Signalement af den gode skoleleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signalement af den gode skoleleder"

Transkript

1 Signalement af den gode skoleleder Dafolo- artikel Af formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune, medlem af bestyrelsen for Center for offentlig kompetenceudvikling og Væksthus for ledelse Intro Ledelse er for alvor kommet på den kommunale velfærdsdagsorden. Som leder med ansvar for store velfærdsområder ved jeg fra praksis, hvor meget god skoleledelse betyder for skolens udvikling. Nu er ledelse også kommet på den politiske dagsorden. I den kvalitetsreform der forventes lanceret og udmøntet i dette efterår vil udviklingen af den gode kommunale ledelse blive det afgørende element. Fra flere undersøgelser ved vi, at fire forhold spiller ind, hvis skolen skal være med til at gøre en forskel også for de elever, som har det svært i skolen. De fire forhold er i summarisk form: 1. En ledelse der tør være ledere og interesserer sig for, hvad der foregår i klasseværelset, som følger med og følger op på lærernes praksis, som er konsekvente, som går foran og viser en pædagogisk retning. Skoleledelse er også garanten for, at både de centrale og de kommunale mål og beslutninger realiseres i dagligdagen. 2. En skole der lægger vægt på faglighed i dansk, matematik og sprog og samtidig styrker de mere personlige kompetencer. Sagen er vigtig, idet vi på sigt risikerer at få et delt samfund, hvis ikke vi styrker de faglige kompetencer for de svageste elever og de elever, der kommer fra svagere hjem. 3. En skole der stiller krav. Præcise og realistiske krav, hvor børn og forældre skal på tæer for 1

2 at nå overliggeren og for at følge med. Undersøgelser viser, at ledere og lærere eksempelvis ikke stiller høje nok forventninger til de to-sprogede børn. Resultaterne bliver derefter. 4. En skole der er tydelig om sine værdier og som viser retning. Som tør sende tydelige signaler og gå nye veje i forældresamarbejdet. En skoleledelse, der ikke ændrer kurs hver uge, blot fordi der er en enkelt uddannelsespolitisk ordfører, der er kommet med en ny ide til skolen. Men først og sidst kommer skoleledelsen. Det er dén afgørende faktor for skolens udvikling. Jeg vil i det følgende forsøge at portrættere den gode skoleleder og skoleledelse, hvilke kompetencer og rammebetingelser der knytter sig til den, og hvordan vi udvikler og støtter den gode skoleledelse i de kommende år. Udgangspunktet for lederne Vi lever i en tid, hvor der kommer mange berettigede - men også forskellige - forslag til, hvordan folkeskolen skal udvikle sig. Derfor er det ekstra vigtigt, at skolelederen viser vejen. Skolelederen skal tydeligt og synligt sætte en kurs, der ikke ændres hvert kvartal. Det er afgørende, at ledelsen hele tiden tænker i organisation og formidling i forhold til medarbejderne. Det gælder for eksempel i det meget vigtige arbejde omkring elevplaner. Hvordan skal lærerne få elevplanerne ind i deres daglige arbejde - uden at drukne i administration og kollegiale diskussioner om form og indhold? Her er ledelsens planlægning og tydelighed meget vigtig. Ledelsens udfordring er at få opgaven til at give mening for lærerne, og at lærerne får et reelt medejerskab til denne opgave, som vi i kommunerne synes er kommet med lidt for stor hastighed. Den enkelte leder vil ofte opleve sin rolle som diffus. For hun ser ikke altid sin ledelse blive omsat til praksis ude i den enkelte klasse. Hun må i et vist omfang tro, håbe, fornemme og stole på, at værdierne og visionerne føres ud i livet. Men fremtidens skoleleder må også i højere grad følge med og følge op på det der foregår i klasserummet. Lederen skal sikre, at det, der foregår i klasseværelset, er i overensstemmelse med skolens mål - og skabe rammerne for udvikling af den pædagogiske og faglige praksis. Med andre ord skal skolelederen have en sikker viden om, hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at kunne arbejde systematisk med 2

