Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Transkript

1 Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse af et træ ved ejendommen, B 7. Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 27. februar 2014 er lovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Bemærkninger til udkast Den 6. august 2014 har du skrevet dine bemærkninger til udkastet af 1. august Efter vores opfattelse ændrer bemærkningerne ikke på afgørelsens lovlighed. Se begrundelsen nedenfor. Baggrund Den private fællesvej, B, ligger i sommerhusområde og administreres af Kommunen efter byreglerne, jf. privatvejslovens 3, stk. 2, nr. 1. K ligger i den tidligere Kommune. Kommunen besluttede den 20. maj 1976, offentliggjort 15. maj 2002, at private fællesveje i sommerhusområderne i kommunen skulle administreres som private fællesveje i byer og bymæssige områder. Træet står i det udlagte vejareal, og vejen er udlagt i 8 m. Vejstrækningen ud for ejendommen B 7 forbinder og betjener størstedelen af hele området. 1 1 Jf. Kommunens mail af 4. juni 2014 Niels Juels Gade København K Telefon jue@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Der er tale om et stort træ på ca cm i diameter. Der er tale om et gammelt træ, som har stået der i mange år før, at J købte huset i Der foreligger ingen tilladelse til at plante træet. Den 26. september 2012 indkommer der en anonym henvendelse til Veje og Trafik, Kommunen vedr. beplantning i vejarealet ud for ejendommen, B 7 I oktober 2012 besigtiger Kommunen lokaliteten og konstaterer at træet står i vejarealet. I januar 2013 henvender L fra B 27, sig og spørger til sagen og oplyser dermed, at han har indgivet henvendelsen tilbage i september. Den 4. marts 2013 partshører Kommunen J over, at træet står i vejareal, og at dette kun må stå i vejareal med kommunens tilladelse. Kommunen får ikke nogen tilbagemelding fra J. Den 14. maj 2013 sender Kommunen på ny en høring samt varsel om påbud. Kommunen henviser til Privatvejslovens 61. Den 29. maj 2013 indsender J sit høringssvar, hvor det fremgår, at han ønsker at bevare træet som en trafikdæmpende foranstaltning. Den 23. januar 2014 sender Kommunen igen et varsel om påbud med en frist på 4 uger. Herefter henvender J sig til kommunen og beder om et møde på ejendommen. Den 21. februar 2014 besigtiger Kommunen forholdene sammen med J. Besigtigelsen bidrager ikke til nye oplysninger i sagen, og kommunen meddeler J, at kommunen agter at give et påbud. Den 27. februar 2014 meddeler Kommunen et påbud til J. Kommunen henviser til privatvejslovens 61. Den 4. marts 2014 klager J til Kommunen, som videresender klagen til Vejdirektoratet 6. marts Den 11. marts 2014 meddeler Vejdirektoratet opsættende virkning, som ønsket af J. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Reglerne om beplantning på, i eller over privat fællesvej i byer og bymæssige områder Træer og anden beplantning må kun plantes på arealer, der er taget i brug som privat fællesvej, med kommunens godkendelse. Det fremgår af privatvejslovens 61, stk.1. 2 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Når det er nødvendigt af hensyn til vejens istandsættelse eller til færdslen, kan kommunen kræve træer og anden beplantning på, i eller over privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet eller studset. Det fremgår af privatvejslovens 61, stk. 2. Kommunen kan påbyde den grundejer, ud for hvis ejendom beplantningen er placeret eller fra hvis ejendom beplantningen stammer, at udføre de påbudte arbejder. Det fremgår af privatvejslovens 61, stk. 3, 1. pkt. Vores vurdering Som nævnt ovenfor finder privatvejlovens 61 kun anvendelse på beplantning, der plantes eller er placeret i en del af vejudlægget, som er taget i brug som færdselsareal for den private fællesvej. Ud fra det oplyste, har kommunen påbudt dig at fjerne træet begrundet i færdselsmæssige hensyn for den gående og kørende trafik. Kommunen har begrundet påbuddet med, at træet er til fare for trafiksikkerheden og afviklingen af trafikken. Træet står på en vej med flere kryds og kurver samt bakketoppe, og det er kommunens vurdering, at træets placering medfører risiko for konflikter, når to køretøjer skal passere hinanden samtidigt med, at der er cyklister og fodgængere i rabatarealet. Træets placering medfører endvidere, at trafikanter skal holde tilbage, hvis flere trafikanter møder hinanden ud for træet. Taget i brug som færdselsareal Kommunen har i mail af 31. juli 2014 redegjort for hvorfor de mener, at arealet, hvor træet er placeret, er taget i brug som færdselsareal. Kommunen oplyser, at rabatarealet omkring træet er ryddet for høj bevoksning, så den gående trafik kan færdes i rabatarealet, herunder mellem træet og den tilgrænsende ejendom, når der kører biler på kørebanen. Endvidere oplyser kommunen, at den grusbelagte kørebane ikke er bred nok til, at to biler kan passere hinanden dermed må bilerne vige ud i rabatten, når de mødes ud for det sted, hvor træet er placeret. Spørgsmålet om, hvornår en privat fællesvej kan siges, at være taget i brug, og hvordan et ibrugtaget færdselsareal skal fremstå, beror på kommunens skøn. Vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen i denne sag har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sin vurdering. Idet skønnet ses at ligge inden for lovens rammer, kan vi ikke tage stilling til det. Der er ingen fysisk grænse mellem vejen og B 7. Det er der derimod hos naboen, B 5 en fysisk grænse omkring det matrikulære skel. Det er derfor efter kommunens vurdering naturligt, at den gående færdsel der passerer i rabatten ud for B 5, fortsætter i rabatten ud for B nr. 7. 3

