HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 11. afdeling den 4. december I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Lars Apostoli. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling I landsrettens dom er refereret fra Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 3. september 2007 og et brev af 6. september 2012 fra Arbejdsskadestyrelsen. I den vejledende udtalelse af 3. september 2007 anførte Arbejdsskadestyrelsen bl.a.: Vi er ved brev af 3. april 2004 blevet bedt om en udtalelse om méngraden og erhvervsevnetabet efter erstatningsansvarslovens 10. Styrelsens ortopædkirurgiske, neurologiske og psykiatriske speciallægekonsulenter har medvirket til at vurdere méngraden.

2 - 2 - Andre sager Vi er bekendte med, at der har været flere andre arbejdsskadesager efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen har ved afgørelse af 7. december 2005 vurderet det varige fysiske mén som følge af den aktuelle ulykke til 8 procent. Vi er endvidere bekendt med, at Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af 23. juli 2007 har fastsat As tab af erhvervsevne til i alt 90 procent, og at erhvervsevnetabet som følge af den aktuelle ulykke er skønsmæssigt 45 procent. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at A den 3. april 2004 i sin bil blev påkørt af en bus på vej til arbejde. Efter sammenstødet var A kortvarigt bevidstløs og havde smerter i højre hofte og i nakken. Han blev set på skadestuen på Århus Sygehus. A har siden 1990 været ansat ved Århus Sporveje. I perioden var han buschauffør, men siden 2002 har han arbejdet i garagen på grund af adskillige arbejdsskader, som har påvirket ham i en sådan grad, at han ikke længere var i stand til at arbejde som chauffør. Efter det aktuelle ulykkestilfælde blev A sygemeldt, og han har ikke siden genoptaget arbejdet. Han blev med virkning fra 1. juli 2005 på grund af følgerne efter denne og tidligere skader bevilget førtidspension af Århus Kommune. Begrundelse for erhvervsevnetab Vi skal vurdere, hvad A ville kunne tjene, hvis skaden ikke var sket og sammenholde det med hans indtægtsmuligheder med skaden. Der ydes kun erstatning for tab af erhvervsevne, hvis indtægtstabet er 15 procent eller derover. Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at A siden 1990 har arbejdet ved Århus Sporveje, men at han ophørte med dette arbejde efter den aktuelle ulykke. Vi har endvidere lagt vægt på, at han forud for den aktuelle ulykke havde ændret arbejdsfunktion som følge af en række psykiske belastninger, han havde været udsat for som buschauffør. Han kunne således ikke længere psykiske klare arbejdet som buschauffør. Vi har vurderet, at den aktuelle ulykke er den udløsende faktor for, at A ophører med sit arbejde og en medvirkende årsag til, at han tilkendes førtidspension.

3 - 3 - Vi har endvidere vurderet, at en anden væsentlig årsag til pensionstilkendelsen er den længere række af psykiske belastninger, som A var udsat for under sit arbejde som chauffør. Vi har vurderet, at A har et betydeligt samlet erhvervsevnetab, og at cirka halvdelen kan tilskrives den aktuelle ulykke. Vi finder på den baggrund, at erhvervsevnetabet som følge af ulykken den 3. april 2004 er på skønsmæssigt 45 procent. I brevet af 6. september 2012 til As advokat anførte Arbejdsskadestyrelsen bl.a.: De anmoder om, at Arbejdsskadestyrelsen oplyser, om bedømmelsesgrundlaget i den vejledende udtalelse af 12. april 2012 er det samme som bedømmelsesgrundlaget i afgørelsen af 23. juli De anmoder herunder om at få oplyst, hvad grundlaget er for den ændrede vurdering af, om de aktuelle skadefølger har været den udløsende faktor. Det kan oplyses, at såvel det lægelige som det erhvervsmæssige grundlag for de to vurderinger er ens. Ved vores tidligere vurdering af 2007 vurderede vi, at den aktuelle ulykke var den udløsende faktor i forhold til, at A ophørte med sit arbejde og en medvirkende årsag til, at han tilkendes førtidspension. Vi vurderede endvidere, at en anden væsentlig årsag til pensionstilkendelsen var en lang række psykiske belastninger, som A tidligere var udsat for. Grundet aktuelle sags bilag med parternes anbringender har sagen været gennemgået på ny og drøftet med faglig chef Pernille Hershøj. Det er efter denne fornyede gennemgang vores opfattelse, at aktuelle skade måske nok tidsmæssigt set var en udløsende faktor, men at aktuelle skade rent årsagssammenhængsmæssigt kun yderst begrænset omfang medvirker til det ringe funktionsniveau grad. Således har vi lagt vægt på, at As funktionsniveau er særdeles ringe og erhvervsevnen som følge heraf yderst begrænset eller ophævet altovervejende grundet de ikke skaderelaterede psykiske gener og den omfattende medicinering. Vi har herunder fundet, at de beskrevne kognitive følger også delvis skyldes disse faktorer. Vi har ved ovennævnte vurdering lagt vægt på beskrivelserne i de lægelige og kommunale akter af PTSD-symptomer, rysten, black-outs og generaliseret angst, som bevirker, at A ikke tør gå udenfor hjemmet og ikke ønsker kontakt til andre mennesker. Disse er efter vores vurdering ikke relateret til aktuelle skade. Vi vurderer, at de skaderelaterede nakke- og hoftegener ikke har betydende indflydelse på funktionsniveauet.

