August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Transkript

1 August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test Praksis for anvendelse af hjælpemidler Kommunernes praksis Anvendelse af hjælpemidler på skolerne Vurdering af Undervisningsministeriets regler for anvendelse af hjælpemidler Fælles, lokale retningslinjer for brug af hjælpemidler Konklusioner for anvendelse af hjælpemidler Fritagelsespraksis i de nationale test Praksis for fritagelse for nationale test Omfanget af fritagelser og begrundelser for fritagelse Kommunernes rolle Skolernes praksis for fritagelse Forældrenes oplevelse Sammenhæng mellem anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis Konklusioner for fritagelsespraksis Anbefalinger Anbefalinger om hjælpemidler Anbefalinger om fritagelse 36 Bilag 1: Metode 38

3 1. Formål Deloitte har gennemført en undersøgelse for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om praksis for anvendelse af hjælpemidler i de obligatoriske nationale test og om fritagelsespraksis i forbindelse med testene. Undersøgelsen skal bidrage til en samlet vurdering af behovet for eventuelt at ændre de gældende regler og retningslinjer på området. I efteråret 2013 offentliggjorde Undervisningsministeriet resultaterne af en evaluering af de nationale test. Evalueringen havde fokus på effekten af testene på skolernes evalueringskultur og elevernes faglige niveau. Resultaterne af evalueringen viste også, at de adspurgte lærere efterlyser tydeligere retningslinjer og større grad af ensretning, hvad angår brug af hjælpemidler ved testene, så testresultater ikke bliver misvisende, fordi anvendelse af hjælpemidler varierer på tværs af skoler. Som opfølgning på denne del af evalueringen og med henblik på den fremtidige anvendelse af resultater fra de nationale test i opfølgningen på resultatmålene for folkeskolereformen har ønsket at igangsætte en undersøgelse af skolernes nuværende praksis i forhold til fritagelse for test og anvendelse af hjælpemidler. Undersøgelsen skal have fokus på at vurdere behovet hos skoler og kommuner for at ændre de gældende regler og retningslinjer på området. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at sikre grundlaget for ensrettet praksis for anvendelse af hjælpemidler og fritagelse med henblik på at styrke testresultaternes validitet og anvendelse som opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Undersøgelsen tager afsæt i de gældende regler og retningslinjer for hjælpemidler og fritagelse. Undersøgelsesdesign og metode, herunder antallet af respondenter, er beskrevet i bilag 1: Metode. Deloitte er ansvarlig for undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. 3 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

4 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test Dette kapitel kortlægger skolernes praksis for anvendelse af hjælpemidler, kommunernes rolle og de forskellige aktørers vurdering af reglerne for anvendelse af hjælpemidler i de nationale test. Grundlaget for kommuners og skolers praksis er de gældende regler og retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler i de nationale test. Reglerne er fastsat i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (BEK nr af 26/10/2009). Bekendtgørelsens regler er suppleret med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens retningslinjer om anvendelse af hjælpemidler, der fremgår af de vejledningspjecer om test, der ligger tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Regler og retningslinjer fremgår af boksene nedenfor. s retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler: Kladdepapir og blyant bør altid være til rådighed, men ellers bestemmer læreren selv, hvilke hjælpemidler eleverne må bruge under testen. Ofte vil det være en god idé at give eleverne adgang til de samme hjælpemidler, som de er vant til at anvende i [fag]undervisningen. Regler for hjælpemidler til elever med særlige behov (bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv.): Elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de hjælpemidler, som de bruger i den daglige undervisning. Det kan for eksempel være elektroniske hjælpemidler som oplæsningsprogrammer, elektroniske ordbøger eller personlig støtte fra en hjælpelærer Praksis for anvendelse af hjælpemidler Dette afsnit tager afsæt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview med kommuner. Når der i det følgende bruges betegnelsen elever, menes der elever, der ikke har særlige behov. 4 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

5 Kommunernes praksis De kommunale repræsentanter er blevet spurgt, om kommunen tillader anvendelse af hjælpemidler, når eleverne gennemfører de nationale test på skolerne i kommunen. 40 procent af kommunerne tillader anvendelse af hjælpemidler for alle elever, og 30 procent tillader kun brug af hjælpemidler for elever med særlige behov. 28 procent af de kommunale repræsentanter har svaret, at de ikke ved, hvad kommunen tillader. Figur 1. Må eleverne anvende hjælpemidler, når de gennemfører de nationale test på skolerne i kommunen? (n=63) 45% % % 25% 2 15% 1 5% 2% Ja Nej Nej - kun elever emd særlige behov Ved ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner (Deloitte, maj 2014). Den store andel af kommuner, der ikke ved, om eleverne må anvende hjælpemidler, kan være en indikation af, enten at disse kommuner ikke forholder sig til anvendelse af hjælpemidler, eller at den person, der har svaret, ikke har kendskab til kommunens anvisninger. De 25 kommuner, der tillader anvendelse af hjælpemidler ved de nationale test, har i spørgeskemaet fået mulighed for at angive årsager til tilladelsen (der var mulighed for at vælge flere end én årsag). 6 ud af 10 (60 procent) har angivet som årsag, at Undervisningsministeriets regler giver lov til dette, og 2 ud af 3 (66 procent) har angivet som årsag, at eleverne er vant til det fra undervisningen. En tredjedel (32 procent) af kommunerne mener, at anvendelse af hjælpemidler giver det bedste billede af elevernes niveau. Blandt de 20 kommuner, der ikke tillader anvendelse af hjælpemidler hos eleverne, har en tredjedel (32 procent) svaret, at de ikke giver lov, fordi de mener, at det giver det bedste billede af elevernes faglige niveau. Denne begrundelse bruges således som forklaring for både tilladelse af hjælpemidler og ikke tilladelse. Hver femte kommune angiver endvidere, at de helt undlader at tillade anvendelse af hjælpemidler, fordi Undervisningsministeriets regler opleves som uklare. 5 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

