NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi
|
|
- Kristian Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade København N Tlf Fax noah@noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi Danmark skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan EU s VE-direktiv skal opfyldes. Vi tager udgangspunkt i materialet fra mødet om den danske handlingsplan for vedvarende energi, I forhold til klimakrisens omfang og vigtigheden af, at Danmark påtager sig ambitiøse bindende forpligtelser i forhold til at nedbringe vores emissioner, er det svært at anerkende det foreliggende oplæg som et seriøst bud på, hvordan de danske forpligtelser bør opfyldes. De eneste lyspunkter er faktisk, at opdeling af VE-andele i forhold til sektorer og VE-teknologi skønnes og ikke er bindende, samt at VE-mix og virkemidler kan justeres successivt frem mod 2020, blot stien (som minimum) følges. For der er i høj grad brug for at ændre strategien, som på nuværende tidspunkt fokuserer ensidigt på økonomiske forudsætninger, der baserer sig på genoptaget og fortsat vækst, kombineret med energibesparelser opnået ved energieffektivitet samt en ret uambitiøs udbygning af vedvarende energi fra, vind, sol og omgivelsesvarme. Alt, hvad der ikke kan opnås ved hjælp af ovenstående vedvarende energikilder skal komme fra biomasse, (der fejlagtigt får lov til at figurere som en vedvarende energikilde), når VE-direktivets målsætning skal opfyldes. Det er vores store kritikpunkt. Der er ikke forudsat nogen form for adfærdsændringer/ændringer i forbrugsmønstre, som kan bringe det samlede energiforbrug ned og dermed mindske behovet for at fremskaffe vedvarende energi. Det antages bare, at man kan hente størstedelen af denne energi fra biomasse på et tidspunkt, hvor der til stadighed kommer nye beviser for, at det klimamæssigt set gør mere skade end gavn. I materialet fra mødet om den danske handlingsplan for vedvarende energi, tages der udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2010 (Danmarks Energifremskrivning, april 2010). Af indledningen til denne publikation fremgår det at: Formålet med basisfremskrivningen er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte refereret til som et frozen policy scenarie. Den faktiske udvikling vil til stadighed blive påvirket af nye politiske initiativer, og fremskrivningen er således ikke at betragte som en langsigtsprognose, men nærmere som et forløb, der ud fra nogle givne målsætninger, definerer de udfordringer, som den fremtidige energipolitik skal løfte. (Vores understregninger) Vores kritikpunkter kan sammenfattes til at: - Handlingsplanen introducer ikke politiske tiltag, der for alvor kan bringe energiforbruget ned i transportsektoren tilskyndes endda til vækst i energiforbruget - Der tilskyndes via handlingsplanen og økonomiske støtteordninger til øget anvendelse af biomasse (til biogas samt fast og flydende brændsel) på trods af, at det ikke nedbringer emissionerne, men derimod risikerer at øge dem. - Satsningen på biomasse hjælper ikke klimaet det hjælper kun i regnskabet!
2 Kilder til dansk forbrug af biomasse til energi Følgende er baseret på Energistyrelsens Energistatistik 2008, Energistyrelsens metodepapirer for anvendelse af træflis, træaffald, træpiller, brænde og halm samt Energistyrelsens opgørelser af det danske brændeforbrug (2007) og det danske træpillemarked (2008). Se også bilaget vedr. mængder og beregninger. På nuværende tidspunkt (2008) udgør biomasse ca. 67 % af den (såkaldt) vedvarende energi, dvs. mere end 2/3. Heraf står træprodukter (dvs. et miks af brænde, træpiller, træaffald og træflis) samlet for den ene tredjedel. Mens halm og bionedbrydeligt affald groft sagt står for den anden tredjedel. Når vi så kigger på forslaget præsenteret på mødet (Grundlaget for handlingsplanen, slide 14), ser vi, at det foreslås at øge anvendelsen af biomasse med samlet set ca. 66 PJ, hvilket svarer til en øgning med ca. 80 % af det nuværende forbrug. Træprodukter Af den øgede mængde energi fra biomasse skal 27 PJ skaffes fra træprodukter (oveni de nuværende mindst 41 PJ). Af Energistyrelsens materiale fremgår det, at man ser et potentiale for øget import af i hvert fald to typer af træprodukter, nemlig træpiller og flis. I metodepapirerne for disse to træformer anføres det, at øget internationalt samarbejde i energisektoren, den voksende liberalisering i energisektoren og det store biomassepotentiale i nabolandene vil kunne medføre voksende import af hhv. flis og træpiller. (Vores oversættelse og kursivering). På nuværende tidspunkt får vi ca. 15 % af den vedvarende energi fra træpiller, hvoraf 87 % importeret Anvendelsen er næsten 3-doblet siden årtusindskiftet opnået gennem øget import. 50 % af den importerede træmasse kommer på nuværende tidspunkt fra de Baltiske lande. Og ifølge oplysninger givet på mødet ser Energistyrelsen gode muligheder for øget import netop fra disse lande samt Canada. NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at det vil være muligt globalt at skaffe al den biomasse, der på gøres krav på fra alle sider (jfr. vores uddybende kommentarer om: Sammenhængen mellem klima og biomasse til energi i afsnittet nedenfor). Vi finder det endvidere meget problematisk at importere biomasse til energi fra lande, der selv har et stort behov for at udfase brugen af kul og i nogle tilfælde atomkraft. Biogas, som formodentlig primært skal komme fra gylle skal levere yderligere ca. 14 PJ (oveni de nuværende ca. 4 PJ). NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at det ikke er bæredygtigt i længden at have en landbrugsproduktion, der baserer sig på importeret foder i stor skala og at produktion af biogas i det danske landbrug bygger på en destruktiv produktion af soja i Sydamerika. At inddrage dette i en plan for at nedbringe de danske emissioner af klimagasser, er derfor ikke ønskeligt Biobrændstoffer, som i dag fortrinsvis kommer fra selvdøde dyr og slagteriaffald (bioolie) og sukkerrør fra Brazilien (bioethanol) skal levere yderligere ca. 8 PJ (oveni de nuværende ca. 1,6 PJ). NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe er af den opfattelse, at anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren er absolut uønsket (jfr. f.eks. vedhæftede høringssvar indgivet sammen med Frie Bønder Levende Land 16.februar 2009). Der er utallige andre muligheder for at nedbringe emissionerne fra transportsektoren som ikke forfølges på nuværende tidspunkt. Bionedbrydeligt affald skal levere yderligere ca. 6 PJ (oveni de nuværende ca.23,5 PJ). Halm skal levere yderligere ca. 1-2 PJ (oveni de nuværende ca. 15,4 PJ).
3 Uddybende kommentarer om sammenhængen mellem klima og biomasse til energi: Når vi skal forsøge at bevæge os ud af klimakrisen, er vi nødt til kun at vælge teknologier, der beviseligt kan være med til at nedbringe emissionerne her og nu. Enhver anvendelse af biomasse til energiformål i stor skala vil virke modsat, idet der vil blive frigivet mere kulstof end der bindes. For at forstå potentialet for at nedbringe emissionerne af drivhusgasser ved at substituere fossile brændstoffer med biomasse-baserede, er det nødvendigt at inddrage emissioner fra hele livscyklus i produktionen. Men på nuværende tidspunkt negligeres eller underestimeres de emissioner, der forårsages af selve landbrugsproduktionen. Det handler om emissioner fra de dyrkede arealer samt direkte såvel som indirekte ændringer i arealanvendelse. Direkte