KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

Transkript

1 KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var der i januar 2012 en arbejdsløshed på 5,1 % blandt de årige og 9,4 % blandt de årige. April 2012 Det er således de årige, der aktuelt står med den største udfordring, og hvor konjunkturerne på arbejdsmarkedet er slået stærkest igennem. Det underbygges af, at næsten ¾ af de ledige mellem år er på a-dagpenge, jf. tabel 1. Det er unge, der for hovedpartens vedkommende allerede har en uddannelse, men som ikke kan komme i gang med at bruge den pga. lavkonjunkturen på arbejdsmarkedet. Forklaringen på den lavere ledighed for de helt unge under 25 år er, at mange årige er i gang med en uddannelse, bl.a. som følge af reglerne om, at uddannelsesparate unge skal have et uddannelsespålæg. Det underbygges af tal fra jobindsats.dk, der viser, at kontanthjælpsmodtagere under 25 år i dag kommer 4 uger hurtigere ud af kontanthjælpssystemet end i 2007, hvor reglerne om uddannelsespålægget ikke var gældende. Problemstillingen i forhold til uddannelse er således ikke så meget, at de unge ikke kommer i gang, men at de falder fra ungdomsuddannelserne. Det er også værd at bemærke, at ledigheden på 5,1 % for de årige er lavere end den gennemsnitlige ledighed på 6 %. Det fremgår også af tabel 1, at der er en stor gruppe unge under 30 år i kontanthjælpssystemet. Godt unge under 30 år er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Dertil kommer hele unge, der er vurderet til at være ikke arbejdsmarkedsparate, og som ikke indgår i de officielle ledighedsstatistikker.

2 Tabel 1. Unge under 30 år på kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, feb At virksomhedspraktik og løntilskud skal bruges som de vigtigste redskaber over for unge, der har færdiggjort en uddannelse, så de ikke går for længe uden at komme i gang på arbejdsmarkedet. Fuldtidspersoner feb Ledige Ikkearb.markedsparate A-dagpenge Kontanthjælp Kontanthjælp år år år Unge i alt For KL er det afgørende at få de unge i gang, så vi ikke taber en generation på gulvet, som vi gjorde i starten af 80 erne. Særligt er KL optaget af at få de unge væk fra kontanthjælp, som for alt for mange unge udvikler sig til en mere eller mindre permanent forsørgelsesydelse, hvilket også fremgår af det store antal ikke-arbejdsmarkedsparate kontakthjælpsmodtagere. På den baggrund KL skal gå offensivt ud med bud på, hvad der kan gøres for at afbløde konsekvenserne af den økonomiske krise for de unge 1. KL-budskaber: 1. KL er stærkt optaget af, at flere unge får en uddannelse, og at færre unge skal være på kontanthjælp. En reform af kontanthjælpsområdet skal have fokus på, at unge ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de har økonomiske incitamenter til at arbejde. 2. De unge ledige skal have bedre muligheder for at vedligeholde deres kvalifikationer gennem midlertidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er særligt vigtigt for den store gruppe af årige, som har taget en uddannelse, men som ikke kan komme i gang med at bruge den, og som derfor langsomt mister deres kvalifikationer. For at modvirke dette ønsker KL: 1 Nogle af disse bud er ligeledes indgået i sagerne om arbejdskraftudbud, kontanthjælpsr e- form og fleksuddannelse. 2

3 At der etableres flere jobrotationsforløb på private arbejdspladser. KL indgår en aftale med regeringen om at fremme jobrotation på kommunale arbejdspladser, men ordningen bør i større udstrækningen anvendes på det private arbejdsmarked. 3. Straksaktivering skal fortsat anvendes over for de grupper af unge, som har behov for et kærligt skub til at komme i gang. I dag er ¼ af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i aktivering inden for en uge og efter en måned er ca. 55 % af de unge kontanthjælpsmodtagere sendt i aktivering. Nogle kommuner arbejder med en særlig form for straksaktivering, hvor kontanthjælpsmodtagerne under overskriften nytteaktivering skal udføre arbejde for kommunen, fx havearbejde for pensionister. Nytteaktivering er et effektivt og relevant redskab, men der skal bibeholdes et kommunalt råderum til at bruge det til relevante målgrupper på relevante tidspunkter. Ikke mindst fordi aktiveringsformen for nogen målgrupper indeholder risiko for fastholdelse på offentlig forsørgelse. 4. Uddannelsespålægget, som kommunerne i dag skal give til uddannelsesparate unge under 25 år, skal udvides til at gælde de årige. De nuværende regler om uddannelsespålæg gælder kun uddannelsesparate unge, der ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Reglerne bør udvides til at omfatte alle uddannelsesparate unge under 30 år uanset forsørgerpligt. 5. Unge mellem 25 og 30 år skal i forlængelse af punkt 4 også være omfattet af vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). I dag gælder vejledningen kun for unge under 25 år. 6. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed kan ikke betragtes isoleret, men må ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken. Hvis der ændres på de unges incitamenter i beskæftigelsessystemet for at opnå en mere uddannelsesrettet adfærd, så vil denne ændrede adfærd udfordre struktur og rammer i uddannelsessystemet. Erfaringen viser, at helhedstænkningen har trange kår særligt i ministerierne, men også i kommunerne og på ungdomsuddannelserne er der et forbedringspotentiale. KL har gennem flere år haft fokus på at nedbryde siloerne mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitikken og arbejder fortsat gennem en række projekter på at nedbryde siloerne, jf. bilag 1. 3

4 7. Regeringens forslag om en fleksuddannelse er blevet udlagt som et svar på udfordringen. Beskæftigelsesministeren har sagt, at fleksuddannelsen er svaret for mange af de unge, som skal tage en uddannelse i stedet for at være på kontanthjælp. KL finder, at fleksuddannelsen kan blive et udmærket svar, men indtil videre er den meget ukonkret. KL har peget på følgende elementer i en kommende fleksuddannelse, jf. bestyrelsens behandling af sagen på decembermødet: Uddannelsen bør være målrettet arbejdsmarkedet og det ordinære uddannelsessystem. Uddannelsen bør være tilrettelagt med hovedvægt på elementer af ordinær praktik og ordinær uddannelse på fx gymnasier og tekniske skoler. Målgruppen til uddannelsen skal præciseres ift. de mange andre eksisterende uddannelsestilbud på området, herunder erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), produktionsskoleforløb mv. Det kunne fx være unge, som i dag falder fra deres erhvervsuddannelse, fx pga. psykiske problemer eller uafklarethed. Der bør ikke være frit optag til fleksuddannelsen. Visitation kan fx finde sted gennem vurderingen af uddannelsesparathed i de kommunale UU-centre. Ansvaret for styringen og finansieringen af fleksuddannelsen bør følges ad. Evt. kommunal finansiering kan kun finde sted, såfremt kommunerne også råder over styringen af uddannelsen. Fleksuddannelsen bør som slutniveau være et gennemført trin, eller en fuldt gennemført ordinær ungdomsuddannelse blot ad en alternativ vej. 8. KL har tidligere peget på behovet for reformer i ungdomsuddannelserne. KL fastholder, at det er helt afgørende for mulighederne for at få flere unge gennem uddannelsessystemet. Behovet for reformer i ungdomsuddannelserne vil blive yderligere påtrængende, hvis flere unge fra beskæftigelsessystemet skal have en uddannelse. Det gælder ikke mindst, hvis de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal have en uddannelse. Fleksuddannelsen er ikke et tilstrækkeligt tiltag. Der har i de sidste ti år været en tendens til at debatten om 95 pct.- målsætningen har handlet om reformer i folkeskolen og UUvejledningen. Erhvervsuddannelserne har i mindre grad været i fokus end kommunerne, og der har gennemgående været stor mod- 4

5 stand fra interessenterne på området. KL finder det påfaldende, at gymnasieområdet er gået fuldstændig fri af indsatsen for 95 pct.- målsætningen. Det er derfor nødvendigt med et 360 graders eftersyn af ungdomsuddannelserne, der bl.a. bør se på: Frafaldet fra erhvervsskolerne, der er alt for stort (30-50 pct.) og de mere end 10 pct. af en ungdomsårgang som gennemfører gymnasiet uden efterfølgende at gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Analyser fra AE-rådet peger på, at den store søgning til gymnasierne på 2/3 af en ungdomsårgang ikke modsvares af et tilsvarende samfundsmæssigt behov på langt sigt. Derimod kan der blive mangel på faglærte (erhvervsuddannelse). Afbureaukratisering og effektivisering i ungdomsuddannelsessystemet. Uddannelsesinstitutionerne må i højere grad tilpasses de unges behov og have et mere rummeligt undervisningsmiljø, så både talenterne og de mindre bogligt orienterede kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Regeringen bør afskaffe de rigide regler om, hvilke opgaver der må ligge i et jobcenter, så kommunerne får bedre rammer for en helhedsorienteret indsats. Frikommunerne har allerede fået lov til at fravige reglerne. Oplægget til førtidspensionsreform med rehabiliterende teams må indebære, at disse regler kommer i spil, men det må ved at der gives fuld frihed til at organisere indsatsen og ikke gennem nye detaljerede regler om en bestemt organisering. 5