Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet
|
|
- Rebecca Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på Vandmiljø 2002 Hovedkonklusionerne i Vandmiljø Tilstand og udvikling - faglige sammenfatning om tilførsler til vandmiljøet, medierne og tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan sammenfattes på følgende måde: Hovedkonklusionen i rapporten Vandmiljø-2002 er, at der siden 1989 er sket betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra dyrkede arealer. Disse reduktioner har forbedret natur- og miljøforhold i søer og marine områder. I grundvand er der ikke konstateret væsentlige ændringer, og i vandløb bestemmes miljøkvaliteten især af de fysiske forhold og af tilførsel af organisk stof. Også her er der sket betydelige forbedringer. På trods af forbedringerne er de vedtagne målsætningerne kun opfyldt for mindsteparten af vandområderne. For at opfylde målsætningerne for søer og marine områder vil det generelt være nødvendigt at reducere næringsstoftilførslen til de søer og marine områder, som ikke opfylder målsætningerne, og forbedre de fysiske forhold i vandløb. Tilførsler til vandmiljøet Punktkilder Der er siden 1989 sket en markant reduktion i de samlede udledninger fra spildevand og de mål der blev sat med den første vandmiljøplan er forlængst nået. Reduktionerne i udledningerne af organisk stof og næringsstoffer er hovedsageligt opnået ved, at industriernes og især byernes spildevand renses mere effektivt. Udledningerne af organisk stof og fosfor fra spredt bebyggelse er på ca. 24% af de samlede spildevandsudledninger, men har en forholdsmæssig større forureningsmæssig virkning, fordi størstedelen udledes til små vandløb eller søer. Tilførsel af næringssalte fra luften Tilførsel af kvælstof fra luften (kvælstofdeposition) stammer især fra kraftværker, industrier, husdyrhold og fra trafik. Hovedparten af kvælstofdepositionen i Danmark stammer fra udla ndet (60-84%). Det skyldes, at kvælstofforbindelserne transporteres over store afstande med luften. For de marine områder udgør det danske bidrag i gennemsnit kun omkring 16% af den atmosfæriske kvælstoftilførsel til de danske farvande. For depositionen til landområderne udgør de lokale danske kilder i gennemsnit 40% af den totale deposition. I husdyrbrugsområder vil der være store lokale variationer. Tilførslen af fosfor fra luften er lille i forhold til de øvrige kilder. Udvaskningen af næringssalte fra jorden Forskellen mellem den tilførte kvælstofmængde og den kvælstofmængde der fjernes med høstede afgrøder, er på landsplan i de seneste 11 år reduceret med 33 %. Dette skyldes primært en
2 reduktion i det samlede forbrug af handelsgødning, men der er også en mindre reduktion i det samlede forbrug af husdyrgødning. Der er store år til år variationer i udvaskningen afhængig af de klimatiske forhold. En analyse, som delvis tager højde for disse variationer, viser et fald siden 1989 i de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer i rodzonen på ca. 32% for lerjordsoplandene og 47% for sandjordsoplandene. Spredningen på tallene er imidlertid stor. Ved modelberegninger er der i landovervågningsoplandene fundet et fald i kvælstofudvaskning fra rodzonen på 32% i perioden fra 1990 til Fosfortilførslen til dyrkningsjorden er mindsket i de seneste år, men på husdyrbrug tilføres der stadig ca. 10 kg P/ha år mere, end der fjernes med afgrøder. Der sker derfor en ophobning i jorden, og det giver øget risiko for udvaskning af fosfor. Samlet opgørelse af næringssalttilførsel i 2001 Den samlede tilførsel af kvælstof til ferskvandsområder i 2001 var tons kvælstof. Dyrkningsbidraget modsvarer 83% heraf, mens spildevandsbidraget modsvarer ca. 7% og det naturgivne baggrundsbidrag ca. 10% tons kvælstof førtes med ferskvand til marine områder. De øvrige tilførsler til det danske søterritorium er tons med direkte spildevandsudledninger og tons fra luften til havområderne. Den samlede tilførsel af fosfor til ferskvandsområder i 2001 var 1970 tons fosfor, heraf modsvarer dyrkningsbidraget 50%, spildevandsbidraget 34%, mens den naturgivne baggrundsudvaskning modsvarer 16% tons førtes med ferskvand til marine områder. De øvrige tilførsler til det danske søterritorium er 390 tons med direkte spildevandsudledninger og 390 tons fra luften til havområderne. Grundvand Der kan endnu ikke forventes væsentlige reduktioner i grundvandets nitratindhold som en følge af Vandmiljøplanens tiltag, fordi det grundvand, som er analyseret, helt overvejende er dannet før Nitratkoncentrationerne er generelt lavest på øerne, mens der er høje værdier mange steder i Jylland på grund af forskelle i geologi og husdyrtæthed. Nitrat i grundvand De højeste nitratniveauer er fundet i det øvre grundvand dannet inden for de seneste årtier og de laveste i dybtliggende og gammelt grundvand. 20% af boringerne i overvågningsprogrammet indeholdt mere end tilladt i drikkevand (50 mg nitrat/l). Tilsvarende indeholdt godt 1% af vandforsyningsboringerne mere end den tilladte værdi. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes, at mange boringer med højt nitratindhold er blevet lukket. Vandløb Årsagerne til dårlige biologiske forhold i vandløb er ofte forurening med organisk stof fra utilstrækkeligt renset spildevand. Ligeledes bevirker dårlige fysiske forhold på grund af vandløbsvedligeholdelse og tidligere vandløbsreguleringer en forringelse af levemuligheder for dyr og planter i de fleste vandløb. Vandløbenes biologiske kvalitet bedømmes hvert år ud fra sammensætningen af smådyrfaunaen på mere end 1000 lokaliteter. Tilstanden udtrykkes ved Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 7 er praktisk taget uden påvirkning, og faunaklasse 1 er meget stærkt påvirket. I
3 perioden er der sket en forbedring, idet antallet af vandløb med faunaklasse 5, 6 og 7 er steget fra godt 35% til godt 42%. En række rentvandskrævende dyr bliver i disse år mere og mere udbredte. Tendensen til en forbedring i miljøtilstanden ses over hele landet, men er mest markant i Jylland. Den dårligste biologiske kvalitet findes stadig i de små vandløb. Målsætninger for vandløbenes miljøkvalitet er fastsat i amternes regionplaner, og på landsplan var der 48% af vandløbene i 2001 der havde opfyldt deres målsætning. Vandløbenes biologiske tilstand er bedst i Jylland, på Fyn og Bornholm, hvor 52% af vandløbenes målsætninger er opfyldt. Derimod er kun 35% af målsætningerne opfyldt på Sjælland og Lolland-Falster. Opfyldelse af målsætningerne forudsætter en målrettet indsats for det enkelte vandløb mod de konkrete årsager til manglende målopfyldelse. Kvælstofkoncentrationerne i vandløbene er generelt faldende i perioden fra 1990 til 2001 i vandløb i dyrkede oplande med eller uden spildevandstilførsel som følge af mindsket udvaskning fra marker og spildevandsrensning. Fosforkoncentrationerne i spildevandsbelastede vandløb er også faldet i perioden fra 1990, og er nu kun lidt højere end i dyrkningspåvirkede vandløb. Faldet skyldes bedre rensning af byspildevand og industrispildevand. I naturvandløb og vandløb i dyrkede områder er der ingen signifikante ændringer. Søer Næringsssalttilførslen til søer er bestemmende for vandkvaliteten i søerne. Både fosfor- og kvælstofmangel kan begrænse algemængden i søer. En reduktion af algemængden i en sø vil næsten altid mest effektivt kunne ske ved at mindske fosfortilførslen. Omtrent halvdelen af den samlede fosfortilførsel til søerne omfattet af det nationale overvågningsprogram kommer fra dyrkningsjorde, ca. 25% kommer fra spildevand, mest fra spredt bebyggelse, knap 20% er naturbidrag, og tilførsel fra luften er ca. 5%. Disse tal er gennemsnit og varierer stærkt fra sø til sø. Den gennemsnitlige algemængde i søerne er mindsket med ca. 25% i løbet af 1990 erne. Dette skyldes ikke en generel forbedring i alle søer, men hovedsageligt, at der er sket væsentlig forbedring i de spildevandsbelastede søer som følge af fosforfjernelse i renseanlæg eller afskæring af spildevand. De forbedringer, der er set i løbet af 1990 erne, er i høj grad en effekt af tiltag gennemført i 1970 erne og 1980 erne, idet forbedringer i søers kvalitet efter reduktion af fosfortilførsel sker med op til årtiers forsinkelse. Målsætninger for søerne er fastsat i amternes regionplaner. Ud fra målingerne i 2001 har amterne vurderet, at målsætningen er opfyldt i 5 af de 31 NOVA søer. Tidsforsinkelse kan medføre, at flere søer i de kommende år vil opnå en tilfredsstillende kvalitet som følge af allerede foretagne reduktioner i fosfortilførsel. I de fleste søer er der dog ikke udsigt til sådanne forbedringer, da den dominerende fosforkilde, udvaskning fra jorden i oplandet til søerne, ikke er mindsket. Marine områder Det vigtigste miljøproblem i de danske marine områder er eutrofieringen, dvs. den øgede algeproduktion forårsaget af næringssalttilførsler. Algemængden i de marine områder er især begrænset af kvælstof, men fosforfjernelse fra spildevand har i de seneste år medført, at algemængden i stigende grad begrænses af fosformangel, især om foråret i fjorde og kystvande. Der er sket et fald i indhold af total fosfor og total kvælstof både i fjorde og i åbne marine områder i perioden Faldet er størst for fosfor i fjorde/kystvande, hvor indholdet i gennemsnit
4 næsten er halveret. Disse reduktioner har ført til forbedringer i den biologiske kvalitet, især i fjordene, med klarere vand, lavere klorofylkoncentration og lavere primærproduktion. Der er ikke sket generelle udviklinger i bundplanter (bl.a. havalger og ålegræs) i de danske marine områder siden Mængden af bunddyr i de åbne indre farvande er faldet gennem 1990 erne, men i fjorde og kystvande er der ikke sket generelle ændringer. Både bundplanter og bunddyr udviser store naturbetingede år til år variationer. Udbredelsen og styrken af iltsvind i 2001 var meget mindre end i 2002 og kan generelt karakteriseres som omkring middel for de seneste år. Der er ingen generelle tendenser for udviklingen heraf fra starten af den første vandmiljøplan i Det skyldes, at udbredelsen af iltsvind er helt afhængig af, hvor store tilførslerne af næringsstoffer har været, størrelsen af nedbøren, ferskvandsafstrømningen fra land og tilførslen af kvælstof til de kystnære områder. Men også vejret spiller en væsentlig rolle, dvs. mængden af vind og sol. De menneskeskabte tilførsler af næringssalte er generelt stærkest i kystvande. Mindst påvirkede er de åbne dele af Nordsøen og Skagerrak. Her vurderes det generelle mål om et højst svagt påvirket plante- og dyreliv at være opfyldt. I næsten alle andre marine områder vurderes den menneskeskabte påvirkning at være mere end svag og den generelle målsætning derfor ikke opfyldt. Tungmetaller Overvågningen af tungmetaller, pesticider og andre organiske miljøfremmede stoffer indgår i forskelligt omfang i 2001 i alle programmets delområder. Tungmetaller tilføres marine områder dels fra luften og dels med vandløb og spildevand. Bidragene via disse to transportveje til de indre danske farvande er af samme størrelsesorden med undtagelse af bly, hvor tilførsel fra luften er væsentlig højere end tilførslen via vandløbene. Luftens koncentrationsniveau af tungmetaller har for perioden været stadig faldende. Nedgangen har været op imod en faktor tre. I det overfladenære grundvand er metalindholdet betydeligt højere end i det dybereliggende grundvand. Undtaget herfra er arsen, som går i opløsning under reducerede forhold og derfor findes i dybtliggende grundvand. Metalindholdet i søerne er generelt lavere end i vandløbene, bortset fra kviksølv, der muligvis er blevet akkumuleret i søsedimenter ved tidligere tiders udledning. Pesticider Målene om reduktion af salg af pesticider og behandlingshyppighed i pesticidhandlingsplanerne fra 1987 og 2000 er opfyldt. Dette afspejler sig endnu ikke i pesticidernes forekomst i vandmiljøet. I drænvand under landbrugsarealer er der fundet otte forskellige pesticider, hvis anvendelse er forbudt; det ældste forbud er fra Derudover er der fundet fem pesticider, hvis anvendelse fortsat er tilladt. Det er i vid udstrækning de samme pesticider, der findes i vandløb, søer, dræn og grundvand. De dominerende stoffer er BAM, nedbrydningsprodukter af triaziner samt glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA. I vandløb er der enkelte pesticider, som findes med stor hyppighed og undertiden i høje koncentrationer, mens der er en lang række pesticider, som findes med lav hyppighed og i oftest lave koncentrationer. I de undersøgte søer findes de fleste pesticider derimod hyppigt, men i væsentlig lavere koncentrationer.