6 Dette indikerer, at ministeriets regler kan bruges både som begrundelse for at tillade anvendelse af hjælpemidler og som begrundelse for ikke at tillade anvendelse af hjælpemidler på grund af usikkerhed om, hvordan reglerne skal udmøntes. Cirka 70 procent af kommunerne angiver, at det er skolelederen, der afgør, hvilke hjælpemidler eleverne må anvende. Hver fjerde kommune (24 procent) angiver, at faglæreren for den enkelte klasse afgør dette. Figur 2. Hvem afgør, om eleverne må anvende hjælpemidler ved de nationale test? (n=61) % % 2 1 3% 7% Skolelederen for den enkelte skole Faglæreren for den enkelte klasse Ved ikke Andre Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner (Deloitte, maj 2014). Resultaterne kan være udtryk for, at skolelederen på nogle skoler fastsætter retningslinjer for, hvilke hjælpemidler eleverne må anvende. Sammenligner man med skoleledernes og lærernes besvarelser, er det tydeligt, at lærerne i højere grad mener, at det er faglæreren og ikke skolelederen, der afgør, om eleverne må anvende hjælpemidler (se figur 3). 55 procent af skolelederne angiver, at beslutningen om hjælpemidler foretages i samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne kun 24 procent af lærerne angiver det samme. Der er således stor forskel på, hvordan kommuner, skoleledere og lærere opfatter praksis for, hvem der beslutter brug af hjælpemidler. Figur 3. Skolelederes og læreres angivelse af, hvem der afgør, om eleverne må anvende hjælpemidler Eleverne bestemmer selv Årgangsteamet Faggruppen/fagteamet Klassens lærerteam 1% 1% 4% 2% 5% Læreren i det fag, som testen gennemføres i 37% 55% Skoleledelsen i samarbejde med lærerne 24% 55% Skoleledelsen 5% 12% Skoleledere (n=193) Lærere (n=351) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og lærere (Deloitte, maj 2014). 6 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

7 Anvendelse af hjælpemidler på skolerne Lærere i alle de fag, der er nationale test i, er blevet spurgt om deres praksis for elevernes anvendelse af hjælpemidler under testen. Resultaterne viser, at knap hver tredje lærer (30 procent) lader elever anvende hjælpemidler, når de gennemfører de nationale test (figur 4). 7 ud af 10 lærere (69 procent) giver ikke tilladelse til, at elever må anvende hjælpemidler bortset fra elever med særlige behov. 21 procent af lærerne angiver, at det kun er elever med særlige behov, der må anvende hjælpemidler. Næsten halvdelen af lærerne (48 procent) svarer, at ingen elever må anvende hjælpemidler. Figur 4. Lærere: Må eleverne anvende hjælpemidler, når de gennemfører de nationale test? (n=479) 22% 3 48% Ja Nej Nej - kun elever med særlige behov Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Skolelederne er blevet spurgt om, hvordan praksis for elevernes anvendelse af hjælpemidler i testene er på deres skole. Resultaterne for skolelederne er noget anderledes end for lærerne (figur 5). Halvdelen af skolelederne angiver, at eleverne må anvende hjælpemidler på deres skole, og næsten halvdelen angiver, at kun elever med særlige behov må anvende hjælpemidler. Kun fire procent af skolelederne angiver, at ingen af eleverne må anvende hjælpemidler. 7 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

8 Figur 5. Skoleledere: Må eleverne anvende hjælpemidler, når de gennemfører de nationale test på din skole? (n=230) 46% 5 4% Ja Nej Nej - kun elever med særlige behov Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (Deloitte, maj 2014). Der ses altså en klar forskel mellem lærernes og skoleledernes svar. Det ser ud til, at skoleledernes opfattelse af praksis ikke stemmer overens med lærernes reelle praksis. Samtidig er lærerne i praksis mere restriktive med hensyn til elevernes brug af hjælpemidler end skolelederne. Resultaterne afspejler således en tendens til, at mange lærere praktiserer, at ingen elever må bruge hjælpemidler heller ikke elever med særlige behov. Skoleledernes forklaringer på, hvorfor de tillader anvendelse af hjælpemidler, kan ses i figur 6. Skolelederne har kunnet angive flere end én forklaring. De hyppigste forklaringer (flere end 7 ud af 10 skoleledere) er, at eleverne er vant til det fra undervisningen, og at Undervisningsministeriets regler giver lov til det. Flere end 1 ud af 4 (28 procent) angiver også, at det giver det bedste billede af elevens faglige niveau. 8 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

9 Figur 6. Skoleledere: Årsager til, at eleverne må anvende hjælpemidler (n=116) Undervisningsministeriets regler for hjælpemidler ved testene er utydelige, så vi har valgt at tillade anvendelse af hjælpemidler % Undervisningsministeriets regler giver lov til det 7 Eleverne er vant til det fra undervisningen 76% Det giver det bedste billede af elevernes faglige niveau 28% Eleverne skal hjælpes mest muligt ved testen 6% Det giver bedre testresultater Det giver mere sammenlignelige testresultater Eleverne med særlige behov må bruge hjælpemidler, så skal alle elever have lov Andre skoler i kommunen giver lov til det, og så gør vi også Andet 1% 6% 1% 4% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (Deloitte, maj 2014). Figur 7 - Lærere: Årsager til, at eleverne må anvende hjælpemidler (n=146) Hos de cirka 30 procent af lærerne, der giver eleverne lov til at anvende hjælpemidler, er forklaringerne de samme som hos lederne. Lidt flere lærere end skoleledere mener, at anvendelse af hjælpemidler giver det bedste billede af elevernes faglige niveau (32 procent), og 40 procent svarer, at anvendelse af hjælpemidler gør eleverne mere trygge i testsituationen. Undervisningsministeriets regler for hjælpemidler ved testene er utydelige, så vi har valgt at tillade anvendelse af hjælpemidler Undervisningsministeriets regler giver lov til det Skolen har lokale retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler, som angiver, at de kan gøre det Skolen har lokale retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler, som angiver, at de skal gøre det Kommunen har besluttet, at de kan gøre det % 7% 11% 66% Kommunen har besluttet, at de skal gøre det Eleverne er vant til det fra undervisningen 62% Det gør eleverne mere trygge i testsituationen 4 Det giver det bedste billede af elevernes faglige niveau 32% Eleverne skal hjælpes mest muligt ved testen 11% Det giver bedre testresultater Det giver mere sammenlignelige testresultater Elever med særlige behov må bruge hjælpemidler, så skal alle elever have lov Andre skoler i kommunen giver lov til det, og derfor gør vi også 5% 4% 4% 1% Andet 13% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). 9 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

