Bilag om skolestart 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om skolestart 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud fremgår af servicelovens 8, stk. 2-5: 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbuddene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5 Dagtilbuddene skal medvirke til at give børn forståelse af kulturelle værdier og for samspillet med naturen. Med ikrafttræden den 1. august 2004 er der vedtaget en ændring til lov om social service om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn. Herefter er det et krav, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Temaer og mål i pædagogiske læreplaner skal blandt andet bidrage til, at læringen i dagtilbuddet kan sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. 1 Bilaget er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 1

2 Med indførelse af de pædagogiske læreplaner har dagtilbuddene ændret sig fra primært at være en pasningsforanstaltning til i højere grad at udgøre et allerførste trin i uddannelsessystemet, der gør det muligt at tænke den pædagogiske indsats i børnehaverne sammen med skolestarten. Af de børn, der går i børnehaveklasse i dag, vil ca. 97% året forinden have benyttet et offentligt dagtilbud i form af børnehave eller anden form for dagtilbud i henhold til lov om social service. For de 0-2 årige er tallet 56%, hvilket skyldes, at børnene det første år ofte passes hjemme. For de 3-5 årige er dækningsgraden omtrent 95%. II. Børnehaveklassen Børnehaveklassen oprettes i henhold til folkeskoleloven og er i dag et etårigt frivilligt undervisningstilbud. Børnene optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor de fylder 6 år eller senere. Børn kan dog optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor de inden den 1. oktober fylder 5 år, hvis barnet må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter. I skoleåret 2004/05 har alene 0,4 pct. af eleverne i 1. klasse ikke gået i børnehaveklasse, svarende til 270 elever ud af ca elever. I folkeskolelovens 11 hedder det om børnehaveklassens undervisning: Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Af stk. 2 fremgår at Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder målene i børnehaveklassen. Det fremgår af bekendtgørelsen (2003), at undervisningen i børnehaveklassen skal tilstræbe, at børnene: som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Bekendtgørelsen omfatter desuden bindende mål og indholdsbeskrivelser for 6 obligatoriske temaer: Sprog og udtryksformer, Natur og naturfænomener, Det praktisk musiske, Bevægelse og motorik, Sociale færdigheder samt Samvær og samarbejde. Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2002 en evaluering af børnehaveklassens virksomhed. Evalueringsrapporten konkluderede bl.a., at børnehaveklassen har karakter af appendiks til skolen, idet mange lærere og forældre anser 1. klasse som den rigtige skolestart. Blandt rapportens anbefalinger kan følgende nævnes: - Der udarbejdes en national målsætning og indholdsplan for børnehaveklassen, der bygger på legen som det bærende element. (Dette er efterfølgende sket, jf. ovenfor) - Den undervisningspligtige alder nedsættes til 6 år. - Der udarbejdes konkrete mål og rammer for helhed og sammenhæng i dagtilbud, skole og fritidsordning, som omfattes af en helhedsplan for de 3-9 årige børn. (Der er efterfølgende udarbejdet regler for indholdet i dagtilbud i overensstemmelse med reglerne for børnehaveklassen) - Både lærer- og pædagoguddannelsen bør sætte fokus på de særlige pædagogiske og didaktiske forhold, der gør sig gældende i indskolingen. 2

3 Folkeskolelovens 4a tilbyder støtte til fremme af dansktilegnelsen hos tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Siden 1. august 1999 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn et sprogstimuleringstilbud fra fireårsalderen, hvis barnet efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Med virkning fra 1. januar 2003 er 4a udvidet til også at omfatte de treårige i og uden for dagtilbud. Derudover er sprogstimuleringen med virkning fra 1. august 2004 gjort obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. III. 1. Klasse Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Børnehaveklassen medregnes i dag ikke i undervisningspligten. Den pligtige undervisning kan udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Et barn skal optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor det fylder 6 år inden den 1. oktober, hvis det må antages, at barnet kan følge undervisningen i klassen. Det forudsættes i folkeskoleloven, at danske børn normalt starter i 1. klasse i 7 års alderen. I Sverige og Finland begynder den pligtige undervisning ved 7 år, mens den i Norge og Island begynder ved 6 år. Relativt mange forældre vælger at udskyde deres barns skolestart. I 2004 var det ca. hver fjerde dreng, som startede i 1. klasse i det kalenderår, han fyldte 8 år. For pigernes vedkommende drejer det sig om ca. hver sjette pige, som kommer senere i skole. Næstved Kommune har i marts 2005 offentliggjort en analyse af baggrunden for, at forældre vælger at udsætte deres børns skolegang. Analysen oplister følgende begrundelser: Forældre er blevet mere bevidste om betydningen af et godt skoleforløb. Forældrenes generelle holdning er, at børnene ikke kan komme for sent i skole. Ved at udsætte skolegangen vil forældrene sikre, at barnet får ti gode år i skolen. Kravene i børnehaveklassen er steget. Forældrene reagerer på de stigende krav ved at vente med at sende børnene i skole. Endelig nævnes klassekvotienten og SFO ernes størrelse. Klassekvotienterne er steget de seneste år, og SFOerne er blevet større. Færre voksne pr. barn betyder, at forældrene vælger at vente med at sende barnet i skole. Det er sandsynligt, at de begrundelser for udsættelse af skolestarten, som fremføres af forældre i Næstved Kommune, er alment gældende. Samarbejdsformer om børnenes overgang fra børnehave til skole Både dansk, nordisk og international forskning viser tendenser til vanskeligheder i overgangen fra hjem/børnehave til skole. Nogle børn oplever et kulturchok i mødet med skolen og er ikke i stand til at anvende de kundskaber, færdigheder og adfærdsmåder, som de havde erhvervet sig og magtede i hjem og børnehave. Problemerne i Danmark kan bl.a. skyldes: For store forskelle mellem børnehave og skole (børnehaveklasse) Manglende kommunikation mellem forældre/børnehave og skolen 3

4 Børns forventninger til skolen Strukturelle barrierer. Der er gennem adskillige år dels som lokale initiativer, dels på det kommunale niveau samt via lovgivning og udviklingsarbejde (fx samordnet indskoling, pædagogiske læreplaner, indholdsbeskrivelse i børnehaveklassen, forsøg med skolestart) - taget mange initiativer for at bringe større helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Det er sket i erkendelse af, at det er afgørende for børnenes udvikling, læring og trivsel, at barndommens institutionaliserede rammer bringes i god overensstemmelse. IV. Uddannelseskrav For at undervise i børnehaveklassen skal man iflg. folkeskoleloven være uddannet pædagog eller have en tilsvarende uddannelse, der er godkendt til formålet. Kvalifikationskravene til varetagelse af undervisning fra og med 1. klasse er som hovedregel læreruddannelsen. Folkeskolelovens mulighed for samordnet indskoling åbner for, at pædagoguddannede børnehaveklasseledere kan undervise elever i 1. og 2. klasse, enten klasseopdelt eller i aldersintegrerede hold bestående af elever fra børnehaveklasse til og med 2. klasse, og lærerne i 1. og 2. klasse kan tilsvarende undervise eleverne i børnehaveklassen. I forbindelse med forsøg med skolestart er der efter ansøgning til Undervisningsministeriet givet dispensation fra folkeskoleloven, således at læreruddannede og pædagoguddannede, i et videre omfang end hvad der gælder for samordnet indskoling, kan undervise i hhv. i børnehaveklassen og på de første klassetrin. V. Pædagoguddannelsen Evaluering af pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i foråret Evalueringsrapportens overordnede konklusion mht. den eksisterende uddannelse er: Uddannelsen kan generelt styrkes ved at tydeliggøre målene for undervisningen og kravene til de studerende, ved at udvikle undervisningsformer, som i højere grad tager hensyn til den meget sammensatte studentergruppe, og ved at skærpe kravene til forberedelsen, gennemførelsen og bearbejdningen af praktikperioderne. Evalueringen påpeger desuden følgende problemområder: En fælles forståelse og afklaring af specialiseringens rolle i uddannelsen mangler og forekommer påkrævet De meget forskellige opfattelser af den faglige kerne tydeliggør nødvendigheden af, at der formuleres en ny form for faglighed Den eksisterende praktikordning har så mange indlysende svagheder, at den må omstruktureres. De nuværende eksaminer hænger ikke tilstrækkeligt sammen med studieforløbet i øvrigt, og grundlaget for vurdering er for uensartet. 4

5 Pædagogernes profil Uddannelsen til pædagog varer 3 ½ år og veksler mellem undervisning på institution og praktik. Pædagoger skal have kompetencer til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder serviceloven og folkeskoleloven. Arbejdsfeltet omfatter børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale, fysiske eller psykiske handicap på forskelligartede arbejdspladser. I 2000/2002 var der ca pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejdede ca i dagtilbud (dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem aldersintegrerede institutioner o. lign.), skolefritidsordninger, klubber klubber og klublignende tilbud, og arbejdede inden for det såkaldte specialområde (døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne handicappede, inden for narkoområdet, psykiatrien o. lign.). Ca pædagoger arbejdede i børnehaveklasser. Efter- og videreuddannelse De pædagogiske diplomuddannelser udbydes af CVU er og er videreuddannelsesforløb af en varighed på et studenterårsværk. Disse uddannelsesforløb henvender sig primært til pædagoger og lærere - nogle til begge grupper, andre er målrettet mod enten pædagoger eller lærere. Aktiviteten på de enkelte diplomuddannelser kendes, men der er ingen tilgængelige oplysninger om, hvor mange af deltagerne der er pædagoger. For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende folkeskolen: Kontorchef Peter Grønnegård, Undervisningsministeriet, telefon For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende pædagoguddannelsen: Kontorchef Peder Michael Sørensen, Undervisningsministeriet, telefon For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende dagtilbud: Kontorchef Kirsten Á Rogvi, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, telefon

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Velkommen til konference om

Velkommen til konference om Velkommen til konference om Skolestart Torsdag den 5. februar 2009 Odd-Fellow, Køge Program 14.00 14.10 10 Velkomst 14.10 14.45 Orientering om Skolestartspakken og den 14.45 15.00 Kaffe ændrede lovgivning

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Skolestart på BillundSkolen

Skolestart på BillundSkolen Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Program: Præsentation Lovgrundlaget Hvem er vi? De to afdelinger Vores værdigrundlag SFO Skoleparathed Vigtige oplysninger Lovgrundlaget

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes

Læs mere

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 306054 Brevid. 2822261 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven 17. maj 2018 I juni 2017 indgik regeringen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016

Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

En sammenhængende skolestart

En sammenhængende skolestart Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart

Læs mere

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Helhedsskole i Vejle Kommune

Helhedsskole i Vejle Kommune Helhedsskole i Vejle Kommune Dette lille skrift er en opsamling af de beslutninger, der ligger til grund for helhedsskolen og en inspiration til det videre arbejde med denne. Byrådet i Den nye Vejle Kommune

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune

Læs mere

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...

Læs mere

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse

Læs mere

I Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:

I Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange: Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 248798 Brevid. 1962802 NOTAT: Overblik over institutionstyper 28. august 2014 Notatet er udarbejdet til Folkeskolereformudvalget med henblik på at give en beskrivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud,

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne

Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne 29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere