Bilag om skolestart 1
|
|
- Birgit Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud fremgår af servicelovens 8, stk. 2-5: 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbuddene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbuddene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5 Dagtilbuddene skal medvirke til at give børn forståelse af kulturelle værdier og for samspillet med naturen. Med ikrafttræden den 1. august 2004 er der vedtaget en ændring til lov om social service om pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn. Herefter er det et krav, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Temaer og mål i pædagogiske læreplaner skal blandt andet bidrage til, at læringen i dagtilbuddet kan sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. 1 Bilaget er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 1
2 Med indførelse af de pædagogiske læreplaner har dagtilbuddene ændret sig fra primært at være en pasningsforanstaltning til i højere grad at udgøre et allerførste trin i uddannelsessystemet, der gør det muligt at tænke den pædagogiske indsats i børnehaverne sammen med skolestarten. Af de børn, der går i børnehaveklasse i dag, vil ca. 97% året forinden have benyttet et offentligt dagtilbud i form af børnehave eller anden form for dagtilbud i henhold til lov om social service. For de 0-2 årige er tallet 56%, hvilket skyldes, at børnene det første år ofte passes hjemme. For de 3-5 årige er dækningsgraden omtrent 95%. II. Børnehaveklassen Børnehaveklassen oprettes i henhold til folkeskoleloven og er i dag et etårigt frivilligt undervisningstilbud. Børnene optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor de fylder 6 år eller senere. Børn kan dog optages i børnehaveklassen i det kalenderår, hvor de inden den 1. oktober fylder 5 år, hvis barnet må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter. I skoleåret 2004/05 har alene 0,4 pct. af eleverne i 1. klasse ikke gået i børnehaveklasse, svarende til 270 elever ud af ca elever. I folkeskolelovens 11 hedder det om børnehaveklassens undervisning: Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Af stk. 2 fremgår at Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder målene i børnehaveklassen. Det fremgår af bekendtgørelsen (2003), at undervisningen i børnehaveklassen skal tilstræbe, at børnene: som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Bekendtgørelsen omfatter desuden bindende mål og indholdsbeskrivelser for 6 obligatoriske temaer: Sprog og udtryksformer, Natur og naturfænomener, Det praktisk musiske, Bevægelse og motorik, Sociale færdigheder samt Samvær og samarbejde. Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2002 en evaluering af børnehaveklassens virksomhed. Evalueringsrapporten konkluderede bl.a., at børnehaveklassen har karakter af appendiks til skolen, idet mange lærere og forældre anser 1. klasse som den rigtige skolestart. Blandt rapportens anbefalinger kan følgende nævnes: - Der udarbejdes en national målsætning og indholdsplan for børnehaveklassen, der bygger på legen som det bærende element. (Dette er efterfølgende sket, jf. ovenfor) - Den undervisningspligtige alder nedsættes til 6 år. - Der udarbejdes konkrete mål og rammer for helhed og sammenhæng i dagtilbud, skole og fritidsordning, som omfattes af en helhedsplan for de 3-9 årige børn. (Der er efterfølgende udarbejdet regler for indholdet i dagtilbud i overensstemmelse med reglerne for børnehaveklassen) - Både lærer- og pædagoguddannelsen bør sætte fokus på de særlige pædagogiske og didaktiske forhold, der gør sig gældende i indskolingen. 2
3 Folkeskolelovens 4a tilbyder støtte til fremme af dansktilegnelsen hos tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Siden 1. august 1999 har kommunerne været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn et sprogstimuleringstilbud fra fireårsalderen, hvis barnet efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Med virkning fra 1. januar 2003 er 4a udvidet til også at omfatte de treårige i og uden for dagtilbud. Derudover er sprogstimuleringen med virkning fra 1. august 2004 gjort obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. III. 1. Klasse Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Børnehaveklassen medregnes i dag ikke i undervisningspligten. Den pligtige undervisning kan udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Et barn skal optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor det fylder 6 år inden den 1. oktober, hvis det må antages, at barnet kan følge undervisningen i klassen. Det forudsættes i folkeskoleloven, at danske børn normalt starter i 1. klasse i 7 års alderen. I Sverige og Finland begynder den pligtige undervisning ved 7 år, mens den i Norge og Island begynder ved 6 år. Relativt mange forældre vælger at udskyde deres barns skolestart. I 2004 var det ca. hver fjerde dreng, som startede i 1. klasse i det kalenderår, han fyldte 8 år. For pigernes vedkommende drejer det sig om ca. hver sjette pige, som kommer senere i skole. Næstved Kommune har i marts 2005 offentliggjort en analyse af baggrunden for, at forældre vælger at udsætte deres børns skolegang. Analysen oplister følgende begrundelser: Forældre er blevet mere bevidste om betydningen af et godt skoleforløb. Forældrenes generelle holdning er, at børnene ikke kan komme for sent i skole. Ved at udsætte skolegangen vil forældrene sikre, at barnet får ti gode år i skolen. Kravene i børnehaveklassen er steget. Forældrene reagerer på de stigende krav ved at vente med at sende børnene i skole. Endelig nævnes klassekvotienten og SFO ernes størrelse. Klassekvotienterne er steget de seneste år, og SFOerne er blevet større. Færre voksne pr. barn betyder, at forældrene vælger at vente med at sende barnet i skole. Det er sandsynligt, at de begrundelser for udsættelse af skolestarten, som fremføres af forældre i Næstved Kommune, er alment gældende. Samarbejdsformer om børnenes overgang fra børnehave til skole Både dansk, nordisk og international forskning viser tendenser til vanskeligheder i overgangen fra hjem/børnehave til skole. Nogle børn oplever et kulturchok i mødet med skolen og er ikke i stand til at anvende de kundskaber, færdigheder og adfærdsmåder, som de havde erhvervet sig og magtede i hjem og børnehave. Problemerne i Danmark kan bl.a. skyldes: For store forskelle mellem børnehave og skole (børnehaveklasse) Manglende kommunikation mellem forældre/børnehave og skolen 3
4 Børns forventninger til skolen Strukturelle barrierer. Der er gennem adskillige år dels som lokale initiativer, dels på det kommunale niveau samt via lovgivning og udviklingsarbejde (fx samordnet indskoling, pædagogiske læreplaner, indholdsbeskrivelse i børnehaveklassen, forsøg med skolestart) - taget mange initiativer for at bringe større helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Det er sket i erkendelse af, at det er afgørende for børnenes udvikling, læring og trivsel, at barndommens institutionaliserede rammer bringes i god overensstemmelse. IV. Uddannelseskrav For at undervise i børnehaveklassen skal man iflg. folkeskoleloven være uddannet pædagog eller have en tilsvarende uddannelse, der er godkendt til formålet. Kvalifikationskravene til varetagelse af undervisning fra og med 1. klasse er som hovedregel læreruddannelsen. Folkeskolelovens mulighed for samordnet indskoling åbner for, at pædagoguddannede børnehaveklasseledere kan undervise elever i 1. og 2. klasse, enten klasseopdelt eller i aldersintegrerede hold bestående af elever fra børnehaveklasse til og med 2. klasse, og lærerne i 1. og 2. klasse kan tilsvarende undervise eleverne i børnehaveklassen. I forbindelse med forsøg med skolestart er der efter ansøgning til Undervisningsministeriet givet dispensation fra folkeskoleloven, således at læreruddannede og pædagoguddannede, i et videre omfang end hvad der gælder for samordnet indskoling, kan undervise i hhv. i børnehaveklassen og på de første klassetrin. V. Pædagoguddannelsen Evaluering af pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i foråret Evalueringsrapportens overordnede konklusion mht. den eksisterende uddannelse er: Uddannelsen kan generelt styrkes ved at tydeliggøre målene for undervisningen og kravene til de studerende, ved at udvikle undervisningsformer, som i højere grad tager hensyn til den meget sammensatte studentergruppe, og ved at skærpe kravene til forberedelsen, gennemførelsen og bearbejdningen af praktikperioderne. Evalueringen påpeger desuden følgende problemområder: En fælles forståelse og afklaring af specialiseringens rolle i uddannelsen mangler og forekommer påkrævet De meget forskellige opfattelser af den faglige kerne tydeliggør nødvendigheden af, at der formuleres en ny form for faglighed Den eksisterende praktikordning har så mange indlysende svagheder, at den må omstruktureres. De nuværende eksaminer hænger ikke tilstrækkeligt sammen med studieforløbet i øvrigt, og grundlaget for vurdering er for uensartet. 4
5 Pædagogernes profil Uddannelsen til pædagog varer 3 ½ år og veksler mellem undervisning på institution og praktik. Pædagoger skal have kompetencer til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder serviceloven og folkeskoleloven. Arbejdsfeltet omfatter børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale, fysiske eller psykiske handicap på forskelligartede arbejdspladser. I 2000/2002 var der ca pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejdede ca i dagtilbud (dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem aldersintegrerede institutioner o. lign.), skolefritidsordninger, klubber klubber og klublignende tilbud, og arbejdede inden for det såkaldte specialområde (døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne handicappede, inden for narkoområdet, psykiatrien o. lign.). Ca pædagoger arbejdede i børnehaveklasser. Efter- og videreuddannelse De pædagogiske diplomuddannelser udbydes af CVU er og er videreuddannelsesforløb af en varighed på et studenterårsværk. Disse uddannelsesforløb henvender sig primært til pædagoger og lærere - nogle til begge grupper, andre er målrettet mod enten pædagoger eller lærere. Aktiviteten på de enkelte diplomuddannelser kendes, men der er ingen tilgængelige oplysninger om, hvor mange af deltagerne der er pædagoger. For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende folkeskolen: Kontorchef Peter Grønnegård, Undervisningsministeriet, telefon For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende pædagoguddannelsen: Kontorchef Peder Michael Sørensen, Undervisningsministeriet, telefon For evt. faktuelle spørgsmål vedrørende dagtilbud: Kontorchef Kirsten Á Rogvi, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, telefon
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereVelkommen til konference om
Velkommen til konference om Skolestart Torsdag den 5. februar 2009 Odd-Fellow, Køge Program 14.00 14.10 10 Velkomst 14.10 14.45 Orientering om Skolestartspakken og den 14.45 15.00 Kaffe ændrede lovgivning
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereVinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
Læs meredet enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen
Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET
Læs mereDanska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn
Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereSkole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene
Læs mereSkolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Program: Præsentation Lovgrundlaget Hvem er vi? De to afdelinger Vores værdigrundlag SFO Skoleparathed Vigtige oplysninger Lovgrundlaget
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereBekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereSfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereFOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006
FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet
Læs mereDen pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune
Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereBørnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen
Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereServiceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014
Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. august 2014 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereNOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 306054 Brevid. 2822261 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven 17. maj 2018 I juni 2017 indgik regeringen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereServiceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016
Serviceinformation for Special SFO Gældende fra 1. januar 2016 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Side 2 Indholdsfortegnelse Mål
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereProvstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv
Provstegårdskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens
Læs mereHelhedsskole i Vejle Kommune
Helhedsskole i Vejle Kommune Dette lille skrift er en opsamling af de beslutninger, der ligger til grund for helhedsskolen og en inspiration til det videre arbejde med denne. Byrådet i Den nye Vejle Kommune
Læs mereForslag. Dagtilbudslov
Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereSamarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper
Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereJuridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning
Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu
Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereI Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 248798 Brevid. 1962802 NOTAT: Overblik over institutionstyper 28. august 2014 Notatet er udarbejdet til Folkeskolereformudvalget med henblik på at give en beskrivelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen
Til lovforslag nr. L 160 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj 2018 Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud,
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereFælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne
29. marts 2019 Fælles udmelding om mulighederne for fleksibilitet i brug af hjælpere for børn med nedsat funktionsevne Udarbejdet i samarbejde mellem - KL - Danske Regioner - Undervisningsministeriet -
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mere