HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Transkript

1 HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

2 Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: info@cfbu.dk Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

4 Hotspot i Vejle Kriminalitets- og tryghedsmåling 4

5 Hotspot på det gode børne- og ungeliv, Vejle Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot GBU Vejle Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt Antal beboere i alt , , årige , , årige , ,0 65 årige og ældre , ,9 Arbejdsstyrken i alt , ,3 Pensionister , ,8 Øvrige uden for erhverv , ,8 Gennemsnitsindkomst i kr Børn med enlig forsørger , ,9 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande , ,1 Beboere fraflyttet ,6 - - Anmeldelser af borgervendt kriminalitet En stor del af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i 2010 vedrørte tyveri fra borger. Herudover var det primært indbrud i beboelse, personfarlig kriminalitet og tyveri fra personbil mv., der blev anmeldt i området. Hotspot i Vejle havde i 2010 få brandudrykninger. hotspotområdets niveau for brandudrykninger lå lidt under det kommunale gennemsnit Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 2 Brand køretøj 0 Brand bygning 5 Brandudrykninger pr beboere 2,28 Brandudrykninger pr beboere på kommunalt plan Sigtelser 2009 Antal sigtede 2,42 Antal sigtelser årige årige Over 25-årige Niveau pr beboere 17,9 27,1 Niveau pr beboere på kommunalt plan 7,4 15,6 Hotspotområdets niveau af sigtede og antal sigtelser lå markant over det kommunale gennemsnit, og over halvdelen af sigtelserne var mod unge under 26 år. Af de i alt 55 sigtede i 2009 var de 15 tidligere dømte. 66 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot i Vejle Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

6 Beboerklager og hærværk Hotspotområdet i Vejle har tre boligselskaber med i alt 3068 beboere (Danmarks Statistik, 2010). Boligselskaberne har alle opgjort dokumentation for år Det drejer sig om Lejerbo (Afdelingen Findlandsvej), ØsterBo (afdeling 18 Moldeparken) og AAB (Afdelingen Finlandsparken). Lejerbo og Østerbo har tilsammen haft omkring 10 hændelser af hærværk og graffiti i Lejerbo har haft én hændelse med graffiti og fem med hærværk, som har omhandlet udskiftning af vinduer i opgang og kælderdøre. ØsterBo vurderer at de næsten ingen hærværk og graffiti har haft, og de få tilfælde har drejet sig om ødelagte ruder og parabolledninger samt et overmalet skilt. AAB har opgjort vha. udgifter og har i 2010 brugt kr. på hærværksrelaterede reparationer 1. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at den største utryghedsskabende faktor i området er forskellige grupper af unge der dels er i konflikt med hinanden, dels opfører sig truende overfor beboerne. Beboerne klager bl.a. over unge, der opholder sig i kælderarealerne og udviser truende adfærd overfor de øvrige beboere. I forhold til hærværk, har især daginstitutionerne været udsatte i den seneste tid. Derudover har der været indbrud, bl.a. i boligernes kældre. 2 Der har i 2010 været i alt 110 beboerklager, hvoraf omtrent 95 handler om generende og støjende adfærd samt henstilling af effekter på ureglementerede steder. Derudover er der syv forbrugsklager, to beboerklager om hærværk, og ellers handler de få resterende klager om fx husdyr og parabol. 1 AAB opgør udgifter for budgetåret, hvor de anvendte tal for 2010 dækker over budgetåret Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot i Vejle Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

7 Forandringsteori og dokumentationsplan

8 Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål Skabe tryghed Mindske ungdomskriminaliteten i området Et bedre fundament for det gode børn- og ungeliv De konkrete aktiviteter er ikke planlagt endnu, men der arbejdes med følgende temaer: Job og uddannelse for de unge Gadeplansarbejde Adfærd, dannelse og identitet Fritidsliv Styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Aktivitetsbeskrivelser Hotspotprojektet består af en leder af hotspot, to opsøgende medarbejdere samt en socialfaglig rådgiver. De opsøgende medarbejdere skal skabe kontakt til målgruppen samt varetage gadeplansindsatsen, mens den socialfaglige rådgiver arbejder med koordinering og har en tovholderfunktion i særligt udsatte familier. De overordnede formål er for det første at skabe et bedre fundament for et godt børne- og ungeliv, herunder at sikre hurtig og effektiv vidensdeling, koordination samt handlemuligheder. For det andet at øge trygheden gennem synlig gadeplansindsats og reduceret ungdomskriminalitet. For det tredje at styrke målgruppen i at tage ansvar for eget liv, herunder tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Disse formål skal opnås gennem tre overordnede temaer, som indeholder de områdebaserede initiativer: 1) job og uddannelse, 2) adfærd, dannelse og identitet, 3) fritidsliv. For hvert tema etableres et forum med lokalaktører og interessenter, som skal arbejde med aktiviteter for målgruppen og sikre koordination mellem initiativer. Desuden skal der arbejdes på at 4-5 unge giver sparring omkring aktiviteter til hvert forum. Derudover understøttes formålene dels af den synlige gadeplansindsats, dels af det fjerde tema: det tværfaglige samarbejde, som udgør projektets metodiske tilgang. Målgruppen er fælles for temaerne. Det drejer sig om unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. 1: tema: Job og uddannelse Indhold: Job og uddannelse kan medvirke til at de unge tager ansvar for eget liv. Derigennem har det et forebyggende sigte i forhold til kriminalitet og indirekte utryghed. Kriminalitetstruede unge skal have et særligt fokus, da de er en risiko-gruppe. De unge som laver ballade, er dem som ikke har noget at lave om eftermiddagen. Fritidsjob kan her være med til at mindske kriminaliteten, dels fordi det holder de unge beskæftigede, dels fordi de unge tjener lommepenge. Problemet i forhold til uddannelse er, at de unge enten ikke er motiverede for den uddannelse de vælger og derfor dropper ud, eller at de unge er motiverede men mangler netværk til at støtte deres skolegang. Det kan fx være netværk blandt studerende, eller at forældrene kan støtte dem i forhold til deres uddannelsesvalg. Her har nogle forældre brug for hjælp, så de kan få et bredere kendskab til de forskellige uddannelsestilbud. Desuden skal der skabes kontakt og gives støtte til virksomheder, som kan være nervøse over at tage de unge ind. Her kan der laves særaftaler, hvor fx Hotspotmedarbejderne forpligter sig til at være til rådighed, hvis virksomhederne har Hotspot i Vejle Forandringsteori og dokumentationsplan 8

9 spørgsmål eller lignende i forhold til de unge. Målgruppen: Unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. Mål: Det primære mål er at de unge tager ansvar for eget liv, sekundære mål er at mindske ungdomskriminalitet og utryghed. Risici: Ikke beskrevet. 2: tema: Adfærd, dannelse og identitet Indhold: Det overordnede formål er at forebygge hærværk og ungdomskriminalitet, ved at støtte de unge og deres forældre. De unges adfærd kan være grænsesøgende, og særligt de tosprogede har identitetsudfordringer grundet deres indvandrerbaggrund. De unge skal derfor hjælpes med at omsætte deres udfordringer mere konstruktivt. Det skal bl.a. forebygge opståede konflikter, hvor de unge grupperer sig etnisk og står i modsætningsforhold til hinanden, hvilket kan avle fjendebilleder, konflikter og kriminalitet. Derudover kan beboerne føle sig utrygge overfor grupperne af de unge pga. deres attitude. Det handler også om at få forældrene til at tage medansvar for de unges adfærd, og alternativt finde andre veje til de unge, hvis forældre ikke har ressourcer til det. Flere af forældrene føler sig magtesløse og skal derfor have styrket deres forældrekompetencer. Der skal derfor fastlægges en norm for, hvilke regler der skal gælde for de unge, som sættes til debat hos forældrene, og der skal snakkes med de unge om deres adfærd. Målgruppen: Unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. Mål: Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet, og sekundært at øge trygheden og styrke de unge i at tage ansvar for eget liv. Risici: Ikke beskrevet. 3: tema: Fritidsliv Indhold: Det handler om at få flere unge ind i det etablerede fritids- og foreningsliv og derigennem give dem en meningsfuld fritid. Herunder skal det afdækkes, hvad de ønsker at lave og så arbejde hen imod det, for derved at undgå at de unge shopper mellem tilbud. Det skal lære de unge at tage ansvar for deres ønsker. Målgruppen: Unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. Mål: Målene er primært at mindske ungdomskriminalitet, samt styrke de unge i at tage ansvar for eget liv. Risici: Ikke beskrevet. 4: Gadeplansindsats Indhold: Gadeplansmedarbejderne skal skabe kontakt til de unge ved at arbejde på gaden. Gennem denne kontakt skal de forsøge at skabe en positiv relation til de unge og støtte op om, at den enkelte unge kan udvikle sig i forhold til job, uddannelse, adfærd eller fritidsliv. Derudover skal gadeplansmedarbejderne være synlige for de øvrige beboere, så de kan se at myndighederne tager hånd om problemer. Dette skal opnås dels ved at være synligt tilstede på gaden, dels ved at deltage i større begivenheder. Målgruppen: Unge i alderen med begyndende tegn på mistrivsel, kedsomhed og uhensigtsmæssig adfærd samt den nære familie til den unge. De øvrige beboere. Mål: Målet i forhold til beboerne er at øge trygheden. Målet i forhold til de unge er at understøtte de øvrige formål. Hotspot i Vejle Forandringsteori og dokumentationsplan 9

10 Risici: Ikke beskrevet. 5: tema: Det tværfaglige samarbejde Indhold: Det handler om at skabe sammenhæng i arbejdet gennem koordinering. Det er her nødvendigt at skabe fælles forståelser og spilleregler for arbejdet med de unge, fordi der er mange aktører involveret på Nørremarken, og hele organiseringen er bygget op omkring det tværfaglige arbejde. Det handler bl.a. om at få alle aktører til at tilslutte sig den ressourcebaserede tilgang, som handler om at understøtte beboernes ressourcer og at skabe ejerskab gennem inddragelse. Dette handler både om at inddrage de unge for at få dem til at tage ejerskab for deres eget liv, og om at inddrage de øvrige beboere for at skabe fællesskab og ejerskab for området. Hotspotsekretariatet etableres med et forretningsudvalg, som bidrager med faglig sparring, samt en styregruppe (Hotspotråd), som skal sikre koordination og sammenhæng i indsatser og målsætninger. I styregruppen indgår BolivNord, leder af Hotspot og politi samt Børne- og Ungedirektøren, hvorved det tværfaglige sigte hæftes op på organiseringen omkring de centrale kommunale ledelsesniveauer. Der arbejdes på at styrke sagsgange internt i kommunen, aktiviteter samt enkeltsager på de unge. Derudover skal der skabes samarbejde mellem de frivillige og de professionelle, så de kan støtte op omkring hinandens arbejde. Målgruppen: Hotspotprojektets samarbejdspartnere. Mål: Gennem styrket koordinering at understøtte målene om at mindske ungdomskriminalitet, øge trygheden, skabe bedre fundament for et godt børne- og ungeliv samt styrke de unge i at tage ansvar for eget liv. Risici: Ikke beskrevet. 3 3 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot i Vejle Forandringsteori og dokumentationsplan 10

11 Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE EFFEKTER MELLEMLANGE EFFEKTER LANGSIGTEDE EFFEKTER Job og uddannelse Gadeplansindsats De unge er afklarede i forhold til uddannelsesvalg Flere fritidsjob-, job- og lærepladsmuligheder Beboerne får en større tillid til at myndighederne tager hånd om områdets problemer Flere unge i fritidsjob, job eller uddannelse Beboerne holder mere øje med hinanden og området og handler på antisocial adfærd og kriminalitet i området Mindre ungdomskriminalitet i hotspotområdet Adfærd, dannelse og identitet De unge får kontakt til en kompetent voksen Forældrene får øgede forældrekompetencer De unge har en mindre uhensigtsmæssig adfærd De unge deltager i aktiviteter De unge tager ansvar for eget liv Øget tryghed i hotspotområdet Fritidsliv De unge tager del i områdets forenings- og frivillighedskultur Beboerne får ejerskab for området Beboerne ytrer sig om tryghedsrelaterede problemer Tværfagligt samarbejde Sikring af fælles tilgang ift. principper, mål, metode og samarbejdet Beboerne lærer hinanden bedre at kende Beboerne får et styrket sammenhold Bedre fundament for det gode børn- og ungeliv Hurtig og effektiv handling Styrket koordinering af aktiviteter og indsatser Forebyggelse og reduktion i kriminalitet hos unge

12 Dokumentationsplan Præstationerne afventer at hotspotprojektet i Vejle har afklaret, hvilke aktiviteter der skal igangsættes. Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde De unge får kontakt til en kompetent voksen Antal unge, som Hotspot hjælper i kontakt med en kompetent voksen Årligt Hotspotchefen De unge tager del i områdets forenings- og frivillighedskultur Antal unge der er frivillige i aktiviteter. Antal unge, der tager initiativ til at sætte aktiviteter i gang Årligt Hotspotchefen Styrket koordinering af aktiviteter og indsatser Antal unge som Hotspot hjælper i kontakt med en kompetent voksen Årligt Denne indikator bruges også til de unge får kontakt til en kompetent voksen Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Flere unge fastholdes i job, fritidsjob eller uddannelse Andel af unge, som Hotspot arbejder med, der er fastholdt i fritidsjob Andel af unge, som Hotspot arbejder med, der er fastholdt i job Andel af unge, som Hotspot arbejder med, der er fastholdt i uddannelse Årligt Gadeplansmedarbejdere noterer for hver ung, om de er startet og hvor længe de er fastholdt i job/fritidsjob/ uddannelse Det noteres for hver af de unge, hvor længe de er fastholdt De unge har en mindre uhensigtsmæssig adfærd (1)Mindre hærværk og indbrud. Opgøres som udgifter (2)Antal bekymringssamtaler om en elevs adfærd ml. skolehjem (med en fagpersons vurdering af baggrunden for samtalen) (1)Måles 2 gange årligt, Hotspot følger op på det gennem SSP og boligforeninger (2)Måles 2 gange årligt. (1)Hotspot, SSP og boligforeninger (Boligselskabernes opgørelser til den generelle måling, blot halvårligt) (2)Socialfaglig rådgiver laver vurderingen Hotspot i Vejle Forandringsteori og dokumentationsplan 12

13 Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Øget tryghed Antallet af beboerklager og hvad de vedrører i området Årligt Boligforeningerne Antal eller andel fraflytninger i området Mindske ungdomskriminalitet Omfanget af hærværk Årligt Boligforeningerne Hotspot i Vejle Forandringsteori og dokumentationsplan 13