Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg Gabriele Wolf

Transkript

1 Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg Gabriele Wolf

2 Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen?

3 Kort opsummering status quo Principper som gælder for vores arbejde FORMÅL MED OPLÆG:

4 Oplæggets 4 punkter 1. Temaer - relevans i forhold til professionen: 2. Forberedelsesmaterialet - indhold - sværhedsgrad længde, relevans osv. 3. Opgaveformuleringer genre relevans i forhold til professionen osv. 4. Vurderingskriterier

5 Forberedelsesmaterial: Materialets omfang: sider Omfang, indhold, sværhedsgrad Indhold: Bredt udsnit af tekster (tyske og evt. enkelte danske) inden for det valgte tema Disponering efter følgende princip: Samfundsmæssigt/ sociologisk/almen pædagogisk teoretisk didaktisk eksempler fra praksis. Den studerende skal på baggrund af tekstgrundlaget kunne forholde sig til temaet ud fra ovenstående.

6 Opgaven Opgaveformuleringerne: Valg mellem 2 eller 3 opgaver Vis sætter en ramme, søger at tydeliggøreskrivesituation modtagerforhold genre Opgaver med relevans i forhold til professionen

7 Kriterier for skriftlig eksamen i linjefaget tysk Det tilstræbes, at skrivesituationen tænkes ind i en kommunikativ kontekst og/eller giver mulighed for friere og kreative udtryksformer. (I prøvesituationen indtager afsenderen/den studerende en rolle, når han eller hun med en bestemt hensigt skriver til en modtager. Ligeledes afstemmes genre og indhold)

8 Hvorfor overhovedet genretænkning? Læreren er ofte nødt til at se bort fra modtageren, og det er et problem, når eleverne skal udvikle deres skrivekompetencer. Mange elevtekster bærer præg af forvirring med hensyn til modtagerforhold. Denne forvirring siger måske mere noget om skriverens situation end om hendes udvikling som skriver. (..)

9 Når læreren beder eleverne om at skrive en stil som ved de afsluttende prøver, forsvinder noget af det allervigtigste retorisk set, nemlig at man aldrig skriver bare for at skrive. Man skriver altid til nogen, og man har altid et formål med at gøre det. Sådan er det ude i virkeligheden, men ikke i skolen, hvor eleven skal demonstrere sin evne til at skrive tekster. Der er ingen andre steder end i skolen, hvor man skriver stil. Tekster produceret i skolen indeholder ofte nogle træk, som man ikke finder i andre tekster. De norske skrivepædagoger har et ord for den slags tekster: De er skolske (..)

10 Eleven skal producere inden for mange forskellige teksttyper, og her er det lærerens opgave enten at opsøge eller iscenesætte meningsfulde skrivesituationer. (Vibeke Hetmar, professor i udvikling af kommunikative kompetencer ved DPU)

11 Goethe Instituttets skriftlige prøve B2 Schreiben Sie als Reaktion auf diesen Artikel an die Zeitung Schreiben Sie als Reaktion auf diese Meldung an die Online-Redaktion

12 Dansk stil i gymnasiet: Ekspliciterede genrekrav Den litterære artikel: at analysere, fortolke og perspektivere Kronik: at redegøre for og diskutere Essay: at undersøge og reflektere

13 Hvorfor genreskrivning i gymnasiet? Genren understreger sproghandling og arbejdsmetode Genren fastholder det formidlingsmæssige aspekt Fra lærer/censor til intenderet autentisk modtager Fra (tilfældig) ophobning af viden og iagttagelser til tekstlingvistisk sammenhæng og metodisk/genrebevidst målrettethed Fra indforstået fremstilling til klar danskfaglig formidling

14 HF -de fire genrer: Det analyserende oplæg Den introducerende artikel Den diskuterende artikel Den kommenterende artikel Artikel-modtager: et alment tidsskrift eller avisen

15 Den kommenterende artikel: Mens den diskuterende artikeltilstræbes at være neutral, er den kommenterende artikelstyret af en personlig holdning og en mere personligt farvet argumentation. Hvor det i den diskuterende artikel er andres synspunkter, der sætter dagsordenen, er det her skribentens. Den fremlægger en saglig, men personlig kritisk vurdering af en tekst, et emne eller en problemstilling og foretager påbaggrund heraf en personlig stillingtagen.

16 Goethe Instituttets skriftlige prøve B2 Et internationalt input: ellsatz_04.pdf

17 Vurderingskriterier Helhedsvurdering, kommunikativ sigte, tekstbegreb, professionsperspektiv i hvilken grad : fratrækning Diskussion: Skal under bedømmelseskriterierne står I hvilken grad bliver forberedelsematerialets (teoretiske?) tekster inddraget?

18 Er vi pårette vej? Giver de skriftlige prøver et valid indtryk af de studerendes skriftlige sprogfærdighed?

19 Censorrapporten 2010 De centralt stillede skriftlige opgaver Både hvad angår emnet, tekstkompendiet og opgaverne sparer censorerne ikke på ros: Aktuelle problemstillinger, professionsrelevant, hænger fint sammen med den nye prøveform i FSA i tysk i folkeskolen. Emnet er i højeste grad relevant; det afspejler uddannelsens formål og er dermed professionsrettet. Tekstkompendiet er fint sammensat, eksemplarisk for faget, med et tilpas højt fagligt niveau, som inddrager resultater af forskning og udviklingsarbejde. Opgavetyperne er, som en censor kort sammenfatter det relevant for lærerprofessionen med indholds- og formdiskussion, selvom de er lettere forudsigelige.

20 Formål med gruppediskussionen: Opgaveudvalg ønsker at høre censorenes kommentarer og holdninger til opgaven Ønsker om justeringer?