10 Der er stor spredning på tværs af fag hos de lærere, der tillader anvendelse af hjælpemidler, jf. figuren nedenfor. Lærere i matematik tillader således i højere grad anvendelse af hjælpemidler end lærere i dansk, læsning. Den høje grad af anvendelse af hjælpemidler i matematik (54-62 procent) skyldes blandt andet, at der til visse opgaver i testen må anvendes lommeregner. Figur 8. Andel af lærere, der har angivet, at elever må anvende hjælpemidler ved de nationale test (n=479) Læsning 6. kl. Biologi 8. kl. Læsning 8. kl. Læsning 2. kl. Læsning 4. kl. Fysik/kemi 8. kl Engelsk 7. kl. Geografi 8. kl. Matematik Matematik 6. kl. 3. kl. Gennemsnit på tværs af klassetrin/fag Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Figur 9. Hvilke hjælpemidler anvender dine elever? (n=146) Hvilke hjælpemidler anvender eleverne? Det er også undersøgt, hvilke hjælpemidler eleverne anvender. Blandt de 146 lærere, der har angivet, at deres elever må anvende hjælpemidler ved de nationale test, giver 7 ud af 10 (68 procent) tilladelse til at anvende de hjælpemidler, som eleverne normalt bruger i undervisningen Kun hjælpemidler, som de normalt bruger i undervisningen 68% Kun de hjælpemidler, som jeg tillader 29% Kun de hjælpemidler, som Undervisningsministeriets regler angiver 42% Kun de hjælpemidler, som skolens/kommunens retningslinjer angiver 4% De må frit vælge mellem alle hjælpemidler Andre 8% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Et interessant resultat er, at 42 procent af lærerne angiver, at deres elever kun anvender de hjælpemidler, som Undervisningsministeriets regler angiver. Disse regler omfatter specifikt kun kladdepapir og blyant og lader det være 10 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

11 Figur 10. Elevernes anvendelse af specifikke hjælpemidler (n=146) op til læreren at afgøre, hvilke andre hjælpemidler eleverne må bruge. Svarene kunne tyde på, at lærerne ikke kender ministeriets regler godt nok og tror, at reglerne for eksempel indeholder regler for brug af specifikke hjælpemidler. Ser man på, hvilke specifikke hjælpemidler eleverne anvender (figur 10), er lommeregner, elevernes egne noter og ordbøger de mest anvendte. Samtidig ses også et billede af udbredt brug af oplæsningsprogrammer, ordforslagsprogrammer og hjælp fra læreren. Disse hjælpemidler minder i høj grad om de hjælpemidler, der typisk anvendes til elever med særlige behov. 5 45% 47% 4 35% 3 27% 32% 25% 2 18% 18% 22% 15% 1 12% 9% 5% 3% 3% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Opgøres elevernes anvendelse af disse hjælpemidler fordelt på fag, ses det, at brugen er særlig udtalt på de laveste og mellemste klassetrin, og at de næsten ikke bliver anvendt i 8. klasse. Næsten 40 procent af lærerne i dansk og næsten 30 procent af lærerne i engelsk angiver, at eleverne bruger ordforslagsprogrammer. Over 40 procent af lærerne i dansk, 35 procent af lærerne i matematik og 30 procent af lærerne i fysik/kemi angiver, at eleverne bruger oplæsningsprogrammer i testene. Der skal her tages forbehold for, at antallet af respondenter er begrænset for de forskellige fag. Alligevel ses en tydelig tendens til, at disse hjælpemidler bruges i meget udstrakt grad. 11 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

12 Figur 11. Lærernes angivelser af, hvilke specifikke hjælpemidler deres elever anvender (n=146) Ordbøger (også digitale, fx sproget.dk) Hjælp fra læreren Oplæsningsprogrammer Ordforslagsprogram (fx CD-ord) Biologi 8. kl. (n=5) Engelsk 7. kl. (n=14) Fysik/kemi 8. kl (n=10) Geografi 8. kl. (n=15) Læsning (n=33) Matematik (n=69) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Note: Læsning og matematik er blevet slået sammen på tværs af klassetrin. Anvendelse af hjælpemidler for elever med særlige behov Ser man på elever med særlige behov, giver ikke alle lærere disse elever tilladelse til at anvende hjælpemidler ved de nationale test. Som det kan ses af figuren nedenfor, er det 6 ud af 10 lærere (59 procent), der giver elever med særlige behov i deres klasse tilladelse til at anvende hjælpemidler. 31 procent af lærerne tester elever med særlige behov uden hjælpemidler. Figur 12. Anvender elever med særlige behov i din klasse hjælpemidler i testen? (n=383) Ja, de anvender de hjælpemidler, de bruger i undervisningen 59% Ja, de må anvende alle former for hjælpemidler, også selv om de ikke bruger dem i undervisningen 2% Nej, de bliver testet uden hjælpemidler 31% Nej, de ønsker ikke at anvende hjælpemidler ved testen 8% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). 12 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

13 Vurdering af Undervisningsministeriets regler for anvendelse af hjælpemidler Et flertal blandt kommuner, lærere og skoleledere vurderer, at reglerne for hjælpemidler i testene fungerer godt eller meget godt. Som figur 13 illustrerer, er der spredning i de forskellige aktørers vurderinger, og lærerne er de mindst tilfredse. Reglerne fungerer fint. Vi har sendt pjecer til pædagogiske ledere og skoleledere med eksempler osv. Men det kan være vanskeligt at få lærerne til at benytte sig af reglerne. Det har noget at gøre med distancen til den enkelte lærer. Læsekonsulent i en kommune Figur 13. Samlet vurdering af, hvordan Undervisningsministeriets regler for anvendelse af hjælpemidler ved nationale test fungerer, fordelt på kommune-, lærer- og skolelederniveau % 2% 1% 6% 7% 31% 15% 32% 3 Reglerne fungerer ikke Reglerne fungerer ikke særlig godt 6 5 Reglerne fungerer nogenlunde % 46% Reglerne fungerer godt Vi synes, at reglerne for hjælpemidler er forvirrende. Jeg indgår i et netværk med læsekonsulenter fra hele landet, og alle er forvirrede over reglerne. Præmisserne er uklare for eksempel: Hvornår har en elev særlige behov? Læsekonsulent i en kommune Og hvem sparrer skolelederen så med, for at det bliver de rigtige elever, der får ekstra tid eller må bruge CD-ord til eksamen? Hvad med elever, der ikke har været gennem PPR hvordan vurderes de til at have særlige vilkår? Læsekonsulent i en kommune % 12% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner, lærere og skoleledere (Deloitte, maj 2014). Note: Ved ikke-besvarelser er frasorteret. Henholdsvis 61, 62 og 51 procent af kommunerne, skolelederne og lærerne vurderer, at Undervisningsministeriets regler for anvendelse af hjælpemidler i de nationale test fungerer godt eller meget godt. Hver sjette lærer (17 procent) svarer, at reglerne ikke fungerer særlig godt eller ikke fungerer. Cirka en tredjedel af henholdsvis kommuner, lærere og ledere vurderer, at reglerne fungerer nogenlunde. Supplerende kommentarer i spørgeskemaerne og de opfølgende interview med kommunerne indikerer, at selv om flertallet af kommunerne svarer, at reglerne fungerer godt eller meget godt, så mener nogle af kommunerne, at reglerne fra Undervisningsministeriets side er for uklare og tvetydige. Det drejer sig især om, hvordan man sikrer, at hjælpemidler bliver brugt hensigtsmæssigt. Det vil sige, hvilke hjælpemidler eleverne må bruge og i hvilke situationer. Der er usikkerhed om, hvornår en elev hører under kategorien en elev med særlige behov, der skal have stillet hjælpemidler til rådighed, og hvad der menes med andre specifikke vanskeligheder (fra bekendtgørelsesteksten). Uklarheden medfører ifølge kommunerne, at der hos lærerne opbygges en fælles forståelse af praksis for brug af hjælpemidler, der ikke 16% Kommuner (n=54) Lærere (n=299) Ledere (n=209) Reglerne fungerer meget godt 13 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

14 Vi sammenligner os selv med landsnormerne, men vi mener ikke, at vi kan sammenligne os med nabokommunen, fordi eleverne får mere hjælp der end i vores egen kommune. Konsulent i en kommune Når man læser reglerne, kan nogle fortolke, at alle i virkeligheden kan have hjælpemidler med. Men i vores kommune læser vi det som, at det kun er elever med specielle behov, der må få hjælpemidler. Konsulent i en kommune altid er hverken korrekt eller frugtbar, men som hurtigt spredes, da de søger information hos hinanden om udmøntning af reglerne. Nogle kommuner nævner, at den uens praksis giver ulige vilkår for eleverne, og dermed bliver det vanskeligt for kommunen at sammenligne testresultaterne mellem skolerne. I enkelte af kommunerne lader det endvidere til, at der ligeledes på kommunalt plan sker mistolkninger af reglerne. Flere kommuner har sat fokus på anvendelse af hjælpemidler og har drøftet det med skoleledere og læsekonsulenter for at skabe mere klarhed om, hvordan reglerne skal udmøntes i kommunen. Nogle kommuner skelner skarpt mellem brug af kompenserende hjælpemidler til elever med særlige behov, der er diagnosticeret eller visiteret, og brug af hjælpemidler til øvrige elever. Kommunernes vurdering stemmer godt overens med det indtryk, spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne giver. Her svarer 61 procent af lærerne, at de har været eller er i tvivl om, hvad Undervisningsministeriets regler betyder for anvendelse af hjælpemidler i testene. Typisk er der blandt lærerne i matematik mindre tvivl, mens 3 ud af 4 engelsklærere er eller har været i tvivl. Når lærerne er i tvivl om reglerne, søger de information om dem. Halvdelen af lærerne angiver, at de søger information hos kolleger, når de er i tvivl, og henholdsvis halvdelen og en tredjedel af lærerne søger efter information på Undervisningsministeriets hjemmeside og/eller læser Undervisningsministeriets vejledningspjece om test eller bekendtgørelsen (se figur 14). Figur 14. Hvor søger lærerne information, når de er i tvivl om Undervisningsministeriets regler for anvendelse af hjælpemidler?(n=294) Jeg spørger kommunen Jeg kontakter Undervisningsministeriet Jeg har ikke brug for at søge information 1% 4% Jeg læser i bekendtgørelsen for test Jeg spørger skoleledelsen Jeg læser Undervisningsministeriets vejledningspjecer om test Jeg søger information på Undervisningsministeriets hjemmeside Jeg spørger mine kolleger 32% 33% 36% 49% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). 14 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

15 Fælles, lokale retningslinjer for brug af hjælpemidler Ingen af de 63 kommuner, der indgår i analysen, har kommunale retningslinjer for elevernes brug af hjælpemidler ved de nationale test på skolerne. Nogle af kommunerne har imidlertid planer om at indføre sådanne fælles retningslinjer. I uddybende interview forklarer de, at det skyldes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sammenligne testresultater på tværs af skoler inden- og udenfor kommunen, og at det er nødvendigt at supplere Undervisningsministeriets regler, da disse ikke er tydelige nok. Eksempelvis fejltolker lærerne ofte reglerne for anvendelse af hjælpemidler som for eksempel CD-ord. Hvis 2. klasse-elever for eksempel anvender disse i undervisningen, får de i nogle tilfælde også lov til at anvende dem i test. Interviewede læsekonsulenter mener, at det betyder, at eleverne testes i brug af hjælpemidler fremfor i faglig kunnen. 20 procent af de 249 skoleledere, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de på deres skole har fælles retningslinjer for elevernes anvendelse af hjælpemidler. I langt størstedelen af disse tilfælde gælder retningslinjerne for alle elever på skolen. 92 procent af de skoleledere, der har fælles retningslinjer, angiver, at reglerne er indført for at sikre eleverne lige vilkår. Hver fjerde angiver endvidere, at de har fælles retningslinjer, fordi der er behov for at supplere Undervisningsministeriets regler. 7 ud af 10 med fælles retningslinjer har det på opfordring fra lærerne. 24 procent af lærerne angiver, at der på deres skole er fællesretningslinjer for anvendelse af hjælpemidler ved de nationale test. Dette bekræfter således skoleledernes besvarelse Konklusioner for anvendelse af hjælpemidler På baggrund af de præsenterede resultater af spørgeskemaer og uddybende interview fremkommer følgende centrale konklusioner: Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at lærerne deler sig i to grupper, hvad angår praksis for elevernes brug af hjælpemidler i testene: En stor gruppe lærere, der ikke tillader brug af hjælpemidler, og en mindre gruppe lærere, der tillader det. Lærernes udøvelse af praksis for brug af hjælpemidler stemmer ikke overens med, hvad skolelederne mener, er praksis på skolen. En stor del af lærerne er tilbageholdende med anvendelse af hjælpemidler og tilmed så tilbageholdende, at de ikke tillader brug af hjælpemidler for elever med særlige behov. Der kan således være usikkerhed, om reglerne for elever med særlige behov efterleves. Lærernes praksis kan være tegn på en restriktiv tolkning af reglerne, der kan skyldes tvivl om, hvordan reglerne skal forstås og udmøntes. De lærere, der tillader anvendelse af hjælpemidler i testene, anvender i vid udstrækning kompenserende hjælpemidler, der typisk bruges til elever med særlige behov (oplæsningsprogrammer, CD-ord og hjælp fra lære- 15 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

16 ren). Anvendelse af disse typer hjælpemidler har så stort et omfang, at det tyder på, at de bruges af elever, der ikke er indenfor målgruppen for disse hjælpemidler. Der er blandt både kommuner og skoler ikke enighed om, hvad der giver det bedste billede af elevernes faglige niveau brug af hjælpemidler eller ingen brug af hjælpemider. Både dem, der tillader hjælpemidler, og dem, der ikke gør, bruger argumentet om, at deres praksis giver det bedste billede af elevernes faglige niveau. Kommunerne har ikke en fremtrædende rolle som retningsangivende for brug af hjælpemidler. Nogle enkelte kommuner har dog sat fokus på, om praksis er ens på tværs af skolerne i kommunen, og har planer om fælles, lokale retningslinjer. På trods af generel tilfredshed med Undervisningsministeriets regler bliver de fremhævet af samtlige aktører som tvetydige og uklare og brugt som begrundelse for vidt forskellig praksis for anvendelse af hjælpemidler. Kritikken går særligt på, at der ikke er specifikke angivelser for, hvad eleverne må og ikke må. Desuden efterlyses klare definitioner af, hvad en elev med særlige behov er, hvad kompenserende hjælpemidler er, og i hvilke situationer man kan tillade dem. 16 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

17 3. Fritagelsespraksis i de nationale test Dette afsnit kortlægger skolernes praksis for fritagelse af elever for test samt kommunernes rolle og de forskellige aktørers vurdering af fritagelsespraksis i de nationale test. Grundlaget for kommuners og skolers fritagelsespraksis er de gældende regler og retningslinjer for fritagelse i de nationale test. Reglerne er ligesom for anvendelse af hjælpemidler fastsat i bekendtgørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. (BEK nr af 26/10/2009). Reglerne fremgår af boksen nedenfor. Fritagelse for deltagelse i test (bilag til bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.): 1.1. Skolens leder kan beslutte, at en elev i særlige tilfælde kan fritages for at gennemføre én eller flere test, jf. denne bekendtgørelses 6, stk Vurderer læreren, der underviser eleven i det fag, hvori der afholdes test, at en elev ikke vil kunne gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering, orienteres eleven og dennes forældre om muligheden for fritagelse for gennemførelse af en eller flere af testene Ønsker forældrene og eleven, at eleven fritages for testgennemførelse, afgiver læreren en indstilling herom til skolens leder Fritagelse kan kun besluttes, hvis forældrene og eleven er enige heri, og når der foreligger en pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at elevens særlige vanskeligheder gør, at gennemførelse af testen ikke kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. 2. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge en eller flere af testene, hvis det vurderes, at testaflæggelse ikke vil kunne gennemføres med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. 3. Elever, som fritages for én eller flere test, er omfattet af den øvrige del af den løbende evaluering, jf. folkeskolelovens 13, stk. 2. Skolens leder skal ved fritagelse for test efter samråd med forældrene og så vidt muligt eleven sikre, at der i stedet for testene fastlægges andre metoder til evaluering, der træder i stedet for de obligatoriske test. 17 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

18 Antal fritagne elever 3.1. Praksis for fritagelse for nationale test På baggrund af registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview med kommuner og forældre beskriver dette afsnit kommuners, skolelederes og læreres praksis for fritagelse i forbindelse med de nationale test samt forældrenes oplevelse af fritagelsesprocessen Omfanget af fritagelser og begrundelser for fritagelse Siden indførelsen af de nationale test er det årlige antal fritagne elever steget fra cirka i skoleåret 2009/2010 til cirka i 2012/2013 (se figur 15). Den samlede elevpopulation er dog også steget i samme periode. Figur 15. Udviklingen i det årlige antal elever fritaget fra nationale test / / / /2013 Skoleår Kilde: Data fra UNI C. Andelen af elever, der bliver fritaget, i forhold til alle elever, der går på klassetrin/fag, hvor der er test, er i perioden steget fra 2 til 3 procent. Figur 16 illustrerer, at forholdet mellem begrundelserne for fritagelserne praktisk talt været konstant siden indførelsen af de nationale test. 6 ud af 10 (62 procent) af alle fritagelser i 2012/13 begrundes med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Hver femte elev (20 procent), der fritages fra nationale test i 2012/13, fritages på grund af utilstrækkelige danskkundskaber. 18 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

