vaske tøj osv. - en ganske tidskrævende og mentalt krævende karriere - men stadig begge karrierer, som vi selv har valgt og defineret om fanget af Interesser - dernæst er der de almindelige interesser, som også er med til at definere den enkelte - sport, fodbold, fitness, golf, film, teater - foreningsdanmark - her er der også en eller flere karrierer, der skal passes

3 - 3 - Fritidshåndværkeren - om det er interesse eller simpel husmandsregning kan diskuteres - det skyldes måske ikke ægte interesse, men når man selv skal arbejde 5 timer for at betale en håndværker for en time er det fristende eller nødvendigt at have interessen - i hvert fald leger de fleste snedker, elektriker, murer og blikkenslager i en stor del af fritiden - fordi, selvfølgelig skal terrassen omdannes til en overdækket havestue og køkken og bad renoveres - de, der har prøvet, ve at det er en ret tidskrævende karriere Fritiden - allerede i fritiden har vi lanceret adskillige ganske krævende, og tidskrævende parallelle karrierer - som indbyrdes kæmper om de 2/3 af ugens vågne timer, der ikke er afsat til arbejde - det må give en ganske solid gang fritids stress - men igen, vi må holde fast i, at det er de enkeltes eget helt frivillige valg af karrierer og omfang - det er i hvert fald ikke noget arbejdsgiveren har indflydelse på Arbejdet - hvis man tolkning af konferencens indgangsoverskrift er rigtig, så er det den onde arbejdsgiver, der piner og plager medarbejderne til at yde deres yderste, så de falder trætte om derhjemme, og ikke har overskud til et privatliv

4 så medarbejderne må jo være meget trætte af deres arbejde og arbejdsgiveren - vi gennemførte sidste år en undersøgelse blandt medlemsvirksomhedernes ansatte - af 2200 adspurgte medarbejdere svarede - 85 %, at de er tilfredse med deres virksomhed - 83 %, at de er tilfredse med deres job - 79 %, at de er tilfredse med deres leder - andre undersøgelser bekræfter billedet af de overvejende tilfredse medarbejdere - men derfor kan den enkelte selvfølgelig godt føle sig presset i hverdagen - men helt dårligt står det altså ikke til Arbejdspresset - selvfølgelig er der i dag et arbejdspres - lad os se på hvor det kommer fra og dele det op i nogle overkommelige dele - medarbejderens eget skabte arbejdspres - det kollektivt skabte pres - og endelig arbejdsgiverens pres Medarbejdernes eget ansvar - medbestemmelse og indflydelse på egen arbejdssituation har været et krav gennem flere år - men medbestemmelse og indflydelse betyder jo også ansvar, der kan give et pres - eget ønske om at gøre karriere, betyder jo også at man forsøger at gøre et godt indtryk, at gøre arbejdet ordentligt og bedre end konkurrenterne - man bliver ikke så nøjeregnende med, om arbejdstiden bliver lige nøjagtig 37,0 timer pr. uge

5 arbejdet skal gøres bedst muligt, så må det tage den tid, der skal til - det giver selvfølgelig et pres - men i princippet er det et frivilligt valg, om man vil gøre karriere og hvor meget - det er den enkeltes eget frivillige valg - og ingen kan vel være uenig i, at løn og indsats hører sammen, og skal høre sammen - problemet er højst, at den arbejdsmæssige karriere, dens krævede engagement og tidsforbruget kommer i konflikt med nogle af de andre ønskede karrierer - men helt grundlæggende må den enkelte jo gøre op med sig selv, hvad det er han vil Det kollektive ansvar - vi er som den ene af arbejdsmarkedets parter ansvarlige for at forhandle løn og arbejdsvilkår med arbejdstagerorganisationerne - hvor arbejdstidens længde og placering i denne sammenhæng, er en af de vigtigste Lægning af arbejdstiden - for de fleste på 5 dage fra mandag til fredag - på ca. 80 år er det lykkedes at forhandle arbejdstiden ned fra 8 timer pr. dag til 7,4 time - på den enkelte arbejdsdag giver det vel ikke meget mindre pres - og den gang havde de fleste en, er tog sig af al det praktiske, der hjemme - vi må jo sige, at vi har valgt at køre videre med en model, der ikke tager noget af stressen i hverdagen

6 - 6 - Ferie og frihed - et normalt arbejdsår indeholder ca. 250 mulige arbejdsdage - af dem giver de fleste overenskomster fri de dage, eller ca. 12 % af de mulige arbejdsdage - det giver ca arbejdstimer pr. år - fra en OECD opgørelse ved vi, at den gennemsnitlige arbejdstid for hele den danske arbejdsstyrke, dvs. alle mellem 15 og 65 år, er på timer pr. år - i de øvrige OECD lande er den gennemsnitlige årlige arbejdstid knap timer - eller ca. 17 % længere - det er vældig rart for os, men for at være bare lige så konkurrencedygtige, kræver det, at vi er de samme 17 % mere effektive, når vi er på arbejde USA - i parentes bemærket er den gennemsnitlige årlige arbejdstid i USA ca timer, eller 45 % højere end hos os - jeg skulle en gang forklare fænomenet for nogle amerikanske arbejdsgivere - de troede ikke de havde forstået mig - først, da jeg trak problematikken med de 60 % i marginalskat begyndte de at forstå - hvorfor frihed er bedre end penge - tankeeksperiment: tilsvarende skat på frihed, så ville vi af de 5+1 uges frihed vi har, - kunne holde 2 uger og 2 dage fri, mens - vi skulle arbejde 3 uger og 3 dage og aflevere hele lønnen for disse dage til skattevæsenet Valg af frihed - valget er altså først og fremmest betinget af skattetænkning

7 man kunne jo dernæst spørge, om fagbevægelsen har tjent medlemmerne bedst ved at have krævet hele fridage, frem for kortere arbejdsdage - omkostningen er, alt andet lige, den samme for arbejdsgiverne Effektivitet - vores høje lønniveau og vores megen frihed skal finansieres - arbejdsgiveren er nødt til at effektivisere benhårdt for at matche omkostningsniveauet til den konkurrence han er oppe imod - ellers er arbejdspladsen, der simpelthen ikke - vi har altså kollektivt valgt høj løn og meget fritid, men har altså også selv valgt en effektiv og presset arbejdsdag Lettelser i overenskomsterne - Er der da slet ikke forhandlet nogen lettelser i den pressede hverdag ind i overenskomsterne? - jo, men egentlig ret få - frihed ved barns 1. sygedag - frihed ved børns hospitalsindlæggelse - barselsfrihed: 4 uger før, 14 uger efter + 6 ugers forlængelse, samt 2 uger til faderen - det giver da lidt mindre pres - men det er jo ikke noget, der i det store perspektiv giver lettelser i hverdagen - kollektivt har vi valgt højere løn og flere enkeltfridage Afslutning / Konklusion - Hvad er så konklusionen? - Jo, I meget høj grad er vi selv en del af problemet - Vi vil det hele - Vi er ikke gode til at vælge og specielt ikke til at vælge fra

8 Vi har svært ved at frigøre os fra nogle traditionelle tankegange, der kun giver mening i et ikke længere eksisterende industrisamfund - Vi har svært ved at se i øjnene, at vores høje lønniveau og megen frihed ikke kommer ud af den blå luft, men at vi skal betale den med en høj effektivitet i det daglige arbejde - Vi bør finde nye veje frem med hensyn til at tilrettelægge arbejdet - Og vi skal være villige til at drøfte dem fordomsfrit - Modellerne findes, årsarbejdstid, livsarbejdstid eller andet - Altså modeller, hvor kun rammen er lagt, men den enkelte selv fylder dem ud - Vi skal have forklaret dem og have politikerne til at skabe forudsætningerne for at kunne realisere dem - Gennem forhandlinger med lige så fremadskuende arbejdstagerorganisationer - Valget er og bliver vort eget - Tak for opmærksomheden