HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2009

Transkript

1 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2009 Sag 81/2008 (1. afdeling) Johnson Controls Denmark (tidligere York Køleteknik A/S) (advokat Morten E. Christensen) mod Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Grønbech) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 1. afdeling den 20. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanten, Johnson Controls Denmark, har påstået frifindelse. Indstævnte, Alm. Brand Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse, subsidiært at Johnson Controls Denmark skal betale ,90 kr. med rente i henhold til renteloven fra den 22. maj Anbringender Parterne er enige om, at den aftalte all-risk forsikring ikke blev tegnet. Johnson Controls Denmark har præciserende anført, at selskabet var sikret under den forsikringspolice for brand- og stormskade, der var tegnet for ejendommen, og at Alm. Brand Forsikrings regreskrav derfor er et krav om policeregres, der skal bedømmes på grundlag af forsikringsaftaleloven, herunder den dagældende forældelsesregel i 29.

2 - 2 - Alm. Brand Forsikring har heroverfor gjort gældende, at Johnson Controls Denmark i sit tilbud anførte, at en all-risk forsikring forudsattes tegnet af kunden. Bygherren, Alm. Brand/Liv/ Pension, tegnede imidlertid ikke en sådan forsikring, men Alm. Brand Forsikring, der er indtrådt i skadelidtes retsstilling i henhold til erstatningsansvarslovens 22, har erklæret sig indforstået med, at konsekvensen heraf er, at regres for bygningsskaden over for Johnson Controls Denmark ikke kan gennemføres, medmindre det dokumenteres, at Johnson Controls Denmark har handlet groft uagtsomt. Selskabet skal således stilles, som om det var medforsikret under policen alene med den nævnte virkning. Regreskravet er således ikke omfattet af forsikringsaftalelovens 29. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Poul Lausten og Kurt Erik Andersen samt supplerende forklaring af Torben Gadebusch Sørensen. Kriminalassistent Poul Lausten har forklaret, at han var på brandstedet den 24. december i første omgang for at spærre området af, og efterfølgende besigtigede han brandstedet. Han havde på tidspunktet for branden været i tjeneste i ca. 1 år. Han har tidligere en teknisk uddannelse, og han er også uddannet datamatiker. På brandstedet skal man afhøre vidner og sammenholde oplysningerne med selve brandstedet, idet man skal forsøge at finde arnestedet. På brandstedet stod der noget afsvedet apparatur, som viste sig at være varmekanoner. Han har ikke kendskab til sikkerhedsafstande. Senere samme dag afhørte han vidnet Brian Halberg Sørensen telefonisk. Han er helt sikker på, at det, der står i afhøringsrapporten, er det, vidnet har forklaret. Vidnet har helt sikkert oplyst, at afstanden mellem varmekanonerne og istankene var cm. Vidnet fik ikke afhøringsrapporten tilsendt efterfølgende, og vidnet fik heller ikke rapporten læst op. Vidnet har ikke tiltrådt rapporten, men under afhøringen nævnte han for vidnet, hvad han ville skrive i rapporten. Normal procedure er at tilbyde den afhørte at møde op på politistationen for at gennemlæse og underskrive afhøringsrapporten. Han husker ikke med sikkerhed, om Brian Halberg Sørensen fik dette tilbud, men det mener han bestemt, at han har fået.

