Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Danskerne forventer højere ledighed om et år Kraftig stigning i den europæiske ungdomsledighed under krisen Stort set uændret forbrugertillid i august Både den amerikanske beskæftigelse og ledighed steg i juli Dansk inflation lidt lavere end EU-gennemsnittet Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Tirsdag den. august offentliggjorde regeringen et udspil, der skal hjælpe flere unge i uddannelse eller job. Dette sker som en reaktion på, at et stigende antal unge står uden arbejde som følge af den økonomiske krise. Erfaringer viser nemlig, at en dårlig start på arbejdslivet kan påvirke de unges arbejdsmarkedstilknytning i lang tid fremover. De -9-årige hårdt ramt af krisen Den økonomiske krise har således øget antallet af unge under år på offentlig forsørgelse. I var der godt. personer i denne gruppe. Dette er en stigning på godt pct. siden, hvilket svarer til en stigning på ca.. unge. Figur. Markant stigning i ledigheden for de -9-årige under krisen 9 jan- apr- -9 år - år jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- Anm.: Perioden dækker januar juni. Bruttoledighed omfatter ledige og arbejdsmarkedsparate aktiverede. Kilde: Danmarks Statistisk. I alt 9

2 Stigende antal unge på offentlig forsørgelse Regeringen vil afsætte mio. kr. til en målrettet unge-indsats Nye initiativer skal hjælpe unge i uddannelse og nyuddannede unge i job Blandt unge ledige, er det er særligt de -9-årige, som har oplevet markant stigning i ledigheden under krisen, jf. figur. Ledigheden for denne gruppe er siden sommeren steget med, procentpoint og var i juni godt pct. I alt var der. bruttoledige under år i juni, hvilket er en stigning på. siden juni, hvor ledigheden var lavest. Regeringen foreslår, at der afsættes i alt millioner kroner til en målrettet indsats over for de grupper af unge, der er særligt ramt af arbejdsløshed. Det gælder bl.a. ufaglærte og nyuddannede unge. Udspillet består af en todelt indsats, der dels skal hjælpe unge i uddannelse og dels hjælpe unge med uddannelse i arbejde. Fire initiativer til i alt millioner kroner, som skal hjælpe unge i uddannelse: Brobygning til uddannelse. Regeringen foreslår, at der iværksættes et brobygningsforløb. Dermed får unge mulighed for at blive indsluset på uddannelsesinstitutioner, eksempelvis i form af et forforløb på en konkret uddannelse. Praktikkonsulenter. Det foreslås, at der ansættes praktikkonsulenter på erhvervsskolerne, som skal hjælpe unge, der deltager i et brobygningsforløb, med at finde praktikpladser. Bedre voksenlærlingeordning. Initiativet indebærer, at virksomheder i en treårig forsøgsperiode får mulighed for at anvende voksenlærlingeordningen, uanset hvilken type lærling, der efterspørges. Uddannelsespulje for langtidsledige ufaglærte og faglærte unge. Puljen skal bidrage til, at jobcentrene kan sikre en relevant uddannelse til op imod. unge ufaglærte og faglærte, der er langtidsledige eller risikerer at blive langtidsledige. Fire initiativer til i alt millioner kroner, som skal hjælpe nyuddannede unge i job: Styrket jobrotationsordning. Regeringen ønsker at udvide ordningen, så flere ledige kan komme ind på arbejdsmarkedet. Fagpilotordning for nyudlærte unge med en erhvervsuddannelse. Regeringen foreslår, at små og mellemstore virksomheder skal kunne få tilskud i mindst seks måneder og højst tolv måneder til at ansætte en erhvervsuddannet ung under år. Styrket videnpilotordning. Det foreslås at udvide ordningen, så yderligere nyuddannede unge kan komme ind på arbejdsmarkedet via ordningen. Partnerskaber om dimittendjob. Regeringen ønsker at fremme partnerskaber mellem kommuner, a-kasser og de relevante offentlige myndigheder med jobmuligheder for dimittender. Partnerskaberne skal sikre, at ca. dimittender med korte eller mellemlange videregående uddannelser kan få konkret erhvervserfaring gennem et dimittendjob. Hele regeringens udspil kan læses her. Ugens tendens: Pessimistisk syn på ledigheden om et år Forbrugertilliden er uændret Danskerne forventer højere ledighed om et år Forbrugernes forventninger til udviklingen i ledigheden er blevet mere pessimistisk gennem de seneste måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Forbrugerne forventer således, at arbejdsløsheden vil være højere om et år end den er i dag, jf. figur. Forbrugertillidsindikatoren var stort set uændret fra juli til august. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation, jf. boks.

3 Figur. Forventning om stigende ledighed - - jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan-9 maj-9 sep-9 jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- Ledigheden om år, sammenlignet med i dag Anm.: Forbrugernes forventninger til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, nettotal, jan. aug.. Positive tal betyder forventning om højere ledighed. Kilde: Danmarks Statistik. Forbrugertilliden var faldende og negativ fra april til juni, men har de seneste måneder ligget stabilt omkring, jf. figur A nederst i publikationen. - - Negativ vurdering af den økonomiske situation i dag Forventninger om bedre dansk økonomi om et år Den samlede forbrugertillid trækkes ned af forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med situationen for et år siden. Forbrugernes fremadskuende vurderinger til Danmarks økonomiske situation trækker til gengæld den samlede forbrugertillid op. Forbrugerne har således mere positive forventninger til den økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag. Boks. Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med sidste år, deres forventninger til den økonomiske situation om et år, samt deres holdning til anskaffelse af varige forbrugsgoder. Internationalt Kraftig stigning i ungdomsledigheden i EU under krisen Ledigheden blandt unge under år er steget betydeligt i mange europæiske lande siden krisens start i, jf. boks. Især er de syd- og østeuropæiske lande er blevet ramt af stigende ungdomsarbejdsløshed, jf. figur. Største stigning i ungdomsledigheden skete i Ungdomsledigheden steg gennemsnitligt med knap procentpoint i EU Hårdest ramt er, hvor ledigheden blandt unge i de sidste år er steget fra godt procent i juni til knap procent i juni, svarende til en stigning på godt procentpoint. Også Spanien er særligt hårdt ramt. Her er ungdomsledigheden steget med knap 9 procentpoint i samme periode, så den nu er udgør, procent. I gennemsnit er ledigheden blandt unge steget med knap procentpoint i EU. Stigningen i ungdomsledigheden i Danmark ligger således lige over EU-gennemsnittet. Trods stigningen har Danmark, med en ungdomsledighed på, pct., fortsat det. laveste ungdomsledighedsniveau i EU. Antallet af personer uden arbejde er opgjort efter internationalt sammenlignelig metode og afviger derfor fra det officielle, registerbaserede ledighedstal fra Danmarks Statistik, jf. boks nedenfor.

4 Figur. Kraftig stigning i ungdomsarbejdsløsheden de sidste år Pct. point - Spanien Bulgarien Cypern Irland Portugal Slovakiet Litauen Letland Estland Italien Tjekkiet Danmark Polen Ungarn EU gennemsnit Storbritannien Slovenien Rumænien Frankrig Holland Luxembourg Belgien Østrig Finland Malta Sverige Tyskland Anm.: Tabellen viser forskellen målt i procentpoint mellem arbejdsløshedsprocenten i juni og juni for personer i aldersgruppen - år. For Bulgarien, Rumænien og Slovenien er forskellen beregnet på forskellen mellem arbejdsløshedsprocenten i juni og marts, og for Litauen er forskellen mellem arbejdsløshedsprocenten beregnet på forskellen mellem juni og maj. Tallene er sæsonkorrigeret. Se boks for særlige forhold vedrørende denne opgørelse Kilde: Eurostat Labour Force Survey og egne beregninger. s - Pct. point Ungdomsledigheden faldt i både Tyskland og Sverige Både Tyskland og Sverige har oplevet et fald i ungdomsledigheden de seneste år. Tyskland havde samtidigt den laveste ungdomsledighed i juni på,9 procent, mens niveauet for Sverige var knap procent. Boks. AKU-ledighed bruges til internationale sammenligninger Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges den europæiske Labour Force Survey (på dansk ArbejdsKraftsUndersøgelsen eller AKU en). AKU-ledigheden baserer sig på en stikprøve, der omfatter alle, som ikke er i arbejde, men som oplyser, at de ønsker det og aktivt søger job. Dvs. at stikprøven kan indeholde f.eks. hjemmeboende og hjemmegående, studerende på SU, efterløns- og førtidspensionsmodtagere samt personer, der ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp som ledige. AKU ledighedstal er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med det officielle danske, registerbaserede ledighedstal fra Danmarks Statistik, da AKU anvender stikprøvedata, en anden personkreds og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. De internationalt sammenlignelige tal er typisk højere end den registrerede ledighed i Danmark.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.). jun- Inflation, jul- Årlig lønstigningstakt ),. kvt. Antal ledige. jun- Ledighedsprocent, jun- Beskæftigelse ).99. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri jul- - Bygge og anlæg - jul- - Servicesektoren - jul- - Detailhandlen* jul- -- faktiske tal -- Varslede fyringer jul- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige. jun- - Dagpengemodtagere. jun- - Kontanthjælpsmodtagere. jun- Aktiverede. jun- - Dagpengemodtagere 9.9 jun- - Kontanthjælpsmodtagere. jun- Bruttoledighed. jun- -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 99. jun- Revalidering 9. jun- Forrevalidering. jun- Sygedagpenge. jun- Ledighedsydelse. jun- Fleksjob. jun- Førtidspension. jul- Efterløn ). jun- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Stort set uændret forbrugertillid i august jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar - august Kilde: Danmarks Statistik. Figur B. Både den amerikanske beskæftigelse og ledighed steg i juli Millioner personer jan- apr- jul- Beskæftigelse (venstre akse) Ledighed (højre akse) okt- jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- Anm.: Antal beskæftigede samt ledighedsprocenten i USA, sæsonkorrigeret, januar juli. Landbruget er ikke indeholdt i beskæftigelsestallene. Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics. Figur C. Dansk inflation lidt lavere end EUgennemsnittet Sverige EU gennemsnit Tyskland Letland Belgien Irland Danmark Østrig Spanien Frankrig Bulgarien Holland Slovenien Storbritannien Luxembourg Portugal Litauen Rumænien Finland Tjekkiet Italien Cypern Slovakiet Polen Estland Malta Ungarn Anm.: Den årlige inflationstakt for EU-landene, juli. Kilde: Eurostat