emissioner fra arealanvendelsen ( Land-use ) består af CO 2, som frigives, hvis jordens organiske pulje nedbrydes. På landbrugsjorde, der har været i omdrift gennem længere tid, sker dette ganske langsomt, og det kan modvirkes ved en god landbrugspraksis. Men emissionerne består også af lattergas. Og Paul Crutzen et al i har i 2007 fundet, at emissioner af lattergas (N 2 O, som er en meget stærk drivhusgas), er langt større end hidtil antaget nemlig i en størrelsesorden, der er ca. dobbelt så stor, som den FN s Klimapanel hidtil har taget udgangspunkt i. Disse emissioner stammer primært fra kvælstofgødning tilført markerne og når vi ser på produktion af biomasse i det industrialiserede landbrug, så handler det om tilførsel af kunstgødning i stor skala. Crutzen (der har modtaget Nobel-prisen i kemi) og hans kolleger gennemførte deres undersøgelse i forbindelse med den stærke promovering af biobrændstoffer til transport i , hvor bl.a. EU ville indføre bindende målsætninger for anvendelsen af dem. Forskerteamet fandt, at alene lattergas udslippet i de fleste tilfælde gav en større drivhuseffekt end den, der blev sparet ved at bruge mindre fossil benzin eller diesel. Crutzen og hans forskerteams undersøgelser relaterer sig til fremstillingen af bioethanol og biodiesel. Men med den globale øgede satsning på fast biomasse til kraftvarme-produktion, vil vi se en øget industriel produktion af biomasse i plantager og andre monokulturer med dertil hørende tilsvarende øget anvendelse af kvælstofgødning. Hertil kommer, at direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen ( Land-use changes og Indirect land-use changes ) giver anledning til betragtelige emissioner. Det sker, når skove fældes og/eller afbrændes, eller når jomfruelig jord pløjes op, og det organisk bundne kulstof i jorden iltes og frigives til atmosfæren. Når disse processer én gang er sat i gang, fortsætter de i årtier efter at jorden blev inddraget til dyrkningsjord. Direkte ændringer i arealanvendelsen sker eksempelvis, hvis man beslutter at udvide produktionen af biomasse til energiformål eller lignende til hidtil uopdyrkede arealer. I Danmark er denne proces foregået for længst, og på nuværende tidspunkt sker det ikke i vid udstrækning tværtimod gennemføres der i disse år tiltrængte planer, der har til hensigt at genoprette natur, vådområder eller skovdække på hidtil opdyrkede arealer. Dog så vi i 2008 noget, der minder om en direkte ændring i arealanvendelsen, da det blev besluttet at tillade dyrkning på hidtil braklagte arealer af f.eks. energipil til kraft-varme eller raps til biodiesel. Men på andre kontinenter ser det langt alvorligere ud og der foregår i disse år en jagt på erhvervelse af store jordarealer til mad og energiproduktion, som bedst kan betegnes som en ny bølge af kolonisering ii. Indirekte ændringer i arealanvendelsen sker eksempelvis, hvis man beslutter at udvide produktionen af biomasse til energiformål ved at omlægge noget jord, som hidtil har været brugt til at dyrke noget andet og dette andet så i stedet dyrkes et andet sted, hvor der inddrages ny jord til dyrkningen. Altså, hvis vi i Danmark beslutter at dyrke mere biomasse til energi på de marker, hvor vi plejer at dyrke brød- eller foderkorn, så vi nu må til at importere mere korn, så er det sandsynligt, at der vil blive inddraget jomfruelig jord et andet sted på kloden til at opfylde behovet for korn. Emissionerne forbundet med ændringer i arealanvendelsen er blevet undersøgt af 3 forskellige forskerhold: Joseph Fargione et al iii, Timothy Searchinger et al iv og Holly Gibbs v et al. De kiggede udelukkende på emissioner
4 af CO2 og udtrykte den miljømæssige påvirkning, produktionen vil have (hvis den giver anledning til ændringer i arealanvendelsen), i years to repay the carbon debt - forstået som det antal år en afgrøde skal dyrkes på den samme jord, før der er sparet ligeså meget CO 2 ved af brænde mindre fossilt brændstof af, som der er frigivet i forbindelse med ændringen i arealanvendelsen. Også disse forskerhold undersøgte fremstillingen af bioethanol og biodiesel. (Majs, soja og palmeolie dyrket på forskellige jorde). De fandt, at ingen af de undersøgte kombinationer af biobrændstoffer og jorde ville have indtjent den negative indvirkning på klimaet før om allertidligst 30 år. I langt de fleste tilfælde ville kulstofgælden først være betalt tilbage om flere hundrede år, helt op til 1500 år. Men der er meget, der tyder på, at heller ikke andre biobrændstoffer eller fast biomasse til kraftvarme vil være i stand til at nedbringe emissionerne, når direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen samt øget gødskning regnes med. Risikoen for de eksisterende skove er endvidere, at man vil intensivere høsten af top og grene samt endda begynde at anvende stubben og roden, hvorved mængden af bundet kulstof formindskes yderligere. Disse undersøgelser peger på, at alene N 2 O og CO 2 -emissioner fra direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen gør en øget produktion af biomasse til energi en meget risikabel affære i forhold til, at vi ønsker at standse klimaforandringerne. Men når vi skal tegne det samlede billede, bliver det endnu værre. For oveni disse emissioner skal lægges emissioner fra: fremstillingen af kunstgødning og kemikalier, maskiner i landbrugsproduktionen, virksomheder, der fremstiller biobrændstof af biomassen samt transport. Vi vil understrege, at 2. generation biobrændstoffer ikke kan forventes at hjælpe på disse regnestykker. Dels fordi de konkurrerer om de samme råstoffer som den faste biomasse, og dels fordi de også forudsætter produktion af lignin- og celluloseholdigt materiale i stor skala, som igen vil føre til direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen samt stort forbrug af kunstgødning. Der er en klar sammenhæng mellem den størrelsesorden, biomasse anvendes i og den eventuelle gevinst der kan opnås i form af mindre udledning af drivhusgasser. Jo mere der anvendes, desto dårligere bliver regnskabet! Det er bl.a. påvist i et studie foretaget af IFPRI for DG Trade. Denne observation er ikke overraskende, idet der nødvendigvis må inddrages mere og mere marginal jord, jo mere biomasse, der skal anvendes med mindre man vil lade biomasse til energi-formål erstatte produktion af mad. Andre undersøgelser (som EU har forsøgt at hemmeligholde) har vist, at der ikke er så stort et potentiale til europæisk produktion af biomasse til energi som forventet, samt at regnskaberne for emissioner ser værre ud end ventet. Disse undersøgelser er kun kommet til offentlighedens kendskab takket være grønne organisationer. Hertil kommer en række andre sociale og miljømæssige problemer, herunder konkurrence om jord og vand samt forringelser i biodiversitet. Vi vil endvidere understrege, at vi ikke anser certificering af hverken biobrændstoffer eller fast biomasse som et virkemiddel, der kan løse de problemer, der er ved at anvende dem i så stor skala, som de nuværende danske, europæiske og globale satsninger vil medføre. Men i forbindelse med de nye handlingsplaner for anvendelse af fast biomasse, bliver det yderligere problematisk, at flydende biobrændstoffer skal opfylde nogle (om end ringe) bæredygtighedskriterier, mens fast biomasse ikke er underlagt bindende krav til bæredygtighed. Det medfører jo, at det er lettere at opfylde VE-målsætningerne med fast biomasse, selv om det ikke nødvendigvis er bedre for klimaet. Endvidere er det endnu uafklaret om indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) skal tælle med i EU s bæredygtighedskrav. Hele beslutningsgrundlaget med hensyn til såvel opgørelsen af emissioner som brændstoffernes bæredygtighed (eller mangel på samme) er således noget værre rod.
5 Det er set i lyset af ovenstående dybt problematisk, at de danske målsætninger for nedbringelse af CO 2 - udledninger kan opnås gennem dansk og importeret biomasse til energi uden at de emissioner (direkte eller indirekte), der sker udenfor Danmark, medregnes. Reduktionerne er ikke reelle og regnestykkerne er det rene hokuspokus. I dette høringssvar har vi valgt at fokusere på biomasse til energi og deres mulighed for at hjælpe os ud af klimakrisen, selv om der allerede ses utallige andre miljømæssige og sociale problemer forbundet med brugen af biomasse til energi problemer, der naturligvis vil øges, hvis man vælger fortsat at øge brugen af biomasse i Danmark, Europa og globalt. Vi støtter Mellemfolkeligt Samvirkes høringssvar, som primært sætter fokus på de sociale problemer, og som vi har haft lejlighed til at læse. Venlig hilsen, Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe i Crutzen, P.J., A.R. Mosier, K.A. Smith and W. Winiwarter, 2008: N2O release from agro-biofuel production negates global warming reduction by replacing fossil fuels ii Se f.eks.: Land grabbing in Kenya and Mozambique. A report on two research missions and a human rights analysis of land grabbing, FIAN 2010; eller: SEIZED! The 2008 land grab for food and financial security, GRAIN Briefing, 2008; kan finds på iii Joseph Fargione et al, 2008: Land clearing and the biofuel carbon debt iv Timothy Searchinger et al, 2008: Use of cropland for biofuels increases greenhouse gases through emissions from land use change v Holly Gibbs et al, 2008: Carbon payback times for crop-based biofuel expansion in the tropics: the effects of changing yield and technology
