Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
|
|
- Kirsten Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard
2 Spørgsmål. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Sanseorganer Beskriv orbita. 2. Beskriv øjets bestanddele. 3. Beskriv øjets beskyttelsesapparat, herunder opbygning og funktion af: Palbebrae og tåreapparatet. 4. Beskriv kort øjets bevægeapparat 5. Beskriv sclera og cornea, herunder opbygning og funktion. 6. Beskriv chorioidea, corpus ciliare og iris, herunder opbygning og funktion. 7. Beskriv retinas opbygning. 8. Beskriv lens og camera anterior/posterior, herunder opbygning og funktion. 9. Beskriv synsopfattelsen, herunder tappene og stavenes funktion. 10. Hvad er fotopigment og hvordan medvirker det ved lys/farve opfattelsen? 11. Beskriv forløbet af nervus opticus. 12. Nævn nerveforsyningen til øjets bevægeapperat såvel somatisk som autonom. 13. Forklar begreberne: Lysadaptation - Mørkeadaptation - Akkomodation 14. Hvad betyder: Emmetropi, hypermetropi, myopi, presbyopi? 15. Beskriv ørets placering og inddeling. 16. Beskriv det ydre øres opbygning og funktion. 17. Beskriv mellemørets opbygning og funktion. 18. Beskriv det indre øres opbygning og funktion herunder: Sneglen, buegangene, otolitsækkene. 19. Beskriv kort lugtesansen. 20. Beskriv kort smagssansen.
3 Svarnøgle. Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Sanseorganer Orbita er 2 hulheder i facies og afgrænses af følgende knogler: * Os frontale, loft. * maxilla, bund. * Os zygomaticum, lateral væg. * Os ethmoidale, medial væg. * Os lacrimale, medial væg. * Os sphenoidale, bagvæg med foramen opticum. 2. Øjets bestanddele: * Beskyttelsesapparat, tåreapparat og palbebrae. * 6 tværstribede muskler. * Bulbus oculi. * N. opticus. 3. Palbebrae, øjenlåg er opbygget af tværstribet muskulatur, indeholder bindevævsplade med talgkirtler, udvendig beklædt med hud, indvendig med slimhinde, conjungtiva, der i sin omslagsfold er hæftet til sclera. * M. orbicularis oculi lukker øjet og m. levator palbebrae åbner øjet. På randen af palbebrae silierne, rige på sensitive nerver. Funktion: Beskytte øjet og fordele tårevæsken over conjungtiva og cornea. Tåreapparatet: Glandula lacrimale, placeret i øverste laterale del af orbita, har udførselsgang i øverste conjungtivalsæk. Tåreafløb gennem ductoli/ canales lacrimales til saccus lacrimalis og derfra til ductus naso lacrimalis med udmunding i cavum nasi under concha nasalis inferior. Tårerne, lacrimae, føres over cornea ved blinkning, ca. 20 x min., er let salte og indeholder et bakteriedræbende enzym, lysozym samt antistoffet IgA. 4. Øjet bevæges af 6 tværstribede muskler, der alle er hæftede til henholdsvis sclera på bulbus oculi og indersiden af orbita. 4 af musklerne innerveres af n. oculomotorius, III hjernenerve og 2 af musklerne innerveres af henholdsvis n. trochlearis og n. abducens, IV og VI hjernenerve. Funktion: De 6 muskler bevirker, at øjet kan dreje i alle retninger. 5. Sclera, senehinden er en hvid bindevævshinde, der fortil går over i den gennemsigtige cornea, rig på sensitive nerver og uden blodkar. Funktion: Sclera: * Muskelhæfte for øjets 6 tværstribede muskler * Hæfte for conjungtiva. Cornea: * Indgang for lysstråler til øjets indre * Bryder lysstrålerne som en samlelinse.
4 Sanseorganer Choroidea, årehinden ligger under sclera, er rig på blodkar samt pigment, der hindrer reflekser i øjets indre. Går fortil over i: * Corpus ciliare, strålelegemet: Ringmuskel af glat muskulatur med zonulatråde til lens. * Iris, regnbuehinden: Ringmuskel med radiært og cirkulært forløbende glat muskulatur. Har centralt et hul, pupillen. Iris er rig på pigment, der giver øjenfarven. Funktion: Chorioidea: * Blodforsyning til øjet samt hindre reflekser i øjets indre. Corpus ciliare: Styrer linsens akkomodation. * Afslapning, flad linse. * Kontraktion, krum linse. Iris: * Regulerer lysmængden gennem puppillen. 7. Retina nethinden er den inderste hinde og dækker 2/3 af bulbus` indre. Indeholder de lys og farveopfattende celler, stave og tappe samt pigmentceller. Centralt på retinas baggrund findes macula lutea med fovea centralis, hvor tappene er koncentreret, her samles lysstrålerne. Nasalt på retinas baggrund findes papilla nervi optici, den blinde plet, uden tappe og stave, indgang for n. opticus og blodkar. Stavene er spredt over hele retina med størst koncentration få mm. fra macula lutea. 8. Lens, linsen er bikonveks, placeret i en fordybning i corpus vitrium, glaslegemet, og ophængt i zonulatråde fra corpus ciliare. Opbygning: * Yderst elastisk kapsel. * Herunder blød cortex af linseepitel. * Centralt fast kerne af linseceller. Corpus vitrium er opbygget af en klar geleagtig masse og udgør størstedelen af bulbus. Camera anterior/posterior er væskefyldte hulrum, anterior mellem cornea og iris, posterior mellem iris og lens. Cameravæske dannes af arterier i corpus ciliare, afløb gennem Schlemm`ske kanal til vener i conjugtiva, Funktion: Alle dele har lysbrydende funktion sammen med cornea og desuden: Lens: Akkomodation, ændring af linsens krumning. Cameravæske forsyner cornea og lens med O 2 og næring. Corpus vitrium»støtter«lens og retina. 9. Sanseopfattelsen foregår i occipitallappperne i cortex cerebri, der via n. opticus modtager impulser fra tappe og stave i retina. Impulserne opstår ved nedbrydning af fotopigment i tappe og stave i retina. Herved skabes kemisk energi, der omdannes til elektrisk energi. Impulserne overførses til n. opticus via 2 bipolære nerveceller i retina. 10. Der findes 4 typer fotopigment, der alle er A vit. holdige proteiner: * Synspurpur rhodopsin, der opfatter lys, i både tappe og stave. * 3 slags fotopigment, der opfatter farverne rød, grøn og blå, kun i tappene.
5 Sanseorganer N. opticus forløber fra papilla nervi optici gennem foramen opticum, delvis krydsning, nasale nervetråde, i chiasma opticum foran hypofysen og videre gennem hjernen til synscenteret i occipitallapperne. 12. Somatiske nerver til øjet: * N. occulomotorius til 4 af øjets 6 muskler samt til m. levator palbebrae. * N. trochlearis til 1 af øjets 6 muskler. * N. abducens til 1 af øjets muskler. * N. trigeminus, følenerver fra øjet. Autonome nerver til øjet: * N. occulomotorius, parasympatiske nerver til cirkulært forløbende muskelceller i iris, (sympatiske nerver til radiært forløbende muskelceller) og parasympatiske nerver til corpus ciliare. * N. facialis: Parasympatiske nerver til glandula lacrimale. 13. Lysadaption: Kommer man fra mørke til stærkt lys blændes man, da store mængder fotopigment nedbrydes i stave og tappe = kraftig impulsdannelse, varer ca. 5 min. Mørkeadaption: Kommer man fra stærkt lys til mørke vil man have svært ved at se, da der er ringe mængde fotopigment i tappe og stave, spec.stave. For at se i mørke, skal der opbygges store mængder fotopigment, spec. synspurpur, tager ca min. Akkomodation: Linsens evne til at ændre form når man indstiller synet skarpt, på nære/fjerne genstande. Nære genstande < 6 m: Krum linse. Fjerne genstande > 6 m: Flad linse. Nærpunktsafstand for skarpt syn: cm. Fjernpunktsafstand for skarpt syn: Uendelig. 14. Emmetropi: Normalt syn, lysstrålernes brændpunkt»på«retina. Hypermetropi: Langsyn, lysstrålernes brændpunkt»bag«retina. Myopi: Nærsyn, lysstrålernes brændpunkt»foran«retina. Presbyopi: Gammelsyn, = langsyn p.g.a. nedsat akkomodation. 15. Øret er placeret i pars petrosa i os temporale. Auris externa, ydre øre. Auris media, mellemøret. Auris interna, indre øre. 16. Ydre øre består af auricula, øremuslingen, samt meatus acusticus externus, ydre øregang, der er ca. 2,5 cm lang og let s-formet. Auricula er opbygget af elastisk brusk beklædt med hud. Øregangen er yderst opbygget af brusk, inderst af knogle og ligeledes beklædt med hud. I huden findes kirtler der producere cerumen, ørevoks. Øregangen afsluttes af membrana tympani, trommehinden, der er en let tragtformet bindevævshinde yderst beklædt med hud. Funktion: Opfange og lede lydbølger til membrana tympani.
6 Sanseorganer Mellemøret er et slimhindebeklædt og luftfyldt hulrum i pars petrosa der har forbindelse til rhino pharynx gennem tuba auditiva eustachii. I mellemøret findes 3 høreknogler: Malleus, incus og stabes, der sammen danner forbindelse mellem trommehinden og det ovale vindue, fenestre ovale. Desuden findes i mellemøret det runde vindue, fenestre rotunda, der afgrænser nederste knoglesnegl i det indre øre. Funktion: Overføre og forstærke lydbølger fra ydre øre til indre øre. Forstærkningen sker ved at svingninger i trommehinden forstærkes af øreknoglerne, hvis indbyrdes forbindelser virker efter vægtstangsprincippet. 18. Cochlea, sneglen er en væskefyldt hulhed i pars petrosa. Den har form som det indvendige rum i et sneglehus med 2 1/2-3 vindinger om en central knoglesøjle. Inddeles i knoglesnegl med perilymfe og en hindesnegl med endolymfe. Inddelingen danner 3»kanaler«: * Øverste sneglegang, scala vestibuli, knoglesnegl. * Nederste sneglegang, scala tympani, knoglesnegl. * Midterste sneglegang, scala media, hindesnegl. Øverste sneglegang begynder ved det ovale vindue og går i sneglens top over i nederste sneglegang, der ender ved det runde vindue. Hindesneglen ender blindt i sneglens top. Den nederste hinde i hindesneglen kaldes basalmembranen og er opbygget af tynde tråde i forskellig længde, udspændt mellem den centrale knoglesøjle og den modsatte væg i sneglen. På basalmembranen sidder det cortiske organ, der er opbygget af ciliebeklædte sanseceller placeret på basalmembranen og en dækmembran placeret over sansecellerne. Lydopfattelsen er relateret til det cortiske organ. Når lydbølger via trommehinde, øreknogler og ovale vindue sætter perilymfen i øverste og nederste sneglegang i svingninger vil trådene i basalmembranen, når der er resonans, bevæge sig kraftigt, hvorved sansecellerne på basalmembranen vil berøre dækmembranen = impuls, som via n. cochlearis føres til hørecenteret i temporallapperne. Basalmembranen er kort nederst i sneglen - høje toner og lang øverst i sneglen - dybe toner. Det menneskelige øre er i stand til at opfatte lydbølger indenfor et område mellem 20- og Hz. Canales semicirculares, buegangene er som cochlea væskefyldte hulrum i pars petrosa - delt i knoglebuegange med perilymfe og hindebuegange med endolymfe. De tre buegange er placeret vinkelret på hinanden, således at de repræsentere alle planer i rummet. I hver buegang findes en ampul med sanseceller. Sansecellerne påvirkes af bevægelse i endolymfen, der i begyndelsen af en bevægelse vil strømme modsat bevægelsesretningen og ved ophør af bevægelse vil strømme i bevægelsesretningen, som man oplever ved acceleration og opbremsning. Impulserne føres fra sansecellerne via n. vestibularis til ligevægtscenteret i cerebellum. Sacculus og utriculus, otolitsækkene er den hindede del af vestibulum og repræsenterer stillingssansen. Sansecellerne i bunden af utriculus og på lateralvæggen af sacculus påvirkes ved stillingsændring af de ovenliggende otolitter, gelatine med kalkkrystaller. Impulserne fra sansecellerne føres via n. vestibularis til ligevægtscenteret i cerebellum.
7 Sanseorganer Lugtesansen er knyttet til et specielt lugteepitel i loftet af cavum nasi. Lugtecellerne, de olfactoriske celler har frie nerveender i slimhinden og sender ved påvirkning af duftstoffer nerveimpulser via n. olfactorius til lugtecentret i temporallappernes medialside. Lugteepitelet kan opfatte forskellige lugte. Cellerne har hurtig adaptation. 20. Smagssansen er knyttet til tungeryggens papiller: * Papillae vallatae bagtil, registrerer bittert. * Papillae fungiformes langs kanterne, registrerer salt og surt. * Papillae filiformes fortil, registrerer sødt. Sansecellerne, smagsløgene, der sidder på siderne af papillerne registrerer smagsstofferne i opløst form og sender impulser til smagscenter i cortex ceribri via VII, IX og X hjernenerve.
Studiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Læs mereSanseorganer. Cindy Ballhorn
Sanseorganer 1 Sanseorganer Dagens program: synssansen høresansen ligevægtssansen smagesansen lugtesansen hudsansen 2 Sanseorganer Øje 3 Sanseorganer Øje er kroppens lyssensor overfor den ydre verden det
Læs mereHØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter
HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)
Læs mereTransducere H1. 2012 Lkaa
Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis
Læs mereSanseorganer. Asma Bashir, læge
Sanseorganer www.asmabashir.com Asma Bashir, læge S ANSEORGANER R EDIGERET : J ULI 2017 AF A SMA B ASHIR, LÆGE WWW. ASMABASHIR. COM SANSEORGANER Sanseorganerne er speciliserede dele af nervesystemet. Sanserne
Læs mereAlfabetisk nøgle til kranium
Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereForløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi
Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi Kerneområde Visuel videnskab (fagområdet Visuel videnskab indeholdende fagene Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik (indgår i O/K) samt Visuel
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereLyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer
Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange
Læs mereInformation om hørelsen
Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereOs temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital
Os temporale og de cerebellopontine vinkler Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital CT eller MR? Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse
Læs mereKNOGLEORIENTERING: KRANIUM
1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereTHE HUMAN BODY. Det indre & det ydre
THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereintroduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen
ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereKønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale
Læs mereMUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet
MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.
Læs mereNår tårerne løber ned ad kinden
Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle
Læs mereMACULA: 5½ mm livskvalitet
Linse Glaslegeme Gule plet/macula Hornhinde A Øjets rødlige bagvæg set gennem pupillen, hvor maculas placering er markeret (dybere rødt område). Macula har centralt en lille fordybning (centralgruben eller
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereResultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereNej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?
Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og
Læs mereDefekt i mellemøreknogler
HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereKolesteatom ( benæder )
HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereCT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler
CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen
Læs mereSchæferhundens øre/hale SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra efm 1
SCHÆFERHUNDENS ØRE / HALE. En lang halelængde på en hund fra 2016. efm 1 Schæferhundens Øre/hale. KENNEL FRIIS E. FRIIS MIKKELSEN EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING (45) 61 66 83 03 ejfriism@gmail.com COPYRIGHT
Læs mereAf descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:
Neuroanatomi Eksamensopgaver ide 1 af 18 26. maj 2004 N1. Receptorerne i den monosynaptiske strækkerefleks udgøres af muskeltene i eks. m. quadriceps femoris ved patellarrefleksen. Muskeltenene genererer
Læs mereCentralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer
Michael og Erik noter til fysiologi Centralnervesystemet og sanser Sanserne, Almene Receptormekanismer 7. Beskrive fælles træk for receptorsystemer ved overføring fra stimulus (omgivelsernes energi) til
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereNethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?
Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereUdforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing
Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereHvad er lyd? Sådan virker øret. Det indre øret. Balanceorganet
Hvad er lyd? Lyd er trykbølger, eller små vibrationer, som bevæger sig gennem luften. Lyd kan også gå gennem vand, sten, metal og andre materialer. Lyd kan ikke gå gennem vakuum fordi, i vakuum, er der
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen. ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall
FORDØJELSESSYSTEMET - lag i mundhulen ANATOMI Anatomisk afsnit, Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall GENEREL LAGDELING Tunica mucosa Tela submucosa Tunica muscularis Tunica serosa /Adventitia FORDØJELSESSYSTEMET
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis
Læs merePludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte
Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereSynsfelt øje og hjerne
60 m 36 m 12 m f i G U R 1 f i G U R Kikkertsyn kun centrum af synsfeltet er bevaret Synsfelt øje og hjerne Computerstyret synsfeltundersøgelse gør det muligt for øjenlægen at opdage sygdomme i øje og
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereAnatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereKendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet
f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereMuligheder for behandling af AMD i fremtiden?
AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
Læs mereDr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER
TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan
Læs mereKøbenhavns Universitet. Oftalmologi. www.asmabashir.com
Oftalmologi Kilder: Praktisk oftalmologi, 2. udgave Hovedets, halsens og de indre organers anatomi Sentralnervesystemet opbygning og funksjon SLIDES fra Absalon LEO Temabøger Øjets opbygning og funktion
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereValg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer
Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk
Læs mereKRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside
KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs mere- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø
Bachelorprojekt Audiologi Syddansk Universitet Vejleder: Carsten Daugaard - Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø Af Pernille Hyldeqvist Side------ 1/49 Resumé Denne opgave
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereHajer og deres sanser
Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har
Læs mereEn f- dag om matematik i toner og instrumenter
En f- dag om matematik i toner og instrumenter Læringsmål med relation til naturfagene og matematik Eleverne har viden om absolut- og relativ vækst, og kan bruge denne viden til at undersøge og producerer
Læs mereFakta om hørelse. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det
Fakta om hørelse Hvordan hørelsen fungerer, hvordan den bliver dårligere, og hvad du kan gøre ved det Hørelsen er den eneste af vores sanser, som konstant er aktiv Vores hørelse udvikles fuldstændigt,
Læs mereL Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville
L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun
Læs mereM-koder. DPAS Informatikudvalg Nye og opdaterede SNOMED-koder per 1.1.2016
1 - M-koder M09423 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion påvist M09424 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 blodkarinvasion ikke påvist M09428 01-01-1940 18-12-2015 01-01-2500 lymfekarinvasion påvist
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereHørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det
Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mere