4 - 4 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår As krav mod arbejdsgiveren Busselskabet Aarhus Sporveje om yderligere erstatning for erhvervsevnetab efter reglerne i erstatningsansvarsloven i anledning af en arbejdsulykke den 3. april Tvisten angår alene, om A har krav på, at det ved opgørelsen af erstatningskravets størrelse lægges til grund, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken er 45 %. Parterne var oprindeligt også uenige om, hvorvidt As krav på tilskadekomstpension for tjenestemænd skulle fratrækkes i differencekravet på erhvervsevnetabserstatning. Efter at Højesteret ved dom af 4. april 2014 (UfR ) i en anden sag havde fastslået, at der ikke skulle ske nedsættelse som følge heraf, var dette ikke længere et spørgsmål i sagen. Det er As opfattelse, at arbejdsgiveren som følge af bindende tilkendegivelser i brevene af 28. oktober 2008 og 5. november 2008 fra KommuneForsikring A/S, der var arbejdsgiverens forsikringsselskab, er afskåret fra at anfægte, at erhvervsevnetabet som følge af arbejdsulykken var 45 %. Derudover er det hans opfattelse, at han har godtgjort, at erhvervsevnetabet, som er forårsaget af ulykken, ikke er mindre end 45 %. Busselskabet Aarhus Sporveje er uenig i begge synspunkter. Brevene af 28. oktober 2008 og 5. november 2008 fra KommuneForsikring A/S Ved brevet af 2. januar 2008 opgjorde As advokat på opfordring fra KommuneForsikring As krav på resterhvervsevnetabserstatning til kr. Opgørelsen var baseret på, at erhvervsevnetabet var på 45 %. KommuneForsikring afregnede ved brev af 28. oktober 2008 erstatningen og udbetalte bl.a kr. i erhvervsevnetabserstatning. Også forsikringsselskabets opgørelse var baseret på et erhvervsevnetab på 45 %, men selskabet havde bl.a. ikke kunnet anerkende, at tilskadekomstpensionen for tjenestemænd ikke var fratrukket i erhvervsevnetabserstatningen. På baggrund af en fornyet henvendelse fra As advokat fastholdt Kommune- Forsikring i et brev af 5. november 2008 sin erstatningsopgørelse. Da der ikke blev opnået enighed om størrelsen af erstatningen, anlagde A denne sag. Højesteret finder, at KommuneForsikring ikke udtrykkeligt har anerkendt størrelsen af det erhvervsevnetab, som er en følge af arbejdsulykken i KommuneForsikring har ikke givet tilsagn om som differenceerstatning at betale mere end kr. i erhvervsevnetabserstatning, og Højesteret finder i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige principper,

