STRATEGI FOR KVALITET Revideret 2014
|
|
- Kirsten Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR KVALITET 2013 Revideret 2014
2 Strategi for KVALITET 2 KVALITET PÅ KEA 3 MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE 3 KVALITETSKULTUR 4 OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA 5 ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET 6 KEA KVALITET 7 PRINCIPPER FOR KEA KVALITETS ARBEJDE 8 KVALITETSSIKRINGSSYSTEM 9 BILAG 1 KEAS NI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER 10 BILAG 2 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA 13
3 Strategi for KVALITET 3 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. Der er til stadighed fokus på, at KEAs uddannelser er attraktive, har det rette indhold og høje kvalitet i forhold til de kompetencebehov, som KEAs dimittender bliver mødt af i erhvervslivet efter endt uddannelse. Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på KEA er, at kvaliteten viser sig i det daglige møde med den studerende, og det er derfor på alle niveauer af KEA, at kvaliteten udvikles og sikres. Kvalitet på KEA har således fokus både på de kompetencer og færdigheder, som de studerende får med som et givent slutprodukt af undervisningen, og på de processer, der foregår i og omkring undervisningen. MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE KEAs kvalitetsarbejde skal understøtte KEAs vision og strategi om at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau af høj kvalitet. Kvaliteten ligger i hverdagens møde med de studerende, men for at operationalisere dette begreb defineres Kvalitet som: Det arbejde, vi bevidst gør for at udvikle og sikre undervisningen og uddannelserne. KEA har derfor flere sidestillede mål med kvalitetsarbejdet, der er knyttet til KEAs overordnede strategi på følgende måde: KEAs mål med kvalitetsarbejdet Strategiske mål for KEA KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og lever op til kravene som udbyder af såvel erhvervsakademi-, PBA-, AK- og diplomuddannelser. KEA skal til enhver tid kunne dokumentere denne indsats. 1. KEA er en selvstændig organisation med PBA er i Der foregår en løbende kvalitetssikring og -udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive for de studerende, relevante for erhvervslivet og har det rette faglige indhold og niveau. 2. KEA er et uddannelsesnetværk, der er tæt forbundet med erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner. 4. KEA er en stærk spiller på det inter-
4 Strategi for KVALITET 4 nationale uddannelses- og jobmarked. 5. KEA er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og studerende. Ét KEA understøttes gennem fælles rammer og vilkår på tværs af uddannelserne. 6. KEA som samlet campus med uddannelser i spændet mellem design, teknologi, IT og business. 7. KEA er en effektiv institution. KVALITETSKULTUR Kvalitetsarbejde er samtidig en fælles proces, der involverer og har udgangspunkt i akademiets ledelse, medarbejdere og studerende. Kvalitet skabes gennem kvalitetskulturen og indebærer, at alle i deres aktiviteter stræber efter at forbedre uddannelserne og undervisningen. KEAs kvalitetskultur kommer til udtryk både i målet med uddannelsen, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, i det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne, undervisningen og rammerne omkring dette, gennem udvikling af nye uddannelser og uddannelseselementer, professionalisering af arbejdsgange, standarder og procedurer, og ved løbende evaluering og opfølgning på de oplevede forhold og de tiltag, der sættes i værk. Kvalitetskultur er, når alle anerkender vigtigheden af at arbejde med kvaliteten og løbende tager hånd om de problemstillinger de ser i hverdagen som en integreret del af det daglige arbejde for studerende, undervisere, administrative funktioner og ledelser. Kvalitetskultur drejer sig også om at sætte sig konkrete mål for udviklingen af og rammerne om uddannelserne og at forfølge disse mål på KEA med det formål at have de studerende for øje, når disse mål fastsættes og indfries i det daglige arbejde. Dette fordrer en bevidst stillingtagen til, hvilke mål man ønsker at nå, samt implementering af et praksisnært kvalitetsbegreb, der kan og skal eksekveres af den enkelte medarbejder i hverdagen. En grundlæggende præmis for dette arbejde er, at der for alle KEAs medarbejdere, studerende og interessenter er en fælles forståelse af og gennemsigtighed om mål, midler og rammer for KEAs arbejde. Kvalitet på KEA er en holdning til arbejdet og dermed mere end blot en handling, der kan eksekveres halvårligt, når der foreligger nye tal eller evalueringer af medarbejdere og processer. Kvalitetsarbejdet handler derfor om at bygge bro og skabe mening mellem kvalitetsmål, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling:
5 Strategi for KVALITET 5 Kvalitetsmål er fastsættelse af strategiske mål om reelle og konkrete forbedringer af kvalitetsarbejdet på KEA på et kvalificeret grundlag. Kvalitetsudvikling er nødvendig for, at KEA løbende udvikler sine mål og forbedrer sine ydelser gennem en effektuering af de fastsatte mål samt gennem skabelsen af en ægte kvalitetskultur. Dette indebærer en konkretisering, iværksættelse og løbende justering af KEAs kvalitetsarbejde samt den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere fra topledelse til den enkelte medarbejder. Kvalitetssikring er nødvendig for, at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser internt og eksternt. Det vil omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer samt en sikker håndtering af den myndighedsopgave, KEA som offentlig institution varetager. KEA vil således leve op til såvel interne som eksterne krav i forhold til lovgivning og KEAs udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt interne og eksterne interessenters behov for kvalificeret og reel information om KEAs uddannelser og virke i øvrigt. Der er tale om en løbende proces, hvor alle processer griber ind i og forudsætter hinanden og ikke nødvendigvis i en fast rækkefølge. Det ene års arbejde griber ligeledes naturligt videre i det næste. På KEA nødvendiggør kvalitetsarbejde således en fleksibilitet og plasticitet for hele tiden at kunne håndtere såvel de små som de store kvalitetsprocesser, og såvel de enkelte mål som deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed. OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA Kvalitet kræver løbende opmærksomhed, omtanke og handling. KEA har fastsat ni standarder for kvalitetsarbejdet på KEA for entydigt at definere grænseværdier for, hvornår der forekommer utilfredsstillende forhold, som der skal handles på. Standarderne indgår i alle relevante evalueringsprocesser og i den årlige kvalitetsrapport og selvevaluering på de fem programområder.
6 Strategi for KVALITET 6 KEAs overordnede kvalitetsstandarder er: 1. De studerendes overordnede vurdering af undervisningen 2. De studerendes vurdering af organisering af den enkelte uddannelse 3. Fastholdelse 4. Gennemførelsestid 5. Antal undervisere inddraget i forskning- og udviklingsprojekter 6. Grad af internationalisering på uddannelserne 7. Aftagers tilfredshed med praktikanter 8. Andel af afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet 9. Beskæftigelsesgrad Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af kvalitetsstandarderne og tilknyttede grænseværdier. ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET Som beskrevet er ansvaret for kvalitet en fælles opgave på KEA, hvilket understøttes af en klar og entydig placering af kvalitetsopgaverne, sådan at den enkelte medarbejder oplever en gennemsigtig kvalitetsorganisation, som de kan orientere sig i og rette henvendelse til, når de oplever konkrete kvalitetssvigt.
7 Strategi for KVALITET 7 Rektor har det overordnede ansvar for KEAs kvalitetspolitik, og for at udmøntningen sker via de rette enheder og på det rette ledelsesniveau i organisationen. erne har ansvar for gennemførsel, formidling og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelserne. Centerchefer og funktionschefer har ansvar for at udarbejde kvalitetspolitikker og procedurer for deres områder og at vejlede og supportere programområderne. KEA KVALITET står i centrum for KEAs kvalitetsarbejde og enhedens strategi og funktion udfoldes nedenfor. En detaljeret beskrivelse af opgaver og ansvar fremgår bagerst i strategien og fremgår af de enkelte evalueringskoncepter. KEA KVALITET KEA KVALITET er KEAs tværgående funktion for kvalitetsarbejde og har ansvar for at understøtte KEAs overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet (jf s. 3) og det kvalitetsarbejde, der foregår lokalt. KEA KVALITET iværksætter og faciliterer derfor en række tværgående tiltag med det formål at kvalitetssikre og -udvikle KEAs uddannelser og rammerne herfor i forhold til de opstillede kvalitetsmål. Mere konkret drejer det sig om følgende opgaver: 1. KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og lever op til kravene som udbyder af såvel erhvervsakademi-, PBA-, AK- og diplomuddannelser. KEA skal til enhver tid kunne dokumentere denne indsats. KEA KVALITET har ansvaret for følgende: En kvalitetsstrategi for KEA, der understøtter en samlet og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af KEAs aktiviteter. Forberedelse og håndtering af KEAs institutionsakkreditering. Udarbejdelse og opfølgning på KEAs udviklingskontrakt med Uddannelsesog Forskningsministeriet. Årligt kvalitetscheck med henblik på fastsættelse af mål og indsatsområder på den enkelte uddannelse. 2. Der foregår en løbende kvalitetssikring og -udvikling af KEAs uddannelser, så de er attraktive for de studerende, relevante for erhvervslivet og har det rette faglige indhold og niveau.
8 Strategi for KVALITET 8 KEA KVALITET har ansvaret for følgende: Gennemførsel af en række evalueringer med efterfølgende screening, bistand og support i forhold til forståelse og håndtering af de fremkomne resultater samt hjælp til konkrete tiltag, der skal iværksættes på uddannelsen. Udvikling, prækvalificering og akkreditering af (nye) uddannelser, udbud og uddannelseselementer. Evaluering af eksisterende uddannelser og programområder. Rammer for samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner, herunder afdækning af forpligtelser, etablering af aftalekoncepter og vejledning i rammerne for aftaler. 3. Èt KEA understøttes gennem fælles rammer og vilkår på tværs af uddannelserne. KEA KVALITET har ansvaret for følgende: Studieordninger, herunder vejledning og hjælp til udvikling og forståelse af læringsmål og niveau for uddannelserne i henhold til den nationale kvalifikationsramme. Bistand og vejledning i forbindelse med de juridiske rammer og reguleringer, KEA er underlagt i det daglige arbejde. Statistik, dataudtræk og analyser samt formidling og videndeling. PRINCIPPER FOR KEA KVALITETS ARBEJDE KEA KVALITET indgår i et tæt samarbejde med direktion, ledelse og de øvrige medarbejdere på KEA for at understøtte dem i det samlede kvalitetsarbejde på KEA. Værdierne bag dette arbejde er at understøtte målsætningen om ét KEA tage udgangspunkt i de studerende og tage dem alvorligt sikre høj kvalitet i opgaveudførelsen se behov og handle på dem, når de opstår. KEA KVALITET har som grundprincip at være synlige og nærværende på uddannelserne og at en kollega aldrig er længere væk end en god cykeltur.
9 Strategi for KVALITET 9 Samtidig skal der være åbenhed og tilgængelighed omkring de produkter, KEA KVALITET udarbejder, således at den enkelte medarbejder til enhver tid kan orientere sig i de udarbejdede vejledninger, evalueringer og analyser på fronter. Hvad gør KEA KVALITET selv for at kvalitetssikre kvalitetsarbejdet? KEA KVALITET er i tæt dialog med de enkelte uddannelser og indgår i og supporterer de aktiviteter, der understøtter kvalitetsarbejdet. KEA KVALITET har blik for hvad der foregår i uddannelsesverdenen generelt og med særlig fokus på kvalitetssikring og -udvikling. KEA KVALITET deltager og sparrer med de øvrige erhvervsakademier gennem kvalitetsudvalget. KEA KVALITET udfordrer årligt egne leverancer, service og rutiner gennem andres evaluering af KEA KVALITETs arbejde. KEA KVALITET deltager naturligvis i KEAs trivselsmålinger på lige fod med de øvrige medarbejdere i KEA. KEA KVALITETs årshjul for arbejdsopgaver er angivet i separat dokument, der løbende opdateres af hensyn til nye udviklings- og opgavebehov på KEA. KVALITETSSIKRINGSSYSTEM KEAs samlede kvalitetssikringssystem er anskueliggjort i figuren på næste side samt i KEA KVALITETs årshjul. Figuren illustrerer, at der løbende foretages evalueringer af undervisning, studiemiljø, studieliv, introduktionsforløb, uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. Herudover foretages der en årlig en opsamling og selvevaluering ved hjælp af kvalitetsrapporten på hvert programområde. Kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en drøftelse mellem programchef, uddannelseschefer, medarbejdere og KEA Kvalitet. Kvalitetsrapporten skaber dermed rum for en struktureret refleksion, hvor formålet er at gøre status på året, der gik, samt give et evidensbaseret grundlag for videre udvikling. Den øverste ledelses orienteres om processen og de handlingsplaner, der udfærdiges på baggrund af det samlede forløb. Kvalitetsrapporten og selvevalueringen udvides hvert femte år med en ekstern evaluering, som betegnes programevaluering. Det betyder, at eksterne repræsentanter med relevant erfaring og viden inddrages med henblik på at kvalificere kvaliteten og relevansen af uddannelserne yderligere.
10 Strategi for KVALITET 10 BILAG 1 KEAS NI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER Emne Indikator Værdi Værdi Data Opfølgning Undervisningen Organisering af uddannelse Fastholdelse De studerendes overordnede vurdering af undervisningen De studerendes overordnede vurdering af organisering af uddannelsen Andel af studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen 1 år efter studiestart Gennemførelse/ studieprogression Gennemsnit for gennemførselstid 55 på en skala fra 1 til på en skala fra 1 til % Normeret tid +3 måneder 55 på en skala fra 1 til på en skala fra 1 til % Normeret tid +3 måneder Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Opgøres årligt i forbindelse med STU/BTU Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Ansvar Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Programområde og HR drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Behandles ifm førstkommende kvalitetsrapport og HR 1 I KEAs udviklingskontrakt er der fastsat stigende minimumsværdier fra 2013 til 2014 for flere af standarderne. Der er derfor anført begge værdier her gældende for de respektive år.
11 Strategi for KVALITET 11 Forsknings- og udviklingsprojekter Internationalisering Praktik Andel af undervisere, der deltager i FoU Andel af studerende på udlandsophold/ international praktik i løbet af studietiden Aftagernes tilfredshed med praktikanters faglighed 20 % 8 % 70 % er tilfredse eller meget tilfredse 30 % 9 % 75 % er tilfredse eller meget tilfredse Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Opgøres to gange årligt i forbindelse med praktikevaluering. Gælder kun fuldtidsuddannelser. Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Programområde og FICK drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Programområde og Global drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport. Meget utilfredse praktiksteder kontaktes af praktikkoordinator. Samlet vurdering og forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg i samarbejde med FICK og Global og Erhverv
12 Strategi for KVALITET 12 Praksis i afsluttende eksamensprojekt Beskæftigelse Andel af de studerendes afsluttende eksamensprojekt, der tager afsæt i et konkret samarbejde med en virksomhed i samarbejde med Erhverv Ledighedsgrad blandt dimittender 65 % Samlet ledighedsgrad må højst være 15 % - samt må maksimalt ligge 5 procentpoint over det nationale gennemsnit 68 % Samlet ledighedsgrad må højst være 15 % - samt må maksimalt ligge 5 procentpoint over det nationale gennemsnit Opgøres årligt i forbindelse med registerdataanalysen som er baseret på træk fra Danmarks Statistik. Opgøres årligt i forbindelse med udviklingskontrakten. Programområde og Erhverv drøfter status og muligheder for tiltag. Dette skal indgå i den førstkommende kvalitetsrapport Samlet vurdering af ledigheden i forhold til fx relevant beskæftigelse samt forslag til evt. ændringer fremlægges og drøftes i uddannelsesudvalg.
13 Strategi for KVALITET 13
14 Strategi for KVALITET 14 BILAG 2 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA På KEA er det et fælles ansvar at tage hånd om problemer, når de opstår, og et fælles ansvar at medvirke til at bevare og udbrede en proaktiv kvalitetskultur. For at sikre et effektivt arbejde med uddannelseskvalitet, hvor medarbejderne ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever kvalitetssvigt, er KEAs organisation beskrevet i forhold til kvalitetsopgaver og -ansvar. BESTYRELSEN Bestyrelsens ansvar og opgaver er defineret i KEA s vedtægter Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte og afskedige erhvervsakademiets rektor. Bestyrelsen er øverste ansvarlige for at fastsætte de strategiske rammer for udviklingen og driften af KEAs uddannelser og virke på uddannelsesområdet på kort og langt sigt. Bestyrelsen godkender det samlede budget for KEA efter forelæg fra rektor og indgår en udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som danner grundlag for udviklingen og driften af KEA. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger og kapacitet for institutionens uddannelser. REKTOR Rektors ansvar og opgaver er defineret i KEA s vedtægter 15. Rektor er i sin drift af KEA ansvarlig overfor bestyrelsen og har dermed ansvar for, at uddannelserne og øvrige opgaver gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og at det sker inden for rammerne af det budget som bestyrelsen har godkendt. Rektor har det overordnede ledelsesansvar i alle sager, herunder ansættelser og afskedigelser, godkendelser af uddannelser og udbud, samarbejdsrelationer og - aftaler i ind- og udland, forskning- og udviklingsarbejde samt kvalitetssikring af uddannelsesaktiviteter. DIREKTIONEN Direktionen på KEA omfatter rektor og ressourcedirektør. Direktionen er øverst ansvarlig for den daglige drift af institutionen i alle henseender. LEDELSESGRUPPEN Den samlede ledelsesgruppe omfatter rektor, ressourcedirektør, center- og programchefer samt funktionschefer og sekretariatschefen. Ledelsesgruppen er tilsammen ansvarlig for at koordinere beslutninger i relevante grænseflader i organisationen og sikre videndeling på tværs af KEA.
15 Strategi for KVALITET 15 Der afholdes ledelsesgruppemøde hver 14. dag, hvor alle relevante emner af principiel/tværgående karakter drøftes. Uddannelsescheferne inviteres med til møderne på ad hoc-basis afhængig af dagsordenen. Dertil afholdes halvårlige strategimøder, ø-møder. Rektor afholder review-møder med de enkelte programchefer og centerchefer en gang i kvartalet, hvor fremdrift og udfordringer på enkeltområderne adresseres. Ressourcedirektøren afholder administrationsmøder med gruppen af funktionschefer hver 3. uge. FUNKTIONSCHEFER Funktionsenhederne omfatter it, bygninger, studieadministration og økonomi. Funktionscheferne refererer til ressourcedirektøren og har inden for deres område personale- og budgetansvar. I kvalitetsarbejdet er funktionerne ansvarlige for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for deres opgaveportefølje, fx it og fysiske faciliteter. Dette omfatter udarbejdelse af handlingsplaner, hvor det er nødvendigt. CENTERCHEFER Centrene omfatter KEA ERHVERV, KEA FORSKNING OG INNOVATION, KEA HR, KEA KVALITET og KEA GLOBAL. Centercheferne refererer til rektor. Centercheferne har inden for deres område personale- og budgetansvar. Centercheferne er derudover ansvarlige for, i overensstemmelse med KEAs strategi og målsætning, at fastsætte en strategi for centret område, at implementere de strategiske tiltag samt løbende og systematisk at evaluere centrets arbejde. Arbejdet sker ofte i samarbejde med et eller flere programområder. De fem centerchefer afholder koordinationsmøder hver 2. uge. PROGRAMCHEFER Programområderne omfatter BYG, DESIGN, DIGITAL, TEKNIK og KOMPETENCE. erne refererer til rektor. en er overordnet personale- og budgetansvarlige på det pågældende programområde. en er derudover ansvarlig for gennemførsel, formidling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau, herunder alle KEAs tværgående evalueringer og nøgletal. Som led i kvalitetsarbejdet er programchefen i samar-
16 Strategi for KVALITET 16 bejde med uddannelsescheferne, ansvarlige for udarbejdelse og opfølgning på den årlige kvalitetsrapport. en har, efter delegation fra rektor, det strategiske ansvar for udvikling af nye udbud og/eller justering af eksisterende udbud. Arbejdet finder sted i samarbejde med uddannelseschef og kvalitetschef. erne afholder egne koordinationsmøder hver 2. uge. UDDANNELSESCHEFER Uddannelsescheferne refererer til nærmeste programchef. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen efter samråd med uddannelsescheferne. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelserne: en fastlægger ansvars- og opgavefordeling i forhold til den daglige drift og kvalitetssikring af programområdets uddannelser blandt uddannelsescheferne. Relationer til centre: en fastlægger ansvars- og opgavefordeling i samarbejdet med hvert af de fem centre og de tilhørende kvalitets- og driftsopgaver blandt uddannelsescheferne. Der er ikke uddannelseschefer på KEA KOMPETENCE. KVALITETSREPRÆSENTANTER (KEA KOMPETENCE) Kvalitetsrepræsentanter og fagkoordinatorer refererer til programchefen. Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter. KVALITETSUDVALG erne skal nedsætte et eller flere kvalitetsudvalg på programområdet, som skal understøtte formidlingen og ejerskabet til kvalitetsarbejdet hos undervisere og studerende. Den relevante uddannelseschef skal indgå i udvalget og sikre en løbende kobling til programledelsen.
17 Strategi for KVALITET 17 UDDANNELSESUDVALG2 Uddannelsesudvalgenes rolle og opgave er defineret i KEA s vedtægter kapitel På KEA er der ifølge vedtægterne nedsat 11 uddannelsesudvalg, som dækker alle institutionens fuld- og deltidsuddannelser. For hvert udvalg er det i vedtægter defineret hvilke eksterne parter, der udpeger et medlem til udvalgene. To medlemmer udpeges blandt hhv. medarbejder og studerende på det relevante programområde. Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det relevante programområde mht. uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til studieordninger inden for udvalgets område til bestyrelsens eller rektors godkendelse. UNDERVISERNE Underviserne er til alle tider forpligtet til, at tage ansvar for og medvirke til at sikre kvaliteten af KEAs uddannelsesaktiviteter. Underviserne er desuden forpligtet til at støtte op om og medvirke til at skabe en konstruktiv kvalitetskultur både i deres samspil med de studerende og kollegialt. Underviserne er repræsenteret i KEA s bestyrelse med to repræsentanter. De er også repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), det centrale samarbejdsudvalg (CSU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Derudover er underviserne som udgangspunkt også repræsenteret i uddannelsesudvalgene. 3 DE STUDERENDE De studerende er til alle tider ansvarlige for at indgå aktivt i kvalitetsarbejdet på deres uddannelse. Det vil sige, at de studerende konstruktivt deltager i de løbende evalueringer og dialog om aktiviteterne på og omkring deres uddannelse og studiemiljø. De studerende er repræsenteret i KEA s bestyrelse med to repræsentanter. De studerende har derudover mulighed for at organisere sig og derigennem yde indflydelse på KEA jf. vedtægter 17. KEA støtter aktivt op om de studerendes organisering og aktiviteter via KEA HR. Rammerne for de studerendes involvering og ansvar er yderligere beskrevet i HR for studerende (HRS). 2 Beskrivelsen følger de gældende rammer for uddannelsesudvalgene. På baggrund af lovændring og de hidtidige erfaringer er der igangsat en revisionsproces. Forventningen er, at KEAs nye bestyrelse, som tiltræder til maj 2014, vil medvirke til at fastlægge en ny og revideret ramme for KEAs uddannelsesudvalg. 3 Se note 2 om status for uddannelsesudvalgene på KEA.
KVALITET PÅ KEA 2015
KVALITET PÅ KEA 2015 1 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den
Læs mereKVALITET PÅ KEA 2018
KVALITET PÅ KEA 2018 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereKommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole
Kommissorium for Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole Indhold Det formelle... 2 Uddannelsesudvalgene er rådgivende... 2 Medlemmer
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereInstitutionsakkreditering 2014-2015 AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI INSTITUTIONSAKKREDITERING
Institutionsakkreditering 2014-2015 AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering Akkreditering af Københavns Erhvervsakademi Danmarks Akkrediteringsinstitution
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...
Læs mereStyrke relevansen af uddannelsesudvalgenes arbejde ved at sikre eksternerepræsentanternes indflydelse på mødernes dagsorden og mødeformen
Bilag 6.1.1 20160614 Dato 7. juni 2016 Initialer Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Koncept
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereKVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING
KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN
LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT
Læs mereIntroduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3
Indhold Introduktion... 1 Kvalitetspolitik... 1 Kvalitetsarbejdet... 2 Målsætning for kvalitetsarbejdet... 2 Kvalitetssystemet... 3 Målsætning for kvalitetssystemet... 3 Involvering af interessenter...
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereKvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:
Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereFælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering
Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereKEA. Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013
KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereDagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00
Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 21. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokale 2. sal Journalnummer:
Læs mereSamarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015
Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer
Læs mereRikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2
Dagsorden Mødedato: Onsdag den 15. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokale 2. sal Journalnummer:
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereÅrlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde
Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde EASV skal i henhold til kvalitetspolitik rev. 2016 kunne vise, at kvaliteten og kvalitetssikringen
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereUCN Kvalitetspolitik og -strategi
December 2015 UCN kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi Dokumentdato: 1. april 2014 Dokumentansvarlig: LEZ Senest revideret: 2. december 2015 Senest revideret af: LEZ Sagsnr.:
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereUddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne
Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Sanne Holm Studieleder Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000, - (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereVelkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014
Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen Stort velkommen som medlemmer af UCSJ s uddannelsesudvalg for perioden 2014 2018. I dag er ekstraordinært møde grundet kompakt
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereInstitutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.
Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereBestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september.
Dato 26.03.2019 Journal nr. 4-14-01-1/2018 Reference mkhv Forretningsorden Uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen for Medie- og sonokommunikation og tilknyttede efter- og videreuddannelser
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereRikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 18. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø 2.sal Journalnummer: Deltagere:
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereUddannelsesberetning
Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereRammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for
Læs mereAkkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser
Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Akkreditering kvalitetssikring og udvikling af uddannelser ACE Denmark / EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, august 2012 Citat med kildeangivelse
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs merekorte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg
korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s
Læs mereSystem til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019
System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 2019-2021 /Vestegnen HF & VUC 2019 Indledning og formål Dette dokument beskriver Vestegnen HF & VUC s kvalitetssystem. Formålet med systemet er at sikre
Læs mere