De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Transkript

1 De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge

2 Workshop : Hvem er de og hvor mange oplæg : Afklarende spørgsmål : Gruppedrøftelse i 4 grupper : Hver gruppe fremlægger 3 pointer

3 Hvor mange? Normalt regner vi med, at % af alle nyankomne flygtninge er traumatiserede.

4 Hvor mange? Tal fra boligområdet Vollsmose: familier - heraf 626 børn Sisi Buck Den hemmelige lidelse

5 Hvor mange? % af alle hjemløse i København har en flygtningebaggrund Preben Brandt i Jyllandsposten

6 Hvor mange? 2 ud af 3 unge på de sikrede institutioner har etnisk minoritetsbaggrund - af dem har 7 ud af 10 flygtningebaggrund Fokus på anvendelse af de sikrede institutioner Hansen og Zobbe, 2006

7 Asylfasen Maksimal ventetid på 1 år, efter 2 år vil der for børnene være tale om varige skader Børnepsykolog Kjerstin Almquist

8 De hyppigste traumatiserende oplevelser Deltagelse i kampsituationer* (i krig og borgerkrig) Mangel på mad og vand Konfiskation eller destruktion af personlig ejendom Vidne til tortur* Ransagning af eget hjem for personer og ejendele Mord på familiemedlemmer eller venner eller død som følge af vold Tortur* Fængsling* Tvungen isolation fra andre (*de værste traumatiske oplevelser ifgl. de adspurgte) 85% 77% 75% 74% 72% 72% 70% 64% 64% Ulrik Jørgensen OASIS

9 De hyppigste PTSD symptomer Søvnvanskeligheder Kropssmerter Koncentrationsvanskeligheder Påtrængende tanker om de traumatiske oplevelser Følelse af ikke at have en fremtid Fysiske problemer Pludselig følelsesmæssig eller fysisk reaktioner Hukommelsesbesvær Følelse af irritabilitet eller vredesudbrud Pludselig følelsesmæssig eller fysisk reaktioner Ulrik Jørgensen, OASIS I ekstrem grad 75 % 66 % 65 % 63 % 63 % 63 % 60 % 58 % 57 % 60 % Slet ikke 5 % 5 % 4 % 3 % 6 % 3 % 0 % 3 % 8 % 0 %

10 Beskæftigelsesindsats Familienetværk og aktiviteter har positiv effekt på traumatiserede flygtninges symptomniveau - uanset graden af traumatisering Psykolog Nora Sveaas, 2001

11 Beskæftigelsesindsats Sammenhæng mellem på den ene side manglende beskæftigelse og få sociale kontakter og på den anden side dårligt psykiske helbred og lav livskvalitet Ph.D Jessica Carlson, 2005

12 Beskæftigelsesindsats Det økonomiske incitament virker ikke på borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. Det siger næsten sig selv. Økonomisk vismand Michael Rosholm, 2007

13 Rehabilitering En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængene og vidensbaseret indsats (Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret 2004)

14 Gruppe drøftelse 1: Er der i jeres kommune gennem de seneste år sket en udvikling i gruppen af traumatiserede (køn, nationalitet, graden af traumatisering etc.)? 2: Hvordan sikre vi en identificering af målgruppen i den enkelte kommune (screening, modtagearbejdet, samarbejdet med Dansk Røde Kors, samarbejdet med egen læge etc.)? 3: Hvilke redskaber bruger I i arbejdet med de traumatiserede (organisering, samarbejdspartnere, rehabiliteringsplaner, behandlingsmuligheder, målrettet erhvervsafklaring etc.) og hvilke redskaber mangler I (f.eks. Når der er ventetid på behandling)? 4: En case. Hvad er de vigtigste problemstillinger i denne case og hvordan vil I arbejde videre?

15 Opsamling Hver gruppe fremlægger 3 hovedpointer fra gruppes diskussioner

16 Case Zarminah er fra Afghanistan. Kom til DK som familiesammenført med 4 børn i Har ikke gået i skole, men har lært at læse og skrive derhjemme. Manden traumatiseret efter fængsel og tortur. Sover dårligt om natten og meget opfarende. Har lige fået bevilliget pension. Zarminah går på sprogcenter, men det går meget langsomt med at lære dansk. Hun har ofte hovedpine og melder sig syg. Hun tør ikke lade manden være alene med børnene, hvis de er syge. Der er problemer med den ældste dreng i skolen. Zarminah bliver kaldt til møde, men har svært ved at forstå, hvad problemerne går ud på og hvad hun skal stille op. Zarminah har ingen familie i DK føler sig meget alene.