5 I grundvandsovervågningen er hyppigheden af indtag med pesticidfund i 2001 på 27% af de analyserede indtag. Niveauet er det samme som de seneste 4-5 år. Andre organiske miljøfremmede stoffer Blandt de mange forskellige miljøfremmede stoffer, der bliver fundet i indløb til renseanlæg, er det kun enkelte, der bliver fundet i udløbet. Det drejer sig om bisphenol A, nonylphenoler, DEHP og phenol; de tre førstnævnte hører til gruppen af stoffer med hormonlignende effekt. Bisphenol A indgår i fremstillingen af visse plasttyper, nonylphenoler findes bl.a. i vaske- og rengøringsmidler, og DEHP anvendes som blødgører i plastprodukter. Der registreres stadig en udbredt forekomst af påvirkning af kønsorganerne i de fire undersøgte arter af havsnegle, som skyldes TBT (tributyltin). Først og fremmest i kystnære områder, men i de følsomme arter er der også effekter i åbne farvande, selv i den åbne Nordsø.
Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereVAND. J.nr. M kdl. Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 23 Offentligt N O T A T til FMPU MILJØSTYRELSEN VAND J.nr. M 2034-0173 kdl Vandmiljø og Natur 2004 Den 10. oktober 2005 Hovedkonklusionen i Vandmiljø
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 22 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 423 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 22
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 24 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 517 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 24
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereSammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande
Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2009
VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 471 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 23
Læs mereVAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]
VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereVandmiljø og Natur 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mere3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast
3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereResumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget
Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2012
VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2014
VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereNATUR & MILJØ 2001 VAND
3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNatur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug
Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug Danmarks Miljøundersøgelser 07-04-2003 JEA Dette notat beskriver mulighederne for at kvantificere sammenhænge mellem virkemidler,
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2013
VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007. Vandløb 2006 NOVANA
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 642, 2007 Vandløb
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereVandmiljø og Natur 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 597, 26 Vandmiljø og Natur 25 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2010
VANDMILJØ OG NATUR 21 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 8 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 714 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 27 NOVANA. Tilstand
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereTEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det
Læs mereVandløb og kilder 2000
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 378 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Vandløb og kilder 2000 Faglig
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereVandmiljø og Natur 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 646, 27 Vandmiljø og Natur 26 NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereResumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget
Resumé Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 48% i perioden fra 1990 til 2002, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 38 %. Modelberegninger for landovervågningsoplandene
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereMiljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser. Vandmiljø Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Vandmiljø 2000 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 337 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereVandløb og kilder 1999
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Vandløb og kilder 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 336 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Vandløb og kilder
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereIndikatorer for vandmiljøet 2006
Indikatorer for vandmiljøet 2006 Forureningskilder, miljøpåvirkning og tilstand Lene Riberholdt Indikatorer for vandmiljøet 2006 Forureningskilder, miljøpåvirkning og tilstand Udgivet af Danmarks Statistik
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereBilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.
Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder. Indhold: 1 BAGGRUND OG OMFANG 1 2 BESKRIVELSE AF BELASTNINGSOPGØRELSER 2 2.1 NUVÆRENDE BELASTNING 2 2.1.1 Niveau 1 opgørelse
Læs mere