5 - 5 - at forsikringsselskabet ikke er bundet af de mellemregninger og forudsætninger, der lå til grund for selskabets erstatningsopgørelse, som A ikke accepterede. Selv om grundlaget for beregningen var en erhvervsevnetabsprocent på 45, finder Højesteret således, at denne beregningsfaktor ikke er bindende under en efterfølgende tvist mellem parterne om yderligere erstatning, jf. herved også Højesterets dom af 20. april 2015 (UfR ). Busselskabet Aarhus Sporveje er derfor ikke afskåret fra at anfægte, at erhvervsevnetabsprocenten som følge af arbejdsulykken er mindre end 45. Erhvervsevnetabsprocenten som følge af arbejdsulykken A havde som følge af overfald og andre traumatiske hændelser i forbindelse med sit arbejde allerede inden arbejdsulykken den 3. april 2004 symptomer på posttraumatisk stress syndrom. Han var som følge heraf i 2002 blevet overført fra arbejde som buschauffør til arbejde i arbejdsgiverens garageanlæg. Han har ikke siden arbejdsulykken i 2004 været i stand til at genoptage sit arbejde og blev i 2005 tilkendt førtidspension. I sin vejledende udtalelse af 3. september 2007 efter erstatningsansvarslovens 10 skønnede Arbejdsskadestyrelsen, at As erhvervsevne var reduceret med 90 %, og at halvdelen af erhvervsevnetabet (45 %) skyldtes arbejdsulykken den 3. april 2004, som blev anset for at have reaktiveret hans tidligere psykiske traumer. Vurderingen af, at arbejdsulykken havde reaktiveret tidligere psykiske traumer og udløst en posttraumatisk stresstilstand mv. med erhvervsevnetab til følge, havde støtte i de to speciallægeerklæringer, som forelå, da udtalelsen blev afgivet. Også i sin afgørelse af 23. juli 2007 i arbejdsskadesagen havde Arbejdsskadestyrelsen fastsat den del af erhvervsevnetabet, der skyldtes arbejdsulykken i 2004, til 45 %. Til brug for retssagen er Arbejdsskadestyrelsen blevet anmodet om en fornyet udtalelse efter erstatningsansvarslovens 10. Af den fornyede udtalelse af 12. april 2012 fremgår, at styrelsen ikke har ændret sit tidligere skøn over det samlede erhvervsevnetab (90 %), men har ændret skønnet over den del af tabet, som skyldes arbejdsulykken i 2004, således at erhvervsevnetabet som følge heraf er nedsat fra 45 % til 15 %. Arbejdsskadestyrelsen har skønnet, at As posttraumatiske stresstilstand overvejende må henregnes til tidligere hændelser på arbejdet, og at ulykken i 2004 kun medførte en mindre forværring. Arbejdsskadestyrelsen var opmærksom på, at han på ulykkestidspunktet arbejdede i garageanlægget, men fandt det usandsyn-

6 - 6 - ligt, at han selv uden aktuelle skade kunne have fortsat dette arbejde. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at det lægelige og erhvervsmæssige bedømmelsesgrundlag for udtalelserne fra 2007 og 2012 er ens. Retslægerådet har i erklæringer fra 2013 og 2014 anført bl.a., at det er Retslægerådets indtryk, at A trods symptomer på posttraumatisk stress syndrom forud for arbejdsulykken den 3. april 2004 kunne passe sit arbejde i garageanlægget. Retslægerådet har ikke fundet det muligt at udtale sig om prognosen for As psykiske lidelse inden ulykken, men posttraumatiske stresstilstande har generelt en dårlig prognose. Yderligere har Retslægerådet udtalt, at det er sandsynligt, at ulykken har medvirket til den forværring af As tilstand, som er beskrevet i den psykiatriske speciallægeerklæring, og at det er velkendt, at nye traumatiske oplevelser kan reaktivere tidligere psykiske traumer med forværring til følge. Særligt under hensyn til, at Arbejdsskadestyrelsens ændrede skøn fra 2012 over den del af det samlede erhvervsevnetab, som skyldes arbejdsulykken i 2004, ikke har støtte i nye lægelige eller erhvervsmæssige oplysninger, og at vurderingen heraf ikke støttes af Retslægerådets erklæringer, har der efter Højesterets opfattelse ikke været tilstrækkeligt grundlag for Arbejdsskadestyrelsens ændring af sit oprindelige skøn. På den anførte baggrund finder Højesteret, at A har godtgjort, at halvdelen af det samlede erhvervsevnetab på 90 % skal henføres til arbejdsulykken den 3. april 2004, således at denne ulykke i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vurdering i udtalelsen af 3. september 2007 må anses for årsag til et erhvervsevnetab på 45 %. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S betale kr. til A.

7 - 7 - De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, og sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.