Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. 20. januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. 20. januar 2014"

Transkript

1 Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 20. januar

2 Indhold KAPITEL 1. INDLEDNING EKSPERTGRUPPEN OG KOMMISSORIUM... 4 KAPITEL 2. RAMMER OG UDFORDRINGER BESKÆFTIGELSESPOLITIKKENS FORMÅL INDRETNING AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN DEMOGRAFIEN PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED DE LANGSIGTEDE UDVIKLINGSTENDENSER PÅ ARBEJDSMARKEDET UDFORDRINGER FOR DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESPOLITIK KAPITEL 3. STATUS FOR DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS HVAD KOSTER DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS? HVEM GÅR DEN AKTIVE INDSATS TIL? HVILKEN AKTIV INDSATS GIVES TIL DE ARBEJDSMARKEDSPARATE? SÆRLIGE ORDNINGER RÅDIGHED OG SANKTIONER I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET KAPITEL 4. ORGANISERING OG STYRING AF DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS ORGANISERING AF BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I DANMARK DET UDFØRENDE LED I FORHOLD TIL DE FORSIKREDE LEDIGE NATIONALE STYRINGSVÆRKTØJER I BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN TEMA: REFUSIONSSYSTEMET MELLEM KOMMUNERNE OG STATEN OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 5. MENINGSFULD OG JOBRETTET INDSATS FOR DEN ENKELTE HVAD ER EN MENINGSFULD INDSATS? RAMMER OG STATUS FOR MENINGSFULD INDSATS UDFORDRINGER I DEN EKSISTERENDE INDSATS GIVER EN MENINGSFULD INDSATS BEDRE EFFEKTER? OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 6. HVAD VIRKER I FORHOLD TIL AT FÅ DEN ENKELTE HURTIGST MULIG I VARIG BESKÆFTIGELSE? AFGRÆNSNING OG DEFINITION AGGREGEREDE EFFEKTER AF DEN AKTIVE INDSATS MOTIVATIONSEFFEKTER EFFEKTEN AF DE ENKELTE REDSKABER I DEN AKTIVE INDSATS TIMING AF DEN AKTIVE INDSATS OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 7. UDDANNELSE UDDANNELSE I DET ORDINÆRE UDDANNELSESSYSTEM OG UDDANNELSE I DEN AKTIVE INDSATS VÆRDIEN AF UDDANNELSE FOR DEN ENKELTE OG FOR SAMFUNDET VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING I DEN AKTIVE INDSATS I DAG VIDEN OM EFFEKTERNE AF VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING I DEN HIDTIDIGE INDSATS EFFEKTER AF SÆRLIG INDSATSER OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 8. VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING AF ARBEJDSKRAFT

3 8.2 EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESSYSTEMETS VIRKSOMHEDSKONTAKT DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS I DAG STATUS FOR VIRKSOMHEDSKONTAKTEN VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF SAMARBEJDET MED BESKÆFTIGELSESSYSTEMET OMRÅDER MED FORBEDRINGSPOTENTIALER OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 9. INTERNATIONAL SAMMENLIGNING ANDRE LANDES BRUG AF AKTIV BESKÆFTIGELSESPOLITIK ERFARINGER MED ANDRE LANDES AKTIVERINGSPOLITIK OG SENESTE REFORMER INTERNATIONALE ERFARINGER MED PROFILAFKLARING OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 10. EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER TIL EN NY ARBEJDSMARKEDSINDSATS EN MERE INDIVIDUEL OG JOBRETTET INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE FEM SØJLER I EN NY ARBEJDSMARKEDSINDSATS SØJLE A: NY, INDIVIDUEL OG JOBRETTET INDSATS FOR DEN ENKELTE SØJLE B: MÅLRETTET UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING FOR LEDIGE I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET SØJLE C: STYRKET FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNES BEHOV SØJLE D: STYRKEDE ØKONOMISKE INCITAMENTER FOR BESKÆFTIGELSESSYSTEMET OG MINDRE BUREAUKRATI OG FÆRRE PROCESKRAV SØJLE E: NY TVÆRGÅENDE ORGANISERING OG INTERESSENTINDDRAGELSE AFBUREAUKRATISERING OG IT-UNDERSTØTTELSE LITTERATURLISTE

4 Kapitel 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) vil udvikle beskæftigelsespolitikken, så den aktive beskæftigelsesindsats giver størst mulig værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Det er baggrunden for, at regeringen i januar 2013 nedsatte en ekspertgruppe til at udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, der varigt løfter beskæftigelsen på en omkostningseffektiv måde. Ekspertgruppens arbejde har taget afsæt i tre centrale spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hurtigst muligt hjælper de ledige i varig beskæftigelse? Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft og ledige kommer i varig beskæftigelse? Ekspertgruppens arbejde er delt op i to faser. Første fase, som afsluttes med denne rapport, har handlet om beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige, dvs., i denne sammenhæng, forsikrede ledige, dvs. dagpengemodtagere. Rapporten består af 8 analysekapitler og ekspertgruppens forslag, som er samlet i rapportens sidste kapitel. I anden fase skal ekspertgruppen se på beskæftigelsesindsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate personer, herunder personer på sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering. 1.1 Ekspertgruppen og kommissorium Ekspertgruppens sammensætning Formand for ekspertgruppen er Carsten Koch, tidligere skatte- og sundhedsminister og blandt andet nuværende formand for Beskæftigelsesrådet. Derudover består ekspertgruppen af: Michael Rosholm, Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand. Per Kongshøj Madsen, Professor ved Institut for Statskundskab og Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet samt formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Vibeke Jensen, Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen. Ekspertgruppen påbegyndte sit arbejde i februar 2013 og har siden holdt 25 møder, hvor ekspertgruppens sekretariat også har deltaget. Det drejer sig om repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den nedsatte partsgruppe, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter, jf. kommissoriet, har fået oversendt ekspertgruppens rapport til kommentering. 4

