Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune

Transkript

1 TIL ORIENTERING 31. oktober 2012 Afrapportering af nye forsøgstemaer fra frikommune arbejdsgruppen om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats til ansøgningsrunde 4 i frikommuneforsøgene J.nr kontor./rny Baggrund Regeringen besluttede i marts 2012 at igangsætte en dialog mellem de ni frikommuner og relevante fagministerier med henblik på nedsættelse af arbejdsgrupper og udvikling af fælles kommunale ideer til nye forsøg og fælles evaluering inden for seks overordnede forsøgstemaer: Nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats Øget inddragelse af civilsamfundet Digitalisering En mere sammenhængende og effektiv sundheds- og forebyggelsesindsats Nye løsninger i folkeskolen Kommunerne og vækstdagsordenen Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterede d. 6. juni d.å. ministeren om deltagelse i KL s frikommunenetværk og herunder om etableringen af arbejdsgruppen under temaet om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats, (se bilag 1). Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) orienterede i informationsbrev til frikommunerne d. 22. juni d.å. om de ændrede rammer herunder om nedsættelsen af arbejdsgrupper og ændrede ansøgningsprocedurer i forbindelse med frikommunernes indsendelse af fælles ansøgninger kaldet temaansøgninger, (se bilag 2). Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt det ansvarlige ministerium for hvert af de seks forsøgstema om en afrapportering fra de enkelte arbejdsgrupper, herunder at indsamle og fremsende fælles ansøgninger fra frikommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest den 1. november Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet fremsender frikommunernes fælles ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet indenfor temaet om nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats. I forhold til den videre proces og den planlagte forelæggelse af sagen for ØU d. 28. nov er der til sagen vedlagt en tidsplan for behandlingen af indkomne ansøgninger og det videre ansøgningsforløb i frikommuneforsøget (se bilag 3). Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde Foranlediget af Økonomi- og Indenrigsministeriet blev det aftalt med KL og frikommunerne, at arbejdsgruppen vedr. temaet om nytænkning af den aktive beskæf-

2 tigelsesindsats med fordel kunne integreres i regi af KL s frikommunenetværk, som allerede var etableret i efteråret Arbejdsmarkedsstyrelsen var på invitation fra KL indtrådt i april 2012 som deltager i frikommunenetværket på vegne af Beskæftigelsesministeriet. Efterfølgende indtrådte Økonomi- og Indenrigsministeriet også i netværket under arbejdsgruppens virke, ligesom KORA (tidl. AKF) blev inviteret til at bidrage til arbejdsgruppen vedr. tværgående evalueringstemaer for frikommuneforsøgene. Det blev videre aftalt med KL og frikommunerne, at den tværministerielle udviklingsenhed MindLab skulle forestå afvikling af workshops for arbejdsgruppen. Deltagere i arbejdsgruppen omfattede samlet: Ledere og medarbejdere fra 8 frikommuner (Odsherred deltog ikke) 3 medarbejdere fra KL 1 medarbejder fra ØIM 1 medarbejder fra AMS 1 medarbejder fra KORA 3 medarbejdere fra MindLab (som proceskonsulenter) Aktiviteterne i arbejdsgruppen omfattede: Inspirationsworkshop d. 25. juni i samarbejde med MindLab til udvikling af ideer. Programmet indeholdt ud over brainstormøvelser også oplæg fra Kriminalforsorgen om brugerinvolvering og innovation i indsatsen, (vedlagt program i bilag 4) Arbejdsgruppemøde/ netværksmøde d. 12. september hos KL med henblik på udvælgelse og fokusering af nøgletemaer på baggrund af den første workshop. Programmet indeholdt dialog med Københavns Kommune omkring projektet Borgeren ved roret (vedlagt program i bilag 5) Workshop d. 4. oktober til konkretisering og afstemning af ansøgningstemaer i samarbejde med MindLab. Kredsen af medarbejdere fra kommunerne var udvidet med relevante medarbejdere med viden indenfor frivillighed, foreningsliv og civilsamfund samt virksomhedssamarbejde og erhvervspolitik (vedlagt program i bilag 6) Efter workshoppen d. 4. oktober hos MindLab blev der fordelt arbejdsopgaver og nedsat bilaterale arbejdsgrupper, hvor frikommunerne har udarbejdet temaansøgninger og projektbeskrivelser. KL har efterfølgende forestået opfølgning på arbejdsgrupperne, herunder sikret udarbejdelse af konkrete ansøgninger, rundesendt oplæg i høring hos frikommuner samt indhentet tilkendegivelser fra frikommunerne enkeltvis om kommunens interesse i de enkelte fælles ansøgninger. Tidsplan for færdiggørelse af temaansøgningerne efter workshoppen d. 4. oktober: Frem til den 22. oktober: Ansøgningerne udarbejdes bilateralt på tværs af kommunerne med KL som sparringspartner. 2

