Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Transkript

1 Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August

2 Indholdsfortegnelse: 1. Projektbeskrivelse Evaluering Oversigt over den samlede udvikling af tildelt tid under projektforløbet Oversigt over hvilke ydelser borgerne er blevet mere selvhjulpne omkring Sammendrag interview af borgere Sammendrag interview af plejepersonale Sammendrag interview af terapeut og sygeplejerske Sammendrag interview af visitatorer og teamleder Opmærksomhedspunkter Konklusion...7 2

3 1. Projektbeskrivelse Langt de fleste mennesker har et ønske om at kunne klare sig selv, og være uafhængige af hjælp fra andre. Jo mere vi kan klare selv, jo mere holder vi os i gang og jo bedre bliver vores hverdag. Kommunen er forpligtet til at arbejde sundhedsfremmende, det gør vi blandt andet ved at rette fokus på borgernes resurser. Denne tilgang til såvel visitering af ydelser og måden hjælpen gives på, danner rammen for dette projekt. Et godt hverdagsliv er et pilotprojekt som visitationsafdelingen og hjemmepleje vest har samarbejdet omkring, i perioden fra den 9. november 2009 til den 30. juni Borgergruppen begrænser sig til distrikt Glesborg. Omdrejningspunktet for projektet har været, at ændre adfærd i mødet med borgeren, sætte fokus på resurse tænkning, inddrage borgeren og iværksætte en målrettet dokumenteret indsats. Udgangspunktet har været et tværfagligt samarbejde og en tværfaglig indsats. Projektets formål: At sætte fokus på en sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren At skabe større viden om, hvilken betydning en målrettet, tidlig indsats af terapeut og hjælper, har for borgeren At skabe større viden om teknologiske hjælpemidlers muligheder i forhold til at støtte borgeren i, at klare sig selv længst muligt At skabe større fleksibilitet i det tværfaglige samarbejde. I projektet har deltaget 23 borgere. Personalet har været sammensat af social- og sundhedshjælpere, ergoterapeut, sygeplejerske, visitatorer og teamleder. Områdelederen for hjemmepleje vest og for visitationsafdelingen har været tovholder på projektet. Forbrug af medarbejdertimer i projektperioden, den 9. november 2009 til den 30. juni 2010 Sygeplejerske: 6 timer per uge Ergoterapeut : 16 timer per uge Visitatorerne : 8 timer per uge Hjemmehjælp : 37 timer per uge, der tages forbehold for forbrug af hjemmehjælpstimer. Timerne er inklusiv opfølgning, administrativt arbejde og møder. 2. Evaluering 2.1 Oversigt over den samlede udvikling af tildelt tid under projektforløbet Forklaring til tabellen: Almindelig visitation viser den visitering der ville finde sted, hvis borgeren ikke indgik i projektet. 3

4 Projektvisitation viser de timer der er tildelt ved borgernes start i projektet for, at yde en ekstra målrettet indsats med det sigte, at give borgeren større livskvalitet og bliver mere selvhjulpen. Projektets afslutning viser de timer der ydes efter den målrettede indsats har fundet sted. Antal borgere Timer per uge almindelig visitation Timer per uge projektvisitation Timer per uge ved projektets afslutning 23 borgere 167 timer 223 timer 96 timer Af de 23 borgere er 17 borgere blevet mere selvhjulpen. De øvrige 6 borgere har, ved en målrettet indsats, ikke været i stand til at blive mere selvhjulpen. Enten fordi de under forløbet blev svagere, eller fordi de var for hukommelsessvækket til at indgå i projektet. Oprindeligt indgik 31 borgere i projektet, men 8 borgere udgik relativt hurtigt enten fordi de var for svage, eller fordi de ikke var motiveret for at deltage. I opgørelsen er der ikke taget højde for, om borgerens udvikling i behov for hjælp ville være øget eller nedsat, hvis vedkommende ikke indgik i projektet. 2.2 Oversigt over hvilke ydelser borgerne er blevet mere selvhjulpne omkring Antal borgere Hjælpemidler anvendt* Delvist selvhjulpen Personlig pleje Delvist selvhjulpen Praktisk bistand Helt selv- Hjulpen Personlig pleje Helt selv- Hjulpen Praktisk bistand 3 x x 1 x 2 x x 2 x x x 1 x x 1 x 1 x x 2 x x x 1 x 1 x x x 2 x * hjælpemidler som: strømpepåtager, rollator, arbejdsstol, gulvmoppe, behandling af glat badeværelses gulv, gribetang, spiseredskaber, badetaburet, sengegreb og robotstøvsuger. 4

5 2.3 Sammendrag interview af borgere Borgerne er glade for at blive mere uafhængige af hjemmeplejen. Livsglæden er blevet større og mange gav udtryk for, at personalet var gode til at lytte og støtte op omkring deres ønsker. Borgerne har fået en god støtte og de er glade for de hjælpemidler de har fået. Den ekstra indsats i starten, har betydet at dagligdagens gøremål er blevet mere overskuelige og at borgerne har fået flere kræfter til at klare tingene selv. Et af spørgsmålene lød: kan du give os nogle gode råd til, hvad vi kan give støtte til, så ældre mennesker selv kan klare flere ting i hverdagen? Borgernes egen udsagn på dette spørgsmål: styrke den enkeltes glæde ved ting i livet at den enkelte borger ser positivt på livet er alt afgørende for at komme sig være opmærksom på hjælpemidler og simple teknikker der letter dagligdagen vigtigt med kontinuitet vigtigt at det er den samme hjælper, der ved hvor vi er på vej hen egen motivation er vigtig glad for meget hjælp den første tid. Det giver overblik og overskud og man bliver hurtigere selvhjulpen oplevet et velfungerende system, der er nærværende og fleksibel i tildeling af hjælpen når behovet ændrede sig. 2.4 Sammendrag interview af plejepersonale Plejepersonalet oplever, at de har gennemgået en stor udvikling. Projektet har givet dem stor arbejdsglæde og det har været værdifuldt, at de havde den nødvendige tid til rådighed, for at kunne støtte borgeren i at udvikle skjulte resurser. Handleplanerne er et godt arbejdsredskab. De sætter fokus på det væsentlige, skaber udvikling og kontinuitet for borgeren. Handleplanerne har betydet, at det har været nemmere at holde borgeren fast i aftaler og nå målet. Det tværfaglige samarbejde, herunder specielt ergoterapeutens vejledning og støtte, har været af afgørende betydning for resultaterne. Samarbejdet har betydet, at plejepersonalet er blevet bedre til at tænke helheder omkring den enkelte borger. De oplevede samtidig en positiv respons fra borgeren ved denne tilgang. Barrierer i forhold til projektet: Det har taget unødvendigt lang tid, at få de nødvendige hjælpemidler og nogle gange har de ikke passet. Det har forhalet effekten af indsatsen. Borgere der inden projektet havde modtaget hjemmehjælp igennem et stykke tid, var svære at motivere. De var bange for at noget blev taget fra dem. 5

6 2.5 Sammendrag interview af terapeut og sygeplejerske Det har været en god oplevelse, at være med i projektet. Det tværfaglige samarbejde har vist dem, at den brede faglige viden skaber bedre resultater for borgeren. Derudover har det tværfaglige samarbejde givet større forståelse og indsigt i hinandens arbejde og bedre forståelse af visitationerne. Handleplanerne er et godt arbejdsredskab. De fastholder fokus og medinddrager borgeren, så de får ejerskab til de mål der sættes. Sygeplejersken har fået en anden vinkel på hvordan den hjælp der ydes kan frigøre resurser hos borgeren. Handleplanerne er med til at fastholde personalet i en kontinuerlig udvikling i tilgangen til arbejdet. Projektet har givet en større indsigt i de muligheder hjælpemidler giver, så borgere kan bevare funktioner og lette deres hverdag. Barrierer i forhold til projektet: Hjælpemidlerne har været for længe om at blive etableret og har derved, i nogle situationer, forhalet effekten af indsatsen. 2.6 Sammendrag interview af visitatorer og teamleder Det har været et spændende projekt. Det har flyttet tanker, været udviklende, og brudt nogle tværfaglige barrierer. Det tværfaglige samarbejde har været til gavn for borgeren og givet et større kendskab til hinandens arbejde. Visitatorerne oplever at deres visitationer er blevet brugt aktivt i den støtte der er ydet. Der har været fokus på formål med hjælpen. Det har betydet meget, at der har været mulighed for at tildele ekstra hjælp i opstartsperioden. Handleplanerne har givet et bedre overblik og er anvendelige i praksis, de fastholder fokus. Visitatorerne kan gennem handleplaner følge borgernes udvikling. Den tætte dialog mellem borgere, hjemmeplejen, terapeut og visitator har skabt samklang i forventningerne til hinanden. projektet har: Sat fokus på aktivering, udvikling og muligheder Vist, at det gør en forskel for borgeren, at personalet har fokus på aktivering frem for kompenserende hjælp. Givet større arbejdsglæde Vist at nogle ydelser kan gives indenfor den samme ramme og give borgeren større livskvalitet, ved at ændre måden man udfører arbejdet på og måden man møder borgeren på. 6

7 3. Opmærksomhedspunkter skabe en fleksibel og hurtig levering af hjælpemidler sikrer endnu større inddragelse af borgerne i at fastsætte mål og evaluere på målene udvikle det tværfaglige samarbejde udvikle klare formål, der kan danne grundlag for en målrettet indsats afklaring af hvor detaljeret handleplanerne skal være. Hvad der som minimum er nødvendigt for en målrettet indsats større fokus på at inddrage pårørende i opstartsfasen afprøve robotstøvsuger som et arbejdsredskab til plejepersonalet hvordan motiveres borgere, der har modtaget hjemmehjælp gennem længere tid, til at blive mere selvhjulpne. Det har vist sig at borgere, der ikke modtog hjemmehjælp før, har været mere motiveret for at indgå i projektet. Projektet har haft en afsmittende effekt på de øvrige medarbejdere. De er mere fokuseret på borgerens egne resurser. Hvordan kan dette forstærkes? 4. Konklusion Fokus på den sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren Mødet med borgeren og inddragelse af borgeren omkring de mål der skulle nås, har været afgørende for resultatet. Det ændrede adfærd i mødet med borgeren har betydet, at borgeren har følt sig hørt og har derved også fået større tryghed ved systemet. Personalet har haft fokus på borgerens resurser og muligheder, frem for begrænsninger. Den ekstra indsats, har betydet at dagligdagens gøremål er blevet mere overskuelige og at borgerne har fået flere kræfter til at klare tingene selv. Evalueringen har vist, at det der gør en forskel for borgeren er, at personalet har fokus på aktivering frem for kompenserende hjælp. Skabe større viden om, hvilken betydning en målrettet, tidlig indsats af terapeut og hjælper har for borgeren 23 borgere har deltaget i projektet. Heraf er 17 borgere blevet mere selvhjulpne via samtale, motivation, målrettet støtte, hjælpemidler, vejledning i arbejdsgange og arbejdsstillinger. Evalueringen viser at vi med små midler, en ændret adfærd og en øget målrettet tværfaglig indsats og viden, kan give borgerne større livskvalitet og bidrage til at de bliver mere selvhjulpne. 7

8 Skabe større viden om teknologiske hjælpemidlers muligheder i forhold til at støtte borgeren i, at klare sig selv længst muligt Det har vist sig, at simple allerede kendte hjælpemidler, har betydet at borgeren er blevet mere selvhjulpen. Plejepersonalet der har deltaget i projektet, er blevet mere bevidste om hvilke hjælpemidler der kan lette hverdagen. Robotstøvsugeren, derimod, har ikke givet det ønskede resultat. Borgerne har ikke været glade for den. Den tonser rundt og gør dem forvirret. Den sætter sig fast og løber tør for strøm. Den er besværlig at tømme. For mange borgere er den ikke nem at håndtere: de skal flytte møbler, løfte den rundt og bøje sig dybt for at nå den. Projektgruppen har været på besøg hos Smart Home, i Hammel. Her er lejligheder med særlige teknologiske indretninger og hjælpemidler. Efterfølgende har hjemmepleje vest fået bevilget en spiserobot til en borger. Borgeren bliver herved mere uafhængig i spisesituationen. Skabe større fleksibilitet i det tværfaglige arbejde Det tværfaglige samarbejde har givet større viden og indsigt i personalegruppen. Den målrettede tværfaglige indsats, som er beskrevet i handleplanerne, har været afgørende for de opnåede resultater. En sidegevinst har været en større arbejdsglæde hos personalet og et større kendskab til hinandens arbejdsfelt Samarbejdet har betydet, at plejepersonalet er blevet bedre til at tænke helheder omkring den enkelte borger. De oplevede samtidig en positiv respons fra borgeren ved denne tilgang. August 2010 Anne Birthe Kajhøj, områdeleder for hjemmepleje vest Dorthe Milthers Områdeleder Visitationsafdelingen 8