Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne"

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen, april

2 Indledning Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau ift. SFO Beskrivelserne har endvidere det formål at fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse skal være tilgængelig på den enkelte skoles hjemmeside. Der er følgende SFOer, der dækker disse klassetrin i Ringsted Kommune: Se side Skole Udvidede SFO (optager 3 årige) SFO-1 (bh.kl.-3. kl.) SFO-2 (4.kl. og opefter) Center SFO for handicappede 3 Allindelille skole X X X 11 Benløse skole X X 22 Kildeskolen X X X 29 Kværkeby skole X X X 42 Nordbakkeskolen X X 49 Søholmskolen X X 57 Vetterslev Høm sk. X X 64 Vigersted skole X X X 80 Dagmarskolen X X 87 Valdemarskolen X X 105 Sdr. Parkskolen X X X 118 Asgårdsskolen X X 129 Ådalskolen X 2

3 Allindelille skoles SFO Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. Medarbejderne på Allindelille skole har et fælles værdi og arbejdsgrundlag. Børnene ses altid som centrum, hvor medarbejdernes opgave er- igennem leg og læring -at udvikle kompetencer hos det enkelte barn, så det kan udvikle og begå sig socialt, både i fællesskaber, og i omverdenen. SFO pædagogerne er en del af Allindelille skoles samlede virke. Hvor der samarbejdes ligeværdigt. Der er ansat en Teamkoordinator, i Sfoèn som er ansvarlig for at samarbejdet fungerer optimalt. Lærere og pædagoger planlægger i samarbejde rammerne for undervisning og aktiviteter, som skal skabe fællesskab, gode relationer samt give det enkelte barn omsorg og trygge rammer, som forudsætning for udvikling og læring. I børnenes frie tid føres dele af de skolerelaterede undervisningsaktiviteter videre, så børnenes fordybelse og lyst til at udforske, ikke nødvendigvis stoppes af et ur. Alle uddannede pædagoger deltager i den daglige undervisning i ca. en trediedel af deres arbejdstid.( 90 % af personalet er uddannede). Samarbejdet foregår ved teammøder, Pædagogisk lørdag, samt ved en pædagogisk planlægnings weekend. Både pædagoger og lærere deltager i hinandens arrangementer med forældre. Både de faglige og de kulturelle. Skolefest, majfest, koncerter mm. Skole og SFO (samt børnehaven) har fælles værdier og spilleregler. 2. Fra Børne- og Alle skal både dannes og SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for Tiden i SFO betragter vi som værende børnenes fritid, men at vi som pædagoger er forpligtiget til at skabe nogle rammer og aktiviteter som kan 3

4 uddannes. 3. Fra Børne- og Børn kommer til udtryk. 4. Fra Børn- og De voksne er tydelige og fleksible. børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. gøre børnene aktive og nysgerrige. Det er(i store træk) børnenes frie valg om de vil deltage i en planlagt aktivitet, men har de valgt at være en del af fællesskabet, har de også forpligtiget sig til det. Der tilbydes aktiviteter som de kan deltage i på tværs af køn og alder. Aktiviteterne har det mål at danne børnenes almene og sociale kompetencer, De skal lære hensynet til hinanden, og at være tolerante over for hinanden, med de forskellige kulturelle baggrunde de kommer med.- Tale ordentligt, lytte til andre, være tålmodig. Lære at læse / og løse konflikter, med hjælp fra voksne men også uden. Vi prioriterer leg og bevægelse samt ude liv højt, men tager også hensyn til børnenes øvrige interesser. De kreative værksteder, ler, syning, maling, træ, smykker, musik, tegne, mm. flyttes ud, hvor der er højere til loftet, når vejret tillader det. Børnene sætter præg på, og deltager i indretning og maling/dekoration, af de fysiske rammer, både ude og inde. Skolens værdier er udarbejdet af det pædagogiske personale og forældre i fællesskab, så alle har medejerskab i disse. Kommunikationen er et vigtigt redskab, hvilket vi arbejder med (at gøre bedre) på alle niveauer. Sfo èns og skolens størrelse, gør at alle kender hinanden, både personale, forældre og børn. Alle er en del af fællesskabet (incl.børnehaven). Der er tætte relationer i alle sammenhænge. Hvor alle kender hinandens kompetencer, og tør gøre brug af dem. Vi ser hinandens forskellighed som en styrke. Der er både en lærer og en pædagog der har AKT funktion 4