5 Ekspertgruppens tilgang til arbejdet har været evidens- og forskningsbaseret og har således taget udgangspunkt i det foreliggende vidensgrundlag, nye undersøgelser sat i værk af ekspertgruppen, drøftelser med andre interessenter, eksperter og partsgruppen. Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag er der dog danskere i den arbejdsdygtige alder, som mere eller mindre permanent står udenfor arbejdsmarkedet. Den aktive beskæftigelsesindsats har til formål at styrke lediges tilskyndelse til og forudsætninger for at komme i beskæftigelse. Den aktive indsats bygger på et princip om ret og pligt, som indebærer, at ledige har ret til hjælp til at komme i job og samtidig pligt til stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for en aktiv indsats. Den aktive beskæftigelsesindsats er gennem de seneste år løbende blevet reformeret og opprioriteret, hvilket har medvirket til at nedbringe den strukturelle ledighed og øge beskæftigelsen. Der er imidlertid mange ledige og virksomheder, som ikke oplever at få tilstrækkelig gavn af den aktive indsats, selvom det fremgår af beskæftigelseslovgivningen, at tilbud i beskæftigelsesindsatsen skal gives med henblik på hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse. Danmark anvender i en international sammenhæng forholdsvis mange ressourcer på den aktive indsats. Disse ressourcer skal anvendes bedst muligt. En reform af den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til regeringens reformdagsorden gennem højere beskæftigelse og en styrkelse af de offentlige finanser, jf. regeringens 2020-plan. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen også skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Målet er en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer, med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. *** Regeringen ønsker en effektiv aktiv beskæftigelsesindsats, som tager udgangspunkt i den enkelte ledige. De ledige skal rustes bedre til at blive varigt inkluderet i det arbejdsfællesskab, der er en væsentlig byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen. Fokus på relevant opkvalificering er et centralt redskab hertil. Regeringen vil på den baggrund nedsætte en ekspertgruppe, som skal gennemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark med afsæt i en række overordnede mål, herunder: Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Der skal fokus på relevant opkvalificering, såfremt det er nødvendigt for, at den enkelte ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse. 5

6 Den aktive indsats skal sikre, at de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, men indsatsen skal samtidig tage udgangspunkt i den enkelte og i højere grad bygge på tillid. Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Beskæftigelsessystemet skal være omkostningseffektivt, så ressourcerne i højere grad bruges på redskaber, som hjælper den enkelte i job. *** Formålet med udredningen er overordnet at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? 2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Der anvendes i dag betydelige ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats. Mange ledige og virksomhederne oplever imidlertid ikke at få tilstrækkelig gavn af indsatsen. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan der gennem justeringer af den aktive beskæftigelsesindsats kan sikres et varigt løft i beskæftigelsen på en omkostningseffektiv måde. Udredningsarbejdet skal føre til en række konkrete forslag til at gentænke indsatsen. Forslagene baseres på en samlet analyse af den nuværende beskæftigelsesindsats, herunder af hvad der virker i indsatsen. Ekspertgruppen skal komme med konkrete forslag til: Hvilke redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats, der mest effektivt kan bidrage til at hjælpe ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, herunder undersøges: o Effekten af de eksisterende tilbud i beskæftigelsesindsatsen på både kort og længere sigt i forhold til at sikre ledige og øvrige overførselsindkomstmodtagere varig beskæftigelse. o Forskelle på effekten af de forskellige redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af gruppen af overførselsmodtagere? Kan der fx være positive effekter af uddannelsesaktivering på den varige beskæftigelse? Hvordan sikres et øget fokus på den enkelte ledige i beskæftigelsesindsatsen, herunder undersøges: o Om indsatsen i højere grad kan tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, herunder om profiling i højere grad bør inddrages som et redskab i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats? o Om timingen af de aktive tilbud er hensigtsmæssig? o Hvilken kombination af samtaler og aktive tilbud, der kan bidrage til i højere grad at få ledige og andre overførselsmodtagere varigt i job? 6