19 Figur 16. Begrundelse for fritagelse fordelt på år % 19% 21% % 16% 13% Utilstrækkelige danskkundskaber Undervises ikke i faget % 61% 59% 62% Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse 2 1 6% 6% 5% 5% 2009/ / / /2013 Fritaget for undervisning i faget Kilde: Data fra UNI C. Ved fritagelse eller ved ikkegennemførelse kunne det overvejes, om der skal være en mulighed for at formulere årsagen, så der ikke kun kan vælges mellem enkelte faste årsager. Kommentar fra skoleleder i spørgeskemabesvarelsen Fritagelsesbegrundelsen fysisk/psykisk funktionsnedsættelse er en bred betegnelse, der kan dække over mange forskellige årsager til fritagelsen. I forbindelse med interview af udvalgte kommuner om fritagelsespraksis nævner nogle af kommunerne, at fritagelse ofte finder sted på baggrund af en meget subjektiv afgørelse, der træffes af en eller få personer på skolen. Den brede årsagskategori i testsystemet fremskynder måske fritagelser, der ikke er nødvendige, og lægger ikke op til en velafdækket og specifik afgørelse. Samtidig udtrykker nogle af kommunerne, at de kan have svært ved at følge med i, om fritagelser er velbegrundede, når begrundelsen i testsystemet dækker så bredt. Nogle kommuner har et stærkt fokus på, om skolerne fritager for mange elever, og ønsker at udfordre praksis for fritagelse på skolerne. Her kunne en mere specifik angivelse af årsag til fritagelse være et godt redskab Kommunernes rolle Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 46 procent af kommunerne ikke holder sig orienteret om, hvor mange elever der fritages fra de nationale test i kommunen (ved ikke-besvarelser tolkes som mangel på orientering). 42 procent af kommunerne angiver, at de ikke holder sig orienteret om, hvor mange elever der ikke gennemfører test, eller som bliver fritaget. 19 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

20 Figur 17. Kommunernes fokus på fritagelser % 59% % 2 1 6% 1 Ja Nej Ved ikke Holder I jer orienteret om, hvor mange elever der fritages fra de nationale test i kommunen? (n=63) Holder I jer orienteret om, hvor mange elever der hverken gennemfører test eller fritages fra de nationale test i kommunen? (n=63) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner (Deloitte, maj 2014). Hvis skolen medtager specialklasser i de nationale test, trækker det skolens resultat ned. De burde kunne skilles ad. Ellers opfordrer det til, at man fritager elever med vanskeligheder. Læsekonsulent i en kommune De opfølgende interview, Deloitte har foretaget blandt de kommuner, der angiver, at de holder sig orienteret, viser, at der er forskel i kommunal praksis for opfølgning. Fælles for disse kommuner er, at de følger med i antallet af fritagelser ved hjælp af læseadgangen i testsystemet. Nogle foretager ikke aktiv opfølgning overfor skolerne, mens andre ad flere omgange har haft dialog med skoleledere fra skoler med for mange fritagelser. Nogle af de interviewede læsekonsulenter udtaler, at systemet giver incitament til at fritage elever, som man ved trækker gennemsnittet ned. Der er således på kommunalt niveau manglende fokus på antallet af fritagelser. Dette kan måske bidrage til at forklare den stigning i antallet af fritagelser (også set relativt til gruppen af elever, der skal testes), der ses siden indførelsen af de nationale test. Kommunernes rolle i forbindelse med beslutninger og samarbejde om fritagelse på skolerne behandles i de følgende afsnit Skolernes praksis for fritagelse Skolelederen har en central rolle i fritagelsespraksis. Det er skolelederen, der ifølge reglerne skal træffe beslutning om fritagelse, og som dermed også vurderer det samlede antal fritagelser på skolen. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere viser, at 7 ud af 10 skoleledere (72 procent) ved, hvor mange elever der på deres skole bliver fritaget fra nationale test, mens flere end hver fjerde skoleleder (28 procent) ikke ved det. Dette tyder også på, at det ikke er skolelederen, der har truffet beslutning om fritagelser. 20 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

21 Blandt lærerne ved 9 ud af 10 (89 procent), hvor mange elever der bliver fritaget i deres klasser. Næsten 90 procent af lærerne svarer, at de ikke har nogen fritagelser i den klasse, de har besvaret spørgeskemaet for (se figur 18). For skolelederne gælder det, at cirka 20 procent ikke har nogen fritagelser på deres skole. Figur 18. Andel af lærere, der ikke har nogen fritagelser, fordelt på klassetrin/fag (n=479) % 85% 86% 86% % 92% 95% 96% Biologi 8. kl. Engelsk 7. kl. Matematik 6. kl. Matematik 3. kl. Læsning 2. kl. Læsning 8. kl. Læsning 6. kl. Geografi 8. kl. Fysik/kemi 8. kl Læsning 4. kl. Gennemsnitlig andel af lærere, som ikke fritager elever på tværs af klassetrin/fag Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Figur 18 viser også variationen i fritagelser på tværs af klassetrin/fag. Der tegner sig ikke et mønster i forhold til hverken klassetrin eller fag, og forskellene er heller ikke statistisk signifikante, men der ses en svag tendens til, at der er flest fritagelser i biologi og færrest i læsning 4. klasse og fysik/kemi. Beslutning om fritagelse af elever for nationale test Figur 19 viser, hvem der ifølge kommunerne, skolelederne og lærerne træffer afgørelse om fritagelse af elever. Næsten 4 ud af 5 (79 procent) kommuner angiver, at det er skolelederen, der træffer afgørelse om fritagelse af elever. Under halvdelen af lærerne og godt en tredjedel af skolelederne (henholdsvis 43 og 37 procent) angiver, at det er skolelederen, der træffer afgørelsen. 47 procent af skolelederne angiver, at afgørelser om fritagelse af elever bliver besluttet i enighed mellem skoleleder, lærer, elev, forældre og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Blandt lærerne har næsten hver tredje (31 procent) angivet dette. Af figur 19 kan det endvidere ses, at hver femte lærer og skoleleder (henholdsvis 18 og 21 procent) angiver, at det er elevens faglærer, der afgør, om eleven skal fritages. 15 procent af kommunerne svarer, at det er elevens faglærer, der træffer afgørelsen. 21 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