3 - 3 - Kriminalassistent Kurt Erik Andersen har forklaret, at han er ansat i Københavns Politis særlige brandafdeling, hvor han på brandtidspunktet havde været i ca. 8 år. Han var på brandstedet den 24. december 2002 om eftermiddagen. Han har ikke kendskab til sikkerhedsafstande. Han afhørte vidnet Brian Halberg Sørensen telefonisk den 13. januar Vidnet var den sidste, der havde tilset varmekanonerne, og var derfor interessant som vidne. Det, der står i afhøringsrapporten, er det, Brian Halberg Sørensen har forklaret. Hans svar er affødt af konkrete spørgsmål. Han er sikker på, at vidnet har forklaret, at afstanden fra varmekanonens rør til tanken var ca. 15 cm. Han har ikke læst afhøringsrapporten op for Brian Halberg Sørensen, men efter afhøringen gennemgik han sine notater med ham. Brian Halberg Sørensen er blevet tilbudt at møde op på politistationen for at læse og underskrive afhøringsrapporten, hvilket han ikke har benyttet sig af. Torben Gadebusch Sørensen har supplerende forklaret, at han til brug for sagen har udarbejdet to syns- og skønserklæringer. Han har ved sine undersøgelser taget højde for, at varmekanonerne stod i et rum uden tag. Det har kun haft ringe betydning for den direkte strålevarme, at der ikke var tag på rummet. Det er ikke sandsynligt, at branden er forårsaget af en nedfalden raket. De materialer, som han har kendskab til var i rummet, er ikke lette at antænde med en raket. Han har i syns- og skønserklæringerne nævnt alle teoretisk mulige brandårsager. Det har ikke været muligt for ham at undersøge, om det er en defekt i en varmekanon, der er brandårsagen. Det er en teoretisk mulighed, som ikke kan afvises. Hvis brandårsagen er en defekt varmekanon, kunne det skyldes en utæthed i brændstoftilførslen i kanonen. Det kan heller ikke afvises, at en defekt i en elektrisk installation er brandårsagen, men det har ikke været muligt for ham at undersøge det. Defekt i en varmekanon eller i en elektrisk installation er mulige brandårsager. Han anser dem dog for meget lidt sandsynlige brandårsager. Muligheden for glødeskaller udgør ikke den store risiko for brand i det konkrete tilfælde. Han har ikke haft mulighed for at undersøge, hvad vindtunnellen har været lavet af, men materialet og vindtunnellens udformning har betydning for hans vurdering. Da han kun har haft en skitse over vindtunnellen, har han ikke kunnet undersøge den. Dette er baggrunden for hans besvarelse af spørgsmål 18 i skønserklæringen.

4 - 4 - Han mener, at han har indhentet yderligere materiale fra JJ Maskinudlejning til brug for den supplerende syns- og skønserklæring af 13. november Han har ikke foretaget undersøgelser af de vejrmæssige forhold på brandtidspunktet, men disse forhold har ikke haft betydning for hans vurdering. Han har ikke indhentet oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut. Med en afstand på cm mellem varmekanon og tank ville branden opstå før eller siden. At branden ikke opstod før kunne skyldes, at varmekanonerne er blevet flyttet tættere på tankene, eller at retningen på udblæsningsluften er blevet korrigeret mod brandbart materiale. Der behøver ikke at have været tegn på brand 1 time før dens opståen. Branden kan opstå meget hurtigt. Der er ikke nødvendigvis lugtgener, før branden opstår. Han har ved besvarelsen af spørgsmål 5 angivet de mulige brandårsager. Sikkerhedsafstande er generelt begrundet i risiko for brand. Varmen fra en varmekanon er så høj, at den kan forårsage brand. Ifølge en standard må temperaturen 1,5 m fra udmundingen af en varmekanons varmerør maksimalt være 80 C plus rumtemperatur. Med en afstand på cm mellem varmekanon og træ vil der formentlig opstå brand i løbet af en time. Dette er hans vurdering, men der er mange usikkerhedsmomenter forbundet med vurderingen. Han vurderer, at en afstand på cm mellem en varmekanon og brandbart materiale er en voldsom overskridelse af sikkerhedsforskrifterne. Ingen af varmekanonerne må stå på brandbart materiale, idet den varme luft kan blive slået tilbage herpå. Det har ikke været muligt for ham at finde arnestedet for branden. Han har først været på brandstedet, efter der var blevet ryddet op. Det er baggrunden for svaret på spørgsmål 17 i syns- og skønserklæringen. Hvis der havde været en person i rummet, hvor tankene og varmekanonerne stod, kunne vedkommende formentlig ved hurtig indgriben have afværget branden, hvis vedkommende var i besiddelse af brandslukningsudstyr. Pyrofor virkning indtræder, når antændelsestemperaturen falder, og ses typisk i forbindelse med træ. Der ville formentlig ske en antændelse af det brandbare materiale i tankene, såfremt

5 - 5 - afstanden mellem det brandbare materiale og en varmekanon havde været 30 cm i 7 døgn. Han fastholder sin besvarelse af spørgsmål 6 i syns- og skønserklæringen vedrørende pyrofor virkning. Højesterets begrundelse og resultat Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Alm. Brand Forsikring A/S i hvert fald ikke før mødet den 8. januar 2003 fik kundskab om kravet mod Johnson Controls Denmark. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om forsikringsaftalelovens dagældende 29 finder anvendelse, idet Alm. Brand Forsikrings regreskrav hverken er forældet efter denne bestemmelse eller efter forældelsesloven af 1908, 1, nr. 5. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Johnson Controls Denmark betale kr. til Alm. Brand Forsikring A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a. --oo0oo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 22. december Charlotte Feilberg overassistent