Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

Transkript

1 Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl Salmer: Hinge kl.9: / Vinderslev kl.10.30: / Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Kære Gud, tak for denne dag. Tak fordi du greb ind og tændte lys i mørket, så ingen kan slukke det. Tal du nu dit ord til os, så julelyset må skinne helt ind i hjertet på os. Amen. I denne mørke tid er det dejligt med de mange julelys rundt omkring. Forleden kunne man i fjernsynet se en udsendelse, som fortalte om årets fantastiske julebelysning på Hotel d Angleterre i København julelys er der her kombineret med en opstilling af figurer og andet, fik vi at vide, og uvilkårligt mindes nogle af os nok julen for 40 år siden, hvor det var noget anderledes. Det var det år, hvor der var Juledag Prædiken af Frede Møller 1

2 oliekrise i landet. Det var det år, hvor der stort set ingen julebelysning var nogen steder, og hvor bilkørsel var forbudt om søndagen. Nej, så er det anderledes i år 2013, hvor julebelysningen skinner overalt. Her i dag 1.juledag Kristi Fødselsdag handler det også om lys. Fra alteret hørte vi, hvordan Gud i tidernes morgen tændte lys i denne verdens mørke. Gud tændte også lys i overført betydning, da han skabte hele denne verden med alt, hvad den rummer af glæde og velsignelse. Højdepunktet var skabelsen af mennesket. Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os, lød det, og snart efter har Gud formet de første mennesker, Adam og Eva, som er skabt til at leve i Guds lys og herlighed. Men det varede jo ikke længe! Snart tog mørket magten igen, fortæller den gamle beretning. Slangen kommer ind i billedet, og da slangen får overtalt de første mennesker til at trodse Guds vilje og gå deres egen vej, ja, så er mørket igen en realitet. Det er den virkelighed, vi lever i hver eneste dag, og som vi mærker overalt. Hvorfor? spørger vi den ene gang efter den anden, når vi rammes af noget ondt og uforklarligt, og der er dem, der prøver at forklare det onde på den ene eller den anden måde. Det er skrækkeligt, når det sker, for den virkelige sandhed er jo, at det er os selv, der har slukket lyset, og så er det da ikke så underligt, at vi ikke kan finde vej. Jo, det var Gud, som i tidernes morgen tændte lys på denne jord. Det var Gud, som i tidernes morgen skabte en verden, som så at sige lå badet i lys, fordi alt var, som Gud ville have det. Han kunne gå aftentur i sin vidunderlige have og konstatere, at alt var, som det skulle være. Sådan er det, indtil slangen kommer ind i billedet od lokker mennesker på afveje, så Guds skaberværk ødelægges. Derfor fortæller den gamle beretning, at Gud bliver vred og smider Adam og Eva ud af Edens have. Den gamle beretning fortæller, hvordan vejen til livets træ bliver spærret for os mennesker, som nu må friste en tilværelse, hvor mørket har alt for meget magt. Ikke bare mørket Juledag Prædiken af Frede Møller 2

3 omkring os, men også mørket inden i os. Syndens mørke, fordi synd jo er dette, at der er en afgrund mellem det, jeg vil, og det, Gud vil. Men det skete i de dage, hørte vi i går, og i dag er det evangelisten Johannes tur til at fortælle det samme budskab, og det gør han ved at knytte til ved den gamle skabelsesberetning. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden, lyder det her, og nu tager Johannes tråden op og siger: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Det lyder jo lidt filosofisk og indviklet, men det, Johannes vil have slået fast, er jo den kendsgerning, at allerede i forbindelse med skabelsen var Guds søn, Jesus Kristus, med. Han var ordet, som Gud udtalte, da alt det mørke forsvandt. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er, siger evangelisten Johannes. Det var derfor, de gamle formulerede den nikænske trosbekendelse, som vi fremsagde for lidt siden, hvori det siges om Jesus, at han er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, og så kommer disse ord: ved hvem alt er skabt. Netop de ord skal sige, at Jesus er den, ved hvem alt er skabt. Og dermed knyttes der til ved en formulering, som vi møder i Hebræerbrevet, hvor det hedder sådan: Nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Det svimler for os, når vi møder denne tanke! Tanken om, at Jesus så at sige er det ord, som udgår af Guds mund, og som dermed skaber Og det er altså dette ord, som nu bliver kød og blod og går omkring som et menneske på denne jord i Jesus fra Nazareth! Det er ikke et ord som de andre, Juledag Prædiken af Frede Møller 3

4 det kan styrte selv dødens tyran, det er lyset, hvorved vi skal vandre gennem mørket til morgenes land. Dette ord blev et lyshav i tiden, det har lyst gennem slægterne siden, det er Gud, det er menneskets lys. Sådan siger salmedigteren Johannes Johansen i den vidunderlige salme, vi skal synge om lidt, og sådan er det. Ubegribeligt, ja, men ikke desto mindre sandt. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden, siger Johannes. Der var en anden, som også hed Johannes, nemlig Johannes Døberen. Han var ikke selv lyset, men skulle vidne om lyset. Han var så at sige en vejviser, som bare havde til opgave at pege i den rigtige retning. Lyset, som Gud har tændt i mørket det er og bliver vor Herre Jesus Kristus. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham, siger evangelisten Johannes, og enhver, som tager til Israel den dag i dag, kan forvisse sig om denne tragiske sandhed. Dér står disse fromme jøder ved Grædemuren og bruger tid og kræfter på at bede. Men de har ikke set lyset fra Gud! Det lys, som Gud har tændt i mørket, da han gav os sin enbårne søn som frelser, har de ikke set. Det samme gælder jo i vide kredse i vort eget land. Selvom der tændes julelys overalt og fejres jul i størstedelen af vort lands hjem, ja, så er det jo begrænset, hvor meget lyset fra Gud får lov til at skinne. Hans egne tog ikke imod ham, slår evangelisten Johannes fast, og det er jo tankevækkende, hvordan folk i den grad afslører sig selv gennem det sprog, de fører. Da jeg forleden var indlagt på sygehuset, var det bandeord og atter bandeord, som røg gennem stuen. Mærkeligt at folk har så travlt med at bekende deres anti-tro! Selv mennesker, som står Juledag Prædiken af Frede Møller 4

5 med det ene ben i graven, har på den måde travlt med at bekende sig til mørket og vidner dermed om, at det var forgæves, Gud tændte lys. Verden kendte ham ikke, siger Johannes. Hans egne tog ikke imod ham - Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Lidt senere i samme kapitel tales der stærkt om Guds kærlighed til verden, og så hedder det: Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset Men meningen med Guds lys er jo, at det skal få lov til at skinne helt ind i vore hjerter! Derfor er det, evangelisten Johannes slår fast: Men alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og så kommer evangelisten Johannes eget vidnesbyrd: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Vi så hans herlighed. Tænk at kunne sige sådan! At kunne skrive de ord på sin egen grav, som jeg så det engang på en kirkegård. Se, så er det, det bliver jul! I det øjeblik lyset fra Gud får lov til at skinne, så det ikke bare handler om mere eller mindre julelys på gaden, men om det lys, som ingen kan slukke, og som skaber tro, når et menneske hører budskabet om Jesus Kristus og tager imod det. Når et menneske på den måde går over fra døden til livet Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn, siger evangelisten Johannes, og der er jo ikke noget at tage fejl af her. Vist kan troen da godt svigte undervejs, så den mere ligner tvivl end tro, og vist kan vi med vort liv ofte være med til at pege i den gale retning, fordi vi ikke gør, hvad Gud vil have gjort, og fordi vi gang på gang lader mørket få magten. Det ser vi jo også blandt Jesu første tilhængere. Der var en Peter, som på et tidspunkt har travlt med at bande på, at han i Juledag Prædiken af Frede Møller 5

6 hvert fald ikke kender denne Jesus og hører til blandt hans disciple. Det var en Thomas, som i den grad var fyldt af tvivl og vantro, så han krævede at få lov til at stikke sin finger i Jesu naglegab, før han kunne tro. Og der var de andre, som stak af, da Jesus havde allermest brug for dem. Alligevel står der om Jesus, at han elskede dem til det sidste, og det må vi have lov til at tro også gælder dig og mig, når vi svigter. Fælles for dem, der svigtede, var jo, at de kom tilbage. Judas gik hen og hængte sig javist, og dermed var alt håb ude, men for en Thomas, en Peter og de andre var der en vej tilbage. En vej til tilgivelse og nyt liv. En vej tilbage til troens liv. Derfor skal vi nu om lidt synge om lyset fra Gud. Om Himlen, der blev åbnet af lys og lyd, da det blev jul for første gang. Om barnet, der ikke var som de andre, men var Gud selv, der nu ville vandre for at finde på jorden sin skat, og som ser perlen skinne i selv den usleste mand eller kvinde. Om den herre, der ikke kunne finde plads i herberget, men måtte vandre husvild imellem os, indtil han skaffede plads til os i sit hus, da han blev ofret i vort sted. Jo, Det er ikke et ord som de andre, det kan styrte selv dødens tyran, det er lyset, hvorved vi skal vandre gennem mørket til morgenens land. Dette ord blev et lyshav i tiden, det har lyst gennem slægterne siden, det er Gud, det er menneskets lys. Glædelig jul! Amen Juledag Prædiken af Frede Møller 6