Signalement af den gode skoleleder
|
|
- David Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Signalement af den gode skoleleder Dafolo- artikel Af formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune, medlem af bestyrelsen for Center for offentlig kompetenceudvikling og Væksthus for ledelse Intro Ledelse er for alvor kommet på den kommunale velfærdsdagsorden. Som leder med ansvar for store velfærdsområder ved jeg fra praksis, hvor meget god skoleledelse betyder for skolens udvikling. Nu er ledelse også kommet på den politiske dagsorden. I den kvalitetsreform der forventes lanceret og udmøntet i dette efterår vil udviklingen af den gode kommunale ledelse blive det afgørende element. Fra flere undersøgelser ved vi, at fire forhold spiller ind, hvis skolen skal være med til at gøre en forskel også for de elever, som har det svært i skolen. De fire forhold er i summarisk form: 1. En ledelse der tør være ledere og interesserer sig for, hvad der foregår i klasseværelset, som følger med og følger op på lærernes praksis, som er konsekvente, som går foran og viser en pædagogisk retning. Skoleledelse er også garanten for, at både de centrale og de kommunale mål og beslutninger realiseres i dagligdagen. 2. En skole der lægger vægt på faglighed i dansk, matematik og sprog og samtidig styrker de mere personlige kompetencer. Sagen er vigtig, idet vi på sigt risikerer at få et delt samfund, hvis ikke vi styrker de faglige kompetencer for de svageste elever og de elever, der kommer fra svagere hjem. 3. En skole der stiller krav. Præcise og realistiske krav, hvor børn og forældre skal på tæer for 1
2 at nå overliggeren og for at følge med. Undersøgelser viser, at ledere og lærere eksempelvis ikke stiller høje nok forventninger til de to-sprogede børn. Resultaterne bliver derefter. 4. En skole der er tydelig om sine værdier og som viser retning. Som tør sende tydelige signaler og gå nye veje i forældresamarbejdet. En skoleledelse, der ikke ændrer kurs hver uge, blot fordi der er en enkelt uddannelsespolitisk ordfører, der er kommet med en ny ide til skolen. Men først og sidst kommer skoleledelsen. Det er dén afgørende faktor for skolens udvikling. Jeg vil i det følgende forsøge at portrættere den gode skoleleder og skoleledelse, hvilke kompetencer og rammebetingelser der knytter sig til den, og hvordan vi udvikler og støtter den gode skoleledelse i de kommende år. Udgangspunktet for lederne Vi lever i en tid, hvor der kommer mange berettigede - men også forskellige - forslag til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig. Derfor er det ekstra vigtigt, at skolelederen viser vejen. Skolelederen skal tydeligt og synligt sætte en kurs, der ikke ændres hvert kvartal. Det er afgørende, at ledelsen hele tiden tænker i organisation og formidling i forhold til medarbejderne. Det gælder for eksempel i det meget vigtige arbejde omkring elevplaner. Hvordan skal lærerne få elevplanerne ind i deres daglige arbejde - uden at drukne i administration og kollegiale diskussioner om form og indhold? Her er ledelsens planlægning og tydelighed meget vigtig. Ledelsens udfordring er at få opgaven til at give mening for lærerne, og at lærerne får et reelt medejerskab til denne opgave, som vi i kommunerne synes er kommet med lidt for stor hastighed. Den enkelte leder vil ofte opleve sin rolle som diffus. For hun ser ikke altid sin ledelse blive omsat til praksis ude i den enkelte klasse. Hun må i et vist omfang tro, håbe, fornemme og stole på, at værdierne og visionerne føres ud i livet. Men fremtidens skoleleder må også i højere grad følge med og følge op på det der foregår i klasserummet. Lederen skal sikre, at det, der foregår i klasseværelset, er i overensstemmelse med skolens mål - og skabe rammerne for udvikling af den pædagogiske og faglige praksis. Med andre ord skal skolelederen have en sikker viden om, hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at kunne arbejde systematisk med 2
3 kvalitetsudvikling. Skolelederne skal i et vist omfang benytte sig af undervisningsiagttagelser og tage en dialog med lærerne herom, ligesom skolelederen skal gå i dialog med den enkelte lærer og lærerteam om eksempelvis årsplaner. Arbejdet med opfølgning, dialog, dokumentation og evaluering skal således være en naturlig del af skolelederens praksis Er der konflikter - indbyrdes blandt personalet eller med forældre - skal skolelederen turde gribe ind. Hun skal turde stille klare krav og forventninger og tage konfrontationer med kolleger og medarbejdere. Heri ligger også at insistere på, at medarbejdere og samarbejdspartnere tager et klart ejerskab til opgaver og aftaler. Det kræver mod, styrke og indsigt. Skolelederen skal formå at spille sammen med personalet om skolens udvikling. Hun skal fornemme stedets puls, kende til personalets arbejdssituation, følge systematisk med og følge op med gode råd. Ligeledes skal skolelederen evne at opfange stemninger mellem de mennesker, hun er leder for. Hun skal have en veludviklet forståelse for andres styrker og svagheder og kunne lytte og tilbyde tillidsvækkende sparring. Udover den menneskelige indsigt i det daglige samarbejde skal skolelederen formå at spille sammen med det politiske niveau, med bestyrelsen, forældrene og forvaltningen. Det er hendes opgave som leder at oversætte og omsætte fra de politiske rammevilkår (både lokale og centrale) til skolens hverdag. Hun skal kende sin rolle i organisationen og stille sin ledelsesrolle til rådighed i et team. Alt i alt møder vor tids skoleleder virkelig mange udfordringer. Og dem skal hun gribe. Hun skal være leder reelt ikke kun formelt. Samtidig skal hun kunne stå fast på egne værdier og have tillid til egne evner og beslutninger - og herigennem udvise sikkerhed i sin ledelse af skolen. Skoleledere der lykkes Udskiftningen blandt skolelederne bliver markant i de kommende år. Halvdelen af lederne går i løbet af ganske få år på pension og andre vil blive omfattet af fusioner og rokader. I denne situation bliver det ekstra vigtigt at kunne rekruttere nye, dygtige ledere og at udvikle og fastholde både yngre og ældre skoleledere. 3
4 Væksthus for ledelse har i undersøgelsen Ledere der lykkes søgt at identificere, hvilke lederkompetencer der skal til for at få succes som leder. Lederne som har indgået i undersøgelsen er ledere som medarbejdere og topledelse i en kommune har været enige om at udpege som succesfulde og derfor ikke nødvendigvis karismatiske eller unikke ledere. Undersøgelsen skal ifølge Væksthus for ledelse anvendes til at: Identificere de rette lederaspiranter, Tilrettelægge førlederprogrammer Gennemføre interview med ansøgere til lederstillinger Udvikle eksisterende ledere via efteruddannelse og coaching Understøtte ledernes egen refleksion over deres opgave. De succesfulde ledere blev kendetegnet ved fem kernekompetencer, der er beskrevet i den følgende boks: 4
5 Kernekompetencer for ledere der lykkes: Relationel forståelse Det vil sige en leder som: Konstant afsøger omgivelserne for stemninger og relationer, der ikke fungerer Kan tilsidesætte egne følelser og synspunkter, når andre har problemer Handler empatisk og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremmer konstruktive løsninger Bruger tid og energi på at sætte sig ind i hver enkelt persons følelser og behov Tillidsvækkende sparring Det vil sige en leder som: Udviser tillid til medarbejderne og opmuntrer til udvikling Som konstant er optaget af medarbejdernes udvikling Prioriterer højt at være fysisk til rådighed for medarbejderne Virker oprigtig i alle sammenhænge og altid følger op på sparringssamtaler Konfronterende intervention Det vil sige en leder som: Tager hurtigt fat i ubehagelige og kritiske ting på en konstruktiv måde Konfronterer medarbejdere og andre ved uoverensstemmelser mellem tale og handling Udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende Giver tydeligt udtryk for sine værdier og vurderinger på en fair og fremadrettet måde. Insisterende delegering Det er en leder som: Holder andre ansvarlige på en konstruktiv og udfordrende måde Udfordrer defensive arbejdskulturer ved at insistere på at medarbejderne tager ansvar Overtager ikke ansvar og opgaver, der er overdraget til medarbejdere eller andre Ændrer arbejdsdelingen, hvis situationen gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt Rodfæstet under pres Det er en leder som: Står fast på vigtige principper og holdninger over for medarbejdere, politikere, overordnede og andre Forsvarer udsatte personer åbent på trods af omfattende modstand fra omgivelserne Kilde Ledere der lykkes Er modig eller principfast nok til i afgørende situationer at reagere ud fra overbevisning frem for at følge fastlagte principper Et godt Er og villig tæt til samspil at sætte sin mellem egen stilling forvaltning og prestige ind og på skoleledelse en vigtig sag selv om den ikke er populær Det er vigtigt at understrege, at ikke alle ledere har eller skal have eksemplariske kompetencer, som beskrevet i ovenstående boks. Her giver undersøgelsen et bud på, hvad der så kræves og hvordan man når derhen gennem efteruddannelse, sparring m.v. 5