7 2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Ydelserne i det danske ydelsessystem er i en international sammenhæng forholdsvist høje. Et vigtigt sigte med den aktive beskæftigelsesindsats er således også at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen skal på den baggrund komme med anbefalinger til: Hvordan de ledige og øvrige grupper af overførselsmodtagere kan tilbydes en meningsfuld aktiv indsats, uden at rådighedsforpligtelsen svækkes, herunder kan Ekspertgruppen fx undersøge: o Om nogle af kontrolelementerne over for modtagerne af den aktive indsats kan justeres? o o Om dele af den aktive indsats, herunder visse pligter, kan omlægges? Om der kan tilvejebringes et større medejerskab for den aktive indsats hos den enkelte ledige? Beskæftigelsesindsatsen er samtidig forholdsvis regeltung og bureaukratisk. Det indebærer bl.a., at kommunerne bruger forholdsvis mange ressourcer på administration af indsatsen, herunder til samtaler med de ledige og øvrige grupper af overførselsmodtagere. Ekspertgruppen skal komme med konkrete anbefalinger til: Hvordan ressourcerne i den aktive indsats anvendes mest hensigtsmæssigt, så det sikres, at indsatsen er omkostningseffektiv. 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch fx, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Ekspertgruppen skal således afdække samarbejdet mellem virksomheder og jobcentrene og komme med konkrete anbefalinger i forhold til: Initiativer, som kan sikre et stærkt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne, herunder fx initiativer, som sikrer et optimalt jobmatch mellem ledige og virksomheder. Initiativer, som kan bidrage til at involvere flere private virksomheder i den aktive indsats, herunder fx en forøgelse af udbuddet af private løntilskudspladser og lyst til at tage et større socialt ansvar. Ekspertgruppen skal inddrage internationale erfaringer vedrørende den aktive beskæftigelsesindsats i udredningsarbejdet, herunder hvorvidt de afsatte ressourcer til den aktive indsats står mål med resultaterne på beskæftigelsesområdet. Samtidig skal internationale erfaringer, hvor den aktive beskæftigelsesindsats tilrettelægges ud fra den enkelte lediges karakteristika, herunder internationale erfaringer med profiling, også inddrages. *** Økonomi Ekspertgruppens samlede anbefalinger skal holde sig inden for de eksisterende økonomiske rammer for den aktive beskæftigelsesindsats, så der sikres den bedst mulige udnyttelse af de nuværende ressourcer. Anbefalinger som isoleret set indebærer 7

8 merudgifter, vil derfor skulle finansieres gennem omprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer for den aktive beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppens forslag skal samlet set understøtte regeringens reformarbejde og en langsigtet forbedring af de offentlige finanser. Ekspertgruppen skal derfor, for alle større forslag, foretage en vurdering af den langsigtede effekt på den strukturelle ledighed og beskæftigelse. 8

9 Kapitel 2. Rammer og udfordringer Dette kapitel beskriver rammerne for det danske arbejdsmarked samt beskæftigelsespolitikken og gennemgår de konkrete udfordringer, som den aktive beskæftigelsesindsats står overfor. Kapitlet starter med at tegne et overordnet billede af det danske arbejdsmarked gennem en beskrivelse af beskæftigelsespolitikkens formål, det danske beskæftigelsessystem og demografien på arbejdsmarkedet. Herefter oplistes de store udviklingstendenser, som forventes at præge arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken de kommende år. Endelig gennemgås de konkrete udfordringer for den aktive beskæftigelsespolitik, som kan udledes direkte af analyserne af den nuværende beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 3 til Beskæftigelsespolitikkens formål Finansieringen af den offentlige sektor og de, i international sammenhæng, relativt høje indkomstoverførsler forudsætter en høj erhvervsdeltagelse og en høj beskæftigelse. Den aktive beskæftigelsespolitik er et af de instrumenter, der kan understøtte dette. Grundlæggende fungerer det danske arbejdsmarked godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at den strukturelle arbejdsløshed ligger på et relativt lavt niveau sammenlignet med vores nabolande (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013). En lav strukturel arbejdsløshed indikerer, at ledige stillinger generelt besættes effektivt og hurtigt. I lighed med de fleste andre markeder er arbejdsmarkedet dog ikke et perfekt marked. Der kan derfor være behov for intervention på arbejdsmarkedet, der understøtter at udbuddet af arbejdskraft (personer, der gerne vil have et arbejde) modsvarer efterspørgslen efter arbejdskraft (personer, arbejdsgiverne ønsker at ansætte), fx ved at beskæftigelsespolitikken understøtter gennemsigtigheden og mobiliteten på arbejdsmarkedet samt hindrer udsatte ledige i at tabe forbindelsen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsespolitikken, som består af en passiv del, der omfatter indkomsterstattende ydelser ved ledighed, og en aktiv del, der omfatter indsatsen over for ledige og virksomheder, giver de ledige et økonomisk sikkerhedsnet, mens de søger ny beskæftigelse samtidig med, at den opkvalificerer, vejleder og motiverer de ledige i deres jobsøgning for dermed at øge deres beskæftigelsesmuligheder. Samtidig understøttes virksomhederne i rekruttering af medarbejdere. 2.2 Indretning af beskæftigelsespolitikken Det danske beskæftigelsessystem bygger på tre hovedelementer, der spiller indbyrdes sammen: Fleksibel regulering af arbejdsmarkedet, hvor der generelt er fleksible muligheder for at ansætte og afskedige medarbejdere og begrænset regulering af arbejdsmarkedet i lovgivningen Social sikkerhed for lønmodtagerne i forhold til at kunne opretholde et vist indkomstniveau i tilfælde af ledighed En aktiv beskæftigelsespolitik, der understøtter/tilstræber en høj beskæftigelse og en lav ledighed Disse tre elementer, og balancen mellem dem, betegnes ofte som flexicurity-modellen, jf. figur

10 Figur 2.1 Flexicurity-modellen Fleksibilitet Danmark har, sammenlignet med de fleste andre OECD-lande, et relativt fleksibelt arbejdsmarked, der er karakteriseret ved en begrænset regulering i lovgivningen af særligt virksomhedernes ansættelser og afskedigelser (OECD, 2013a). Denne fleksibilitet kommer blandt andet til udtryk ved en stor jobomsætning i Danmark. Høj jobomsætning i international sammenhæng Således havde, i gennemsnit, hver femte dansker i 2011 skiftet job på det danske arbejdsmarked inden for det seneste år. 1 For OECD-landene under et var det hver sjette person (OECD, 2012). Antallet af personer, der skifter job påvirkes af konjunkturerne, men ligger generelt mellem årligt, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Antal personer, der har skiftet job inden for det seneste år, rullende år Antal Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks AKU og Eurostat Også på arbejdsgiversiden er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved en relativt høj grad af fleksibilitet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der ved udgangen af 2010 et år kendetegnet ved økonomisk lavkonjunktur blev oprettet og nedlagt ca jobs. Omkring en tredjedel ledige tilbage i beskæftigelse efter 3 måneder Det fleksible danske arbejdsmarked bevirker, at en relativt høj andel af ledige hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse igen på tværs af konjunkturer (De Økonomiske Råd, 2012). Omkring en tredjedel af de nyledige var i beskæftigelse igen efter 3 måneders 1 Det årlige antal jobskifte ligger højere end antallet af personer, der skifter job, hvilket afspejler, at en person kan skifte job mere end én gang pr. år. 10

11 ledighed i perioden , bortset fra et lidt højere niveau, da ledigheden var på sit laveste umiddelbart før finanskrisen, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andel ledige i beskæftigelse hhv. 3 og 12 måneder efter nyledighed, rullende år, pct mdr. efter 12 mdr. efter Note: Ydelsesmodtageren opgøres i målingen som beskæftiget, når personen på nedslagstidspunktet 3 og 12 måneder efter nyledighed ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser i minimum fire sammenhængende uger. Kilde: Social sikkerhed Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et relativt højt forsørgelsesniveau ved ledighed. Ledige, der har tegnet en arbejdsløshedsforsikring, har eksempelvis som udgangspunkt ret til dagpenge i to år fra første ledighedsdag. Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den lediges hidtidige indkomstgrundlag, dog maksimalt kr. årligt (2013-niveau). Forholdsvist højt forsørgelsesgrundlag på dagpenge Varigheden af dagpengeperioden er også efter afkortningen til en 2-årig periode - relativt lang, ligesom kompensationsgraden for særligt lavindkomstgrupperne er forholdsvis høj i en international sammenhæng, jf. kapitel 9. I 2011 var nettokompensationen ved ledighed - dvs. forholdet mellem den disponible indkomst ved at være ledig og den disponible indkomst ved beskæftigelse - for de lavtlønnede i Danmark blandt de højeste i OECD. Fx var nettokompensationsgraden for en gift lavtlønnet person med 2 børn over 90 pct. i Danmark, mens OECD gennemsnittet var 83 pct. For højtlønnede lå den danske nettokompensationsgrad (63 pct.) omtrent på samme niveau som OECD-gennemsnittet (65 pct.) (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013). Den aktive beskæftigelsespolitik Den aktive beskæftigelsespolitik i Danmark udgør det tredje element i flexicuritymodellen. Formålet med den aktive beskæftigelsespolitik er at styrke lediges tilskyndelse til og forudsætninger for at komme hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Den aktive indsats kan fx vejlede den ledige til en bedre og mere målrettet jobsøgning, opkvalificere den enkelte og understøtte et match til konkrete job i virksomheder. Den aktive indsats kan også sikre en løbende rådighedsafprøvning og motivere ledige til, på egen hånd, at søge job mere aktivt. Den aktive indsats understøtter fleksibiliteten på arbejdsmarkedet Dermed kan den aktive beskæftigelsespolitik kompensere for, at de relativt gunstige overførselsindkomster indebærer en risiko for, at ledige fastholdes på offentlig forsørgelse. Samtidig kan beskæftigelsespolitikken understøtte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet ved 11

12 at styrke de lediges kvalifikationer og ved at sikre et bedre og hurtigere match mellem ledige og virksomheder. Den aktive beskæftigelsespolitik er over de seneste årtier blevet udbygget væsentligt samtidig med, at fokus er skiftet fra vejledning og opkvalificering af de ledige til virksomhedsrettet aktivering, jf. bilag 2.1. Tre ud af fire i beskæftigelse i Danmark 2.3 Demografien på det danske arbejdsmarked Danmark har i international sammenhæng en høj beskæftigelsesfrekvens. Knap 3 ud af 4 danskere mellem 15 og 64 år er i beskæftigelse i Til sammenligning er kun 2 ud af 3 i hele OECD eller EU27-området i beskæftigelse, jf. figur Figur 2.4 Beskæftigelsesfrekvens årige, fordelt på OECD lande, 2012 i pct. Pct Pct Island Schweiz Norge Holland Sverige Tyskland Danmark Østrig Canada Australien New Zealand Japan UK Finland G7 USA Estland Tjekkiet Israel Luxembour OECD EU27 Korea Slovenien Frankrig Chile Belgien Portugal Mexico Polen Slovakiet Irland Ungarn Italien Spanien Grækenland Tyrkiet Note: Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antallet af beskæftigede i pct. af befolkningen i den valgte aldersgruppe. Kilde: OECD Danmark ramt hårdere af krisen end nabolande Danmark har dog i 2012 en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end vores to største handelspartnere, Sverige og Tyskland. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Danmark efter krisen (siden 2008) har oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsen på ca personer, svarende til et faldt på 7 pct., jf. figur 2.5. Det er et markant større fald end fx vores naboland, Tyskland. En væsentlig forklaring på det markante beskæftigelsesfald i Danmark fra 2008 er formentlig, at den danske økonomi var mere overophedet end i mange andre lande, og derfor har været udsat for en større tilpasning. Herudover kan forskellen i beskæftigelsesudviklingen skyldes væsentlige forskelle i strukturerne på det danske og tyske arbejdsmarked. Blandt de mere udtalte er forskellene i arbejdsgivernes muligheder for at afskedige medarbejdere. Tyskland har, i forhold til Danmark, en mere omfattende beskyttelse mod opsigelse af medarbejdere. Denne forskel har medvirket til, at arbejdsmarkedet i de to lande har reageret forskelligt på den økonomiske krise. I Tyskland skete tilpasningen til en lavere efterspørgsel gennem arbejdsfordeling, mens den i Danmark skete gennem lavere beskæftigelse. Endelig kan forskellen i beskæftigelsesudviklingen skyldes den store forekomst af lavlønnede jobs i Tyskland (Danmarks Nationalbank, 2012). 2 Målt i fuldtidspersoner vil beskæftigelsesfrekvensen i Danmark være relativt lavere. Det skyldes, at langt flere kvinder arbejder i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Men eftersom kvinderne generelt har færre arbejdstimer end mændene, trækker de den gennemsnitlige arbejdstid ned. 12

13 Figur 2.5 Ændring i beskæftigelsen fordelt på OECD lande, i pct. Pct. 20 Pct Tyrkiet Luxembour Malta Makadonie Schweiz Tykland Østrig Norge Cypern Belgien Sverige Rumænien Ungarn UK Frankrig Polen Italien Tjekkiet Holland EU27 Finland Slovakiet Estland Island Danmark Slovenien Portugal Kratien Bulgarien Irland Spanien Lithaun Grækenland Letland Kilde: Eurostat, Labour Force Survey En erhvervskompetencegivende uddannelse har stor betydning for mulighederne for at være i beskæftigelse. Hvor 79 pct. med en erhvervskompetencegivende uddannelse var i job i 2012, gjorde det tilsvarende sig gældende for blot 56 pct. af dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Danske kvinder i høj grad i beskæftigelse Kvinder i Danmark har en høj beskæftigelse, som dog ligger lidt lavere end for mænd. I 2012 var det 67 pct. af kvinderne, der arbejdede, mens tallet for mændene var 71 pct., jf. figur 2.6. Siden starten af 00 erne er forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens blevet mindre. Indsnævringen skyldes især, at mændene har været hårdere ramt af ledigheden under den økonomiske krise end kvinderne. Den højere ledighed for mænd kan forklares ved, at den økonomiske krise især har ramt de mandsdominerede brancher såsom industri og bygge og anlæg m.v. (Beskæftigelsesministeriet, 2011). Figur 2.6 Beskæftigelsesfrekvens i Danmark fordelt på køn og uddannelse, 2012 Pct Med erhvervskompetencegivende udd. Uden erhvervskompetencegivende udd. Mænd Kvinder Pct. Note: Beskæftigelsesfrekvensen vist i figur 2.4 kan ikke umiddelbart sammenlignes med beskæftigelsesfrekvensen i denne figur grundet forskellige opgørelsesmetoder. Kilde: 13

14 8 ud af 10 i kernearbejdsstyrken er i beskæftigelse Beskæftigelsen er højst blandt gruppen af danskere i alderen år, hvor ca. 80 pct. var i beskæftigelse i Beskæftigelsen ligger noget lavere for både de yngre under 30 år, hvilket især skyldes at en stor andel er i uddannelse, og for de ældste over 60 år, jf. figur 2.7. Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-årige og derover er samtidig steget markant over de seneste godt 12 år, hvilket formentlig i høj grad kan tilskrives reformer af tilbagetrækningsordningerne, herunder primært ændringer i efterlønsordningen, der er gennemført i perioden samt det forhold, at de ældres uddannelsesniveau gradvist bliver højere. Figur 2.7 Beskæftigelsesfrekvens i Danmark fordelt på alder, 2000, 2005 og år år 60+ år 0 Kilde: Unge særligt hårdt ramt af krisen Kernearbejds -styrken næsten på OECDtopniveau Gruppen af unge under 30 år har oplevet et relativt kraftigt fald i beskæftigelsen over de senere år. Beskæftigelsesfrekvensen for unge årige er faldet fra godt 70 pct. før krisen til ca. 60 pct. i 2012, jf. figur x. En mulig forklaring herpå kan være, at en stigende andel af unge har valgt at påbegynde et uddannelsesforløb grundet udsigten til eventuel arbejdsløshed (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013a). Sammenlignet med gennemsnittet af de fem OECD-lande med de højeste beskæftigelsesfrekvenser er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark relativt høj for de årige, hvor den er tæt på OECD-topniveauet. Anderledes er der fortsat et potentiale for at øge beskæftigelsesgraden blandt den yngre og ældre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, jf. figur 2.8. Hvad angår den yngre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er succeskriteriet dog ikke nødvendigvis entydigt øget beskæftigelse, hvis der er risiko for, at det sker på bekostning af uddannelse. Figur 2.8 Aldersbetinget beskæftigelsesfrekvens fordelt på toplandet i OECD, 4. kvartal 2012 i pct. 90,0 90,0 80,0 80,0 70,0 70,0 Beskæftigelsesfrekvens 60,0 50,0 40,0 30,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Beskæftigelsesfrekvens 20,0 20,0 10,0 10,0 0, år år år 0,0 Gennemsnit toplandet i OECD Danmark Note: Beskæftigelsesfrekvensen for toplandet I OECD er lig gennemsnittet af beskæftigelsesfrekvenserne for de 5 OECD-lande med højeste beskæftigelsesfrekvenser: Island, Schweiz, Norge, Sverige og Holland. 14

15 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey Et fokus på at øge den samlede beskæftigelse bør tage højde for arbejdsstyrkens størrelse. Over tid følger beskæftigelsen og antallet af personer i arbejdsstyrken nemlig hinanden i Danmark, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse personer personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Kilde: Finansministeriet, 2011 Højere arbejdsstyrke og stigende beskæftigelse følges ad Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen er således steget med ca personer fra 1948 og frem til Der har dog samtidig været udsving undervejs, blandt andet i forlængelse af oliekriserne. En tilsvarende variation mellem arbejdsudbud og beskæftigelse genfindes endvidere på tværs af OECD-lande (Finansministeriet, 2011). 2.4 De langsigtede udviklingstendenser på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked påvirkes og udfordres af en række hjemlige og internationale rammebetingelser, som vil præge arbejdsmarkedet i de kommende mange år. Nogle af de væsentligste er: Globalisering og den teknologiske udvikling øger behovet for en velkvalificeret arbejdsstyrke Øget indvandring Demografisk udvikling Den overordnede økonomiske ramme frem mod 2020 Stigende behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen og den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmarkedet ved, at jobfunktioner i Danmark i stigende grad er underlagt international konkurrence. Det kan indebære en øget risiko for direkte jobtab i form af offshoring og for, at job, der tidligere blev oprettet i Danmark, ikke længere etableres på grund af den skærpede internationale konkurrence fra lande med lavere lønninger. Globaliseringen og den teknologiske udvikling vil alt andet lige påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft i retning mod relativt større behov for uddannet arbejdskraft. 15

16 Øget krav til integration af borgere med anden etnisk herkomst end dansk på arbejdsmarkedet En anden udviklingstendens, som påvirker det danske arbejdsmarked, er øget indvandring og det forhold, at en stadig større andel af borgere i Danmark har en anden etnisk herkomst end dansk. 3 Andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) med anden etnisk herkomst end dansk er næsten fordoblet fra 2000 (7 pct.) til i dag (13. pct.). I 2020 forventes andelen at stige yderligere til 18 pct. 4 Denne udvikling vil øge kravet til, at borgere med anden etnisk herkomst end dansk bliver integreret på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til at modvirke den faldende arbejdsstyrke (De Økonomiske Råd, 2007a). Den demografiske udvikling indebærer samtidig, at der fremover bliver flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Det betyder, at Danmark står over for et stigende økonomisk pres, hvis der med opretholdelsen af det nuværende offentlige serviceniveau samtidig fremadrettet skal sikres vækst og sunde offentlige finanser. Arbejdsudbuddet reduceres med knap personer fra 2013 til 2020 uden reformer Stramme økonomiske rammer for den offentlige sektor Samlet set vil den demografiske udvikling skønsmæssigt reducere arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidspersoner fra 2013 til 2020 (Finansministeriet, 2013). Det forventes dog at blive modgået af en række reformer af tilbagetrækningsordningerne, skattesystemet, dagpenge og kontanthjælp m.v., der vurderes at øge arbejdsudbuddet med knap fultidspersoner netto frem mod 2020 (ibid.). Den forventede forøgelse af arbejdsudbuddet frem mod 2020 er en forudsætning for at opfylde et mål om strukturel balance på de offentlige finanser. De økonomiske rammer for den offentlige sektor er således relativt stramme i årene fremover, hvis målsætningen om holdbare offentlige finanser skal fastholdes. Danmarks deltagelse i Finanspagten og indførelsen af budgetloven - der blandt andet skal understøtte, at Finanspagtens krav til de offentlige finanser efterleves - indebærer, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser som udgangspunkt ikke må overstige ½ pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Med den nuværende mellemfristede finanspolitiske planlægning ligger det strukturelle underskud i perioden relativt tæt på grænsen på ½ pct. af BNP. Det betyder i praksis, at nye initiativer, herunder i forhold til den aktive beskæftigelsespolitik, ikke må forringe de offentlige finanser, heller ikke på kort sigt. Den aktive beskæftigelsespolitik bør derfor, efter ekspertgruppens vurdering tilrettelægges, så ressourcerne anvendes bedst muligt og dermed bidrager til at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. 2.5 Udfordringer for den aktive beskæftigelsespolitik Udover de langsigtede udviklingstendenser, som sætter rammerne for arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken i Danmark, har eksperterne identificeret en række centrale udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen. I det følgende gennemgås først en række overordnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen, som sætter rammen for ekspertgruppens analyser og forslag. Det drejer sig om: Krav om at få mest muligt ud af ressourcerne 3 Omfatter både vestlige - og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 4 Danmarks Statistiks befolkningsprognose. 16

17 Tilpasning af indsatsen til en 2-årig dagpengeperiode Sikring af tilstrækkelig fleksibilitet og robusthed hen over konjunkturerne Herefter opsummeres de konkrete udfordringer, som kan udledes direkte af analyserne af den nuværende beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 3 til 9. Det drejer sig om: Behov for klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre Behov for mere meningsfyldt indsats i beskæftigelsessystemet uden at gå på kompromis med rådighedskravet Behov for differentieret indsats, så rette indsats gives på rette tidspunkt til rette person Behov for evidensbaseret tilgang til beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i den ledige Behov for en mere målrettet brug af vejledning og opkvalificering Behov for mere virksomhedsnær aktiv indsats Behov for et velfungerende styrings- og incitamentssystem Behov for mere udbyggede digitale værktøjer I) Overordnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen Krav om at få mest muligt ud af ressourcerne Danmark anvendte ca. 11,7 mia. kr. i 2012 til den aktive beskæftigelsesindsats. Af de 11,7 mia. kr. gik ca. 7,2 mia. kr. til den aktive indsats, som iværksættes overfor ledige, heraf ca. 2,3 mia. kr. til forsikrede ledige, jf. kapitel 3. Indsatsen skal gennemføres i en offentlig økonomi med knappe ressourcer Set i forhold til andre lande anvender Danmark relativt mange ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Ressourceforbruget skal ses i lyset af, at ledigheden i Danmark er forholdsvis lav sammenlignet med andre lande. De stramme økonomiske rammer, jf. omtalen af de langsigtede udviklingstendenser, indebærer, at beskæftigelsesindsatsen skal gennemføres i en offentlig økonomi med knappe ressourcer. Udfordringen er på en gang at sikre en udbygget aktiv indsats, der opnår varige resultater i form af lavere ledighed og øget beskæftigelse samtidig med, at det sker på en omkostningseffektiv måde. Kortere dagpengeperiode reducerer behovet for kontrol af rådighed Tilpasning af indsatsen til en 2-årig dagpengeperiode Som følge af dagpengereformen m.m. indfases nu en kortere dagpengeperiode og et skærpet genoptjeningskrav for forsikrede ledige. Det betyder, at de forsikrede lediges incitamenter til at komme i arbejde er styrket betydeligt, særligt sidst i dagpengeperioden, hvilket indebærer en ændret incitamentsstruktur over ledighedsforløbet. Herudover betyder det, at der nu er kortere tid til at gennemføre en målrettet aktiv indsats for at få den ledige i beskæftigelse igen. Dagpengereformen kan generelt reducere behovet for, at den aktive beskæftigelsesindsats skal udøve en løbende rådighedsafprøvning af de ledige, eksempelvis gennem kvantitative krav til, hvor tit beskæftigelsessystemet skal levere den aktive indsats. Dette gælder dog ikke i samme grad i starten af ledighedsperioden, som i slutningen af ledighedsperioden. 17

18 Indsats og regler fleksible nok til at håndtere skift i økonomien og lokale forhold? Sikring af tilstrækkelig fleksibilitet og robusthed hen over konjunkturerne Den aktive beskæftigelsesindsats skal kunne fungere i såvel høj- som lavkonjunkturer og perioderne med tilpasning herimellem. Den skal dermed være tilstrækkelig fleksibelt og robust indrettet, så den kan håndtere større ændringer i bevægelser ind og ud af ledighed. Det betyder, at regler og udmøntning skal tilrettelægges, så indsatsen kan tilpasses til den til ethvert tidspunkt givne konjunktursituation og til eksempelvis lokale forhold. Det betyder også, at myndighederne skal kunne dimensionere indsats og ressourcer løbende. Beskæftigelsesindsatsen skal også være gearet til at reagere på lokale forhold i efterspørgslen og virksomhedernes behov på såvel kort som langt sigt, eksempelvis i forhold til større offentlige anlægsinvesteringer og virksomhedsinvesteringer og - udvidelser. II) Konkrete udfordringer relateret til den nuværende beskæftigelsesindsats Den rette arbejdsdeling mellem a- kasser og jobcentre? Behov for klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre I dag er forsikrede ledige omfattet af en indsats i såvel deres a-kasser som i jobcentrene. Den ledige skal fx deltage i obligatoriske samtaler begge steder i den tidlige fase af et ledighedsforløb og det stiller store krav til koordinationen mellem a-kasser og jobcentre, hvis det ikke skal medføre dobbeltarbejde, dvs. ressourcespild, og den ledige ikke skal opleve det som meningsløst og overflødigt. En aktuel udfordring er, jf. kapitel 4 og 5, at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem jobcentre og a-kasser, som understøtter en effektiv og meningsfuld beskæftigelsesindsats. Samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre er senest blevet udbygget i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden, hvor der blev indført et formelt, men midlertidigt intensiveret samarbejde, om ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten (Akutpakkeberedskabet). Behov for mere meningsfyldt indsats i beskæftigelsessystemet uden at gå på kompromis med rådighedskravet Medindflydelse, valgfrihed og individuel indsats kan potentielt styrke den enkeltes oplevelse af indsatsen som værende meningsfuld og dermed øge motivationen for at få udbytte af indsatsen. Øgede valgmuligheder uden at gå på kompromis rådighedsprincippet Samtidig viser analysen i kapitel 5, at en væsentlig del af de positive effekter i beskæftigelsesindsatsen netop skyldes, at klare og konsekvente krav om jobsøgning og deltagelse i en aktiv indsats øger lediges motivation for at finde ordinær beskæftigelse. Der er behov for en aktiv indsats, der giver større ansvar og valgfrihed til den enkelte ledige, uden at der gives køb på princippet om at stå til rådighed og deltage løbende i en aktiv indsats. Behov for differentieret indsats så rette indsats gives på rette tidspunkt til rette person Ledige udgør en heterogen gruppe med forskellige kompetencer og muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Selv om målet er at få ledige i beskæftigelse kan der således være forskellige veje hertil, afhængig af den enkeltes forudsætninger og indstilling af jobmuligheder og af de valgte redskaber. 18

19 Behov for øget differentiering af den aktive indsats Nogle kan have behov for primært at fokusere på egen jobsøgning i den første ledighedsperiode samt påtage sig et større ansvar og valgfrihed i forbindelse med tilrettelæggelsen af egen indsats. Andre, med svagere forudsætninger, kan derimod have behov for tidlig og håndholdt hjælp til jobsøgning, fordi de ellers vil være i risiko for at blive langtidsledige. Der kan, jf. kapitel 5, være behov for, at den aktive beskæftigelsesindsats i højere grad kan differentieres og tilpasses den lediges individuelle behov og forskellige grupper på arbejdsmarkedet (ufaglærte, faglærte, akademikere osv.) Indsats bør baseres på viden om, hvad der virker og individuel vurdering Ikke entydige effekter af uddannelse Uddannelse skal målrettes dem der har størst behov og motivation Behov for evidensbaseret tilgang til beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i den ledige Beskæftigelsesindsatsen bør tage afsæt i viden om, hvad der virker. Der eksisterer allerede i dag en omfattende viden om effekterne af forskellige aktive indsatser, jf. kapitel 6. Effektmålinger på beskæftigelsesområdet kan dog udelukkende sige noget om den gennemsnitlige effekt af et tiltag i forhold til den gennemsnitlige ledige i målgruppen. Den evidensbaserede tilgang skal derfor suppleres med en individuel tilgang til, hvilke indsatser, der er relevante i den konkrete situation. Behov for en mere målrettet brug af vejledning og opkvalificering En uddannelse styrker generelt chancerne for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx har personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse en lavere sandsynlighed for at blive ledige samtidig med, at de har kortere ledighedsperioder. Effektstudier af den nuværende anvendelse af vejledning og opkvalificering i beskæftigelsessystemet viser dog, at der i Danmark er dårlig effekt af den nuværende vejledning og opkvalificering. De dårlige effekter kan skyldes, at vejledning og opkvalificering dækker over en bred vifte af tilbud, hvor en stor del ikke er særlig jobrettet eller målrettet de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Herudover er effekterne i studierne et gennemsnit for målgrupperne, og der kan derfor godt være positive effekter af indsatsen for konkrete ledige. Samtidig kan det dække over, at ikke alle ledige, der deltager i vejledning og opkvalificering, inden for rammerne af beskæftigelsessystemet, har den nødvendige motivation herfor. Behov for en mere virksomhedsnær aktiv indsats Et godt kendskab til konkrete virksomheder og deres efterspørgsel hos sagsbehandleren styrker effekten af den rådgivning, den ledige modtager, ligesom et direkte samarbejde med sygemeldte borgeres arbejdsgivere kan styrke effekterne af indsatsen for den sygemeldte. Virksomhederne efterspørger et større branchekendskab hos jobcentrene og en systematisk og professionel tilgang til virksomhedssamarbejdet Analysen i kapitel 8 viser, at virksomhederne overordnet set er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Trods tilfredsheden med samarbejdet efterlyser virksomhederne, at beskæftigelsessystemet har et bedre branchekendskab og større indblik i virksomhedernes behov for arbejdskraft med konkrete kvalifikationer, samt at der bør være færre administrative byrder i samarbejdet. Analysen i kapitlet indikerer endvidere, at virksomhederne ikke oplever, at jobcentrene i tiltrækkeligt omfang har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomhederne, ligesom de efterspørger en lettere adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem også på tværs af kommunegrænser. 19

20 Behov for at forenkle nuværende procesregler Behov for at videreudvikle og udvikle nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet Behov for et velfungerende styrings- og incitamentssystem Formålet med en national styring af beskæftigelsesindsatsen er at påvirke adfærden hos kommuner/jobcentre, ledige og virksomheder, så der derigennem kan opnås bedre resultater (ledige overgår fra offentlig forsørgelse til job eller uddannelse) i større omfang end i fraværet af denne styring. En aktuel udfordring er, jf. kapitel 4, at sikre en velfungerende økonomisk incitamentsstruktur, der entydigt understøtter kommunernes indsats med at få de ledige i varig beskæftigelse. Samtidig er der behov for at forenkle de nuværende proceskrav i lovgivningen. Behov for mere udbyggede digitale værktøjer Digitale værktøjer kan påvirke både borgere, jobcentre og a-kasser i retning af en mere effektiv jobrettet indsats. Der eksisterer i dag en række digitale løsninger, som understøtter såvel borgerne, virksomhederne og sagsbehandlerne i en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er dog, jf. kapitel 4, potentiale i at videreudvikle og udvikle nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet, der understøtter større medejerskab for borgeren, større videns grundlag med henblik på at skabe en målrettet indsats og en større transparens. 20

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Servicetjekket af flexicuritymodellen viser, at der på det danske arbejdsmarked stadig er en høj grad af fleksibilitet

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem

Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken og fremtidens beskæftigelsessystem Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk JOBCENTERCHEFSEMINAR Den 4. og 5. marts 2014 Hotel

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere