Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den

Transkript

1 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse, der tidligere har været et eksplicit prioritetsområde i strategien for dansk udviklingssamarbejde, men som nu er blevet mere en overligger. Derudover skitseres kort NGO FORUMs input til fremtidens udviklingspolitik indenfor området. Danske NGOer har længe arbejdet med projekter, der sigter mod at skabe øget indkomst og beskæftigelse for de fattigste. Internationale tendenser i bistands- og udviklingssamarbejdet tilsiger imidlertid at der vil blive lagt øget vægt på at skabe vækst gennem en øget involvering af den private sektor i fremtiden. Mange danske NGOer forventer i stigende grad at vægte denne indsats i deres arbejde og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Mange af NGOerne forventer derfor, at de oftere vil indgå strategiske partnerskaber med private virksomheder. Dermed er danske NGOer på linie med prioriteringerne som de tegner sig i Danmarks nye strategi for udviklingssamarbejde. Men NGOerne vil samtidig også arbejde hårdt på at ændre rammebetingelserne for støtten til vækst og beskæftigelse, for at sikre størst mulig politikkohærens. Arbejdet for at sikre at den økonomiske vækst foregår i et transparent politisk miljø, hvor fattige befolkninger ikke bliver ekskluderet, hvor der ikke drives rov på ressourcerne og hvor skattefusk og korruption ikke florerer, er et centralt indsatsområde for danske NGOer indenfor Vækst og Beskæftigelse. 2 Vækst og Beskæftigelse i Danmarks udviklingspolitik 2.1 Prioritering af vækst i udviklingspolitikken På trods af massiv vækst i mange udviklingslande har det vist sig at vækst ikke nødvendigvis har noget direkte indflydelse på fattigdommen. Kun i visse lande har den markante økonomiske vækst gennem de seneste årtier bidraget til at øge levestandarden for fattige befolkningsgrupper. Andre steder har væksten hovedsageligt medført voksende ulighed og øget nedslidning af miljøet. Det er en udviklingspolitisk prioritet at bistå flere af de fattigste udviklingslande med at få andel i fordelene ved økonomiske vækst. Både donorer og udviklingslandene selv vægter privatsektorudvikling. På trods af flere ikke ret positive evalueringer fortsætter privatsektorbistanden også i Danida-regi. Med Afrika-Kommissionens rapport i fra 2009 og udviklingsstrategien Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring ii fra 2010, markerede den tidligere danske regering en styrket privatsektororientering. Der er imidlertid et stærkt behov for en fornyet debat omkring hvilke udviklingsmodeller, som bedst kombinerer økonomisk vækst med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed, da den ideologiske kobling, som den forrige NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 1 af 6

2 strategi postulerede ikke var empirisk velunderbygget. Dette udvidede vækstbegreb, der i sit udgangspunkt er mere inklusivt har udgjort en stor udfordring at etablere, og den nuværende strategis forsøg på at prioritere grøn vækst, som et forsøg på at tage nogle af disse udfordringer op, vil blive fulgt med stor interesse af danske NGOer. De danske NGOer mener imidlertid at det i et vist omfang er rimeligt også i højere grad at indtænke de sociale sektorer i et udvidet vækstbegreb. Uden f.eks. et øget fokus på uddannelse er det vanskeligt at forestille sig en vækst, der er fokuseret på en opgradering af arbejdskraften, således at lokal arbejdskraft ikke blot bliver de lavest betalte jobs, og at investeringer ikke kun bliver indenfor sektorer hvor der konkurreres på at tilbyde den billigst mulige arbejdskraft og de mest lempelige miljøregler. Med den nyligt vedtagne strategi ser NGO FORUM en række nye muligheder for en mere inklusiv vækst. Først og fremmest udgør det markante fokus på rettigheder en mulighed for at få øget fokus på rammebetingelserne for investeringer i udviklingslandene. Med grøn vækst er der også lagt vægt på at investeringer skal ligge indenfor nogle af de områder, der ikke traditionelt har været drivers i den mindre inklusive vækst, nemlig de såkaldte extraction industries. Her noterer NGO FORUM at flere og flere private virksomheder også har øget fokus på sociale og miljømæssige forhold i deres aktiviteter i udviklingslande. Dette sammenfald mellem hvordan NGOer og virksomheder arbejder med at balancere økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn, kan give anledning til nye og innovative alliancer i udviklingsarbejdet. De danske NGOer står imidlertid overfor en udfordring, da privatsektorstøtten ifølge de evalueringer, Danida har foretaget, som nævnt ikke har fungeret tilfredsstillende. NGOerne risikerer derfor, hvis de bliver tæt involveret i samarbejder med den private sektor, at få vanskeligt ved at leve op til skærpede krav om at kunne levere resultater. 2.2 Balancerede udviklingsmodeller Betoningen af vækst og den styrkede privatsektororientering i udviklingsindsatsen bygger på en vision om, at en accelereret vækst i virksomheder i udviklingslandene vil skabe beskæftigelsesmuligheder for de fattigste, større skatteindtægter til landenes regeringer, og måske også øgede muligheder for danske virksomheder i form af investeringsmuligheder og øget samhandel. Forudsætningerne for denne enkle model for, hvordan vækst resulterer i udvikling og fattigdomsbekæmpelse, er ofte ikke til stede. Væksten går ofte udenom de fattigste, og mange udenlandske investeringer i fattige lande sker netop fordi man kan unddrage sig skat, arbejdsmarkedslovgivning, miljøhensyn og andre fordyrende reguleringer. Samarbejder mellem den private sektor og NGOer kan i den type tilfælde være vanskelige. Og det skulle nødigt udvikle sig således at NGOer blot agerer hjælpere for den private sektor, de skal involveres som ligeværdige partnere. Det er derfor vigtigt at den type aktiviteter indenfor vækst og beskæftigelsesområdet, der omhandler konkrete samarbejder med private virksomheder udgør deciderede win-win løsninger, og ikke er drevet af eventuelle tendenser til hvad man kan opnå finansiering til. NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 2 af 6

3 3 Tendenser i danske NGOers strategier 3.1 Øget arbejde med vækst og virksomhedssamarbejde I Danmark varierer det meget fra NGO til NGO i hvor høj grad vækst og beskæftigelse vægtes i strategi og aktiviteter. Forventningen blandt mange af NGO FORUMs medlemsorganisationer er dog, at udviklingen mod en stærkere markedsorientering vil præge deres arbejde de kommende år og at de i højere grad vil: prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet opsøge samarbejde med private virksomheder Fire typer af aktiviteter viser, hvordan NGOerne vælger forskellige roller i arbejdet med vækst og beskæftigelse: Styrkelse af civilsamfundsorganisationer repræsenterer danske NGOers dominerende aktivitet i udviklingsarbejdet. Tilgangen fokuserer i mindre grad på økonomisk vækst og vedrører primært arbejdet med andre civilsamfundsorganisationer for at sikre rettigheder for arbejdstagere og socialt udsatte grupper gennem indsatser, der blandt andet fremmer organisering og ejerskab. Fremme af indkomstskabende aktiviteter har reelt i årtier været en vigtig del af danske NGOers udviklingsarbejde. Arbejdet udføres primært i samarbejde med lokale NGOer og indebærer bl.a. træning og kompetenceudvikling i forbindelse med smålandbrug og basal virksomhedsdrift. Også udbredelsen af f.eks. mikrokreditsystemer har været et klassisk NGO-interventionsområde. Samarbejde med virksomheder fra donorlande har de seneste år fået et større fokus og har i flere tilfælde betydet, at mulighederne forbundet med virksomhedssamarbejde i højere grad indtænkes i strategien. NGOerne søger oftere at gå videre end den traditionelle filantropiske relation med virksomheder og opbygge strategiske samarbejder, hvor parterne alle bidrager med deres kernekompetencer. Samarbejde med virksomheder kan både gennem vidensdeling og nye afsætningsmuligheder skabe muligheder for vækst og beskæftigelse, ligesom tilgangen i andre tilfælde kan sikre sociale og miljømæssige rettigheder gennem kampagner og teknisk sparring. Fortalervirksomhed omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift repræsenterer en aktiv tilgang, hvor NGOerne kan påvirke udformningen såvel som implementeringen af konkrete retningslinjer for markedets udnyttelse af menneskelige og naturmæssig ressourcer. Denne rolle kan udføres både i samarbejde med - eller aktiv opposition til - private virksomheder, ligesom andre NGOer eller myndigheder kan involveres. Arbejdet omkring rammebetingelser og standarder har typisk et overvejende fokus på sociale og miljømæssige rettigheder og tillægger traditionel vækst mindre betydning. Enkelte organisationer vælger primært en tilgang, hvor de går i rette med virksomhedernes brud på sociale og miljømæssige standarder. 4 NGOernes erfaringer i arbejdet med vækst og beskæftigelse 4.1 Styrkelse af civilsamfundsorganisationer i Syd. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre forudsætningerne for en bæredygtig vækst. Størsteparten af danske NGOer har omfattende og positiv erfaring med projekter, der vedrører udviklingen af det lokale civilsamfund, hvor særlige styrkeområder indebærer: Kapacitetsopbygning af lokale civilsamfund Social inklusion, som inddrager marginaliserede grupper i relevant træning og uddannelse NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 3 af 6

