Generelle bemærkninger. 1. Indledning. 2. Økonomiske nøgletal. Budget De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status.

Transkript

1 Budget Indledning Budget 2016 blev vedtaget den 5. oktober 2015 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Konservative. De fire byrådsgrupper udgør 26 ud af byrådets 31 medlemmer. Budgetforliget skaber balance på alle de økonomiske parametre, som kommunen styrer efter og parterne har fokus på et stabilt strukturelt driftsoverskud og et tilfredsstillende anlægsniveau. Hovedoverskrifterne fra budgetforliget er: Skattestigning på 0,2% (indkomstskat) Besparelser på driften Øgede anlægsudgifter KORA Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes analyse og forskning har gennemført en række budgetanalyser for Esbjerg Kommune. Analyserne har synliggjort, at Esbjerg kommune har vanskelige grundvilkår med stigende udgifter i forhold til andre kommuner samtidig med, at indtægterne stiger mindre hurtigt. Hidtil har kommunen kunnet bruge af kassebeholdningen men det er ikke en varig løsning. Derfor har forligspartierne aftalt at hæve indkomstskatteprocenten med 0,2% og aftalt en række besparelser på den kommunale drift. Der er via budgetforliget taget hånd om statens krav om et omprioriteringsbidrag på 1% årligt. Dog resterer der en mindre pulje i 2019 til senere udmøntning. På anlægsbudgettet er indført en anlægspulje i 2019 til senere udmøntning af projekter, der endnu ikke er planmæssigt på plads. Som noget nyt er der etableret en budgethjemmeside, hvor man kan læse om budgettets indhold på de enkelte fagområder; På budgethjemmesiden findes også diverse oversigter over fx de politiske ændringsforslag, forligstekst og anlægsinvesteringer m.v. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2016 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit Økonomiske nøgletal Det vedtagne budget for genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal Strukturel balance vedr. ordinær drift (mål = 200 mio.kr.) (+ = underskud) Strukturel balance inkl. anlæg (mål = 30 ) (+ = underskud) Kassebeholdning (mål = positiv) (+ = positiv) Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over eller underskud på den ordinære drift det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Målet om et overskud på min. 200 mio. er opfyldt fra og med Driftsresultatet tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer giver Strukturel balance inkl. anlæg. Tallene viser, et underskud i 2016 på 52, men vendes til et overskud på omkring måltallet på 30 fra Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 214 pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug. Kassebeholdningen budgetteres at udgøre ca. 141 udgangen af budgetperioden og er dermed positiv i hele perioden svarende til byrådets mål for kassebeholdningen.

2 3. Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke rammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag Bevillings og kompetenceregler Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 7,1 mia. kr. i Heraf anvendes ca. 4,9 mia. inden for de rammebelagte områder og ca. 2,2 mia. kr. inden for de ikkerammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2016, netto i Rammebelagte se afsnit Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 883,5 69,1 Plan & Miljøudvalget 7,7 Teknik & Byggeudvalget 256,0 2,4 Social & Arbejdsmarkedsudvalget 595, ,6 Børn & Familieudvalget 1.746,8 3,3 Kultur & Fritidsudvalget 311,1 1,3 Sundhed & Omsorgsudvalget 1.073,1 390,8 I alt 4.873, ,4 2,4 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 57 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolknings udvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. I budgetlægningen har fokus været rettet mod besparelser, men også på omprioriteringer og samlet set er de rammebelagte reduceret med 22 i Der er tilført yderligere midler til udvalgte områder for i alt 45 medens de fleste områder har bidraget med besparelser for i alt 67 mio. kr. Størstedelen de tilførte midler vedrører børn & ungeområde, hvor der er fremrykket 24 til forbrug i 2016 mod, at der spares i de efterfølgende år. Af større ændringer kan desuden nævnes: 8 som følge af den demografiske udvikling med flere ældre og flere børn end hidtil forventet. 5 til Økonomiudvalget til bl.a. Eventstrategi, justering af byggesagsgebyrer, borgerrådgiver og julebelysning m.v. 4 mio. til Omsorg vedr. elevrefusion Besparelserne på 67 rammer primært de områder, som KORA analyserne har udpeget. Det vil sige Omsorg, Handicap, Kultur & Fritid samt Administration. Desuden har øvrige områder bidraget med en mindre andel. Esbjerg Kommune overholder den af staten udmeldte driftsramme Ikke rammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikke rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/ sikring m.v., der er ikkerammebelagte. En del af de ikke rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. Esbjerg Kommunes udgifter på ikke rammebelagte områder udgjorde for år tilbage 2,5% af landsudgifterne. I 2016 er dette niveau reduceret til 2,22% og det forventes reduceret yderligere i de kommende år Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Affaldsområdet budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over