6 BILAG: Fra Energistatistik 2008, vedvarende energi: % af VE Foreslået vækst ( ) Samlet produktionen: 121,5 PJ Heraf: Biomasse samlet 81,7 PJ 67,2 % ca. 66 PJ Heraf træ samlet 41,2 PJ 33,9% 27 PJ Biomassen fordelt på typer*): Halm 15,4 PJ 12,7 ca. 1,5 PJ Træflis 1) 0, 252 PJ 0,2 Træaffald 2) 0, 376 PJ 0,3 Træpiller 3) 18,55 PJ 15,3 Brænde 4) 27,128 PJ 22,3 Træ i alt ca. 27 PJ Bionedbrydeligt affald 23,51 PJ 19,3 ca. 6 PJ Biogas 5) (anslået) ca. 4 PJ ca. 3 ca. 14 PJ Bioolie 6) 1,6 PJ 1,3 Biobrændstoffer 7) i alt ca. 8 PJ *) Bemærk: når tallene for biomasse hhv. træ i denne tabel lægges sammen fås ikke nøjagtig samme tal som dem, der er taget direkte fra Energistatistikken. Tallene i denne tabel er egne sammenstillinger og beregninger ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2008, Energistyrelsens metodepapirer for anvendelse af træflis, træaffald, træpiller, brænde og halm samt Energistyrelsens opgørelser af det danske brændeforbrug (2007) og det danske træpillemarked (2008). Tallene fra metodepapirerne er fra tidligere år. 1) Træflis Heraf anslås ca. 10% importeret Kommer fra skovene udtyndinger, trætoppe, evt. stubbe og rødder. 2) Træaffald Kommer fra industriel forarbejdning af træ. Der antages ingen import af træaffald. 3) Træpiller Heraf er 87 % importeret Fremstilles af tørrede og sammenpressede spåner og savsmuld fra savværker, møbelfabrikker o.lign. Mængden er næsten 3-doblet siden årtusindskiftet øgningen kommer fra import 4) Brænde Heraf anslås ca. 10 % importeret Langt den største del anvendes i private hjem. 5) Biogas Fremstillet af husdyrgødning og organisk affald fra industri og husholdninger 6) Bioolie Ifølge telefonisk oplysning fra Danks Bioolie og Daka fremstilles bioolie (til boligopvarmning) af slagteriaffald samt selvdøde dyr (kategori 1 of 2) fra dansk landbrug. Der er afgiftsfritagelse for biodiesel til opvarmning, og virksomheder der fremstiller bioolie og bioethanol til opvarmning har ikke pligt til at oplyse oprindelsesland før ) Biobrændstoffer Statoil oplyser på deres hjemmeside, at deres bioethanol er fremstillet af sukkerrør fra Brazilien.
knibe Planet i [TEMA]
Af Bente Hessellund Andersen, Cand. hort, NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe [TEMA] Planet i knibe Forfatterens formål med denne artikel er at advare om faren ved, at betragte alt hvad der kommer fra
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereDe igangværende initiativer
De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereResumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereLandbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.
Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereDansk analyse om bæredygtighed
Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereCO2-udslip fra biodiesel, biogas og el - hvorfor varierer opgørelserne? Andreas Moltesen Energistyrelsen
CO2-udslip fra biodiesel, biogas og el - hvorfor varierer opgørelserne? Andreas Moltesen Energistyrelsen Page 1 Den grønne omstilling af transportsektoren Målsætninger København klimaneutral i 2025 Reduktion
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereClaus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."
Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereDanmark med 100% Vedvarende Energi
Broen til fremtiden - Årskonference Torsdag d. 24. okt. 2019 fra 9.00-15.00 i Radiorådssalen, Søborg Danmark med 100% Vedvarende Energi Henrik Lund, Professor i Energiplanlægning, Aalborg Universitet 2019
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereHalm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på
Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)
LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mere