4 Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i dialog omkring uddannelse og beskæftigelse Arbejdet vedrører generelt en udveksling af viden og erfaringer, der sigter mod at styrke evnen til at føre fortalervirksomhed og sikre lokale såvel som internationale bånd til relevante samarbejdsorganisationer. Tendensen går specifikt mod en højere grad af samarbejde omkring social inklusion, uddannelse og dialog blandt arbejdsmarkedets parter; områder som alle i nogen grad vedrører vækst og beskæftigelse. 4.2 Fremme af indkomstskabende aktiviteter Indkomstskabende aktiviteter i udviklingslandene udgør i dag en betydelig del af danske NGOers arbejde og der er en stigende tendens til at anvende markedsbaserede tilgange i udviklingsarbejdet, m.h.p. at sikre en form for økonomisk bæredygtighed. Flere NGOer har blandt andet erfaring med: Kompetenceudvikling og støtte i forbindelse med primær produktion Oprettelse af mindre låne- og sparegrupper Træning og oplysning ift. priser, markedsforhold og budgettering Implementeringen af en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod den voksende ungdomsbefolkning Organisering og produktudvikling med henblik på afsætning Indsatsen koncentreres ofte omkring de primære erhverv som landbrug, fiskeri, skovbrug samt handel på mikroniveau (mindre erhvervsdrivende). Fællesnævneren er ønsket om at opbygge bistands-uafhængige økonomiske systemer forankret i lokalsamfundet, som løbende kan udvikles ift. afsætningsmuligheder og teknologisk kunnen. Initiativerne kan bidrage til at gøre målgruppen uafhængig af hjælp udefra, ligesom indsatsen kan øge den økonomiske aktivitet i lokalsamfundet og anvise nye muligheder for ikke direkte implicerede grupper. Udfordringen er at løfte denne type virksomhed et niveau, hvor man er i stand til at aftage arbejdskraft og på sigt indgå i de globale forsyningskæder, samt at sikre spill-over og multiplikatoreffekter. 4.3 Samarbejde med virksomheder fra donorlande Danske NGOer har de seneste år i stigende grad arbejdet sammen med danske virksomheder og bidraget til deres inddragelse i udviklingsindsatsen. Fra at NGOerne traditionelt har modtaget tilskud eller spillet en mere eller mindre symbolsk rolle er der i dag et udtalt ønske om at indgå partnerskaber, der bygger på en gensidig udnyttelse af hinandens kernekompetencer. Involvering af danske virksomheder opfattes generelt positivt, da det fremmer nytænkning og bibringer supplerende viden, teknologi og ressourcer til udviklingsarbejdet. Udbredelsen af virksomhedssamarbejder er stadig på et tidligt stadie, hvorfor partnerskaber ofte begrænser sig til større velkendte NGOer og kun i få tilfælde udnytter det fulde strategiske potentiale. Virksomhedssamarbejder kan blandt andet indebære: Certificering og risikohåndtering i forhold til sociale og miljømæssige standarder Introduktion til nye markeder - eller nye produkters introduktion til eksisterende markeder - ift. afsætning og produktion Kampagner og øget folkelig forankring i Danmark Danske NGOer spiller en central rolle i udbredelsen af sociale og miljømæssige standarder. NGOerne kan hjælpe virksomheder i donorlande med markedsføring, indkøb og produktion, som henvender sig til lokale bæredygtige NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 4 af 6