3 tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i oversigten Anlægsinvesteringer Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til en række skattefinansierede investeringer inden for hvert politikområde: Tabel 4: Skattefinansierede anlæg opdelt på politikområder + = udgifter / = indtægter, Administration 2,7 Byfornyelse 18,6 6,1 6,5 3,5 Miljø 5,5 Byggeri, vedligehold og energi 40,6 32,2 27,6 15,2 Veje og grønne områder 66,8 44,6 29,0 16,1 Esbjerg Lufthavn 8,1 Handicappede 10,4 13,8 2,6 Dagtilbud 26,4 38,0 22,0 Familie 2,1 Kultur & Fritid 6,6 10,4 2,6 1,5 Omsorg og Pleje 21,0 2,2 3,5 Kommunal boligforsyning 8,1 0,5 0,5 0,5 Anlægspulje 180,4 Forventet tidsforskydning 32,7 16,7 16,0 I alt 176,2 155,8 105,9 233, Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 5: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning + = udgifter / = indtægter, Salg af jord 58,7 60,5 65,4 81,9 Køb af jord 8,7 22,1 7,8 10,7 Ordinært salg af beboelsesejendomme 2,4 25,9 8,8 15,7 Byggemodning 35,2 91,2 132,2 23,5 I alt 17,2 26,8 65,8 63,3 Køb/salg af jord og udgifter byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan samt plan for udbygning af Esbjerg Strand Forbrugerfinansierede områder Der er ikke planlagt større investeringer på affaldsområdet i budgetteringen for Der er budgetlagt følgende kommunale udgifter til ældreboliger. Det bemærkes, at dette er kommunens nettoudgift der bygges for væsentligt højere beløb, men heraf kan en stor del lånefinansieres: Tabel 6: Investeringer i ældreboliger + = udgifter / = indtægter, Ældreboliger 4,6 22,4 24,8 0,0 I alt 4,6 22,3 24,8 0,0 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet er der i årene foretaget initialtilpasninger i udligningsordningen for at reducere utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne. Der foretages derfor en generel nettoudligning på 61 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for

4 ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Hertil kommer, at der i 2016 og 2017 er etableret en kompensationsordning, der begrænser den enkelte kommunes beregnede tab/gevinst. Med henblik på at få foretaget en permanent tilpasning af udligningssystemet er der igangsat et analysearbejde i Social og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg, som sigter på at have virkning fra Nettoudligningen og udligning til ugunstigt stillede finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Udviklingsbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver indenfor regional erhvervsudvikling. Der skal i 2016 betales 129 kr. pr. indbygger svarende til 15 Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Forligspartkerne har besluttet at hæve indkomstskatteprocenten fra 25,4 til 25,6 procent efter tilladelse fra Social og Indenrigsministeriet om at øge det samlede skatteprovenu med ca. 34 mio. kr. Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2016 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra 2013 indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt i alt 10,1 %. I forhold til selvbudgettering giver statsgarantien en gevinst på 19,6 Det skyldes primært, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra i Esbjerg Kommune ligger under den vækst der er indregnet i statsgarantien samt at det forventede indbyggertal for 2016 er lidt større under garantien. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 7: Skatteprocenter og grundskyldspromille %/promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,6 25,6 25,6 25,6 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 0, Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2016, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 8: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2016 Indtægt Værdier Beskatning i promille Provenu Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo max. 34 o/oo) ,3 336,2 Landbrugsejendomme 2.233,7 7,20 16,1 Øvrige ejendomme ,6 25,29 320,1 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 66,3 12,65 0,8 Kommunale ejendomme 8,5 12,65 0,1 Regionsejendomme 25,7 12,65 0,3 Statsejendomme 32,0 12,65 0,4 Bygningsværdier 854,1 8,75 7,5 Provenu i alt 344,5 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med 4 5 % jf. KL s skøn Selskabsskat Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2016 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 90,7 i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter fra selskabsskat på 98,1 i 2017 og 102,6 i 2018, samt 106,6 i 2019.

