2300 København S Telefon Telefax

Transkript

1 FORBRUGERSTYRELSEN Falkoner Allé 58 B Amager Fælledvej Frederiksberg 2300 København S Telefon Telefax drf@travelassoc.dk Web: Frederiksberg den 19. februar 2009 Vedr.: Høringssvar fra Danmarks Rejsebureau Forening vedr. Forbrugerstyrelsens udkast til ændring af lov om ændring af lov om en Rejsegarantifond. Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) har modtaget Forbrugerstyrelsens udkast til ændring af Rejsegarantifondsloven og har nedenstående kommentarer hertil. Det skal bemærkes at høringsperioden for dette lovforslag har været så kort, at det ikke har været muligt for DRF at gennemføre den interne høringsproces blandt foreningens medlemmer, som tidligere har været anvendt i forhold til lovforslag af denne art, d.v.s. forslag, som har en helt afgørende betydning for den måde der drives rejsebureau virksomhed på. DRF forbeholder sig derfor også muligheden for senere at fremsende yderligere kommentarer til lovforslaget til Forbrugerstyrelsen. Til lovforslagets almindelige bemærkninger skal der knyttes følgende kommentarer: Punkt 3.1. Udvidelsen af den eksisterende rejsegarantiordning: a. DRF finder det indlysende, at Rejsegarantifondsordningen begrænses til alene at dække rejser der falder ind under det oprindelige formål med oprettelse af en Rejsegarantifond, nemlig dækning af forbrugeres køb af rejser med et rekreativt formål for øje. DRF støtter dermed at rejsegarantifondsdækningen begrænses til alene at dække rejser til privat brug. Ordningen har aldrig været tænkt som en beskyttelse af dansk erhvervslivs forretningsrejser, og loven bør derfor også være i overensstemmelse hermed. b. Forslaget om at det kun er rejseudbydere der opererer med forudbetaling de omfattes af kravet om registrering i fonden forekommer effektløst, da det kun i meget begrænset omfang (f.x. i 1

2 forbindelse med visse former for biludlejning) vil have indflydelse på hvor mange rejseudbydere der skal registreres i Rejsegarantifonden. Forslaget om at begrænse forslaget til kun at omfatte rejseudbydere der opererer med forudbetalinger forslås derfor at udgå. Punkt 3.2. Rejseudbydere etableret i Danmark. Den foreslåede afgrænsning af dækningsomfanget til kun at vedrøre rejseudbydere der er etableret i Danmark forfejler i den grad de politiske ønsker til dækning af forbrugernes ferierejser, da denne definition alene giver dækning til de forbrugere der har købt deres billetter via en udbyder der kan registreres i Rejsegarantifonden. En sådan registrering vil med det gældende etableringsbegreb afskære store rejseudbydere som f.x. Ryanair fra at være omfattet af rejsegarantifondens dækning, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. Hvis der fremover ønskes en begrænsning i Garantifondsdækningen hvad angår flybilletter skal den efter DRF s vurdering i stedet findes ved at reducerede dækningen til kun at gælde for de flyselskaber der beflyver Danmark, d.v.s. flyselskaber der starter og lander fra danske lufthavne. Finansieringen af Rejsegarantifondsdækningen for denne rejseform skal i så fald ske via de såkaldte landingsafgifter hvor flyselskaberne pålægges at betale et fast beløb pr. afrejsende passager uagtet formålet med den enkelte passagers flyrejse. Det skal på det kraftigste understreges at hvis den foreslåede afgrænsning til kun at omfatte dansk-etablerede rejseudbydere fastholdes vil det medføre, at store flyselskaber ikke vil være omfattet af Rejsegarantifondens dækning og samtidig, at forbrugerne vil have meget svært ved at gennemskue hvilke af de flyrejser de køber hos flyselskaberne, der vil være dækket af Rejsegarantifonden. Punkt 3.3. Rejseydelser. Opmærksomheden skal henledes på, at krydstogter har været omfattet af pakkerejsebegrebet i over ti år, jfr. Bl.a. Pakkerejsebetænkningens (nr. 1240) omtale af at krydstogter.. som er en attraktion i sig selv også skal defineres som en pakkerejse. Det bør derfor IKKE være nødvendigt med denne præcisering i bemærkningerne. Punkt 3.4. Finansiering. DRF ønsker at der oprettes MINDST TO og gerne flere separate og fuldstændig adskilte fondskasser for hhv. dækning af konkurser hos pakkerejseudbydere og enkeltprodukt-udbydere for dermed at sikre, at der som minimum ikke sker en sammenblanding efterfølgende af de indsamlede bidrag, således at ex. Pakkerejsearrangørernes bidrag til Rejsegarantifonden anvendes til at dække en flyselskabs- eller biludlejningsselskabs konkurs. Hvad der derimod IKKE anses for passende er, at finansieringen af dækningen af flyrejser solgt som enkeltydelser sker via indbetaling fra danske 2

3 rejsebureauer. Denne finansiering bør, jfr. Ovenfor under punkt 2.2., ske via bidrag over landingsafgifterne fra de flyselskaber, der beflyver Danmark. Punkt 3.5. Fælles Pakkerejseankenævn. DRF har i marts 2007 opsagt stifteraftalen vedr. det tidligere Rejseankenævn p.g.a. manglende betaling fra flyselskaberne. Denne aftale var indgået mellem de tre stiftere, Forbrugerrådet, Rejsearrangørerne i Danmark (RID), og DRF. Som det fremgår af lov bemærkningerne, opsagdes den tidligere aftale fordi der ikke kunne opnås aftale med flyselskaberne om deres bidrag til finansiering af Rejseankenævnet. Såfremt der igen skal åbnes for adgang for flyselskaberne til at få deres sager behandlet i et nyt Rejseankenævn skal der dels være sikkerhed for at der også bidrages fuldtud til drift af nævnets behandling af flysager og dels at der kan findes en organisation (og IKKE et eller flere flyselskaber) der kan indgå som stifter i klagenævns-forstand. Der kræves som bekendt at ankenævnsvedtægterne udarbejdes af en stifterkreds, og i dag findes der så vidt DRF er bekendt ikke en organisation indenfor flyselskabskredse i Danmark der kan tegne denne gruppering på bindende vis. Punkt 4.1. Andre transportydelser end flyrejser. DRF deler IKKE Erhvervsministeriets vurdering af, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udvide loven til at omfatte anden transport end flytransport. Denne udtalelse er i øvrigt i sig selv heller ikke korrekt, da lovforslaget jo netop også lægger op til at udvides til at dække en anden transportform, nemlig bil leje. DRF mener, at dækningen også bør udvides til også at omfatte andre transportydelser der indeholder et grænseoverskridende element, det vil blandt andet sige skibs-, tog- og busrejser til destinationer udenfor Danmark. Der vil i dette tilfælde være en logisk udvidelse af dækningen og samtidig lettere for forbrugeren at forstå, at alle de transporter til udlandet han/hun indkøber er dækket af Garantifonden, uanset hvilken transportform der er tale om. Punkt 4.2. Indkvartering. Det er et kardinalpunkt for DRF at når der sker en udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde, så inkluderer den også indkvartering i udlandet. Forbrugernes indkøbsmønster har ændret sig radikalt siden Rejsegarantifondslovens pakkerejsebegreb fastlagdes, og det er en stadig stigende procentdel af de rejseprodukter der bliver solgt der IKKE er en del af en pakkerejse. Det vil derfor være imod enhver form for logik at der ikke sker en udvidelse til at dække indkvartering, i det mindste f.s.v. angår udenlandsk indkvartering. Logisk set bør igen alle indkvarteringsprodukter det vil sige al indkvartering være dækket, men skal omfanget reduceres bør dækningen som anført som minimum omfatte indkvartering i udlandet, selvom denne sondring kan være meget svær at kommunikere forståeligt til forbrugerne. 3

4 Argumentet om, at en udvidelse til at omfatte alle udbydere af indkvartering vil medføre en uacceptabel administrativ byrde for 1600 virksomheder får i øvrigt en noget hul klang når det tages i betragtning at Forbrugerstyrelsen tilsyneladende ikke ser noget problem i, at de ændringer der foreslås gennemført i lovforslaget vil medføre, at et anslået antal på yderligere 500 rejseudbydere (rejsebureauer, flyselskaber og biludlejningsselskaber) skal registreres i Rejsegarantifonden. Vil de pågældende udbydere ikke også blive pålagt væsentlige administrative byrder? Og er et antal på 500 virksomheder ikke også uacceptabelt stort? Punkt 4.5 National ordning. Lovforslaget forholder sig til behovet for at udvide den nationale ordning i afventen på en justering af EU s pakkerejsedirektiv. Det behov har DRF forståelse for og støtter også som sådan udvidelsen dog med de kommentarer der fremgår ovenfor. Hvad lovforslaget derimod ikke tager stilling til, og som der efter DRF s opfattelse SKAL lovgives om er, hvordan der kan gribes ind overfor de rejseudbydere der, med base i udlandet, anvender dot.dk-adresser med dansk hjemmesidetekst, som f.x. svigagtigt angiver at de er dækket af den danske rejsegarantifond. Kan disse hjemmesider på nogen måde lukkes af myndighederne hvis der konstateres misbrug? Der bør efter DRFs opfattelse gives mulighed for, at sådanne hjemmesider begæres lukket af Rejsegarantifonden, formodentlig via domæneadministratoren dk hostmaster. Punkt 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Som det fremgår ovenfor er det DRFs vurdering, at selv en begrænset udvidelse af Rejsegarantifondens dækningsområde således som den foreslås i lovforslaget, vil have omfattende konsekvenser bl.a. fordi anslået 500 rejseudbydere yderligere skal registreres i, og betale administrationsbidrag til Rejsegarantifonden. Det forhold fremgår IKKE klart nok af lovforslaget og de øgede administrative byrder bør derfor beskrives bedre i bemærkningerne til lovforslaget end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Konkrete kommentarer til lovteksten (fremgår af bilaget Lovforslaget sammenholdt med gældende lov ). Punkt 14 garantistillelse (ny 8, stk 5). 1. Der bør ikke være et maksimumbeløb på garantistillelsen. 2. Garantibeløbene der foreslås er alt for lave når der henses til salg af flybilletter alene. Sterling-konkursen viste at der var forudbetalt et anseeligt trecifret millionbeløb til Sterling da selskabet gik konkurs, hvilket ikke tilnærmelsesvis ville være dækket af de foreslåede garantibeløb. DRF foreslår derfor at garantibeløbene hvad angår flytransportydelser opjusteres kraftigt. 3. Garantibeløbene hvad angår pakkerejsearrangører bør også opjusteres, om end det ikke skal være i samme størrelsesorden som for salget af 4

5 flybilletter. I den forbindelse bør det med udgangspunkt i de seneste rejsebranchekonkurser vurderes, om der med udgangspunkt i disse kan findes nye garantiniveauer der sikrer at rejsegarantifonden kun i specielle tilfælde påføres et tab. Punkt 17 Rejsegarantifondens bestyrelse (ny 10). Det foreslås at rejsegarantifondens bestyrelse udvides til 9 medlemmer. Forslaget er ikke begrundet i den medfølgende lovtekst. DRF lægger til grund at udvidelsen skyldes et ønske fra lovgiver om at give plads til flere typer af rejseudbydere. Kommentarerne til dette forslag til udvidelse er følgende: 1. En udvidelse til 9 bestyrelsesmedlemmer (plus en stedfortræder for formanden, i alt 1o personer) er uhensigtmæssig alene af den grund at bestyrelsen dermed bliver for stor og ikke på samme måde som i dag fleksibelt kan behandle sager, såvel hurtigt som med en passende detaljeindsigt. 2. Der lægges ikke op til at udbydere af andre transportydelser, primært biludlejere, får sæde i bestyrelsen. 3. Der ikke i dag eksisterer en brancheorganisation for flyselskaberne der på samme måde som RID & DRF kan udpege de to flyselskabsrepræsentanter der skal sidde i fondens bestyrelse. 4. Det vil være svært at opnå den paritet mellem forbrugere og brancherepræsentanter der findes i den nuværende Rejsegarantifondsbestyrelse og som lovforslaget implicit lægger op til, da der ikke kan forventes at være den samme brancheenighed mellem rejsebureauudbyderne og flyselskaberne, som der i dag er mellem de to rejseudbydere. DRF foreslår på den baggrund at Rejsegarantifonden enten udstyres med flere del-bestyrelser eller på anden vis udstyres med en handlekraftig bestyrelse. I DRFs udgave består en sådan bestyrelse ideelt set (fortsat) af max. fem personer med enten branche- eller forbrugerbaggrund som kan sikre, at der kan arbejdes effektivt og professionelt med de mange komplicerede problemstillinger som den nye rejsegarantifond bliver involveret i. Hvis der er behov for uddybning af ovenstående kommentarer kan undertegnede kontaktes på lars@travelassoc.dk eller på mobiltelefon Med venlig hilsen Danmarks Rejsebureau Forening Lars Thykier Direktør 5