Bæredygtighed i Økologisk jordbrug
|
|
- Cecilie Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtighed i Økologisk jordbrug Fagsamling i økologisk mat og landbruk BioForsk, Januar 2009 Niels Halberg Internationalt center for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer
2 Bæredygtigheds prismet: 4 aspekter/imperativer med 6 koblinger Valentin og Spangenberg, 2000
3 The classical 3 dominant visions of Food sufficiency agricultural sustainability Agriculture as instrument for feeding people Stewardship Ecological balance and limits Community Vital, coherent rural cultures Douglass, 1984
4 To forskellige forståelser af jordbrugets bæredygtighed: Ressourceregnskab: Ser på den fødevareproduktion, fordeling af fødevarer og forbrug af ressourcer, der kan forudses og beregnes Mål: at opfylde nuværende og fremtidige generationers behov Naturen er robust, en ressource separat fra mennesket Funktionel integritet: Ser på jordbruget som et komplekst system af produktion, økologiske relationer og sociale værdier Mål: at bevare og øge systemets modstandskraft og undgå uønskede irreversible ændringer Naturen er sårbar og mennesket er en integreret del af den Forsigtighedsprincippet, begrænset viden Kulturelle og sociale forhold skal også reproduceres (H.F. Alrøe efter Paul Thompson, 1997)
5 Grundlæggende principper for økologisk jordbrug Vedtaget september 2005 Sundhed Økologi Retfærdighed Forsigtighed Sund jord Sunde planter Sunde husdyr Sunde mennesker Recirkulering Diversitet Naturlig regulering Øko service funktioner
6 Energy use in organic and conventional dairy production Energy budget, grain production: SANDY SOILS ORGANIC CONVENTIONAL ELECTRICITY DIESEL, MANURE SOIL PREPARATION HARVEST, TRANSPORT DIESEL NOT ACCOUNTED FOR SUM DIRECT ENERGY MJ per HA SEEDS FERTILIZER 3272 PESTICIDES 218 LIMING MACHINE DEPRICIATION SUM INDIRECT ENERGY SUM ENERGY NB!: Ancient data. : Refsgaard, Halberg og Kristensen, 1998
7 Energy use in organic and conventional production systems Diesel use for field operations: FIELD OPERATIONS DIESEL USE PLOUGHING L per HA SEEDBED HARROWING 4-6 TRADITIONAL SOWING 3 PESTICIDE APPLICATION, 12M 1.5 FERTILIZER APPLICATION 2 WEED-HARROWING 2-3 HANDLING OF MANURE 1,05 L per ton HANDLING OF SLURRY 0,41 Nielsen, Pick, Norén and others
8 Energy use in organic and conventional production systems MJ per FU 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Energy use in grain SANDY SOILS IRRIG. SAND ORGANIC CONVENTIONAL CLAY SOILS
9 Energy efficiency in organic and conventional crop production, USA, 1980 Corn Potatoes Energy input (1000 kcal) Conventional Organic Conventional Organic 6,241 3,759 15,841 8,424 ("Nitrogen-fert/manure" in %) (27) (7) (17) (7) Yields (kg) 8,005 7,925 33,000 16,500 Yields (1000 kcal) 27,885 27,606 20,262 10,131 Output/input (1000 kcal) Organic crops fertilised with manure Energy for chemical fertilizer and handling of manure included. Human labor not included. Alternative value of manure nutrient content not included! NB! Clasical data : Pimental et al., 1983
10 Energy efficiency in DK organic and conventional Dairy farms (clay soil) Grass MJ per kg product Conventional Organic Clover Kg DM Cereal Milk Refsgaard, Halberg og Kristensen, 1998
11 LCA for pork meat and milk, Farm process Contribution to Global Warming Potential CO2 CH4 N2O CO2 CH4 N2O
12 Farm level contributions to important green house gasses: N2O per kg pig and CH4 per kg milk Manure Fertilizer Crop residues Indirect from NO3, NH3 Manure Enteric fermentation koen
13 Areabased vs. Product oriented (LCA): Assessement of Green house gass emissions from organic and conventional milk production, relative numbers C, O, C, O, C, O, C, O Global warming milk Global warming ha 20 0 D-Org. S-Org D-Conv. S-Conv. NL-Org. NL-Conv. DK-Conv. DK-Organic Germany, Sweden, Holland, Denmark Halberg et al., 2005
14 LCA of pork from Danish farm Impact category 2 Global warming (GWP 100) Organic pig system 1 / Unit Free range sows All pigs free range Tent system Conventional system g CO2-eq 2920 b a 2830 b 2700 Soil C g CO2-eq sequestration 3 Acidification g SO2-eq 57.3 a 61.4 a 50.9 b 43 Eutrophication g NO3-eq 269 b 381 a 270 b 230 FU: 1 kg liveweight pig ab farm 1): Organic systems from Halberg et al., 2007; conventional from Dalgaard et al., ): Calculated according to EDIP method (Wenzel et al., 1997; updated 2003) 3): Soil C sequestration: Soil C and N net changes resulting from mineralisation vs. Input of organic matter and crop residues modelled with C-tool, Petersen, B. M.; ): Statistical tests using Monte Carlo simulations in Simapro.