5 producenter. Indsatsen skaber sikkerhed omkring forsyningskæden; primært for aftageren i Nord og i nogen grad for producenten i Syd. De danske NGOer stiller sig generelt positivt ift. virksomhedssamarbejde, men det understreges, at partnerskaber i videst muligt omfang skal være strategiske og reelt værdiskabende for alle parter. Virksomhedssamarbejde er som regel relativt ressourcekrævende, fordi det bl.a. involverer en betydelig administrativ indsats. Og virksomheder har et profitimperativ, der ikke nødvendigvis stemmer godt overens med NGOernes målsætninger. Det er samtidig vigtigt for NGOerne, at virksomhederne forpligter sig til at nå konkrete fattigdomsmål og dermed står til ansvar over for Danida og civilsamfundsorganisationernes anbefalinger. 4.4 Fortalervirksomhed omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift Nogle danske NGOer søger at påvirke rammerne for vækst og beskæftigelse i udviklingslandene ved at gå i dialog med eller føre kampagner rettet mod relevante myndigheder og private virksomheder, som har indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift. Områderne, hvor danske NGOer agerer som fortaler for højere og mere rimelige standarder omfatter bl.a.: Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer Fattige befolkningers rettigheder til lokale ressourcer Miljø- og arbejdsforhold Skattebetaling Handel og investeringer, f.eks. på fødevareområdet Nogle danske NGOer arbejder således for en mere rimelig fordeling af ressourcer mellem rige og fattige lande, så ressourcerne i højere grad end det er tilfældet i dag, fastholdes og forarbejdes lokalt. Standarder for arbejdsforhold skal ligeledes sikre adgang til ordentligt arbejde og en retfærdig vækst. Det bidrager til et forbedret arbejdsmiljø og en produktiv arbejdsstyrke, som sikrer en bæredygtige realløns- og indkomststigninger. Her er der imidlertid en mulighed for at komme på kollisionskurs med private virksomheder. Der er imidlertid ingen tvivl om at dette er et område, der bør prioriteres i forbindelse med at den nye udviklingsstrategi lægger en så kraftig vægt på en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. 5 Anbefalinger til udmøntning af den nye danske udviklingsstrategi NGO FORUM støtter op bag prioriteringen af vækst og beskæftigelse i dansk udviklingsstrategi, men understreger vigtigheden ved at det sikres et fattigdomsfokus. Samtidig bifalder NGO FORUM at den nye strategi lægger vægt på at indsatserne fremadrettet skal være mere orienteret mod en miljømæssig bæredygtig vækst, der samtidig vil have et rettighedsperspektiv. NGO FORUM ønsker på sigt at fremme samarbejde mellem virksomheder og civilsamfundsorganisationer, hvor det giver mening, og hvor samarbejdet skaber synergi. Vi bakker op om sådan et samarbejde, fordi vi mener at civilsamfundet har noget at bidrage med også indenfor en vækst og beskæftigelses ramme. For at sikre langsigtet succes med denne indsats fremsætter NGO FORUM følgende anbefalinger til udmøntningen af den danske udviklingsstrategi: Der skal lægges vægt på et udvidet vækstbegreb, der tager højde for bæredygtighed, fattigdomsbekæmpelse og fordeling af ressourcer. En indsats, der alene fremmer BNP-vækst, er ikke tilstrækkelig til at guide den NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 5 af 6

6 danske udviklingsindsats, og civilsamfundet vil med fokus på ejerskab og deltagelse være med til at sikre en forankring af væksten, der også når fattige befolkningsgrupper. Der er behov at give civilsamfundsorganisationer en stærkere strategisk såvel som aktiv rolle, så potentielle synergier og samarbejde mellem civilsamfund og privatsektor udnyttes bedre, uden at dette bliver fornuftsægteskaber for at sikre funding. Det er vigtigt at danske NGOer ikke bliver reduceret til legitimerende mekanisme til store virksomheder, der dermed får klaret deres sociale ansvarlighed ved at udlicitere en smule socialt arbejde til en NGO og i øvrigt ikke arbejder i henhold til målsætningerne om at sikre en socialt og miljømæssig bæredygtig vækst. Danidas tidligere initiativer til at styrke dialogen mellem virksomheder og NGOer har været nyttige og bør fortsættes. Dialogen har givet anledning til nye og innovative tiltag og der er potentiale for at udvikle flere af disse. Revisionen af Civilsamfundsstrategien kan med fordel bidrage til at afklare, hvordan NGOerne kan inddrages i indsatsen omkring grøn vækst, og hvordan instrumenterne kan gøres mere effektive. Virksomheder der modtager støtte fra udviklingsbistanden bør forpligte sig til at opfylde konkrete mål for bæredygtighed og fattigdomsbekæmpelse og hermed kunne holdes ansvarlige ift. Danida såvel som civilsamfundets anbefalinger. Særligt indsatsen omkring indkomstskabende aktiviteter rettet mod udsatte grupper kan i højere grad drage fordel af vidensdeling og løbende evaluering både hvad angår indsatsen i erhvervsprogrammerne og NGOernes eget arbejde med indkomstskabende aktiviteter. Det er afgørende, at Danmark fastholder en målrettet dialog om rammebetingelser for bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst og beskæftigelse i forhold til de enkelte samarbejdslande og i internationale forhandlinger omkring landbrug, fødevarepriser mv. i Afrika-kommissionen, Report of the Africa Commission - Realising the Potential of Africa's Youth, 2009 ii Danida, Frihed fra Fattigdom - Frihed til Forandring, Strategi for Danmarks Udviklingsarbejde, 2010 NGO FORUMs position på vækst og beskæftigelse Side 6 af 6