22 Figur 19. Skolelederes, læreres og kommuners angivelser af, hvem der træffer afgørelse om fritagelse af elever Eleven selv 1% 1% 2% Elevens faglærer 21% 18% 15% Skolelederen 37% 43% 79% En anden person fra skolens ledelse 14% 27% Elevens forældre 12% 6% 1 PPR i kommunen 5% 2% 6% Det bliver besluttet i enighed mellem skoleleder, lærer, elev, forældre og PPR 19% 31% 47% Andre 5% 8% 14% Skoleledernes besvarelser (n=249) Lærernes besvarelser (n=479) Kommunernes besvarelser (n=63) Note: Der var mulighed for at sætte kryds ud for flere svarkategorier. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, lærere og kommuner (Deloitte, maj 2014). Resultaterne viser, at der er stor variation i opfattelsen af, hvem der i praksis træffer beslutning af fritagelse for nationale test. Det var i spørgeskemaet muligt at vælge flere af de forskellige valgmuligheder, og en del af forklaringen er sandsynligvis, at flere personer er involveret i beslutningen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 21 procent af skolelederne angiver, at det er elevens faglærer, der træffer beslutning om fritagelse (lærernes besvarelser bekræfter dette), og 12 procent af skolelederne angiver, at det er elevens forældre. Lærernes inddragelse En vigtig aktør i vurderingen af, om en elev skal fritages, er elevens faglærer. Læreren vil typisk have et tæt kendskab til elevens udfordringer, og det vil være kvalificerende for beslutningen om fritagelse, at læreren er inddraget. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne viser, at 62 procent af lærerne føler, at de i høj eller meget høj grad bliver inddraget i fritagelse af elever. Hver fjerde lærer mener, at de slet ikke bliver inddraget (se figur 20). 22 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

23 Andel af kommuner, som rummer dette antal forskellige besvarelser Figur 20. Lærernes vurdering af, i hvor høj grad de inddrages i fritagelse af elever (n=479) 45% % 3 25% 2 22% 25% 15% 1 9% 5% 4% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Næsten ikke Slet ikke Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Der er således en væsentlig spredning i lærernes oplevelse af inddragelse i fritagelsesspørgsmål. Vi har undersøgt spredningen mere uddybende, og spredningen dækker over forskellig praksis mellem kommuner, men også over interne forskelle i kommunerne, det vil sige mellem skolerne i kommunen. De 479 lærerbesvarelser fordeler sig på 79 kommuner. Figur 21 illustrerer, hvor forskellig praksis der er indenfor de 79 kommuner. Lærerne kunne vælge mellem fem svarkategorier på spørgsmålet om deres vurdering af lærerinddragelse i spørgsmål om elevers fritagelse for test. Figur 21 viser, at lærerbesvarelserne i 41 procent af kommunerne har været spredt over tre af svarkategorierne. Figur 21. Variation indenfor kommunen i lærernes vurdering af, i hvor høj grad de bliver inddraget i fritagelse af elever (n=249) 45% % 3 25% 2 22% 25% 15% 1 9% 5% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Næsten ikke Slet ikke Antal forskellige svar indenfor kommune 4% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). 23 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

24 Andel af skolerne (respondenterne) I flere end 6 ud af 10 kommuner fordeler lærerbesvarelserne sig på tre svarkategorier eller flere. Ser man på variationen indenfor den enkelte skole, er spredningen langt mindre (figur 22). 65 procent af lærerne bruger samme svarkategori. Figur 22. Variation indenfor skoler i lærernes vurdering af, i hvor høj grad de bliver inddraget i fritagelse af elever (n=479) 7 65% % Antal forskellige svar på samme skole 2% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Resultaterne indikerer, at der er stor variation i praksis for lærernes inddragelse indenfor den enkelte kommune, mens variationen indenfor den enkelte skole er mindre. Dermed skyldes forskellen i praksis for lærerinddragelse med stor sandsynlighed forskelle på tværs af skoler. Inddragelse af forældre og PPR Udover inddragelsen af lærerne har også forældrene en vigtig rolle i spørgsmål om en elevs fritagelse for test. Som figur 23 viser, angiver 83 procent af skolelederne, at forældrene altid eller for det meste inddrages i spørgsmål om fritagelse af en elev fra test. Kun 5 procent af skolelederne inddrager aldrig forældrene. Det lader således til, at der er en udbredt praksis i forhold til at inddrage forældrene i spørgsmål om deres barns fritagelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen kan i forbindelse med en elevs fritagelse komme med en pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at elevens særlige vanskeligheder betyder, at gennemførelse af testen ikke kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Forældrene har således mulighed for at bede om en vurdering fra PPR, ligesom skolelederen kan vælge at trække på PPR s faglige ekspertise, når en elevs eventuelle fritagelse skal vurderes. Som det ses af resultaterne nedenfor, inddrages PPR sjældent. 6 ud af 10 (61 procent) skoleledere angiver, at dette sjældent eller aldrig sker. Kun 12 procent af skolelederne har svaret, at de altid inddrager PPR. 24 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

25 Figur 23. Hvor ofte inddrager skolen forældre og PPR i spørgsmål om fritagelse af en elev fra test? (n=226) % 5 46% % 27% % 12% 5% 15% Altid For det meste Sjældent Aldrig Inddragelse af forældre Inddragelse af PPR Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (Deloitte, maj 2014). Note: Ved ikke-besvarelser er frasorteret. Som figur 24 viser, er der forskel på skoleledernes og kommunernes opfattelse af omfanget af skolernes PPR-inddragelse. Kun 3 procent af kommunerne angiver, at kommunens skoler altid inddrager kommunens PPR i forbindelse med fritagelse af en elev. Figur 24. Hvor ofte inddrager skolerne PPR i spørgsmål om fritagelse af en elev fra test (n=40) % % 5% Altid For det meste Sjældent Aldrig Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner (Deloitte, maj 2014). Note: Ved ikke-besvarelser er frasorteret. Når PPR inddrages i beslutninger om fritagelse, foregår dette i 60 procent af tilfældene på skolelederens foranledning. 1 ud af 5 kommuner angiver endvidere, at PPR har dialog med skolelederen, og ligeledes at PPR har dialog med elevens lærer. Flere end hver fjerde kommune (27 procent) kender ikke PPR s rolle i forbindelse med fritagelse. 25 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