15 LCA of pork from Danish farm Impact category 2 Global warming (GWP 100) Organic pig system 1 / Unit Free range sows All pigs free range Tent system Conventional system g CO2-eq 2920 b a 2830 b 2700 Soil C g CO2-eq sequestration 3 Acidification g SO2-eq 57.3 a 61.4 a 50.9 b 43 Eutrophication g NO3-eq 269 b 381 a 270 b 230 FU: 1 kg liveweight pig ab farm 1): Organic systems from Halberg et al., 2007; conventional from Dalgaard et al., ): Calculated according to EDIP method (Wenzel et al., 1997; updated 2003) 3): Soil C sequestration: Soil C and N net changes resulting from mineralisation vs. Input of organic matter and crop residues modelled with C-tool, Petersen, B. M.; ): Statistical tests using Monte Carlo simulations in Simapro.
16 LCA af Danske økologiske og konventionelle produkter, g CO 2 ækv. Per kg Svinekød Skummetmælk Kartofler Gulerødder Drivhustomater Hvede Havre Rapsfrø Konventionel Økologisk Not Included: Pesticides!! Halberg et al. 2008
17 Bidrag til klimaproblemstillingen - reduktion af drivhusgasudledning Lavere energiforbrug i økologisk produktion Potentiale for oplagring kulstof i jord som følge af flerårige afgrøder (kløvergræs) Potentiale for produktion af bioenergi Som integreret del af sædskifte og arealanvendelse Fra enge og halvkulturarealer som del af naturpleje Svinekød Skummetmælk Kartofler Gulerødder Konventionel Drivhustomater Hvede Økologisk Næsten samme udledning af drivhusgasser per kg fødevare Havre Rapsfrø Økologiske systemers rolle i tilpasning til klima ændringer?
18 N surplus on dairy farms (kg N ha -1 year -1 ) 250 Conventional 200 Input: Organic kg N per ha N surplus: 181 Input: 144 N surplus: 105 INPUT Rainfall Imported fodder Mineral fertilizer Organic fertilizer N2 fixation Exported crops -50 Output: - 57 Output: - 39 Milk Meat OUTPUT -100 Farm type FØI-statistik, 1999 Kristensen et al., 2003
19 N og P overskud og N tab på malkebrug (kg N og P ha -1 år -1 ) Overskud Udvaskning P-overskud N-Effektivitet, % P-effektivitet Økologisk Konventionel Grønne regnskaber, Kristensen & Hermansen, 2008
20 Relativ miljøpåvirkning per kg produceret mælk (konv=100) Drivhuseffekt Næringssaltbelastning Forsuring Arealforbrug Konv. mælk Øko mælk
21 N og P effektivitet Reduktion i næringssaltudledning Højere effektivitet i øko Lavere kvælstofudvaskning og fosfor overskud fra økologiske kvægbrug Ingen signifikant effekt for planteavl og svinebrug Økologi som virkemiddel kan kombinere lavere udledning af næringsstoffer med andre miljøfordele (fx pesticider, natur )
22 Økologisk jordbrug bevarer naturværdier og fremmer biologisk mangfoldighed Agerlandets almindelige plante- og dyrearter har mange funktioner Fugle Bestøvere Skadedyr Planter Naturlige fjender Titel Organic Agriculture March 31, 2008 Vibeke Langer 22 Regnorme
23 Natur og biodiversitet - Antal og mangfoldighed af agerlandets almindelige plante- og dyrearter er højere på økologiske marker og bedrifter - Eksempler fra DK: - Flere ukrudtsarter i økologiske marker - Flere plantearter og mere blomstring i hegn på økologiske bedrifter (Strandberg, 2008) - Flere sommerfugle i hegn på økologiske bedrifter Område Driftsform Antal blomstrende arter pr. hegn Blomstringsindeks (B. Strandberg et al. 2008) Bjerringbro og Fussingø Kalø og Ryomgård Konventionel: Økologisk: Konventionel: Økologisk: 21,5 ± 1,2 40,2 ± 3,6 33,5 ± 3,8 51,7 ± 2,1 65,5 ± 5,1 74,3 ± 5, ± 3,3 100,4 ± 3,3
24 Organic agriculture and biodiversity Meta analysis of comparative studies (Bengtsson et al., 2005): Species richness 30% higher in organic farms (n=32) Birds, Plants Predatory insects, carabidae Species abundance 50% higher in organic farms (n=117) Weeds, Soil organisms (earthworms) Predatory insects, carabidae Not potential pest species! Same picture in review Hole et al., 2005 (n=76) Causes for higher diversity and abundance under organic farming: Non use of pesticides & fertiliser Friendly treatment of hedgerows and non-crop habitats on organic farms Preservation of mixed farming and diversified land use Agro-ecological methods could also be used in non-organic - but in reality is not!