5 5. Fra Børne- og Alle er indstillet på at samarbejde. 6. Fra Børne- og Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige Skole /SFO og Børnehave har både egne og fælles lokaler. Lokalerne er mere funktionsopdelt end klasseopdelt, hvilket fordrer et godt og tæt samarbejde medarbejderne imellem. Lokalernes funktion, aftales i det pægagogiske forum(pr. teammøder, men også løbende så hverdagen fungerer optimalt, i relation til børnegruppens /klassernes aktuelle behov. Hvem der er samarbejdspartnere, i forhold til klasser, og børn med særlige behov, planlægges ved en fælles pædagogisk weekend, inden skoleårets start, dette evalueres løbende. SFO teamkoordinatoren, deltager i koordinationskonferencerne med UPPR. SFO deltager nu i forældremøder og skole, hjem samtaler, og der arbejdes henimod at pædagogerne i SFO også skal benytte elev handleplanerne på nettet. I forhold til at inklusion af børn med særlige behov, benyttes de kompetencer / resourser pædagogerne besidder, både i forhold til det enkelte barn, men også grupper af børn. Vi vægter det at have et godt forældresamarbejde højt. Der er en stor gensidig forventning om et højt informationsniveau.en stor del af den daglige kommunikation sker via vores intranet. Ugeplaner, ændringer mm indskrives hver dag. Alle medarbejdere er forpligtiget til dette. 5

6 7. Fra Børne- og Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. 8. Fra Børne- og Indgreb sker for barnets skyld. 9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. udvikling. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Vores profil er leg, bevægelse og udeliv, så en stor del af vores aktivitetstilbud, foregår enten ude på vores store lege/sportsareal, eller i gymnastiksalen. Klasselokaler inddrages dog også ofte til bevægelseslege, bordtennis, dans mm. Hvis vejret ikke tillader andet. Vi har et stort bålhus som benyttes til pædagogiske aktiviteter året rundt, snitning, madlavning mm. Der arbejdes pt med en flerårig plan om udbyggelse af legefaciliteter., med begyndelse i foråret med bla. Etablering af sheltere, udescene mm. Børnene tilbydes hver dag, et eftermiddagsmåltid, bestående af frugt og rugbrødsklemmer. Eller erstattes af suppe eller andet fra bålhuset. SFO pædagoger og lærere arbejder sammen i dagligdagen omkring børnenes trivsel, og bruger hinandens kompetencer, som en naturlig del i det pædagogiske arbejde. AKT medarbejderen (SFO) bruges i de forskellige klasser efter behov, og videreformidler til det øvrige personale aftale og handleplaner. Teamkoordinatoren deltager i koordinationskonferencerne. Der holdes børnemøder, både i små og store grupper, kontinuerligt samt efter behov. I planlægning af undervisnings og fritidsaktiviteter, er visionen en glidende overgang, hvor barnets nysgerrighed og lyst til læring ikke hindres af 2 forskellige læringsmiljøer/kulturer. Aktiviteter fra undervisningen og fritiden, bruges i en fælles faglighed, Hvor fælles mål og holdninger, i forhold til både børn og forældre. 6

7 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns Dette punkt er dækket ind under flere af de foregående felter Se pkt 6 Se pkt. 2 Se pkt. 1 Se.pkt 5 I SFO er der ikke en decideret lektiecafe, hvor børnene undervises af en pædagog. Lektier betragtes som opgaver børn skal øve sig i og ikke lære. Derfor gives der mulighed for at børnene kan få rum, ro og plads til dette. Børnene får lektiestøtte i det omfang det er muligt. Lærerne på skolen har en lektiecafe, i perioder i SFO tiden, dette vurderes efter børnenes behov. Børnene sidder ofte og hygger sig sammen på tværs af alder og køn, med lektier, på gangen, hvor tilsynspædagogen er, hvor lektierne bliver en selvbestaltet aktivitet (lyst) hos børnene. SFO pædagogerne støtter det enkelte barn i deltagelse i fællesskabet. Barnet tildeles en omsorgspædagog, som barnet og dets forældre føler sig trygge ved. Der sættes tid af til fastlagte forældresamtaler, men der gives også tid i hverdagen, når behovet opstår. Handleplaner udarbejdes i fællesskab 7