26 Figur 25. PPR s rolle i forbindelse med fritagelse af en elev fra test (n=63) PPR er initiativtager til fritagelse PPR inddrages på skolelederens foranledning 6 PPR har dialog med skolelederen 19% PPR har dialog med forældrene 1 PPR har dialog med elevens lærer 19% PPR koordinerer processen for fritagelse mellem skoleleder, lærere, forældre og elev Ved ikke 27% Anden rolle 5% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner (Deloitte, maj 2014). Det er mit daglige kendskab til elevens problemer ved hjælp af løbende skriftlige og mundtlige evalueringer, der får mig til at henvende mig til skolelederen vedrørende eventuel fritagelse for test. Jeg behøver altså ikke teste eleven efterfølgende. Problemerne har skyldtes ordblindhed, og PPR har været inddraget i disse situationer. Kommentar fra lærer i spørgeskemabesvarelsen Gennemførelse af anden form for evaluering I de tilfælde, hvor elever bliver fritaget fra de nationale test, skal skolelederen sikre, at der gennemføres en anden form for evaluering af eleven. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne viser, at 31 procent af de lærere, der har fritaget elever, aldrig foretager anden form for evaluering af eleverne (se figur 26). Kun 6 ud af 10 lærere (61 procent) foretager altid eller for det meste en sådan evaluering. Skolelederne har umiddelbart et andet indtryk af omfanget af anden form for evaluering. 8 ud af 10 (79 procent) skoleledere angiver således, at der altid eller for det meste foretages en anden form for evaluering af skolens fritagne elever. Figur 26. Hvor ofte gennemfører du/skolen anden form for evaluering af elever, der er fritaget for test? 45% 4 38% 41% 35% 3 31% 3 31% 25% 2 15% 15% 1 5% 8% 6% Altid For det meste Sjældent Aldrig Lærere (n=99) Skoleledere (n=195) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og skoleledere (Deloitte, maj 2014). Note: Kun lærere og skoleledere, der har fritaget elever i 2012/2013, er medtaget. De lærere, der foretager anden form for evaluering, gennemfører typisk (71 procent) løbende evaluering af eleven i forbindelse med undervisningen (se 26 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

27 figur 27). Knap halvdelen (48 procent) laver opgaver til eleven, der passer til elevens niveau. En tredjedel (33 procent) af lærerne giver eleven en anden form for standardiseret test. Figur 27. Hvilken anden evaluering gennemfører du (læreren) typisk? (n=68) Jeg laver nogle opgaver til eleven, som passer til elevens niveau 48% Jeg evaluerer eleven via elevens logbog/portefolio 5% Jeg evaluerer eleven løbende i forbindelse med undervisningen 71% Jeg giver eleven mundtlig feedback 3 Jeg giver eleven en anden form for standardiseret test 33% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014) Samarbejdet om fritagelse mellem kommuner og skoler Et godt samarbejde om fritagelse mellem kommunen og skolerne er væsentligt for at sikre en god fritagelsespraksis. Spørgeskemaundersøgelsens resultater viser, at skolelederne vurderer samarbejdet mere positivt end kommunerne. 59 procent af skolelederne finder samarbejdet meget godt eller godt, mens dette kun gælder for 46 procent af kommunerne. En tredjedel af kommunerne vurderer, at der intet eller næsten intet samarbejde er, mens dette gælder for en fjerdel af skolelederne. Figur 28. Kommuners og skolelederes vurdering af samarbejdet om fritagelse af elever fra de nationale test 5 45% 44% 4 35% 3 33% 33% 25% 2 15% 13% 15% 21% 18% 24% 1 5% Meget godt Godt Nogenlunde Der er intet eller næsten intet samarbejde Kommuner (n=63) Skoleledere (n=216) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner og skoleledere (Deloitte, maj 2014). 27 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test

28 Elever, der ikke gennemfører, og som heller ikke fritages for test Blandt de elever, der skal gennemføre de obligatoriske nationale test, er der hvert år en restgruppe, der ikke får gennemført test, og som heller ikke er blevet fritaget for test. Hver sjette lærer angiver, at vedkommende tidligere har haft en elev, der ikke har gennemført nationale test, og som heller ikke er blevet fritaget. De hyppigste grunde hertil er, at eleven enten ikke mødte op til test eller generelt udeblev fra undervisningen og derfor ikke fik gennemført test. Figur 29. Årsager til, at elever ikke gennemfører test eller bliver fritaget Jeg fik ikke gennemført test for eleverne i den ekstra fraværsperiode for testene 17% Jeg fik ikke fulgt op over for fraværende elever Skoleledelsen fik ikke registreret elevens fritagelse i testsystemet Det var ikke muligt at få truffet beslutning om fritagelse Eleverne mødte gentagne gange ikke op til testen Eleven udeblev generelt fra undervisningen og fik derfor ikke gennemført test Forældrene holdt eleven hjemme, når der var test 7% 1% 5% 8% 49% 61% Eleven var langtidssyg Andet 12% 18% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (Deloitte, maj 2014). Figur 29 viser også, at næsten hver femte lærer (17 procent) angiver, at årsagen til, at elever ikke gennemfører test eller bliver fritaget, er, at lærerne ikke får gennemført test for fraværende elever i den ekstra fraværsperiode for testene. 38 procent af skolelederne (se figur 30) angiver, at de har elever på deres skole, der ikke har gennemført nationale test, og som heller ikke er blevet fritaget. Cirka 12 procent ved ikke, om der på deres skole er elever, der ikke har gennemført nationale test, og som heller ikke er blevet fritaget. 28 Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test