3 D. 22. oktober: Frist for indsendelse af arbejdsgruppens oplæg til temaansøgninger til KL. D oktober: Ansøgninger gennemgås og kvalificeres med inddragelse af relevante fagpersoner. Ansøgningerne sendes ud i høring i frikommunenetværket med henblik på bemærkninger og kommunernes tilkendegivelse af interesse for at anvende evt. forsøgstilladelser. 29. oktober: Frist for netværket for at melde bemærkninger og tilkendegivelser ind. 30. oktober: Ansøgningerne samles i KL og sendes til ØIM via AMS/ BM. Oversigt og oversendelse af frikommunernes ansøgninger fra arbejdsgruppen KL og frikommunerne havde foreslået, at arbejdsgruppen til nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats fokuserede brainstormøvelser og innovationsarbejdet på særligt 2 temaer: Borgeren i centrum Jobskabelse og nye veje til vækst Derudover ønskede frikommunerne at fastholde fokus på forsøg ift. udfordringer for kommunerne med: Kernekunderne; ledige, langtidsledige og udsatte, som returnerer Organiseringen af indsatsen, herunder fremadrettet binding i ny lovgivning Ydelsesniveauer og differentiering af ydelser Digitale løsninger Persondataudveksling Det viste sig i denne proces, at mange af de ideer, som kommunerne ønsker at iværksætte, allerede kan lade sig gøre indenfor rammerne af frikommuneloven og den gældende forsøgsbekendtgørelse på beskæftigelsesområdet. Særligt ift. frikommunernes ønsker om at arbejde med temaet om borgeren i centrum og øget brugerinvolvering vil en lang række af de konkrete initiativer, som kommunerne har ønsker om iværksætte kunne finde sted indenfor de gældende rammer. Dog har der blandt kommunerne i arbejdsgruppen været tilbagevendende drøftelser af behovet for bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde samt øget mulighed for udveksling af persondata. Der henvises i den forbindelse til, at der for så vidt angår ansøgningstemaet om digitalisering er nedsat en arbejdsgruppe med Arbejdsmarkedsstyrelsens deltagelse, som afrapporterer særskilt til ØIM, herunder bidrager til en nærmere afdækning af konsekvenserne ved gennemførelse af forsøg som ansøgt af frikommunerne i tidl. ansøgningsrunder. Frikommunerne har i fællesskab udarbejdet 14 ansøgninger under temaet nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats (Ansøgninger vedlagt sagen): 3

4 1. Generel fritagelse for nye lovændringer på områder med frikommuneforsøg, hvis formålet med frikommuneforsøget er sammenfaldende med formålet med kommende lovændringer 2. Rehabiliteringsteam fleksibilitet og smidigere sagsbehandling for borgeren og for kommunen, herunder fritagelse for binding på sammensætning af teams og brug af regionale sundhedskoordinatorer. 3. Fremrykning af ressourceforløb (FØP-fleksreform), herunder godskrivning og indarbejdelse af tidligere gennemført og relevant tværfaglig indsats i ressourceplanen. 4. Mulighed for udveksling af persondata - mulighed for fælles kommunal samtykkeerklæring for at fjerne barrierer for et mere effektivt, tværfagligt og koordineret rehabiliterende arbejde i kommunerne. 5. Etablering af en midlertidig ydelse, som nok fjerner marginale forskelle for borgerne, men gør området mere gennemskueligt for borgerne og øger mulighed for enkle digitale løsninger og en generel effektivisering ved beregning og udbetalinger. 6. Udvidelse af virksomhedspraktikperiode fra 4-26 uger for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 for at forbedre den lediges mulighed for at bidrage til virksomheders realisering af en god forretningsidé og dermed skabe deres egen fremtidige arbejdsplads i virksomheden. 7. Lempelse af videnpilotordningens antalskrav, så flere virksomheder ville få tilført den højtuddannede arbejdskraft, som øger virksomhederne vækstog innovationsmuligheder og flere højtuddannede ledige og dimitender får mulighed for at nyttiggøre deres langvarige uddannelse. 8. Iværksætterforløb i egen virksomhed med mulighed for at deltage i individuelt forløb og modtage midlertidig forsørgelse efter etablering af CVR registrering og oprettelse af virksomhed. 9. Fastholdelse for små selvstændige erhvervsdrivende ved at give lukningstruede iværksættere for at deltage i individuelt forløb og modtage midlertidig forsørgelse uden at skulle afvikle CVR nr. og virksomhed. 10. Effektivisering af virksomhedssamarbejdet - fra blanketvælde til partnerskaber ved at tillade, at der kan indgås partnerskabsaftaler med private og offentlige virksomheder om et på forhånd aftalt antal beskrevne løntilskudsjob og/eller virksomhedspraktikker, som permanent står til rådighed for jobtræning af ledige m.fl. 11. Seniorjob i private virksomheder, som supplement til kommunens forpligtigelse til at ansætte ledige i offentlige seniorjob, udvides ordningen til at omfatte private virksomheder på frivillig basis styret af incitamenter 12. Kompetencebaseret løntilskud til kontanthjælpsmodtagere i private virksomhedscentre, således at løntilskuddet aftrappes over tid i takt med at den ledige oparbejder kompetencer. 13. Udvidet mulighed for løntilskud til jobklare nyledige med brug for en tidlig virksomhedsrettet indsats med klart jobmål. 14. Udvidet mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik forud for elevforløb for unge op til 25 år for at motivere virksomhederne til at tage flere elever. Bemærkninger Det bemærkes, at Temaansøgningerne er udarbejdet efter retningsanvisninger og skabeloner fra ØIM, herunder at udformningen af projektbeskrivelserne i nogen grad 4