5 3.3.6 Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som aftegnes med kommunen således at der ved budgetårenes udgang henstår en mellemregning på nul kroner mellem kirkekasserne og kommunen Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kasse beholdningen. Tabel 9: Budgetteret kasseforbrug/ henlæggelse og kassebeholdning ultimo året Budgetteret kasseforbrug/ henlæggelse ( = forbrug) Kassebeholdning I 2016 budgetteres med et træk på kassebeholdningen på 93 så kassebeholdningen ultimo 2016 forventes at udgøre 121 I henlægges samlet set 20, og ultimo 2019 er kassebeholdning budgetlagt til Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune udnytter lånemulighederne fuldt ud. Tabel 10: Budgetteret låneoptagelse Skattefinansieret Jordkøb 2,6 10,1 1,7 2,8 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. Lånedispensation til ombygning af Tarp plejehjem til institution 16,8 10,9 8,9 6,1 0,0 46,0 55,0 0,0 Ældreboliger 19,9 0,0 0,0 0,0 I alt 39,3 67,0 65,6 8,9 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 11: Udvikling i den samlede gæld = gæld, Primo året 1.460, , , , ,0 Lånoptagelse 190,1 39,3 67,0 65,6 8,9 Afdrag 162,8 72,1 90,0 80,0 85,1 Ultimo året 1.488, , , , ,8 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 12: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger = gæld, Skattefinansieret gæld 883,8 876,1 862,6 851,0 819,7 Gæld ældreboliger 620,3 598,7 593,6 641,2 618,5 Gæld i alt 1.504, , , , ,2 Kommunens totale gæld er ca. 1,5 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 150 Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog kun Det hænger sammen med, at ydelser på gæld til ældreboliger i høj grad betales via huslejen og ydelsesstøtte fra staten Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2016 på 0,7 mia. kr. I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennemsnitligt fald på ca. 100 i 2017 og godt

6 50 i 2018 og Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2016 med 3 %., stigende med 0,5 %. årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 3,0 %. i 2016, stigende med 0,5 % årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 720. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25 årige serielån og forrentes med en fast rente på 3 %. p.a., og renten øges med 0,5 % årligt over budgetperioden. praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 13: Anvendte pris og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening pr. juli 2015: Pris og lønskøn 15/16 16/17 17/18 18/19 Prisskøn 1,7 1,7 1,7 1,7 Lønskøn 1,6 2,3 2,1 2,1 Samlet pris og lønskøn 2,1 2,0 2,0 2,0 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2016 Aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om den kommunale økonomi er udgangspunktet for kommunernes budgetlægning. Aftalen betyder i hovedtræk: Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019 svarende til 2,4 mia. kr. på landsplan. Der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i Der ydes et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3,5 mia. kr. Der udmøntes 125 i 2016 til investeringer vedr. flygtninge og der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 i Mulighed for at nogle kommuner hæver skatten inden for en ramme på 200 Pris og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke. I Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. Der med er der sammenhæng mellem budgettet og de reduktioner og forøgelser af bloktilskuddet som nye love og regler har givet anledning til. 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i Befolkningsprognose. Heraf kan ses, at antallet af børn falder i budgetperioden, hvorefter der forventes en stabilisering. Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at stige svagt i budgetperioden, hvorefter den forventes at falde. Antallet af ældre forventes til gengæld af være stigende både i budgetperioden og i de efterfølgende år.