Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: «Skriv din » Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson: Lone Juulsgård Henriksen Dato: 29. april 2015 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Formål 3. Finansiering/bloktilskud 4. Afregningen 5. Kommunens indflydelse 1. Introduktion Den aktivitetsbestemte medfinansiering udgør en væsentlig del af både den kommunale og regionale økonomi. Den kommunale medfinansiering af aktiviteten i Region Midtjylland udgør i 2015 et forventet beløb på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 18,2 % af regionens samlede finansiering af sundhedsområdet. For kommunerne udgør den omkring 2/3 del af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet. Dette er ekskl. kommunernes udgifter til træning, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi. 2. Formål Kommunerne blev med kommunalreformen i 2007 inddraget i finansieringen af sundhedsvæsenet via den aktivitetsbestemte medfinansiering. Formålet var, at give kommunerne incitamenter til at gøre en ekstra forebyggelsesindsats for derigennem at reducere borgernes kontakt til sygehusvæsenet og ydelser i praksissektoren. Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. Udfordringen er at udgifterne til kommunal medfinansiering af sundhedsydelser er lille. Kommunerne har kun mulighed for at påvirke en meget lille del af den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet. Ordningen blev væsentlig ændret fra 2012, hvor hele medfinansieringen blev aktivitetsafhængig. Før dette bestod ca. halvdelen af finansieringen af et fast grundbidrag pr. indbygger, hvilket betød mindre usikkerhed i budgetteringen hos både regioner og kommuner end den nuværende ordning. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 3. Finansiering/bloktilskud Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om opgørelse og betaling af kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering i henhold til lov om regionernes finansiering 13 og 14. I forbindelse med økonomiaftalerne fastlægges et loft for hvor meget regionen kan tjene på kommunal medfinansiering. Finansieringsloftet for 2015 fordeles mellem regionerne med udgangspunkt i regionernes aktivitet i på baggrund af de foreløbige takster for 2015 pr. maj Det fastsatte loft for regionernes indtægter via kommunal medfinansiering matcher kommunernes bloktilskud til opgaven 2. På samfundsplan er der tale om en nulløsning, mens det for den enkelte kommune eller region godt kan ende med et mer- eller mindreforbrug det enkelte år i forhold til hvad der blev givet i økonomiaftalen. Kommunerne er meget interesserede i regionernes aktivitet, da der for den enkelte kommune kan være store økonomiske udsving på ordningen. Samtidig er regionen mere eller mindre tvunget til at forsøge at nå loftet for medfinansieringen uden at overstige det, for at opnå fuld finansiering af sine aktiviteter. Samtidig har regionen behov for ikke at producere over loftet, da det vil resultere i ufinansieret meraktivitet. Hvis kommunernes betaling til en region 3 overstiger den øvre grænse for den pågældende regions indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, tilfalder det overskydende beløb i første omgang staten. Indenrigs- og sundhedsministeren beslutter, om midlerne føres tilbage til kommunerne. Selvom det måske kun er en enkelt region der har haft aktivitet ud over loftet af den kommunale medfinansiering tilbagebetales de overskydende midler til alle landets kommuner 1 Puljen fordeles efter en fordelingsnøgle baseret på den tidligere aktivitet, således at regionerne vægter procentvist efter hvor meget de tidligere har udgjort af den samlede aktivitet. 2 Der kan dog reguleres på beløbene fra statens side i forbindelse med DUT reguleringer. 3 Efter 13 og 14 i lov om regioners finansiering.

3 efter bloktilskudsnøglen. Det er altså ikke givet, at en kommune, der har betalt for meget til ordningen bliver kompenseret for dette. Regionen modtager ingen midler til aktivitet ud over loftet. Beregningen af meraktivitet foretages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i året efter det pågældende regnskabsår. Herning Kommune modtager midler til aktivitetsbestemt medfinansiering via bloktilskuddet, som beregnes på baggrund af kommunens befolkningsandel. Af nedenstående figur fremgår det, at der igennem alle år har været et mindreforbrug og dermed en økonomisk gevinst for Herning Kommune. I 2013 og 2014 har alle regioner samlet nået loftet for aktivteten, hvilket bevirker en tilbagebetaling til kommunerne. I 2014 betyder det en tilbagebetaling til Herning Kommune på ca. 11 mio. kr. År Korrigeret budget Regnskab ØS HK's bloktilskudsandel HK's mindreforb. i ft. bloktilskud Regionsloft tilbagebet ? I alt Samlet økonomi for Herning Kommune Hvis de landsdækkende forventninger om et fald ikke holder stik for 2015, vil det atter kunne betyde en efterregulering pga. overskridelse af aktivitetsloftet.

4 4. Afregning Ordningen er aktivitetsafhængig. Det betyder, at kommunen afregnes for de konkrete aktiviteter/ydelser 4 som kommunens borgere 5 har modtaget. De konkrete takster for kommunens afregning er gengivet herunder: Satser (2015 pl) Somatik Stationær somatik 34 pct. af DRG, dog maks kr. pr. indlæggelse Ambulant 34 pct. af DAGS, dog maks kr. pr. besøg. Gråzone dog kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstaksten Psykiatri Stationær 60 pct. af sengedagstaksten, maks kr. pr. indlæggelse Ambulant 30 pct. af besøgstaksten. Praksissektoren Speciallæger 34 pct. af honorarer, maks kr. pr. ydelse Almen læger Fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog, kiroprator 10 pct. af honorarer på grundydelser 10 pct. af honorarer Hertil kommer, at kommunerne fuldt ud finansierer færdigbehandlede patienter (både somatik og psykiatri), patienter på hospice og den specialiserede ambulante genoptræning 6. Statens Serum Institut opgør hvad der skal afregnes på baggrund af registrering af regionernes aktiviteter i landspatientregistreret. Opgørelsen udarbejdes hver måned. Indeksberegninger viser, at Herning Kommune ligger fornuftigt i forhold til landsgennemsnittet. 4 Værdien af regionernes aktivitet opgøres på baggrund af takster (DRG og DAGS). Taksterne nationale gennemsnitlige omkostninger ved behandling af forskellige diagnosegrupper. For praksissektoren dog på baggrund af takster fastsat gennem overenskomster. 5 Kommunens borgere er ikke kun borgere med bopæl i pågældende kommune. Det omfatter også borgere anbragt af pågældende kommune i andre kommuner, hvor betalingsforpligtelsen efter serviceloven stadig ligger hos anbringelseskommunen, fx borgere anbragt på Regionale sociale institutioner. 6 Fuldfinansieringsdelen følger Sundhedslovens 238 og 251.

5 Udgift Herning (kr. ) Indeks landsplan Indeks Herning Somatik ,85 99,90 Psykiatri ,13 109,98 Sygesikring ,86 78,33 Total kommunal medfinansiering ,80 98,30 Total kommunal medfinansiering ,63 96,30 Total kommunal medfinansiering ,00 92,70 Note: Landsplan 2012 er sat til indeks 100 Indekseret ligger Herning Kommune på niveau med gennemsnittet for Region Midtjylland, og sammenlignet med kommunerne i Vestklyngen, er det kun Ikast-Brande og Ringkøning- Skjern, der i indeks er placeret bedre. Viborg, Horsens og Silkeborg kommuner, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med Herning, ligger alle tre noget over regionen og Herning. Århus har et lavt indeks, grundet befolkningssammensætningen er anderledes med mange unge pga. at det er en uddannelsesby. Indeks Region Midtjylland Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Viborg Horsens Silkeborg Århus Hele landet Kommunens indflydelse Kommunerne medfinansierer som beskrevet den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet. Alt er medfinansieret med den samme vægt, uanset om det er områder der reelt kan forebygges på, eller det er områder hvor forebyggelse ikke giver mening eller spiller nogen rolle. Som et eksempel på et område, hvor det ikke giver mening at forebygge, kan nævnes fødsler. Forebyggelige indlæggelser Et område der er særligt fokus på i forhold til kommunernes forebyggelsesindsats er ældre over 65 år med indlæggelser som i teorien kunne have være forebygget. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over de diagnosekoder som medregnes i det der kaldes; forebyggelse indlæggelser 7. Begrebet bruges af regioner og kommuner i fællesskab som mål for indlæggelser, som burde kunne nedbringes. Særligt i forhold til genindlæggelser. 7 Defineret som indlæggelser af borgere over 65 år hvor aktionsdiagnosen falder indenfor; dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdomme, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi og sociale og plejemæssige forhold.

6 For kommunerne udgør udgifterne til forebyggelige indlæggelser i gennemsnit ca. 8 % af den samlede kommunale medfinansiering (Region Midtjylland). Det svarer til en DRG værdi på ca. 287 mio. kr. for alle Region Midtjyllands kommuner. Tallet kan lyde voldsomt, men for den enkelte kommune er potentialet mindre. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i 2014 udgivet en rapport om forebyggelse af indlæggelser og de resultater der kan aflæses indtil videre. 8 Af rapporten fremgår det, at kommunerne var i kontakt med 47 % af borgerne over 65 år umiddelbart inden de blev indlagt med en forebyggelig diagnose. Nedenstående tabel viser antallet af indlæggelser i Herning Kommune for borgere over 65+ årige, der er indlagt med en forebyggelig diagnose. Diagnose Dehydrering Forstoppelse Nedre luftvejssygdomme Blærebetændelse Tarminfektion Brud Blodmangel Social- og plejemæssige forhold Tryksår I alt I Herning Kommune er der borgere 65+ årige, hvilket betyder, at der var 52,13 forebyggelige indlæggelser pr borgere over 65 år i 2014, mod 63,92 i De forebyggelige indlæggelser kostede i gennemsnit kr. i kommunal medfinansiering pr borgere. I 2012 var det tilsvarende tal kr. pr borgere. Det betyder, at selvom ovenstående tal ikke indikerer den store udvikling, så lykkedes det trods flere ældre, at nedbringe udgifter pr borgere. Diagnose Udskrivninger KMF Fornyet kontakt KMF Dehydrering Forstoppelse Nedre luftvejssygdomme Blærebetændelse Tarminfektion Brud Blodmangel Social- og plejemæssige forhold Tryksår I alt Udtræk fra omsorgssystemet viser at Sundhed og Ældre har haft kontakt med borgere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og/eller i plejeboligerne i løbet af Ovenstående 8 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater, Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 23. maj 2014.

7 tabel viser, at disse borgere er blevet udskrevet med forebyggelige diagnoser i alt 570 gange. Det svarer til ca. 70 procent af alle forebyggelige indlæggelser af Herning Kommunes borgere over 65 år. Der har kun været 25 genindlæggelser. Udgiften til forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser for kendte borgere over 65 år var således i kr. Kommunerne har som ovenstående beskrevet ikke kontakt til alle de ældre som bliver indlagt, og har derfor heller ikke en reel mulighed for at forebygge alle indlæggelser. Regionen har sit fokus mod at nå et mål om aktiviteten, hvilket bevirker at færre indlagte med forebyggelige diagnoser blot giver hospitalet mulighed for at øge aktiviteten i forhold til andre patienter. Endvidere må det formodes at kommunerne har udgifter forbundet med at forebygge indlæggelser. I daglig tale omtales dette som stærekasseeffekten, og kommunerne har en (ikke urealistisk) opfattelse af, at hvis de kan holde nogle patienter ude af hospitalssenge, så vil disse senge blot blive fyldt af andre patienter. På den måde har man måske sænket de kommunale udgifter til de forebyggelige indlæggelser, men man betaler måske totalt det samme bare for andre patienter/behandlinger. Dette forhindrer dog ikke regioner og kommuner i at arbejde sammen om at forsøge at nedbringe antallet af disse indlæggelser, og antallet af forebyggelige genindlæggelser på landsplan er i perioden fra 2009 og til 2013 faldet fra 68 indlæggelser pr borgere til 63 indlæggelser pr borgere (65+ årige). Færdigbehandlede patienter Et andet område, hvor kommunerne har en helt reel mulighed for at påvirke udgifterne er på det der kaldes færdigbehandlede patienter. Når en patient er færdigbehandlet på sygehuset, og altså ikke mere har behov for lægelig behandling, kan vedkommende udskrives. Nogen borgere kan på trods af dette ikke umiddelbart sendes hjem, da de fx kan være for svage (særligt ældre patienter) til at være alene. Det kan også være, at de har behov for en plejeseng eller andre hjælpemidler i hjemmet før de kan udskrives, eller at deres hjem slet ikke egner sig som opholdssted efter fx et hoftebrud. De kan have behov for at være på en midlertidig plads i kommunalt regi, indtil de igen kan klare sig selv. Kommunen har ansvaret for, at disse patienter kan udskrives fra sygehuset, således at de ikke optager en seng for en patient som har behov for behandling. Derfor betaler kommunerne for de dage, hvor patienter er indlagte som færdigbehandlede. Sundhedsaftalen Den nye sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og regionens kommuner sætter nye mål for hvad der kan påvirkes. Således skal der i aftalen måles på at nedbringe behovet for akutte indlæggelser generelt. Der er også langsigtede mål, om at nedbringe den sociale ulighed på sundhedsområdet. Blandt andet ved at sænke antallet af rygere, sænke antallet af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol, sænke andelen af borgere som er svært overvægtige samt sænke antallet af borgere som ikke dyrker nogen form for motion i deres fritid.

8 Resultater af disse mål kan dog være uhyre vanskelige at definere og måle på og kan ikke forventes at give udslag på kommunal medfinansiering på kort sigt.