5 er bredere hensigter og derfor også i enkelte tilfælde ikke tilstrækkeligt udborede og detaljerede ift. f.eks. henvisning til lovhjemmel. Det kan videre forventes, at frikommunerne d. 1. nov særskilt indsender individuelle ansøgninger til ØIM, som efterfølgende oversendes til BM/ AMS. Det er uafklaret, hvor mange, der kan være tale om. På tidspunktet for oversendelsen af fælles ansøgningerne til ØIM, havde KL ikke det endelige overblik over, hvor mange individuelle ansøgninger, som kunne forventes at indkomme fra frikommunerne. Derudover vil følgende indgå i oversendelsesmailen til ØIM: De vedlagte fælles ansøgninger fra frikommunerne har ikke været underlagt en faglig vurdering og stillingtagen i Arbejdsmarkedsstyrelsen/ Beskæftigelsesministeriet. Det kan imidlertid konstateres ved en hurtig gennemgang af de indkomne ansøgninger, at flere ansøgninger kan indebære tilsidesættelse af uomgængelige hensyn såsom EU-regler, og at flere ansøgninger vurderes at kunne have betydelige konsekvenser for de offentlige finanser. Forelæggelsen er godkendt af Stig Moes Nørgaard, Marie Hansen og Helle Rasmussen 5

6 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune - Tema Generelle ansøgninger vedr. organisering af indsatsen og rammen for forsøget Titel på forsøg Rehabiliteringsteam fleksibilitet og smidigere sagsbehandling for borgeren og for kommunen. Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Denne ansøgning fremsendes samlet for de 9 frikommuner, men skal ses i relation til en ansøgning, som Vejle Kommune forventes at fremsende vedrørende at blive fritaget for lovreglerne vedr. sammensætningen af deltagerne i rehabiliteringsteamet, herunder deltagelse af sundhedskoordinator fra Regionen. at blive fritaget for lovreglen om, at lægefaglig assistance, herunder indhentning af speciallægeattester kun kan ske via sundhedskoordinatoren i den kliniske funktion. De 9 frikommuner en meget enige i intentionen om i komplekse sager at sikre en tværfaglig koordinering og en bredspektret afdækning af den enkelte borgers forskellige ressourcer, samt at borgeren sikres adgang til at deltage i møde med relevante eksperter. Herunder at der tænkes på tværs af forvaltninger og myndigheder, så der dels kan inddrages bred faglig viden og ekspertise, dels kan tilrettelægges en optimal helhedsorienteret rehabiliterende, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig indsats med henblik på at borgeren opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I nærværende forsøg ønskes mulighed for en fleksibel, relevans-, og behovsorienteret sammensætning af rehabiliteringsteamet tilpasset borgerens og den koordinerende sagsbehandlers vurdering af behovet mulighed for at kunne indhente lægefaglig rådgivning og vurderinger herunder speciallægeattester hos alle relevante samarbejdspartnere/leverandører Formålet er, at borgeren oplever kommunens service som både personlig,

7 Side 2 helhedsorienteret, relevant og meningsfuld ( hvilket forventes) at øge borgerens engagement, motivation og positive medvirken i sagsforløbet at sikre optimal ressourceudnyttelse i kommunen og hos evt. andre involverede parter. at sikre et smidigt og effektiv sagsforløb Ønsket om en mere fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet, end hvad loven lægger op til, har både et borgerudgangspunkt og et praktisk og økonomisk kommunalt udgangspunkt. Mange borgere i målgruppen vil finde et fuldt bemandet rehabiliteringsteam meningsløst ( over-kill ), hvis der i den konkrete sag ikke er behov for det fulde set-up. I nogle sager vil der allerede være inddraget forskellige eksperter, og inddragelse af rehabiliteringsteamet vil kunne opleves som gentagelse, spild af ressourcer og en tilsidesættelse af borgeren som central part i sagen. Mange borgere vil finde det overvældende og måske ligefrem angstprovokerende at skulle mødes med et stort panel af eksperter. Det kan gælde bredt, men her tænkes særligt på personer med svær social angst og fobier, som man normalt vil besøge i hjemmet, fordi de ikke er i stand til at møde op i jobcenteret. Et fuldt set-up i rehabiliteringsteamet vil være omstændeligt og bureaukratisk, og vil i en lang række sager øge sagsbehandlingstiden og være en unødvendig ekstraomkostning. Bestemmelsen om kun via den regionale organisation at kunne indhente lægefaglig rådgivning og vurderinger herunder speciallægeattester, fratager den koordinerende sagsbehandler en række handlemuligheder i forhold til smidigt og effektivt at sikre sagens progression. Således ønsker vi med denne ansøgning, fritagelse fra en obligatorisk sammensætning af rehabiliteringsteamet og mulighed for at benytte det med fuld eller kun delvis bemanding. fritagelse for bestemmelsen om kun via den regionale organisation at kunne indhente lægefaglig rådgivning og vurderinger, herunder speciallægeattester. mulighed for afholdelse af virtuelle møder i rehabiliteringsteamet

8 Side 3 (videokonference). 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at borgeren oplever kommunens indsats som både personlig, helhedsorienteret, relevant og meningsfuld at borgeren ser sig selv som sagens centrale omdrejningspunkt, tager ansvar i sagen og gives reel mulighed for at deltage i tilrettelæggelsen af indsatsen at øge borgerens engagement, motivation og positive medvirken i sagsforløbet at sikre optimal ressourceudnyttelse i kommunen og hos evt. andre involverede parter. at sikre et smidigt og effektiv sagsforløb 3. Hvordan nås de opstillede mål? Der etableres et rehabiliteringsteam i overensstemmelse med lovgivningen herom Der informeres og undervises internt i kommunen om rehabiliteringsteamet. Herunder om dets organisering, dets kompetencer og om formålet om at koordinere og bidrage til en tværfaglig indsats i komplekse sager, hvor borgerne ikke har kunnet profitere af den ordinære beskæftigelsesindsats samt om teamets fleksible benyttelse. Der informeres i en tilpasset, borgervenlig version på kommunens hjemmeside om rehabiliteringsteamet som en ressource, der stilles til rådighed for borgerne herunder om borgernes mulighed for at konsultere teamet i et fuldt set-up eller i en tilpasset form aftalt med den koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler sikrer i sin sagsbehandling en dialog med borgeren om hvordan rehabiliteringsteamets ressourcer bedst udnyttes i forhold til at sikre en relevant indsats i den konkrete sag. Der indføres en administrativt praksis, hvorefter indsats og inddragelse dokumenteres i én samlet plan. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats 25FF jf. nyt lovforslag om FØP-reformen 25 ff. 5. Evaluering Der vil blive gennemført kvalitativ evaluering via interview evt. fokusgruppeinterview blandt sagsbehandlerne i jobcenteret, medlemmer af rehabiliteringsteamet samt med mindst 10 borgere, der har været i kontakt med rehabiliteringsteamet. Såfremt datagrundlaget gør det muligt vil der blive foretaget kvantitativ

9 Side 4 undersøgelse på sagsbehandlingstiden i de 9 frikommuner i sammenligning med øvrige kommuner samt på andelen af berørte borgere, som kommer i ressourceforløb eller tilkendes pension.

10 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 18. oktober 2012 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune - Tema Generelle ansøgninger vedr. organisering af indsatsen og rammen for forsøget Titel på forsøg Generel stillingtagen til friholdelse af frikommuner for ny lovgivning, hvis formålet med frikommuneforsøget er sammenfaldende med formålet med lovændringer. Start- og sluttidspunkt for Startdato forsøget Dato for ansøgning Slutdato Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Baggrund: Ideen bag frikommuneforsøgene er at lade de ni kommuner afprøve nye og ubureaukratiske veje og øge graden af kommunalt selvstyre. Frikommuneforsøgene skal således fungere som afprøvning af nye og innovative initiativer, der evt. kan danne baggrund for ændret lovgivning. Frikommunerne har alle igangsat forsøg ud fra det regelsæt, der eksisterede ved frikommuneforsøgets start. Nye politiske initiativer med deraf følgende lovgivning, der træder i kraft i frikommuneforsøgsperioden, kan imidlertid modvirke de strategier og forsøg, som frikommunerne allerede har sat i værk. Ny lovgivning vanskeliggør herved gennemførelsen af forsøgene og en valid evaluering i forhold til det oprindeligt fastlagte forsøg. Eksempelvis vil lovforslaget om ændring af fleks- og førtidspensionsreglerne gribe ind i de frikommuneforsøg, hvor kommunerne er blevet fritaget for en bestemt organisering og f.eks. allerede har etableret rehabiliterende teams eller anden organisering af tværfagligt samarbejde om udredning, planlægning og iværksættelse af rehabilitering. Formålet med ansøgningen er derfor, at fastholde de frie rammer, der er givet til at tilrettelægge indhold og organisering af indsatsen. Løsningsforslag:

11 Side 2 Generel bestemmelse om, at ny lovgivning skal vurderes i forhold til frikommuneforsøg ministerierne bedes tage stilling til, om de enkelte forsøg i frikommunerne i et eller andet omfang kan undtages fra den nye lovændring, eller Mulighed for at frikommunerne i forsøgsperioden kan ansøge om fritagelse for nye lovændringer, når lovændringerne modvirker frikommuneforsøget, eller Kommende lovændringer, fx FØP-reform, vurderes i forhold til frikommuneforsøgene. Hvis målsætningen for lovændringen er modstridende med formålet med frikommuneforsøget undtages frikommunen fra lovændringen, eller Mulighed for at frikommunerne under frikommuneforsøget som hovedregel fritages for detail- og procesregulering. 2. Mål og forventede resultater Frikommunerne kan forsætte deres igangværende forsøgsarbejde under frikommuneforsøget. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at frikommunerne følger de opsatte mål i de enkelte frikommuneforsøg, uden at disse bliver ændret som følge af nye politiske initiativer. Man vil samtidig kunne sammenligne kommuner, der har haft forsøg, med kommuner, der følger det gældende regelsæt. 4. Forsøgshjemler Da der er tale om en generel bestemmelse om frikommunerne, bør hjemlen være en del af frikommuneloven. 5. Evaluering Sammenligning af frikommunernes indsats med deres sammenligningsklynger på de områder, hvor der måtte blive vedtaget lovgivning med detail- og procesregulering under frikommuneforsøget.

12 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune - Tema Generelle ansøgninger vedr. organisering af indsatsen og rammen for forsøget Titel på forsøg Fremrykning af ressourceforløb (FØP-/fleksreform) Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget En relevant og omfattende reform af rehabiliteringsindsatsen i kommunerne forventes vedtaget ultimo Frikommunerne bakker op om intentionerne i reformen, men ønsker at blive fritaget for nogle af de betingelser, der ligger i reformen. Det fremgår af reformen, at samtlige sager, der fordrer en vurdering af hvorvidt borgeren skal indstilles til førtidspension eller fleksjob, skal tages op i rehabiliteringsteamet. Det fremgår samtidig, at alle muligheder skal være udtømt på beskæftigelsesområdet, før borgeren kan tilkendes et ressourceforløb, ligesom der lægges op til, at en ressourceplan først kan etableres, når rehabiliteringsteamet har vurderet sagen. Dette fremgår af aftalens s. 3 og 4: Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb ( ) Det er en forudsætning for at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, at ( ) alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte. I mange kommuner arbejdes der allerede i dag i praksis tværfagligt fra et meget tidligt tidspunkt i sagens forløb. Med aftalens krav om, at en ressourceplan først kan tilkendes fra det tidspunkt, hvor alle muligheder på beskæftigelsesområdet er udtømte, vil det derfor blive vanskeligt at igangsætte foranstaltninger, der ikke allerede er afprøvet. Der er risiko for, at mange af de allerede afprøvede foranstaltninger skal gennemføres igen, nu blot som en del af et ressourceforløb. Frikommunerne ønsker derfor, at beskæftigelsesindsatser såvel som tværgående indsatser, der er afprøvet forud for rehabiliteringsteamets inddragelse, også tæller med i ressourceplanen. Derved spares ressourcer både i kr. og tid. 2. Mål og forventede resultater Hovedambitionen med forsøget er, at: Sikre, at borgerens sag behandles hurtigst muligt med den nødvendige tværfaglighed og med en høj grad af koordination Følge intentionerne i reformen om at videreudvikle og dokumentere en koordineret indsats mellem de forskellige områder Undgå unødig bureaukratisk sagsbehandling i rehabiliteringsteamet

13 Side 2 Undgå, at sager bliver unødigt lange, fordi rehabiliteringsteamet, mod intentionerne, kommer til at fungere som en flaskehals Undgå gentagelse af indsatser, der har været afprøvet forud for rehabiliteringsteamets inddragelse 3. Hvordan nås de opstillede mål? I sager der forelægges rehabiliteringsteamet, foretages en vurdering i teamet af, hvorvidt nogle af de tidligere gennemførte foranstaltninger, skal skrives ind i ressourceplanen og dermed godskrives i forhold til planens længde. Har der eksempelvis tidligere i forløbet været gennemført en relevant, eventuelt tværfaglig, indsats, inkluderes denne i ressourceplanen. 4. Forsøgshjemler Der søges fritagelse for en forventet lovgivning, på baggrund af den nuværende aftaletekst. Det er derfor ikke muligt at angive hvilken paragraf, der søges undtagelse fra. Det kan i stedet angives, at frikommunerne ønsker at følge intentionerne i aftalen om tidligere afklaring og øget brug af tværfaglige vurderinger i forbindelse med afklaring til førtidspension og fleksjob. Frikommunerne ønsker, at alle foranstaltninger med relevans for ressourceplanen kan indarbejdes i ressourceplanen, uagtet at de allerede er iværksat og evt. gennemført ved ressourceplanens udarbejdelse. Herved opnås mere sammenhængende og effektive forløb for den enkelte borger. 5. Evaluering Frikommunerne vil evaluere forsøget ved at måle på de samme parametre, som landets øvrige kommuner måles på.

14 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: Ansøgning - etablering af ÈN MIDLERTIDIG YDELSE Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune - Tema Generelle ansøgninger vedr. organisering af indsatsen og rammen for forsøget Titel på forsøg Etablering af én midlertidig ydelse. Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Mange forskellige ydelser, forskellige betingelser og niveauer gør ofte reelt ikke den store forskel for borgerne. Man bør derfor overveje, at harmonisere ydelserne ud fra følgende begrundelser: - for at kunne effektivisere den offentlige sektor og hæve produktiviteten - for at gør området mere gennemskueligt og forståeligt for borgerne. (De forskellige ydelser navne, niveauer og betingelser er begrundede i historiske forhold og giver ikke mening for borgerne). - for at give mulighed for en enkel og effektiv digitalisering af beregning og udbetalinger. Der er meget administration forbundet med sager, hvor borgere skifter mellem ydelser. Hvis revalidering ikke kan gennemføres skal der laves indstilling til fleksjob og ledighedsydelse. Tilsvarende skal sygemeldte med varige begrænsninger i arbejdsevnen skifte fra sygedagpenge til revalideringsydelse eller ledighedsydelse. Ud over at jobcentrets sagsbehandling og bevilling af indsats skal også ydelseskontoret ind og foretage økonomiske beregninger og bevillige forsørgelse. Forslaget er, at der indføres én ydelse (en midlertidig ydelse navnet skal signalere overfor borgeren at forsørgelsen er midlertidig og målet er selvforsørgelse), som dækker kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge. Bevillinger/afgørelser vedr. skiftet mellem ydelserne er adm. tung. Ved én ydelse kunne fokus holdes mere på indsats og målet om at få borger i job/uddannelse frem for administration, bevillinger, partshøringer, afgørelser m.v. Én ydelse vil overfor borgeren give et mere gennemskueligt system og et klart signal om, at hjælpen til forsørgelse er midlertidig.

15 Side 2 Modellen understøtter en helhedsorienteret indsats, hvor borgeren ikke skifter afdeling/sagsbehandler alt efter hvilken ydelse pågældende modtager, men efter hvilken indsats borgeren har brug for. Vi anbefaler, som udgangspunkt, at forsøget omfatter alle ydelser dog minus A-dagpenge, som administreres af a-kasserne. (Det kan overvejes, at undtage kontanthjælp fra forsøge, idet denne ydelse ikke kun afhænger af borgerens egne forhold, men afhænger af familiesituation og gensidig forsørgerpligt) Størrelsen af ydelsen bør fortsat være afhængig af den ledige/sygemeldtes forudgående indtjening og situation. (Forskellige takster). Differentieringen af ydelsen skal dermed tage udgangspunkt i borgernes situation fremfor historiske aftaler. En forudsætning for forsøget er, at der udarbejdes en økonomisk forsvarlig model. Udarbejdelsen af en sådan model skal derfor være en del af forsøget. Det forudsættes at omlægningen skal være udgiftsmæssig neutral for det offentlige (Stat og kommune) samtidig med, at det ikke stiller den ledige/sygemeldte dårligere. Der laves en beregning for ydelsen ved borgerens første ansøgning om midlertidig hjælp til forsørgelse. En udfordringen blandt flere ved forsøget er, at ydelserne sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse er nogenlunde af samme størrelse, men dog forskellige ligesom statsrefusionen også er forskellig: Ledighedsydelse max kr. /uge = kr. mdr.,(nedsættes jf. lovforslag om reform). Revalidering = kr. /mdr. u. 25årige mindre Sygedagpenge max kr./uge = kr. mdr. dog max = lønindtægt minus arbejdsmarkedsbidrag. En anden udfordring er, at kontanthjælpen ikke kun afhænger af borgerens egne forhold, men af familiesituation og gensidig forsørgerpligt og denne ydelse er dermed vanskelig at tilpasse et takstsystem. Det vil være en del af forsøget, at få udarbejdet en økonomisk forsvarlig model gerne i samarbejde med ministeriet/styrelsen. 2. Mål og forventede resultater En enkel gennemskuelig model for ydelser, der understøtter en helhedsorienteret indsats for borgerne samtidig med at den understøtter mulighederne for effektiviserer administrationen med andre ord forventer vi: - Besparelse af administrative ressourcer - En mere sammenhængende indsats for de ledige/sygemeldte uden stop/venteperioder med evt. efterreguleringer i forhold til udbetaling af ydelse. 3. Hvordan nås de

16 Side 3 opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge. 5. Evaluering Evaluering gennemføres med fokus på: Måling/vurdering af sparede ressourcer i ydelseskontoret og hos sagsbehandler i jobcentret. At forsørgelsestilkendelsen bliver enkel og overskuelig for borgeren. At forsørgelsesniveauet stort set bibeholdes.

17 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØ- GET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 17. oktober 2012 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune- Tema Generelle ansøgninger vedr. organisering af indsatsen og rammen for forsøget Titel på forsøg Lettere udveksling af persondata på tværs af lovgivningsområder Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Sektorlovgivningerne,forvaltningsloven og persondataloven indeholder bestemmelser, som besværliggør en tværfaglig indsats, fx indsats der skal til for at sikre, at afgørelser om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, træffes på det bedst mulige grundlag, eller at indsatsen over for børn og unge, hvor indsatsens involverer den sociale og uddannelsesmæssige indsats. Frikommunerne ønsker at blive fritaget for de barrierer for persondataudveksling, der besværliggør tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger. Som det ser ud i dag, skal forvaltningerne og enhederne inden for en forvaltning indhente separate samtykkeerklæringer til udveksling af persondataoplysninger. Derudover holder samtykkeerklæringerne, der angår udveksling af helbredsoplysninger iflg. Sundhedsloven kun et år, hvorefter de skal fornys. Det resulterer ofte i ukoordinerede vejlednings- og tilbudsforløb for borgeren. Hertil kommer, at kompleksiteten i persondataudvekslingen medfører, at indsatserne trækkes unødvendigt i langdrag. Hvis man i løbet af processen finder ud a, at endnu en kommunal samarbejdspartner er nødvendig at inddrage i sagen, bliver sagen bremset af, at endnu en samtykkeerklæring skal indhentes. Sundhedspersoners videregivelse mv. af (elektroniske) helbredsoplysninger mv. er begrænset i medhør af Sundhedslovens regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv. Det gælder også, når videregivelse af helbredsoplysninger sker inden for samme myndighed som fx den kommunale enhedsforvaltning. Det vil altså sige, at borgers samtykke skal indhentes, før sundhedspersoners videregivelse mv. af helbredsoplysninger mv. internt i kommunen kan finde sted. Kommunerne vil kunne gøre det tværfaglige samarbejde mere effektivt, kunne minimere spildtid, kunne optimere mulighederne for udvekslings af relevante oplysninger og få mulighed for at udarbejde borgerens masterplan ( Min plan ) med angivelse af alle de tilbud og indsatser, der er tilrettelagt for borgeren.

18 Side 2 Samtidig sikres grundlaget for, at kommunen kan træffe den rette afgørelse på bedst muligt oplyst grundlag efter retssikkerhedslovens 10, officialprincippet. Det forslås derfor, at der kan udveksles nødvendige oplysninger med alle dele af kommunen, der vedrører borgerens sag, uden borgerens samtykke. Det betyder, at borgeren ved indgåelse af forløbet skal informeres om at en sådan udveksling af personoplysninger vil finde sted i forbindelse med behandlingen af sagen. Alternativt, hvis samtykkeerklæring skal bibeholdes, foreslås det, at der anvendes en samtykkeerklæring, der giver mulighed for, at der kan udveksles oplysninger med alle dele af kommunen, der vedrører borgerens sag, i hele sagens løbetid. Kommunens medarbejder er selvfølgelig forpligtet til at overholde gængse regler om notatpligt, samt vil skulle stå til ansvar for at tilegne sig oplysninger, der ikke vedkommer borgerens sag. Det foreslås desuden, at sundhedsområdet i forhold til udveksling af personoplysninger indgår på lige fod med de øvrige forvaltningsområder. 2. Mål og forventede resultater Målet er at fjerne barrierer for et mere effektivt, tværfagligt og koordineret rehabiliterende arbejde i kommunerne, og at skabe mulighed for en såkaldt masterplan, hvor alle indsatser og tiltag for borgeren indgår. Forventede resultater Det er forventningen, at tiltagene vil bidrage til at indfri de overordnede mål med forsøgene, som er at øge muligheden for at samarbejde i rehabiliterende teams. Der kan i nogen grad spares ressourcer i forhold til indhentelse af samtykkeerklæringer, og der kan i høj grad spares tid, således at rette sagsbehandling kan iværksættes hurtigere og blive mere effektiv. Økonomisk forventes den mere effektive rehabiliterende indsats at betyde at flere borgere kommer i uddannelse eller i arbejde, og at der dermed kan ses et fald i den offentlige forsørgelse. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunerne vil skabe modeller for nye måder at styre og tilrettelægge den kommunale service, som både er mere effektive og højner kvaliteten. Det gælder at bl.a. udarbejde en skabelon for en såkaldt masterplan, således at det tværfaglige samarbejde får de bedst mulige rammer. 4. Forsøgshjemler Hvis krav om samtykkeerklæring fastholdes, men det er muligt at lave en blanco -samtykkeerklæring udarbejdes en sådan. Der ønskes hjemmelsmæssigt grundlag for at medregne de forskellige kommunale aktører (sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet), som værende en del af enhedsforvaltningen, således at udveksling af personoplysninger i forhold til rehabiliterende

19 Side 3 indsatser, herunder i nødvendigt omfang følsomme og private personoplysninger, frit kan ske mellem sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Der ønskes dermed hjemmelsmæssigt grundlag til, at personer, der er omfattet af sundhedslovens tavshedspligtsregler, kan videregive nødvendige oplysninger til de øvrige deltagere i det tværfaglige samarbejde i kommunen. LOV nr. 429 af 31/05/2000 (Persondataloven) 29 ønskes fraveget således at det ikke påhviler deltagerne i rehabiliteringsteamet at oplyse borgeren om hvilke oplysninger der bliver databehandlet, ud over alm. notatpligt. LBKG nr. 930 af 17/09/2012 (retssikkerhedsloven) med tilhørende vejledning 11 a stk. 1 ønskes fraveget i forhold til indhentelse af samtykke når det gælder behandling af borgerens sag i tværfaglige team. Alternativt LBKG nr. 930 af 17/09/2012 (retssikkerhedsloven) med tilhørende vejledning 11 a stk. 1 ønskes fraveget i forhold til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale i henhold til formuleringen omkring af kommunen ikke kan indhente et blanco-samtykke LBKG nr. 913 af 13. juli 2010 (sundhedsloven, kap. 9). 5. Evaluering Da ansøgningen, er en væsentlig forudsætning for at det tværfagligt samarbejde kan give det ønskede udbytte og vil derfor indgå som en del af evalueringen at det samlede forsøgsprojekt.

20 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFOR- SØGET Ansøgninger til den fælles frikommuneansøgningsrunde Frikommune - Tema Ansøgninger der styrker jobskabelse og iværksætteri Titel på forsøg Lempelse af videnpilot-ordningens antalskrav Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Videnpilot-ordningen har til formål at styrke små og mellemstore virksomheders vækst og inovationskapacitet ved at tilskynde virksomhederne til at ansætte flere højtuddannede. Ordningen indeholder følgende antalskrav: 1. Virksomheder må ikke inden for de sidste to år have haft en ansat med samme højere uddannelse som videnpiloten. 2. Virksomheder må højst have ansat to højtuddannede, og alle virksomhedens ansatte må ikke være højtuddannede. Ved at lempe antalskravene i retningslinjerne for videnpilot-ordningen kunne man give flere højtuddannede ledige mulighed for beskæftigelse og dermed nyttiggøre deres langvarige uddannelse. 2. Mål og forventede resultater Flere ACére ville få mulighed for at komme i beskæftigelse Flere dimittender vil få mulighed for at få deres første erhvervserfaring, som erfaringsmæssigt er Flere virksomheder ville få tilført højtuddannet arbejdskraft, som der er evidens for øger virksomhederne vækst- og innovationsmuligheder 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at lempe videnpilot-ordningens krav om, at virksomheder, der søger støtte, ikke inden for de sidste to år må have haft en ansat med samme uddannelse som videnpiloten og i forvejen højst må have ansat to højtuddannede og alle ansatte må ikke være højtuddannede ville flere akademikere få mulighed for ansættelse i private virksomheder. J. nr G01 1 Sag: 2012/