4 På baggrund af oplysningerne fra Kommunen, er der ikke grundlag for at antage, at det vejudlæg, som træet er placeret i, ikke skulle være taget i brug som færdselsareal. Vi mener således, at arealet, hvor træet er placeret er taget i brug som privat fællesvej og dermed kan bestemmelsen i privatvejslovens 61 kan derfor anvendes til at kræve træet fjernet. Svar på dine bemærkninger: Du skriver, at der ikke er nogen begrænsninger på modsatte side af træet, da der er overkørsel og carport. En overkørsel med carport mv. er et sted, hvor der holder biler parkeret på privat ejendom og ikke en del af vejarealet og kan ikke anvendes som færdselsareal og medregnes i den del, hvor færdslen kan passere hinanden. Du skriver, at 2 biler kan passere hinanden ved træet uden problemer. Vejen er ifølge oplysningerne 6,2 m bred. Du skriver, at kommunens asfaltveje er 4,2 m og dermed smallere. Kommunen har oplyst i bemærkningerne af 8. oktober 2014, at der ikke vil kunne passere 2 biler samt en blød trafikant på det pågældende sted ud for træet. Det er kommunens skøn og således ikke noget Vejdirektoratet kan tage stilling til, jf. ovenfor. Kommunens oplyser desuden, at på de smallere veje (4, 2 m) friholdes vejene for træer. Bredden på kommunevejene er i denne sag uden betydning. Du skriver, at der kort før ved diget kun er ca. 5,1 m pga. en elstander placeret på Vejarealet. Kommunen oplyser i bemærkningerne af 8. oktober 2014, at vejudlæggene flere steder i området er udlagt med respekt for digerne, hvilket dog ikke er gældende for vejudlægget ud for B 7. Kommunen oplyser endvidere, at den omtalte transformationsstation er placeret bag digegrænsen. Du mener, at kommunen beskriver området forkert, da det går ligeud ved træet. Kommunen oplyser ved bemærkninger af 8. oktober 2014, at B 7 ligger på en bakketop og at vejen falder på begge sider derfra. Du skriver, at vejen på den anden side af din grund er diget der er fredet og en del af vejarealet Kommunen oplyser, at området er præget af fredede diger, som i flere tilfælde begrænser vejbredderne. Dette gælder ikke vejen forbi B 7. 4

5 Du skriver, at kommunen har trykt i avisen, at de kan tillade træer på vejarealet. Kommunen oplyser, at dette ikke er korrekt, men at dele af privatvejsloven er gengivet på hjemmesiden. Du spørger, hvorfor kommunen kan tillade, at vejen er smallere ved B 27. Kommunen oplyser, at vejudlægget er 2 m smallere på dette sted. Privatvejsloven har ikke bindende regler om mindstebredden på private fællesveje. I forbindelse med sin godkendelse af vejudlægget, skal kommunen påse, at vejen udlægges i en sådan bredde, at den forventede færdsel på vejen kan afvikles forsvarligt. Vi kan som nævnt ikke tage stilling dette skøn. Du skriver, at det er normalt i hele området, at gående færdsel er nød til, at trække ind i rabatten, når der kommer en bil på vejen. skal personer væk fra kørebanen, når der kommer en bil og du skriver, at den primære årsag til fjernelse af træet således er vejens bredde. Vi konkluderer, at du og kommunen er enige om, at forholdene ud for B 7 er for farlige for gående færdsel, og at rabatarealet er taget i brug som færdselsareal. Konklusion Kommunens påbud af 27. februar 2014 er lovligt. Vi kan derfor ikke bede kommunen om at træffe en ny afgørelse. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6. måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 5