3 kvalitetsudvikling. Skolelederne skal i et vist omfang benytte sig af undervisningsiagttagelser og tage en dialog med lærerne herom, ligesom skolelederen skal gå i dialog med den enkelte lærer og lærerteam om eksempelvis årsplaner. Arbejdet med opfølgning, dialog, dokumentation og evaluering skal således være en naturlig del af skolelederens praksis Er der konflikter - indbyrdes blandt personalet eller med forældre - skal skolelederen turde gribe ind. Hun skal turde stille klare krav og forventninger og tage konfrontationer med kolleger og medarbejdere. Heri ligger også at insistere på, at medarbejdere og samarbejdspartnere tager et klart ejerskab til opgaver og aftaler. Det kræver mod, styrke og indsigt. Skolelederen skal formå at spille sammen med personalet om skolens udvikling. Hun skal fornemme stedets puls, kende til personalets arbejdssituation, følge systematisk med og følge op med gode råd. Ligeledes skal skolelederen evne at opfange stemninger mellem de mennesker, hun er leder for. Hun skal have en veludviklet forståelse for andres styrker og svagheder og kunne lytte og tilbyde tillidsvækkende sparring. Udover den menneskelige indsigt i det daglige samarbejde skal skolelederen formå at spille sammen med det politiske niveau, med bestyrelsen, forældrene og forvaltningen. Det er hendes opgave som leder at oversætte og omsætte fra de politiske rammevilkår (både lokale og centrale) til skolens hverdag. Hun skal kende sin rolle i organisationen og stille sin ledelsesrolle til rådighed i et team. Alt i alt møder vor tids skoleleder virkelig mange udfordringer. Og dem skal hun gribe. Hun skal være leder reelt ikke kun formelt. Samtidig skal hun kunne stå fast på egne værdier og have tillid til egne evner og beslutninger - og herigennem udvise sikkerhed i sin ledelse af skolen. Skoleledere der lykkes Udskiftningen blandt skolelederne bliver markant i de kommende år. Halvdelen af lederne går i løbet af ganske få år på pension og andre vil blive omfattet af fusioner og rokader. I denne situation bliver det ekstra vigtigt at kunne rekruttere nye, dygtige ledere og at udvikle og fastholde både yngre og ældre skoleledere. 3

4 Væksthus for ledelse har i undersøgelsen Ledere der lykkes søgt at identificere, hvilke lederkompetencer der skal til for at få succes som leder. Lederne som har indgået i undersøgelsen er ledere som medarbejdere og topledelse i en kommune har været enige om at udpege som succesfulde og derfor ikke nødvendigvis karismatiske eller unikke ledere. Undersøgelsen skal ifølge Væksthus for ledelse anvendes til at: Identificere de rette lederaspiranter, Tilrettelægge førlederprogrammer Gennemføre interview med ansøgere til lederstillinger Udvikle eksisterende ledere via efteruddannelse og coaching Understøtte ledernes egen refleksion over deres opgave. De succesfulde ledere blev kendetegnet ved fem kernekompetencer, der er beskrevet i den følgende boks: 4

5 Kernekompetencer for ledere der lykkes: Relationel forståelse Det vil sige en leder som: Konstant afsøger omgivelserne for stemninger og relationer, der ikke fungerer Kan tilsidesætte egne følelser og synspunkter, når andre har problemer Handler empatisk og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremmer konstruktive løsninger Bruger tid og energi på at sætte sig ind i hver enkelt persons følelser og behov Tillidsvækkende sparring Det vil sige en leder som: Udviser tillid til medarbejderne og opmuntrer til udvikling Som konstant er optaget af medarbejdernes udvikling Prioriterer højt at være fysisk til rådighed for medarbejderne Virker oprigtig i alle sammenhænge og altid følger op på sparringssamtaler Konfronterende intervention Det vil sige en leder som: Tager hurtigt fat i ubehagelige og kritiske ting på en konstruktiv måde Konfronterer medarbejdere og andre ved uoverensstemmelser mellem tale og handling Udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende Giver tydeligt udtryk for sine værdier og vurderinger på en fair og fremadrettet måde. Insisterende delegering Det er en leder som: Holder andre ansvarlige på en konstruktiv og udfordrende måde Udfordrer defensive arbejdskulturer ved at insistere på at medarbejderne tager ansvar Overtager ikke ansvar og opgaver, der er overdraget til medarbejdere eller andre Ændrer arbejdsdelingen, hvis situationen gør det nødvendigt eller hensigtsmæssigt Rodfæstet under pres Det er en leder som: Står fast på vigtige principper og holdninger over for medarbejdere, politikere, overordnede og andre Forsvarer udsatte personer åbent på trods af omfattende modstand fra omgivelserne Kilde Ledere der lykkes Er modig eller principfast nok til i afgørende situationer at reagere ud fra overbevisning frem for at følge fastlagte principper Et godt Er og villig tæt til samspil at sætte sin mellem egen stilling forvaltning og prestige ind og på skoleledelse en vigtig sag selv om den ikke er populær Det er vigtigt at understrege, at ikke alle ledere har eller skal have eksemplariske kompetencer, som beskrevet i ovenstående boks. Her giver undersøgelsen et bud på, hvad der så kræves og hvordan man når derhen gennem efteruddannelse, sparring m.v. 5

6 Skolelederen er en del af helheden Den enkelte skole er en del af et kommunalt skolevæsen og i høj grad en del af det samlede kommunale børneområde og af den kommunale organisation. Det vil sige, at den enkelte skole skal indgå i den kommunale helhed, der skal sikre retning og værdier. Derfor kræver skolevæsenet ledelse på politisk såvel som administrativt plan. Det er vigtigt, at de nye kommuner skaber et fælles ledelsesgrundlag og giver lederne muligheder for at mødes med andre ledergrupper for eksempel ved, at der dannes netværk med andre kommunale ledere og lokale erhvervsledere. De nye kommuner skal kere sig om skolelederne. Det er afgørende. Jeg kan formulere det sådan: Som direktør er det min opgave at sikre, at skolelederne trives, udvikler sig og oplever opbakning. Tilsvarende er det skolelederen, der har ansvaret for, at lærere og pædagoger trives, udvikler sig og oplever opbakning. Vi skal som forvaltningsledelse skabe tydelighed og retning for skolelederne. Der skal være rådeog handlerum for skoleledere og for personalet, men der må ikke være tvivl om de overordnede mål og principper for det pædagogiske arbejde eller for de specielle pædagogiske opgaver, som skal føres ud i livet, som en konsekvens af folkeskoleforlig. Det kræver tæt dialog mellem forvaltningsledelsen og skolerne. Med de nye større kommuner er der simpelthen et større behov for, at opfølgningen fra forvaltningsledelsen bliver mere systematisk og tydelig. Til gengæld vil det beredskab, der kan trækkes på i forvaltningen, også være større både fagligt og ledelsesmæssigt. Kvalitetsrapporten kan blive et dynamisk ledelsesredskab Kvalitetsrapporten er nu vedtaget som obligatorisk i kommunerne og forelægges første gang i oktober Rapporten skal være med til at dokumentere udviklingen. Det er vigtigt, at det bliver et aktivt dokument, som understøtter en dynamisk udvikling af det kommunale skolevæsen. Det er et stort stykke arbejde for skoler og kommuner, når kvalitetsrapporten skal udformes. Den skal ikke bare indeholde de lovbundne krav til fagligt niveau eller kommunalbestyrelsens vurdering af det faglige niveau. Den skal også følge op på de overordnede mål, som den enkelte kommune har fastsat for skolerne. 6

7 Kvalitetsrapporten må ikke blot blive et nyt og selvstændigt bureaukratisk instrument. Tværtimod er det afgørende, at den bliver et aktivt og dynamisk redskab. Et ledelsesredskab, som giver råderum for den enkelte kommune og den enkelte skole og som danner ramme for systematisk evaluering af hele skolens virksomhed - både internt på skolen og samlet for skolerne. En god skole evaluerer hver dag. Det er også vigtigt, at kvalitetsrapporten gør nytte i skolens hverdag. De ansatte må ikke få et indtryk af, at rapporten er til for andres skyld for borgmesterens eller undervisningsministerens. Den skal opleves relevant for den enkelte ansatte. Den skal have en værdi i egen organisation. Skal det lykkes, må man vælge nogle få indsatsområder ud og fokusere skarpt på dem. En god kvalitetssikring i folkeskolen kræver, at vi har et stærkt kommunalt ejerskab, og at vi har en relevant faglig bemanding i de nye forvaltninger. Det vil give ledelsen på den enkelte skole den nødvendige opbakning til det pædagogiske arbejde og aflaste skoleledelsen i de økonomiske og administrative opgaver så lederen får mere tid til at koncentrere sig om opgaver som pædagogisk ledelse, strategisk ledelse og personaleledelse. Skolelederen skal være synlig i klasserummet Den store udfordring er den pædagogiske ledelse. Det vil sige en ledelse, der sikrer, at alle børn får udfordrende undervisning ud fra netop deres behov og deres læringsstil. Vi ved, at en alsidig, varieret pædagogik er en afgørende forudsætning for en rummelig og faglig skole. Derfor skal pædagogikken og metodeudviklingen ikke overlades til den enkelte lærer. Nej, det er skoleledelsen, der skal sikre et miljø, hvor der er plads til udvikling af nye kompetencer og refleksion over pædagogikken. Det er netop det pædagogiske niveau og medarbejdernes kompetencer, der gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted. Pædagogisk metodeudvikling er et kerneområde i ledelsens arbejde. Det er ledelsen, der skal formulere visionerne og strategierne for det pædagogiske arbejde og sikre at de realiseres i skolens hverdag. Kunsten er at give frihed og vise tillid og samtidig kunne få dokumentation for, at den valgte metode virker. Det er afgørende for kvaliteten i skolen og for udfordringen af det enkelte barn. 7

8 God pædagogisk ledelse indebærer en stor grad af vedholdenhed. At holde fast ved mål og retning og ikke ændre kurs, når der kommer nye meldinger, eller når det første udviklingsarbejde er gennemført. Skoleledernes ansigt udadtil Skolelederne kommer i stigende grad til at tegne skolens ansigt udadtil. Det betyder, at PR og kommunikation indgår som en væsentlig del af lederarbejdet. Det gælder i forhold til daginstitutionerne og klubberne i skolens område. Og det gælder i forhold til kulturlivet i lokalsamfundet omkring skolen. Skolen skal ind i samarbejde med andre virksomheder, private såvel som offentlige. Skolen skal udvide sine muligheder gennem partnerskaber af forskellige typer og den vej rundt undgå isolation. Det er vigtigt, at skolelederen er bevidst om at markedsføre skolen, som en dynamisk og udviklende arbejdsplads, for at opnå opbakning til skolen i lokalsamfundet og som bidrag til at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere til skolen. Skolebestyrelsen har et særligt ansvar. Jo mere forældrenes ansvar kommer i spil gennem bestyrelsesarbejdet, des bedre advokater vil bestyrelsens medlemmer være for skolen. Skolen er en kulturbærende institution. Netop via et aktivt samspil med omverdenen vil skolen kunne kvalificere udbyttet for de børn, der er i distriktet. Her er ledelsesforankringen og dialogen med omverdenen af afgørende betydning. Nye ledelsestendenser Kommunalreformen vil automatisk gøre debatten om nye ledelsesstrukturer aktuel. Jeg tror, vi vil se to tendenser: Den ene tendens vil være ledelsesteam på skolerne med fokus på en samlet skoleledelse bestående af en overordnet ansvarlig skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en leder af indskolingen/sfo. Disse team skal have et helhedssyn på det at drive, skabe og udvikle en skole. Og de vil skulle sikre balance mellem på den ene side ydre krav og styring og på den anden side skolens egen kultur og egne handlemuligheder. Den anden tendens vil være fælles ledelse af flere skoler i et område eller af flere pædagogiske institutioner. Altså ledelse på hele børne- og ungeområdet i et geografisk område af en kommune. 8

9 Begge tendenser kræver, at ledelsen skal udfoldes sammen med andre ledere, at man er i stand til at lede sammen med andre og at man er i stand til at udvikle et fælles ledelsesgrundlag og ledelsessprog. Nye ledelsesformer kræver også opbakning fra forvaltningen. At kommunen ikke blot igangsætter forsøg, men konstant bakker op og holder ved undervejs. Det skal ske løbende og i forbindelse med den årlige evalueringssamtale mellem forvaltning og ledelsesteamet på den enkelte skole. Lederuddannelse lokalt og centralt For at ruste og kvalificere skoleledelsen er videreuddannelse, coaching og netværksdannelse afgørende. Alt sammen vil være med til at fastholde og udvikle kvaliteten af ledelsen. Skoleledelsen udgør sammen med forvaltningsledelsen et særligt strategisk ledelsesforum, hvor pædagogikken og den praktiske håndtering af pædagogikken skal udvikles. Det er kommunens opgave at sikre, at skoleledelsen har teoretiske kompetencer svarende til diplomniveau. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de nye kommuner tænker i sammenhæng mellem de lokale ledelsesinitiativer, den kommunale lederuddannelse og diplomuddannelsen i ledelsen samtidig med at de nye videnscentre for ledelse spiller ind med kvalificerede input til kommende lederudvikling på uddannelsesområdet. Med kvalitetsreformen lægges der op til, at alle ledere får en teoretisk kompetence, der svarer til diplomniveau. Det er vigtigt, at en sådan ny lederuddannelse bliver fleksibel og at den består af fire elementer: 1. Den faglige ledelse knyttet til det specifikke fag, at være skoleleder 2. Ledelse som fag. Kompetencer der knytter sig til at være leder og hvor man har gavn af, at tage uddannelsen sammen med ledere fra andre sektorer. 3. De mere personlige ledelseskompetencer (som nævnt i afsnittet om skoleledere der lykkes). 4. Visioner og værdier der knytter sig til at være leder i en bestemt kommune. Hvad lægger vi vægt på hos os? 9

10 En ny og positiv profil for skolelederne I takt med stigende krav fra både det centrale og kommunale system er det blevet vanskeligere at rekruttere skoleledere. For at forbedre omdømmet må vi arbejde med en mere fremadrettet og positiv profil for skolelederne. Løn? Ja, måske men løn alene gør det ikke. Skolerne skal være flagskibe i den kommunale service. Der skal stilles krav til skolelederne men der skal også kræses for dem. Blandt andet i form af efteruddannelse, netværks-supervision og personlig supervision. Skoleledelse er en forudsætning for både engagerede og dygtige medarbejdere og elever. Derfor har det afgørende betydning, at skolens ledelse professionaliseres. Der er brug for både forskning og vidensopbygning for at sikre topkvalitet inden for området. Skoleledelse skal kvalificeres og sættes i fokus for at lykkes det kommer ikke af sig selv. Kilder: Tale om skoleledelse af Per B. Christensen, Undervisningsministerens Sorø-møde 2006 Ledere der lykkes hvad er det de kan?, Væksthus for ledelse, KL, KTO, 2006 Flere skoleledere skal i klasseværelserne, analyse af Agi csonka, Politiken, august

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen.

Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen. Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen Skolens nye lederskab Indhold Forord Ledelse med vilje og viden Af Per B.

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7 God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen

Læs mere

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Gedebjerg Skoles værdigrundlag Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status?

Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status? Skoleledelse- hvordan udvikles råderum og status? Lederforeningen på Fyn, d. 7. Oktober 2005 Direktør Per B. Christensen,Næstved, formand for BKF Intro: Skoleledelse -men hvordan? Ligner I dem I leder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Metropol

Ledelsesgrundlag for Metropol Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Ledelsesgrundlag. Maj 2016 Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at Ledelsesværdier Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at koordinere den samlede indsats. Billederne

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

En folkeskole i verdensklasse

En folkeskole i verdensklasse En folkeskole i verdensklasse > Hvordan gearer vi folkeskolen til at møde fremtidens udfordringer og krav? > Hvordan ser folkeskolen anno 2010 ud? > Hvad skal skoleeleverne klædes på til? > Hvad er kommunernes

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Oktober 2006 Blad 649 Vi bliver mange på Munkebjerg Generalforsamling Der er også i år rift om pladserne til vores årsmøde fra d. 15. 17. november. 10 dage før tilmeldingsfristen udløber er der tilmeldt

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Jobadministration» Jobprofiler 2017» Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Offentlig Nyhed: Ja Nej Periode: 29-06-2017 -> portal:

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Ledere der lykkes hvad er det, de kan?

Ledere der lykkes hvad er det, de kan? Ledere der lykkes hvad er det, de kan? Fem kernekompetencer hos kommunale ledere med succes KL og KTO Indhold Hvad er det, de kan? 4 De fem kernekompetencer: 7 1. Relationel forståelse 8 2. Tillidsvækkende

Læs mere

PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR

PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR PPR og kommunalreformen nye opgaver stiller nye krav til ledelse af PPR Oplæg for ledere af PPR d. 10. oktober i Svendborg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,formand for BKF og Konsulent Nils

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fælles visioner for det fremtidige arbejde

Fælles visioner for det fremtidige arbejde Den lokale lederforenings bestyrelse BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn Fælles visioner for det fremtidige arbejde 2016-2018 1 2 Forord De to lokale lederforeningsbestyrelser i BUPL Nordsjælland og

Læs mere

Fælles visioner for det fremtidige arbejde

Fælles visioner for det fremtidige arbejde Den lokale lederforenings bestyrelse BUPL Nordsjælland og BUPL Storkøbenhavn Fælles visioner for det fremtidige arbejde 2016-2018 1 Forord De to lokale lederforeningsbestyrelser i BUPL Nordsjælland og

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her

2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2 Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 3 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 4 Fokus på offentlig ledelse God ledelse er nøglen til succes

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten

Læs mere