6 Skolelederen er en del af helheden Den enkelte skole er en del af et kommunalt skolevæsen og i høj grad en del af det samlede kommunale børneområde og af den kommunale organisation. Det vil sige, at den enkelte skole skal indgå i den kommunale helhed, der skal sikre retning og værdier. Derfor kræver skolevæsenet ledelse på politisk såvel som administrativt plan. Det er vigtigt, at de nye kommuner skaber et fælles ledelsesgrundlag og giver lederne muligheder for at mødes med andre ledergrupper for eksempel ved, at der dannes netværk med andre kommunale ledere og lokale erhvervsledere. De nye kommuner skal kere sig om skolelederne. Det er afgørende. Jeg kan formulere det sådan: Som direktør er det min opgave at sikre, at skolelederne trives, udvikler sig og oplever opbakning. Tilsvarende er det skolelederen, der har ansvaret for, at lærere og pædagoger trives, udvikler sig og oplever opbakning. Vi skal som forvaltningsledelse skabe tydelighed og retning for skolelederne. Der skal være rådeog handlerum for skoleledere og for personalet, men der må ikke være tvivl om de overordnede mål og principper for det pædagogiske arbejde eller for de specielle pædagogiske opgaver, som skal føres ud i livet, som en konsekvens af folkeskoleforlig. Det kræver tæt dialog mellem forvaltningsledelsen og skolerne. Med de nye større kommuner er der simpelthen et større behov for, at opfølgningen fra forvaltningsledelsen bliver mere systematisk og tydelig. Til gengæld vil det beredskab, der kan trækkes på i forvaltningen, også være større både fagligt og ledelsesmæssigt. Kvalitetsrapporten kan blive et dynamisk ledelsesredskab Kvalitetsrapporten er nu vedtaget som obligatorisk i kommunerne og forelægges første gang i oktober Rapporten skal være med til at dokumentere udviklingen. Det er vigtigt, at det bliver et aktivt dokument, som understøtter en dynamisk udvikling af det kommunale skolevæsen. Det er et stort stykke arbejde for skoler og kommuner, når kvalitetsrapporten skal udformes. Den skal ikke bare indeholde de lovbundne krav til fagligt niveau eller kommunalbestyrelsens vurdering af det faglige niveau. Den skal også følge op på de overordnede mål, som den enkelte kommune har fastsat for skolerne. 6
7 Kvalitetsrapporten må ikke blot blive et nyt og selvstændigt bureaukratisk instrument. Tværtimod er det afgørende, at den bliver et aktivt og dynamisk redskab. Et ledelsesredskab, som giver råderum for den enkelte kommune og den enkelte skole og som danner ramme for systematisk evaluering af hele skolens virksomhed - både internt på skolen og samlet for skolerne. En god skole evaluerer hver dag. Det er også vigtigt, at kvalitetsrapporten gør nytte i skolens hverdag. De ansatte må ikke få et indtryk af, at rapporten er til for andres skyld for borgmesterens eller undervisningsministerens. Den skal opleves relevant for den enkelte ansatte. Den skal have en værdi i egen organisation. Skal det lykkes, må man vælge nogle få indsatsområder ud og fokusere skarpt på dem. En god kvalitetssikring i folkeskolen kræver, at vi har et stærkt kommunalt ejerskab, og at vi har en relevant faglig bemanding i de nye forvaltninger. Det vil give ledelsen på den enkelte skole den nødvendige opbakning til det pædagogiske arbejde og aflaste skoleledelsen i de økonomiske og administrative opgaver så lederen får mere tid til at koncentrere sig om opgaver som pædagogisk ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse. Skolelederen skal være synlig i klasserummet Den store udfordring er den pædagogiske ledelse. Det vil sige en ledelse, der sikrer, at alle børn får udfordrende undervisning ud fra netop deres behov og deres læringsstil. Vi ved, at en alsidig, varieret pædagogik er en afgørende forudsætning for en rummelig og faglig skole. Derfor skal pædagogikken og metodeudviklingen ikke overlades til den enkelte lærer. Nej, det er skoleledelsen, der skal sikre et miljø, hvor der er plads til udvikling af nye kompetencer og refleksion over pædagogikken. Det er netop det pædagogiske niveau og medarbejdernes kompetencer, der gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted. Pædagogisk metodeudvikling er et kerneområde i ledelsens arbejde. Det er ledelsen, der skal formulere visionerne og strategierne for det pædagogiske arbejde og sikre at de realiseres i skolens hverdag. Kunsten er at give frihed og vise tillid og samtidig kunne få dokumentation for, at den valgte metode virker. Det er afgørende for kvaliteten i skolen og for udfordringen af det enkelte barn. 7
8 God pædagogisk ledelse indebærer en stor grad af vedholdenhed. At holde fast ved mål og retning og ikke ændre kurs, når der kommer nye meldinger, eller når det første udviklingsarbejde er gennemført. Skoleledernes ansigt udadtil Skolelederne kommer i stigende grad til at tegne skolens ansigt udadtil. Det betyder, at PR og kommunikation indgår som en væsentlig del af lederarbejdet. Det gælder i forhold til daginstitutionerne og klubberne i skolens område. Og det gælder i forhold til kulturlivet i lokalsamfundet omkring skolen. Skolen skal ind i samarbejde med andre virksomheder, private såvel som offentlige. Skolen skal udvide sine muligheder gennem partnerskaber af forskellige typer og den vej rundt undgå isolation. Det er vigtigt, at skolelederen er bevidst om at markedsføre skolen, som en dynamisk og udviklende arbejdsplads, for at opnå opbakning til skolen i lokalsamfundet og som bidrag til at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere til skolen. Skolebestyrelsen har et særligt ansvar. Jo mere forældrenes ansvar kommer i spil gennem bestyrelsesarbejdet, des bedre advokater vil bestyrelsens medlemmer være for skolen. Skolen er en kulturbærende institution. Netop via et aktivt samspil med omverdenen vil skolen kunne kvalificere udbyttet for de børn, der er i distriktet. Her er ledelsesforankringen og dialogen med omverdenen af afgørende betydning. Nye ledelsestendenser Kommunalreformen vil automatisk gøre debatten om nye ledelsesstrukturer aktuel. Jeg tror, vi vil se to tendenser: Den ene tendens vil være ledelsesteam på skolerne med fokus på en samlet skoleledelse bestående af en overordnet ansvarlig skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en leder af indskolingen/sfo. Disse team skal have et helhedssyn på det at drive, skabe og udvikle en skole. Og de vil skulle sikre balance mellem på den ene side ydre krav og styring og på den anden side skolens egen kultur og egne handlemuligheder. Den anden tendens vil være fælles ledelse af flere skoler i et område eller af flere pædagogiske institutioner. Altså ledelse på hele børne- og ungeområdet i et geografisk område af en kommune. 8
9 Begge tendenser kræver, at ledelsen skal udfoldes sammen med andre ledere, at man er i stand til at lede sammen med andre og at man er i stand til at udvikle et fælles ledelsesgrundlag og ledelsessprog. Nye ledelsesformer kræver også opbakning fra forvaltningen. At kommunen ikke blot igangsætter forsøg, men konstant bakker op og holder ved undervejs. Det skal ske løbende og i forbindelse med den årlige evalueringssamtale mellem forvaltning og ledelsesteamet på den enkelte skole. Lederuddannelse lokalt og centralt For at ruste og kvalificere skoleledelsen er videreuddannelse, coaching og netværksdannelse afgørende. Alt sammen vil være med til at fastholde og udvikle kvaliteten af ledelsen. Skoleledelsen udgør sammen med forvaltningsledelsen et særligt strategisk ledelsesforum, hvor pædagogikken og den praktiske håndtering af pædagogikken skal udvikles. Det er kommunens opgave at sikre, at skoleledelsen har teoretiske kompetencer svarende til diplomniveau. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de nye kommuner tænker i sammenhæng mellem de lokale ledelsesinitiativer, den kommunale lederuddannelse og diplomuddannelsen i ledelsen samtidig med at de nye videnscentre for ledelse spiller ind med kvalificerede input til kommende lederudvikling på uddannelsesområdet. Med kvalitetsreformen lægges der op til, at alle ledere får en teoretisk kompetence, der svarer til diplomniveau. Det er vigtigt, at en sådan ny lederuddannelse bliver fleksibel og at den består af fire elementer: 1. Den faglige ledelse knyttet til det specifikke fag, at være skoleleder 2. Ledelse som fag. Kompetencer der knytter sig til at være leder og hvor man har gavn af, at tage uddannelsen sammen med ledere fra andre sektorer. 3. De mere personlige ledelseskompetencer (som nævnt i afsnittet om skoleledere der lykkes). 4. Visioner og værdier der knytter sig til at være leder i en bestemt kommune. Hvad lægger vi vægt på hos os? 9
10 En ny og positiv profil for skolelederne I takt med stigende krav fra både det centrale og kommunale system er det blevet vanskeligere at rekruttere skoleledere. For at forbedre omdømmet må vi arbejde med en mere fremadrettet og positiv profil for skolelederne. Løn? Ja, måske men løn alene gør det ikke. Skolerne skal være flagskibe i den kommunale service. Der skal stilles krav til skolelederne men der skal også kræses for dem. Blandt andet i form af efteruddannelse, netværks-supervision og personlig supervision. Skoleledelse er en forudsætning for både engagerede og dygtige medarbejdere og elever. Derfor har det afgørende betydning, at skolens ledelse professionaliseres. Der er brug for både forskning og vidensopbygning for at sikre topkvalitet inden for området. Skoleledelse skal kvalificeres og sættes i fokus for at lykkes det kommer ikke af sig selv. Kilder: Tale om skoleledelse af Per B. Christensen, Undervisningsministerens Sorø-møde 2006 Ledere der lykkes hvad er det de kan?, Væksthus for ledelse, KL, KTO, 2006 Flere skoleledere skal i klasseværelserne, analyse af Agi csonka, Politiken, august
Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved
Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.
Læs merePer B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen.
Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen Skolens nye lederskab Indhold Forord Ledelse med vilje og viden Af Per B.
Læs mere1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61
1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor
Læs mereRefleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer
Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereÅrsplan for Humlebæk skole
Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereSkoleledelse- hvordan udvikles råderum og status?
Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status? Lederforeningen på Fyn, d. 7. Oktober 2005 Direktør Per B. Christensen,Næstved, formand for BKF Intro: Skoleledelse -men hvordan? Ligner I dem I leder
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereLedelsesgrundlag for Metropol
Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMatchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at
Ledelsesværdier Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at koordinere den samlede indsats. Billederne
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN
August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereGod ledelse. i Sorø Kommune
God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereEn folkeskole i verdensklasse
En folkeskole i verdensklasse > Hvordan gearer vi folkeskolen til at møde fremtidens udfordringer og krav? > Hvordan ser folkeskolen anno 2010 ud? > Hvad skal skoleeleverne klædes på til? > Hvad er kommunernes
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereSkoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereBØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN
Oktober 2006 Blad 649 Vi bliver mange på Munkebjerg Generalforsamling Der er også i år rift om pladserne til vores årsmøde fra d. 15. 17. november. 10 dage før tilmeldingsfristen udløber er der tilmeldt
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereDokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:
Evt. sorteringsnøgle: Placering:Jobadministration» Jobprofiler 2017» Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Offentlig Nyhed: Ja Nej Periode: 29-06-2017 -> portal:
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereLedere der lykkes hvad er det, de kan?
Ledere der lykkes hvad er det, de kan? Fem kernekompetencer hos kommunale ledere med succes KL og KTO Indhold Hvad er det, de kan? 4 De fem kernekompetencer: 7 1. Relationel forståelse 8 2. Tillidsvækkende
Læs merePPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR
PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR Oplæg for ledere af PPR d. 10. oktober i Svendborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,formand for BKF og Konsulent Nils
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereFælles visioner for det fremtidige arbejde
Den lokale lederforenings bestyrelse BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn Fælles visioner for det fremtidige arbejde 2016-2018 1 2 Forord De to lokale lederforeningsbestyrelser i BUPL Nordsjælland og
Læs mereFælles visioner for det fremtidige arbejde
Den lokale lederforenings bestyrelse BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn Fælles visioner for det fremtidige arbejde 2016-2018 1 Forord De to lokale lederforeningsbestyrelser i BUPL Nordsjælland og
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDe største udfordringer for grundskolen lige nu
Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereKodeks for god ledelse i kommuner og regioner
Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mere2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her
2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2 Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 3 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 4 Fokus på offentlig ledelse God ledelse er nøglen til succes
Læs mereJOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF
JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mere