25 Natur og biodiversitet Gevinsten ved økologisk markdrift er størst i homogene landskaber, f.eks. i landskaber domineret af intensiv planteavl Når der justeres for afgrøder, udyrkede arealer etc., giver markdriften alene højere biodiversitet på de økologiske bedrifter Alle øvrige positive elementer (kløvergræs, hegn, småbiotoper) kommer oveni
26 Natur og biodiversitet Tilstedeværelsen af økologiske marker i et landskab kan forbedre biodiversiteten, også på konventionelle arealer i området Randzoner ved økologiske marker Antal arter bier Randzoner ved konventionelle O Baseret på disse resultater, forventes artsrigdommen af bier at vokse med 50% ved en stigning i det økologiske areal fra 5% til 20% (som er målet i Tyskland) % økologisk areal i det lokale landskab Samme resultat ses for sommerfugle i Sverige (Rundlöf et al., 2008)
27 To what extent is certified organic agriculture a sustainable alternative? Biodiversity and landscape preservation Reduced nutrient lossess and green house gas emissions Reduced risk of pesticide toxication and residues in food Improved animal welfare Higher income for smallholder farmers Lower yields means more land use and nearly equal emissions per kg product Problem with cupper and dependance on input from conventional farms
28 Europe: Organic crop yields as a percentage of conventional reference yields CH AT DE IT FR DK Wheat Barley Oats Grain maize (69) silage Oilseeds Potatoes Grassclover 88 Source: Different publications compiled by J. Sanders, FiBL
29 Udfordringer for økologiens Relative udbytter bæredygtighed (natur, miljø, produktion) Bevidst brug af diversitet/mangfoldighed Bedre integrering af økologiske støttefunktioner Eco-functional intensification (TPOrganics) Klima og energi (selv)forsyning Bedre næringsstof recirkulering Uafhængighed af ikke økologisk input (halm, gødning, såsæd, genetiske ressourcer)
30 Bæredygtigheds prismet: 4 aspekter/imperativer med 6 koblinger Valentin og Spangenberg, 2000
31 Grundlæggende principper for økologisk jordbrug Vedtaget september 2005 Sundhed Økologi Retfærdighed Forsigtighed Sund jord Sunde planter Sunde husdyr Sunde mennesker Recirkulering Diversitet Naturlig regulering Øko service funktioner
32 1. The convinced 2. The brand focused 3. The positive 4. The food focused 5. The careless 6. The sceptics Segments of Danish organic consumers Survey by Katherine O Doherty Jensen, KU-Life Engaged in cooking: Yes: No: 64% Quality oriented Yes NO Price oriented 90% 71% 39% 68% 44% Organic better and healthier Yes Only healthier No 92% Confident in organic: Yes Don t know No 100% 100% 76% 61% 93% Global care Yes Don t know No 100% 58% 40%
33 Segments of Danish organic consumers Survey by Katherine O Doherty Jensen, KU-Life Engaged in cooking: Yes: No: Quality oriented Yes NO Price oriented Organic better and healthier Yes Only healthier No Confident in organic: Yes Don t know No Global care Yes Don t know No 1. The convinced 90% 71% 92% 100% 100% 2. The brand focused 64% 39% 100% 76% 58% 3. The positive 68% 44% 61% 93% 40% 4. The food focused 100% 41% 56 % 86% 67% 5. The careless 100% 47% 59% 90% 71% 6. The sceptics 57% 55% 73% 91% 90%
34 Segments appreciation of products: Percent of respondents agreeing to the following beeing important motives for their own purchase of organic products: Motive/Segment: all, %: Animal welfare 78 Better environment 74 Avoid pesticide/ medicine residues 70 Better quality 68 Family s own health 67 Supporting organic principles 61 95% 49% 97% 46% 92% 43% 92% 42% 95% 41% 95% 21% Better taste 55 Survey by Katherine O Doherty Jensen, KU-Life, % (64% 43% 45% 44%) 30%
35 Consumer opinions and motives for buying organic food in Denmark, 2007 Segments 1-3 also generally believe that organic farmers take more considerations for global environment in their production, It gives them better consciousness to buy organic products They prefer smaller producers and believe this to be supported by organic agriculture They still prefer Danish to import Few consumers in Segments 4-6 have the same opinion So, How large are the consumer segments?... Survey by Katherine O Doherty Jensen, KU-Life
36 Proportion of consumer segments divided by approach to organic in Denmark Proportion of habitants Proportion of organic sales 1. The convinced 17% 46% 2. The brand focused 16% 19% 52% 88% 3. The positive 19% 23% 4. The food focused 24% 8% 47% 13% 5. The careless 11% 3% 6. The sceptical 12% 2% Survey by Katherine O Doherty Jensen, KU-Life SURVEY DATA GfK PANELDATA 2006
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereSpecifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereBioConcens: Biogas Socio-economy
NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereEconomics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 2018
Economics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 218 Monte Vandeveer, Alan Schlegel, & John Holman Southwest Research & Extension Center Kansas State University The move toward less tillage Some
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereHvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereBæredygtig udvikling i agrosystemet
Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mere7 Statistik fra E-kontrollen og KIK
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereHvad bestemmer prisen på landbrugets produkter?
Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter? Den 1. november 2012 v. Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand DLG 1 Kort om DLG Blandt Europas største landbrugsselskaber Lokaliseret i 25 lande Blandt
Læs mereCentral Statistical Agency.
Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may
Læs mereBiogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereHvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs merebåde fødevare og bioenergi
Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen
Læs mere7. Statistik fra E-kontrollen og KIK
7. Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1 Udvikling i dækningsbidrag 2008-2012 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) Konsumæg 2008
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereNiels Halberg Icrofs. Merkur 1. April 2017
Niels Halberg Icrofs Merkur 1. April 2017 MAFFRA Multicomponent antibaterial feed addivtive for weaning piglets against intestinal diseases Grises mavelidelser går ud over velfærd, øger dødeligheden og
Læs mereSom mentalt og moralsk problem
Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mere»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi
»Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global
Læs mereDe økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr
AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereNew Nordic Food 2010-2014
New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereGår jorden under? Landbrugspakken Igen til debat
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Landbrugspakken Igen til debat Professor Jørgen E. Olesen Udfordringer for landbrug og fødevareproduktion Produktivitet Kvantitet og kvalitet
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereWilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi
Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereSkovgaard International In Denmark and Abroad
Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereKerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE
Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Bæredygtig udvikling af landbrug, hvad er det? Landbrugspraksis der kan
Læs mereForsigtighedsprincippet Etiske aspekter og håndfaste konsekvenser
Forsigtighedsprincippet Etiske aspekter og håndfaste konsekvenser Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER PRÆSENTATIONEN
Læs mereBiogas i den cirkulære økonomi
1 LIFE CYCLE ENGINEERING Biogas i den cirkulære økonomi Henrik Wenzel www.sdu.dk/lifecycle Temadag i Biogasbranchen Vingsted Hotel & Konferencecenter 18. marts 2019 Forstå udfordringen i en fossilfri verden
Læs mereBioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.
Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.th of March, 2014 Biogas is the most important bioenergy source in Schleswig-Holstein
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereFinancial Literacy among 5-7 years old children
Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereMiljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereAnsøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.
TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereCONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT
CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT Agenda 1) Hvad er IoT 2) Hvilke marked? 1) Hvor stor er markedet 2) Hvor er mulighederne 3) Hvad ser vi af trends i dag Hvad er IoT? Defining the Internet of Things -
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereGebyr for ansøgning om godkendelse eller ændring af pesticider. Gælder fra den 3. marts 2015.
Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 9202. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal approval) DK foretager (Fx. ZRMS,
Læs mereIndkomst, forbrug og priser
FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
Læs mereHvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?
1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof
Læs mere14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1
Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mere