8 forudsætninger m.v. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. 14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. med de involverede parter. ( efter samtaler med barnet/forældrene/lærere/pædagoger /UPPR) Der er dagligt tilbud om fysisk aktivitet. Gymnastiksalen bruges i stort omfang. Der er både planlagte styrede aktiviteter og den mere frie leg. Der leges også konkurrenceprægede lege så børnene får lært, at det også er ok at tabe. Vi deler redskaber med skole og idrætsforening. Idrætsforeningen, har klubhus og fælles lokaler med skolen. Så der er kontakt med de forskellige instruktører, og gensidig orientering. Dette gælder også 4 H. Et legepladsudvalg bestående af forældre, er ved at etablere et nyt legeareal, med mulighed for mange udfoldelser. Det er et flerårigt projekt, Pga etableringsudgifterne. Her samarbejdes der også de forskellige foreninger imellem, omkring økonomi. Børnene har medindflydelse på hvad de ønsker at foretage sig i SFO. Nogle aktiviteter, kan af og til ikke fravælges. Eks. Hvis alle skal i skoven. Der holdes fælles børnemøde, og fredagen hvor orienteringspunkter der vedrører alle er på. Derudover holdes der møder med mindre grupper efter behov. De voksne er rollemodeller for børnene., 8

9 foretage sig i SFOerne. 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. og den daglige dialog med børnene vægtes højt. Alsidigheden i aktivivtetstilbudet er i funktionsopdelingen, med kreative værksteder, træ og metal værksteder, musiske steder og sportslegene. Allindelille skole har sin egen førskolegruppe/børnehave på skolen. Praktisk taget alle børn som starter i skolen kommer herfra. De børn som ikke gør tilbydes optagelse/deltagelse i vores agenda 22 projekt, foråret før skolegang. Fra Januar, har førskolegruppen et selvstændigt forløb, 3 gange ugentlig, i 4 timer, hvor de sociale og almene kompetencer trænes og udvikles. Dette forløb, styres af en pædagog fra børnehaven. Fra påske flyttes gruppen, fysisk til lokaler på skolen, nær indskolingsklaserne. Her påbegyndes samarbejde med børnehaveklasse. Hvor de er sammen i musik, og, gymnastik, og har en fælles aktivitetsdag/turdag ( ofte lokalområdet, skov, mose mm) om ugen. Førskolegruppen har frikvarter sammen med skolens øvrige elever, og øver rytmen i en skolestruktur. Aktiviteter, planlægges i samarbejde pædagog, børnehaveklasseleder, og de øvrige indskolingslærere. Alt afhængig af gruppens størrelse deltager der SFO pædagoger, sammen med børnehavepædagogen. Der aftales og planlægges individuelt, hvornår børnene er i SFO i fritiden. Forældrene orienteres og medinddrages i beslutningen på forældremøde og 9

10 16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. forældre samtaler i foråret, da de stadig betaler daginstitutionstakst, og selv kan bestemme om deres barn skal deltage. Alle pædagoger, er ansat som SFO medarbejdere, Børnene møder derfor kun kendte ansigter når de starter skole. Skole og børnehave har også et tæt samarbejde, hvor eks. elever fra større klasser, i læseløft, kommer og læser historier med børnehavebørnene. Ud over at SFO lederen er en del af skolens lederteam., er lederen også en del af daginstitutionslederne i Ringsted og deltager i den udvikling og tiltag der er der. 10

