Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.
|
|
- Kurt Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen Hvalsø, d Kopi til Miljøministeren og Folketingets miljøudvalg Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne Som opfølgning på A. LOBs møde i Miljøstyrelsen (MST) den med Søren Bukh Svenningsen, Kontorchef i Miljøteknik, Charlotte von Hessberg, phd. i atmosfærekemi og Marianne Christensen, jurist og B. Notat med titlen "Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening" fra LOBs formand sendt til Miljøministeren som brev i maj 2012 og som til Charlotte von Hessberg den , vil vi gøre opmærksom på følgende forhold i forbindelse med MSTs udarbejdelse af en vejledning til den nye bekendtgørelse: I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde. 1. WHO fremhæver sammenhængen mellem luftforurening og alvorlige helbredseffekter WHO har i flere dokumenter fra fremhævet sammenhængen mellem luftforurening og alvorlige helbredseffekter som hjertekarsygdomme, akutte og kroniske luftvejslidelser og lungekræft. Se f.eks. WHO (2014): Ambient (outdoor) air quality and health (Fact sheet nr. 313, opdateret marts 2014) 2. Gundsømaglemålingerne er ofte blevet fejlfortolket - også af myndigheder Resultaterne af Gundsømaglemålingerne, der foregik i perioden 2002 til 2005, bør genlæses af de centrale myndigheder. I sin tid blev de i vide kredse mistolket, og det præger stadigvæk myndighedernes regulering. Se bilag Begrebet bybaggrund er ikke dækkende for luftkvaliteten i boligkvarterer I dag er der for lidt opmærsomhed på den andel, som lokal luftforurening fra træfyring udgør i bebyggede områder. Begrebet bybaggrund dækker altså ikke et homogent geografisk område, hvad angår luftforurening. Dette dokumenteres senest i Fuller, G. W. mfl. (2014): Contribution of wood burning to PM10 in London (Atmospheric Environment 87 (2014) 87-94). Se bilag 2. Overvågning af luftforurening bør derfor tilrettelægges på en ny måde. 1
2 4. Elementært kulstof kan afsløre boligkvarterers forskelligartethed Målinger af elementært kulstof bør indgå systematisk i overvågningen. I DCEs rapport nr. 96 Luftforurening og helbred vurderes elementært kulstof, der fremkommer ved forbrændingsprocesser, at være strategisk vigtig i forhold til kortlægning af luftforurening. Dette blev der allerede gjort opmærksom på i forbindelse med Gundsømaglemålingerne. Se bilag Reduktion af træfyring vil gavne klimaet Ved at reducere udendørs luftforurening reducerer man også udslip af kuldioxyd (CO2) og kortvarige drivhusstoffer som elementær kulstofpartikler og metan (CH4) og bidrager dermed til at afhjælpe de kort- og langvarige trusler mod klimaet.. Se WHO (2014): Ambient (outdoor) air quality and health (Fact sheet nr. 313, opdateret marts 2014) II. Boligområdernes forurening gennem træfyring bør reguleres ud fra ændrede principper. Fokus for myndighedernes regulering af luftforurening fra brændeovne bør være at mindske røggenerne i kvarterer, hvor folk færdes og bor, sådan som WHO lægger op til i de seneste udgivelser om luftforurening, og som EU understreger i luftkvalitetsdirektivet fra 2008 og Miljøministeriet med bekendtgørelsen om vurdering og styring af luftkvaliteten fra Kampagner på brændeovnsområdet Miljøstyrelsens kampagner på brændeovnsområdet bør - ikke mindst af hensyn til retssikkerhed - advare tydeligt og sagligt om brænderøgens negative helbreds- og miljøeffekter. Herved kommer Miljøstyrelsen på linie med de seneste budskaber fra WHO. På trods af resultaterne fra Gundsømagle tror alt for mange danskere, at brænderøg er uskadelig. Mange mener fejlagtigt, at hvis de fyrer med rent, tørt træ og tænder op på den måde, som skorstensfejerne har anvist, vil der hverken være helbreds- eller miljøeffekter af røgen. 2. Forbud mod brug af træbriketter i små fastbrændselsanlæg Miljøstyrelsen bør forbyde brugen af træbriketter i små fastbrændselsanlæg på baggrund af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 (Schleicher, Ole (2013): Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne). Se bilag Vejledning af borgere om energibesparelser og mindre forurenende kilder Miljøstyrelsen bør i samarbejde med andre relevante myndigheder give vejledning til borgere, der ønsker at investere i energibesparelser og mindre forurenende energikilder end træ. 4. Krav om dioxintestning af nye ovne Nye ovne bør testes for dioxinudslip ved normal fyring. For at blive godkendt bør dioxinudslippene i overensstemmelse med Stockholmkonventionen være forsvindende. I forbindelse med Gundsømaglemålingerne blev det klart, at dioxinudslip ikke kunne reguleres på samme måde som partikler og tjærestoffer. En bedre forbrænding med mere luft giver en højere temperatur og derved mindre mængde tjærestoffer (PAH) og partikler, men mere dioxin! Stoffet er kendt for sin giftighed og for at opkoncentreres i fødekæderne på grund af meget langsom nedbrydning. Som atmosfærisk nedfald over land- og havområder kommer dioxin ind i fødekæderne til skade for både mennesker og miljø. 2
3 5. Væsentlig forurening og fri fortynding I den kommende vejledning til kommunerne bør begreberne 'væsentlig luftforurening' og 'fri fortynding' defineres på linie med de krav, som myndighederne stiller til industrianlæg pga. brænderøgens indhold af tjærestoffer og dioxin, sådan som det sker i Luftvejledningen fra (Regulering af ikke listevirksomheder) 6. Indikative målinger ved røgklager til kommunerne Ved klagesager i kommunerne bør sagsbehandlerne have måleapparater til rådighed. Da sagsbehandlerne ikke med det blotte øje kan se de særligt sundhedsskadelige, fine og ultrafine partikler, som røgen består af efter optændingsfasen, er det alt for ofte sket, at klagesager er blevet afsluttet uden forbedret luftkvalitet for naboer. Se bilag Kompetent tilsyn hele døgnet Da mange naboklager angår aften- og evt. natfyring, hvor begge parter er hjemme, er det nødvendigt, at kompetent tilsyn også kan foregå uden for almindelig kontortid. 8. Kommunale forskrifter Anvendelsen af kommunale forskrifter bør udvides og præciseres. Luftforureningen i bolig- og institutions-områder bør begrænses til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers sundhed. Hertil kan planlovens 15 stk 1 om lokalplanlægning benyttes. Følsomme byfunktioner skal beskyttes gennem afstandskrav. På LOBs vegne vil jeg bede om en mulighed for sammen med LOBs næstformand Jan Holst Jensen at uddybe synspunkterne i ovenstående. Det ville være dejligt, hvis den nye bekendtgørelse med en styrket vejledning kunne bidrage væsentligt til at formindske skaderne fra brænderøg på mennesker og miljø. Med venlig hilsen Solveig Czeskleba-Dupont Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø telf braenderoeg@braenderoeg.dk NB. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5 Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne. Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring 3
4 Bilag 1: Resultater af Gundsømaglemålingerne Gundsømaglemålingerne, der bestod af prøvefyringer i 13 fyringsanlæg og luftmålinger i Gundsømagle, København og Nordsjælland, viste kort fortalt: a) Selv rent, tørt træ og korrekt fyring i brændeovne afgiver sundhedsfarlige røgudslip. b) ALLE fyringer fra de 13 fyringsanlæg forurenede luften. Nogle anlæg forurenede mest med partikler, andre med dioxin og andre igen med tjærestoffer. - Det var ikke kun nogle ganske få ovne, der forurenede i koldt, stille vejr! c) Gennemsnitsværdierne af dioxin- og PAH-udslip fra skorstenene oversteg grænseværdierne i Luftvejledningen 2001 for industrielle anlæg med høj skorsten henholdvis 9 og 38 gange. d) Middelkoncentrationen (time-gennemsnit gennem 7 uger målt i µg/m3) af PM2,5 i Gundsømagle var om aftenen på samme høje niveau som forureningen i morgentimernes myldretid ved H.C.Andersens Boulevard i København. e) Pga. brændeovnene viste målingerne dobbelt så høje dioxinværdier i Gundsømagle som målingerne i Nordsjælland og København. f) I vintermåneder var afbrænding af træ den største kilde til de sundhedsskadelige kulstofpartikler (elementært kulstof) i luften, og det var ikke langtransporterede kulstofpartikler jvf. bilag 3. Her forholder elementært kulstof sig forskelligt fra PM2,5. Resultaterne fra Gundsømagle rystede fagfolk, men blev hurtigt gemt væk. Kilder: Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_arbrapporter/ rapporter/ar212.pdf Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s. Arbejdsrapport nr AR235.pdf Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) Vikelsøe, J. m.fl. (2006): Dioxin in the Atmosphere of Denmark (Teknisk rapport, nr. 565 fra Danmarks Miljøundersøgelser) 4
5 Bilag 2: Koncentrationer af levoglucosan i Storlondon På figuren nedenfor kan man se hvordan koncentrationerne af levoglucosan (en parameter for træfyring) er lavest i Londons bymidte og højest i de omliggende boligkvarterer i forstæderne. Det samme billede vil man sandsynligvis få, hvis man anvendte en transekt over 30 km i København med omegn. Kilde: Fuller, G. W. mfl. (2014): Contribution of wood burning to PM10 in London (Atmospheric Environment 87 (2014) 87-94).. 5
6 Bilag 3: Kildebidrag til målte værdier af kulstof (EC) og PM2,5 Beregning af kildebidrag til målte værdier af kulstof (elementær kulstof, EC) og PM2,5 i et brændeovnskvarter. De tre kilder er LR (langtransport), Wood (træfyring) og trafik. Kilde: Miljøstyrelsen (2005): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) s. 51 Figuren øverst viser, at de to største kilder til elementært kulstof (EC) i det pågældende brændeovnskvarter er lokal afbrænding af træ og trafik, mens langttransporteret kulstof kun spiller en ringe rolle. - PM2,5 er ikke nødvendigvis sundhedsskadelig sådan som elementært kulstof. Dette kan efter dannelse i brændeovne nærmest karakteriseres som aktivt kul, der optager toksiske stoffer. 6
7 Bilag 4: Advarsel mod brug af briketter i brændeovne. Advarsel mod brug af briketter i brændeovne Litteratur: Schleicher, Ole (2013): Miljøpåvirkning fra fyring med savsmuldsbriketter i brændeovne. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4) I Danmark er fyring med briketter i ovne og kedler steget kraftigt i de seneste år. Forbruget skønnes at være ton om året. Det giver nye helbredsproblemer for naboer til brændeovns-brugerne. I Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 4 fra 2013 er en af konklusionerne, at træbriketter medfører partikelemissioner, der er 2-3 gange højere end emissioner fra almindeligt brænde. Dette illustreres i nedenstående diagram fra rapporten der viser partikel-emissioner fra fyring med henholdsvis bøg, birk, gran, gran med bark og endelig træbriketter. Forfatteren nævner, at emissioner fra bark-, tørve- og brunkulsbriketter er endnu mere sundhedsskadelige end almindelige træbriketter. Samtidig er disse brikettyper de billigste på markedet. Men hele briketområdet er ureguleret. Der eksisterer ingen godkendelses- og kontrolordninger i Danmark. Derfor advarer rapporten mod brug af briketter i brændeovne. LOB opfordrer Sundheds og Miljøstyrelsen til snarest at få reguleret dette voksende brændselsmarked pga. de omfattende sundhedsskadelige emissioner. Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB), maj
8 Bilag 5: Partikelstørrelse ved brændefyring Fine partikler har en diameter mindre end 2,5 µm, og ultrafine partikler er mindre end 0,1µm. 1 µm = 1 mikrometer =1 milliontedel meter.. Kilde: Nussbaumer, Th. og Klippel, N. (2007): Wirkung von Verbrennungspartikeln. Vergleich der Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren (Zürich, ISBN ), s.33 Figuren stammer fra en svejtsisk undersøgelse af røg fra brændeovne. Nussbaumer og Klippel, der stod bag undersøgelsen, er internationalt kendte forskere. Den viser partiklernes størrelse og antal ved tre prøvefyringer i en brændeovn - en optimal fyring (den grønne kurve), en normal fyring (den blå kurve) og en dårlig fyring længst mod højre (den røde kurve). På figurens vandrette akse kan man aflæse partiklernes diameter. Enheden er mikrometer (µm), dvs. en tusindedel millimeter. Så der er virkelig tale om MEGET små partikler. - For at vi skal kunne se partiklerne i røgen med det blotte øje, skal de i hvert fald have en diameter større end 0,3 µm (jvf. Nussbaumer og Klippel s. 6). De fleste partikler der er vist i figuren ville være usynlige for mennesker. Den lodrette akse viser antallet af partikler pr. cm3 luft. Enheden er logaritmisk ligesom ved den vandrette akse. - Diagrammet viser, at antallet af fine og ultrafine partikler i røgen er større end en million pr. cm3 (1.OE+6). Jo bedre fyringen er, desto mindre er partiklerne og desto farligere er røgen. Derfor er det et problem, hvis kommunernes sagsbehandlere afviser klager over brænderøg, når de ikke kan se røgen. For at kunne komme med et objektivt skøn på graden af luftforurening, burde de have partikeltællere til rådighed til indikative målinger. SLUT 8
1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes.
Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vedr. bekendtgørelse til regulering af luftforurening af fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW, MST- 5230-00023. Luftforureningen
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereBrændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereLandsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.
Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening www.braenderoeg.dk Marts 2015 2 Indhold Indledning
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 205 Offentligt 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Læs mereOm væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening
Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for LOB, maj 2012. Indhold Forord Sammenfatning Indledning
Læs mereTag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?
Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres
Læs mereKritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen
Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen LOB påtaler, at danske miljømyndigheder har mistolket to svejtsiske artikler om optænding af brændeovne. - Der er ikke belæg for påstanden om at 80% af de
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereFORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune
FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereLuftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen
Luftforurening fra brændefyring Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 26-01-2017 - Yderligere præsentation vedlagt) MOF Alm.del Bilag 216 Offentligt 14 L aas ss1 ø 4 DET ØKOLOG ISKE RÅD Kåre Press-Kristensen
Læs mereFærre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen
Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltning, Miljøområdet Optænding fra toppen Brændeovnsejerne, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereKL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen
KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen Den 10. januar 2014 Sags ID: SAG-2013-07657 Dok.ID: 1798979 Helhedsindtryk Kommunerne anvender i stigende grad tid på klagesager, der vedrører røg fra brændeovne,
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs merePræsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.
Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne
Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer
Læs mereGode råd om miljørigtig brug af brændeovne
Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne Brug brændeovnen rigtigt! Din brændeovn er kun miljøvenlig, hvis du bruger den rigtigt. Hvis du fyrer med vådt træ og affald, eller hvis du ikke sørger for tilstrækkelig
Læs mereFyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten
Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende
Læs merePartikeltælling i Charlottenlund
Partikeltælling i Charlottenlund Foreløbige resultater, september 2012 - januar 2013 Jan Holst Jensen, 2013-03-30 Nytårsaften + nytårsdag En december-weekend med brænderøg Partikeltælling, Charlottenlund
Læs mereHøringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015
Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 Forslag til Forskrift for brug af
Læs mereLuft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole
Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereRØGFANENs indhold nr
RØGFANENs indhold nr. 1-56. Nr. 1 5. Nr. 1. April 2009 2. Pressemeddelelse fra LOB den 8. marts, 2009 3. Referat fra Landsforeningens stiftende generalforsamling den 2. marts, 2009 4. Vedtægter for LOB
Læs mereVelkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål
Aftenens program Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål Pause med kaffe. 3) Luftforurening fra
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereNotat om indikative partikelma linger
Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om
Læs mereEvaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015
Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereIndikative partikelma linger i Charlottenlund
Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereFyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1
Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1 Nyd din brændeovn med god samvittighed Skorstensfejerlauget finder debatten om brændefyring og miljø vigtig. Derfor
Læs mereEVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2
EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereForskrift. Vejledning og Forskrift for brug af fast brændselsovne
Forskrift Vejledning og Forskrift for brug af fast brændselsovne Baggrund Hvis du fyrer korrekt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovn, får du mest varme ud af dit brændsel og
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereVejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring
VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL... 3 HELBREDSEFFEKTER OG LUFTFORURENING FRA BRÆNDEFYRING [HELBREDSEFFEKTER]... 4 KORT OM BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSENS BAGGRUND [BEKENDTGØRELSENS BAGGRUND]... 5 OVERBLIK OVER
Læs merevurderer desuden, at de offentlige grillpladser fremmer brugen af byrummet og dermed understøtter Fællesskab Københavns vision om en levende by.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indre By Lokaludvalg Bent Lohmann Vedr. fyring med brænde og brugen af grillkul Kære Bent Lohmann 09-03-2017 Sagsnr. 2017-0108467
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Baggrund og formål Forkert brug af fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen af sundhedsskadelige
Læs mereLuftforurening med partikler
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har
Læs mereKøbenhavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation for
Læs mereProjektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00179 Ref. halni, brk Den 3. marts 2015 Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler Miljøstyrelsen
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereMaterialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen.
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00163 Ref. jefan, brk Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 3. december 2013 med frist for at afgive
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forkert optænding og fyrring i brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel
Læs mereSpørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig
Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet
Læs mereLuftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby Målekanpagne maj-juni 2002 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 174 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs merePartikler og organiske forbindelser fra træfyring nye undersøgelser af udslip og koncentrationer
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 235, 2007 Partikler og organiske forbindelser fra træfyring nye undersøgelser af udslip og koncentrationer [Blank page] Danmarks
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereAfrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereNOTATARK. TMU.møde den , Bilag til pkt
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune med høringssvar til TMU den 29.10.2008 NOTATARK Hvidovre Kommune Indkomne høringssvar med de generelle bemærkninger. De konkrete bemærkninger
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereDer skal laves løbende kontrol af effekt af filtre og forurening fra køretøjer.
Opsamling på debat om luftforureningen fra trafikken i City den 14. november 2017, hos Miljøpunkt Indre By & Christianshavn i samarbejde med Det Økologiske Råd Gruppe 1, ved Birgitte Kehler Holst (Å) Det
Læs mereHerning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.
NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast
Læs mereNu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne
Nu skal kunderne have styr på Fup & Fakta om miljø og brændeovne Næstbilligste opvarmning lige efter kropsvarme Markedsføringspakke der skaber opmærksomhed Fup & Fakta-kampagnen omfatter en række markedsføringselementer,
Læs mereHøring af bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen)
Miljøteknologi Ref. HALNI, BRK Den 9. januar 2017 MST-5230-00368 Høring af bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen) Miljøstyrelsen
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereIndsats mod ultrafine partikler i lufthavnen
Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereDioxin, PAH og partikler fra brændeovne
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne Arbejdsrapport fra DMU, nr. 212 [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Dioxin, PAH og partikler fra
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereBilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling
Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs merePartikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs mereMålinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn
Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereOm røg og godt naboskab
Om røg og godt naboskab Gladsaxe Kommune Røg- og lugtgener i boligområderne er blevet mere og mere udbredt, og kommunen modtager stadig flere klager fra borgere, der har følt sig generet i konkrete situationer.
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mere