11 Benløse skoles SFO (Labyrinten og Benløsegården) Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. SFO vil derfor arbejde på at overholde de krav der er fastsat for Folkeskolen og ser dette som sit formål Engagerede og nærværende medarbejdere i SFO udarbejder en vifte af aktiviteter, der tilbydes børnene. Disse kan såvel have form af frivillige tilbud eller være obligatorisk at deltage i. Ved at børnene præsenteres for forskellige valgmuligheder, tilstræber vi at de bevarer lysten til at lære samt at nysgerrigheden bevares intakt. Samtidig sikrer obligatoriske aktiviteter at alle stifter bekendtskab med et bredt felt og tilegner sig et overblik, således at en alsidig udvikling sikres. Vores udgangspunkt er, at børn lærer hvordan de hver især kan leve deres voksne liv gennem leg i barndommen. Gennem legen tilegnes og udvikles færdigheder til brug for at kunne begå sig i voksenlivet. Gennem leg styrkes børns sociale kompetencer. Børnene lærer regler og rutiner og lærer at udfylde deres fritid. Vi arbejder med er bredt læringssyn, hvilket betyder at SFO-tiden vil være fyldt med læring, både i selvvalgte og i voksenstyrede aktiviteter. 11

12 2. Fra Børne- og Alle skal både dannes og uddannes. SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. Dannelse og uddannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen. Det skal give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelse og dannelse skal foregå i et trygt miljø. Det er vigtigt at hvert barn anerkendes som en person med egne ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. (jvf Børne- og unge-politikken i Ringsted ) Vi ønsker at hjælpe børnene til at kunne klare sig i tilværelsen, og det mener vi bl.a. sikres via følgende tiltag: børnene gives mulighed og rum til at vælge og fravælge, hvem de vil lege med børnene vælger hvad de har lyst til at lave, gennem fri leg. hvis et barn har sociale problemer, hjælper vi med at finde venner, eller med at komme med i en leg. en selvstyrende børnetid, hvor børnene selv får lov til at bestemme og tage ansvar. De voksne hjælper børnene med at løse konflikter, men det er vigtigt at børnene først og fremmest prøver at se, om de ikke selv kan. voksenstyrede aktiviteter, hvor vi skaber rammerne, og børnene bliver udfordret i forskellige ting; herunder f.eks. klatring, lave bål, eller andre nye aktiviteter. at de voksne lærer børnene fælles spilleregler for hvordan man skal opfører sig, og være overfor hinanden. 12

13 at de voksne fortæller børnene om forskellen på at være ude og hjemme, at de gøres bekendte med at der kan være forskellige regelsæt og måder at gebærde sig på. Som eksempel kunne være, at man ikke bare går i køleskabet ude, som man evt. ville gøre hjemme. at der arbejdes frem mod at lære børnene at indgå i individuelt forpligtende fællesskaber. Denne læring er afgørende for at kunne deltage i, samt yde i fællesskaber i livet. Denne forpligtigelse giver en oplevelse af livsduelighed og dermed opbygges og stimuleres det enkelte barns selvværd. 3. Fra Børne- og Børn kommer til udtryk. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. Labyrinten: Teatertur tilbydes alle en gang om året. Børnene har mulighed for at tegne og male, og på den måde komme kreativt til udtryk. Gården: Vi laver kreative aktiviteter med børnene såsom at male og fabrikere smykker. Vi holder endvidere fast i forskellige højtider, og har forskellige aktiviteter i denne sammenhæng. Vi afholder dansekonkurrencer, talentshows m.m. Vi laver herudover rollespil, hvor børnene kan udtrykke følelser som bl.a. vrede og glæde gennem leg. Nogle børn udtrykker sig bedst gennem sang/musik, andre gennem leg/tegne/male. Følgelig skal der være mange forskellige tilbud, så alle sikres mulighed for at komme til udtryk. 4. Fra Børn- og De voksne er tydelige og fleksible. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. For at sikre at alle medarbejdere arbejder på fælles værdigrundlag, skal alle nyansatte præsenteres for skolens og SFO ens værdigrundlag i en logbog, som gives til nye medarbejdere. Nye og gamle ansatte skal 13

14 være bekendt med skole/sfo regler, herunder hvilke pædagogiske grundtanker og værdier der arbejdes med. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. Dagligdagen skal være klart struktureret. Der skal være en sammenhængende tydelig retning i vores måde at være sammen med børnene på, men der skal tages hensyn til samt være plads til personalets forskellighed. Medarbejderne er opmærksomme på at de er forbilleder, og skal derfor bl.a. gå foran med at være det gode eksempel. Vi ser styrken i at være aktivt deltagende i aktiviteter med børnene. Og vi ønsker at fremstå tydelige i vores måde at være sammen med børnene på. 5. Fra Børne- og Alle er indstillet på at samarbejde. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til Respekt og tolerance for den enkelte person, medarbejder som barn, med de forskelligheder alle har, skal sikre arbejdsglæde og tilfredshed med at være i SFOen, således at alle får mulighed for at udvikle sig optimalt. Det pædagogiske personale bestræber sig på at samarbejde til fælles glæde og dermed sikrer, at alle arbejder på samme værdigrundlag og med samme mål. Et ordentligt samarbejde er med til at minimere konflikter og sikre en hurtig og tryg indsats, når problemer måtte opstå. Det prioriteres højt at der skal være et godt samarbejde mellem lærerne og SFO personalet. En måde at arbejde på dette, er at tilstræbe at alle føler sig velorienteret om de fælles berøringsflader. Her er bl.a. en ajourført klasselog et glimrende redskab. Dette sikrer at alle til enhver tid kan opdateret på det enkelte barn. Endvidere er gensidig respekt for hinandens profession af stor betydning for det gode og tillidsfulde 14

15 og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. tværfaglige samarbejde. SFOernes lokalefællesskab med undervisningsdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. For at skabe basis for et tillidsfuldt samarbejde, bestræber medarbejderne sig på at holde forældre orienterede om det daglige liv i SFOen, bl.a. sendes der et Nyhedsbrev ud. Er det påkrævet bliver der også taget kontakt til forældrene, hvis der er behov for at få talt sammen, eller for at få formidlet information. Dette foregår enten personligt, når vi ser dem, eller ved at ringe til hjemmet. Det er vigtigt at alle oplever lokalefællesskabet som en fælles arbejdsplads og føler et fælles ansvar herfor. Heldigvis virker det som alle medarbejdere føler sig godt tilpas i lokalerne og føler sig velkomne. For at sikre en sund pædagogisk udvikling for alle børn, bliver der såvel arbejdet med det enkelte barn som med gruppen. Der bliver taget fat i og hånd om den enkelte alt afhængig af behovet herfor. Børnene skal derudover også lære at fungere i større grupper. Noget vi sikrer ved at skifte mellem tæt barn-voksen kontakt og deltagelse i bl.a. lege med andre børn. Grupperne kan bestå af et varierende antal børn og voksne, et eksempel herpå er samtalegrupper. 6. Fra Børne- og Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger Vi betragter den ovenfor omtalte klasselog som et centralt redskab i såvel skolen som SFOens arbejde. Vi betragter endvidere medarbejderne i SFOen som kompetente samarbejdspartnere, der gerne deltager i koordinerende møder om det enkelte barn, og som altid møder op med et pædagogisk fagligt funderet syn på dette. Et eksempel er f.eks. i forhold til udarbejdelse af handleplaner. På det helt praktiske niveau betyder dette, at 15

16 7. Fra Børne- og Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. 8. Fra Børne- og Indgreb sker for barnets skyld. mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. vi informerer forældrene om hvilke forventninger vi har til f.eks. skiftetøj, hjemmesko og informations-formidling begge veje.. Herunder hjælper med en afklaring; hvem har ansvaret for hvad forældrene og medarbejderne i SFOen. Nye forældre skal have disse informationer så tidligt som muligt. Gerne ved forældremøde endnu inden børnene begynder i SFO. I SFOen vægtes sport på ugeplanen højt således at børnene får opøvet og udviklet motoriske færdigheder, samtidig med at hvert enkelt barn bliver fortrolig med kroppens muligheder og begrænsninger. Børnene bibringes forståelse for at sundhed er vigtigt for hver enkelt. Bages der f.eks. kage i SFOen, kan man argumenter med at man rent faktisk har forbrændt mange kalorier ved at løbe eller dyrke sport. Ved at håndhæve et max-beløb, der kan købes for i slikboden tager vi også hånd om de overvægtige børn, uden at disse bliver udstillet eller undertrykt. I det daglige arbejde i SFOen indgår bl.a. rideture i skoven, skovture samt at lave bål. På denne måde sikres børnene en fortrolighed med naturen. Dette udmønter sig ligeledes i, at vi samler skrald i naturen. Samt at vi, hvis vi opdager at der bliver smidt skrald, ikke åbner slikboden. Det lærer også børnene, at der er en konsekvens, hvis man blot lader stå til. På SFOen observerer vi børnene dagligt og tager eventuelle problemer op på P-møder og ved koordineringsmøder. Herudover foretager vi flere tiltag for at sikre det enkelte barns trivsel: ved bekymring om et barns trivsel kontakter personalet barnet, for at høre til barnets trivsel og handler på det. vi laver handleplaner og arbejder ud fra disse vi tager hurtig kontakt til forældre, 16

17 skole mm. hvis vi f.eks. iagttager en begyndende ændret adfærd vi har overlevering af børn, hvor afgivende institution overleverer information om barnets trivsel til modtagende institution. sidst men ikke mindst arbejder vi tæt sammen med forskellige instanser, så vi kan iværksætte en tidlig indsats, hvis dette skønnes nødvendigt; herunder børnehaver, andre skoler, UPPR, forældre og kommune. 9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Vi bestræber os i SFO-regi for at indgå i et respektfyldt samarbejde med andre aktører for at sikre børnene følelsen af sammenhæng og tilknytning. I dette samspil vurderer vi en genkendelig sammenhæng mellem skolen og SFOs aktiviteter for værdifuld for barnet. Det er i den sammenhæng vigtigt at der er enighed om værdier, normer og retningslinjer blandt alle i personalegruppen. 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i Vi har daglig kontakt med de forældre der kommer og henter deres børn hver dag. Der er dog forskel på SFO I og SFO II. SFO I har større kontakt end SFO II, da børnene oftere hentes af forældrene i SFO I. Fælles for begge SFOer er dog muligheden for at ringe til barnets hjem, hvis der ikke er daglig direkte kontakt, således at en eventuel konflikt kan tages i opløbet. 17

18 SFOen og skolen koordineres. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Samarbejde med skole og SFO om den tætte forældrekontakt sker i det omfang, hvor det skønnes nødvendigt f.eks. når et barn har særlige problemer. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. Børnene har altid mulighed for at sætte sig og lave lektier, og medarbejderne i SFOen hjælper gerne i det omfang, det er muligt. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. Vi har stor fokus på børn med særlige behov. Gælder det f.eks. de overvægtige børn, er Airtrack et af de tiltag vi sætter i værk. De aktiviteter vi tilbyder, vil altid indeholde forskellige krav, alt efter barnets kunnen. Dette sikrer, at alle kan være med - helt underordnet barnets resurser. Herudover er det fast at tale om børnene på personalemøder. Vi arbejder endvidere på at få de stærke børn til at give de lidt mindre stærke en hånd f. eks ved en kreativ aktivitet. På det rent praktiske område giver dette sig 18

19 SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. udslag i at sørge for handicap-venlige tiltag som f. eks ramper, der kan lette det enkelte barns muligheder for at benytte hele SFOens tilbud. Medarbejdernes deltagelse i koordineringskonferencerne er indarbejdet. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) Som beskrevet i pkt. 7. har SFOerne fine tilbud som bliver benyttet. Er også beskrevet i pkt. 7. Labyrinten vil arbejde på at oprette en mere styret motorisk træning. Vi er i SFO meget bevidste om vigtigheden af at styrke børnenes sociale kompetencer. En af mange måder at opdyrke dette, er ved at tilbyde hold- spil. Både SFO I og II har legeplads og store udendørsarealer og vil løbende udvikle på det felt. 14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene Som vi har beskrevet i pkt. 2. gøres der meget for at sikre dette. Vi lægger vægt på at børnene har mulighed for at vælge legekammerater, da læring i grupper uden voksenstyring er meget stor: At lære at fungere i et hierarki. At lære jeg er mig og jeg kan bevare mig selv i situationen. 19

20 medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. At jeg kan gå på kompromis, uden at fravige alle mine holdninger. Der afholdes børnemøder og man tager også hånd om de ønsker børnene lægger i postkassen. Et af de tiltag vi har taget, er afholdelse af pigegrupper/drengegrupper efter behov. Vi laver månedsplaner så aktiviteterne er synlige. Samtidig bestræber vi os på at lave aktiviteterne så afvekslende og varierende som muligt. 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. Nogle børn er rigtig gode til selv at finde på lege, andre skal have lidt hjælp. I SFOen sætter såvel børn som voksne lege i gang. I SFO arbejder vi meget målrettet på at sikre alle børn så blid en overgang fra børnehave til SFO. Der tilbydes besøgsdag for såvel børnehaverne som skolen. beskrevet i Agenda 22-projektet Den røde tråd. Børnene tilbydes så en blid overgang fra SFO I til SFO II som muligt ved at man forbereder besøgsdage, hvor de bliver præsenteret for de forskellige aktiviteter der er i SFO II. Herunder også regler og tilbud som er i SFOen. De lærer og pædagoger der skal være i børnehaveklassen, holder overleveringssamtaler med personalet fra børnehaverne. 20

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010

Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010 Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010 1 Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015 Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015 Indledende kort beskrivelse af Byskovskolens SFO Byskovskolens SFO er et alsidigt fritidstilbud for skolens mange børn fra 0. til og med 6. årgang.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center.

3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center. 1 Den 1. august 2014. 3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center. Læser opfordres primært til at læse kolonne 3, som består at den mere konkrete beskrivelse

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord

Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune.

Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune. Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune. Revideret i 2014 Byskovskolen Indholdskrav 1. Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOerne skal tydeliggøre skolens

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Mål- og indholdsbeskrivelse Allerslev Skole Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre > tlf.nr: 46470020 > mail: mailto:allerslev-skole@lejre.dk Indholdsfortegnelse MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE 3 Allerslev Skoles fælles

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016 Mål og Indholdsbeskrivelse November 2016 Lidt info omkring husene og SFO SFO består af 4 huse D.E.F.G. I alm. SFO er der 16,61 medarbejder til 4 huse inkl. taleklasserne I speciel kl. er der 1,21 medarbejder

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR VEMMELEV SKOLEFRITIDSORDNING 2010 2011 Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er vigtige dele

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Borris SFO Krudthuset Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Vedtaget i Skolebestyrelsen den 13. april 2015 Indhold Forord Målsætning Samarbejde mellem SFO og skolen Kost og bevægelse Forældresamarbejde Faglig Fordybelse

Læs mere

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn Tillæg til folderen Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Nedenstående punkter udfyldelse af den enkelte SFO, og lægges på skoleporten og i forældreintra. Basisoplysninger

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole De obligatoriske temaer i den lokale mål- og indholdsbeskrivelse: Legen den spontane og den planlagte aktivitet Sundhed i betydningen kost og bevægelse Lektiestøtte Forældresamarbejde Samarbejde og procedurer

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser. Johannesskolens SFO 2009 I Johannesskolen s SFO går børn fra børnehaveklasse til 5. klasse. Når børnene har fri fra skole, har de mulighed for at bruge deres fritid i SFO en. Vi lægger vægt på, at børnenes

Læs mere

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret. Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17 Fakta boks om Lundergårdskolen og SFO Lundergårdskolen er en del af Nordvest skoledistrikt(bjergby og Højene) Lundergårdskolen er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Smuthullet SFO, Rækker Mølle Bekendtgørelsen Fakta 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole. Skoleåret 18/19 Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Amagerskolens SFO Amagerskolens SFO Amagervej 35 6900 Skjern Fakta Amagerskolens SFO er en SFO med børn

Læs mere

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5 1 Indhold 1.Indledning... 3 2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål... 4 3. Fakta... 5 4. Overgange mellem daginstitution og skole/sfo/klub... 5 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO...

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere