Børn læser og skriver specialpædagogiske perspektiver

Transkript

1 Børn læser og skriver specialpædagogiske perspektiver

2

3 Louise Bjar og Astrid Frylmark (red.) Børn læser og skriver specialpædagogiske perspektiver Oversat af Ole Lindegård Henriksen Dansk bearbejdelse: Lis Pøhler

4 Louise Bjar og Astrid Frylmark (red.) Børn læser og skriver 1. udgave, 1. oplag, Studentlitteratur og forfatterne 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Oversættelse: Ole Lindegaard Henriksen Efter Barn läser och skriver Dansk bearbejdelse: Lis Pøhler Omslagfoto: Mikal Schlosser modelfoto Fotos: Mikal Schlosser modelfotos Forlagsredaktion: Astrid Holtz, Maj-Britt Eriksen og Karen Lise Søndergaard Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

5 Indhold Introduktion til den danske udgave...9 Forord Præsentation...15 Af Louise Bjar og Astrid Frylmark Bogens kapitler...15 Bogens forfattere Kapitel 1 Himmel og helvede...23 Af Louise Bjar Pontus...24 Hvad siger forskningen om Pontus erfaringer?...30 Specialpædagogisk grundsyn...23 Afsluttende diskussion...37 Litteratur...38 Kapitel 2 Børns oplevelse af specialpædagogiske indsatser...43 Af Siv Fischbein Samspillet mellem barnets forudsætninger og omgivelsernes krav...45 Børns oplevelser af vanskeligheder Kæmpende forældre Læreres arbejdsmåder og arbejdsformer...53 Skolens organisering af støtten...55 Afslutning...59 Litteratur...60 Kapitel 3 Læse- og skrivefærdigheder, selvbillede og motivation...67 Af Karin Taube Børns første møde med skriften Selvbillede...68 Selvbillede i relation til læsepræstationer...73 Det emotionelle aspekt af dysleksi...75 Kønsaspektet Hvordan kan vi hjælpe læsesvage elever med negativt selvbillede?...79 Sammenfattende kommentarer...82 Litteratur...83 Kapitel 4 Læring et spørgsmål om deltagelse Af Gunilla Ingestad Det sociokulturelle perspektiv Baggrund, forventninger og skolepræstationer....90

6 Den vigtige første skoletid...91 Hvis mål taler vi om?...93 Støtteforanstaltninger...96 Sammenfatning Litteratur Kapitel 5 Børneneurologens perspektiv på læsning og skrivning Af Marianne Ors Børneneurologisk undersøgelse Menneskehjernen Hvad sker der i hjernen, når man læser? Er dysleksi arvelig? Andre problemer hos børn med læse- og skrivevanskeligheder Afsluttende diskussion Litteratur Kapitel 6 Skrift- og talesprog Af Åsa Wengelin Repræsenteres lyd af bogstav? Relationen mellem talesprog og skriftsprog Nærsprog og fjernsprog Chatten skriftligt nærsprog? Sammenfatning og afsluttende kommentarer Litteratur Kapitel 7 Ikke bare sen sprogudvikling Af Carmela Miniscalco Sprogets forskellige områder Sprogindlæring skridt for skridt Sprogudvikling og læsning Sproglige vanskeligheder i førskolealderen Afslutning Litteratur Kapitel 8 Når risikobørn konfronteres med klasseværelsets praksis Af Bente E. Hagtvet Veje til fiasko Praksisformer i klasseværelset Risikobørn og begynderundervisning Didaktiske fremgangsmåder i best practice-forskningen Afsluttende refleksion Litteratur Kapitel 9 Læseudvikling i de første skoleår Af Lars Melin Undervisningsmetode og læsestrategi Hvorfor er det svært at læse?...197

7 To begynderlæsere Sammenligning mellem de to læsere Praktisk lærerarbejde Alle sprogets niveauer Afsluttende refleksion Litteratur Kapitel 10 Stærke sider hos en svag begynderskribent Af Judith-Ann Chrystal og Ulla Ekvall Hvad indebærer det at lære at skrive? Tekst 1 en fortælling Tekst 2. Mødet med en ny genre Hvad siger teksterne og samtalen? Hvordan udvikler Urban sig? Afslutning Litteratur Kapitel 11 Kompensation og struktureret computerarbejde Af Helén Sämfors Forskning i kompensation Computerkompetence hos elever og lærere De vigtigste værktøjer Træning med kompensation Computeren som arbejdsredskab Afsluttende diskussion Litteratur Kapitel 12 Pædagogisk, kvalitativ og dynamisk kortlægning Af Louise Bjar Læring Kortlægning valg og variationer Kortlægning som møde og samtale Kortlægning af kompetenceområder Afsluttende diskussion Litteratur Kapitel 13 Lærerens udfordring Af Lis Pøhler Elever med læse- og skrivevanskeligheder Skolens organisation De nationale test Den daglige undervisning Den særligt tilrettelagte undervisning Udfordringer er der nok af Litteratur Stikordsregister...293

8

9 Introduktion til den danske udgave Lis Pøhler Børn læser og skriver ja, men for nogle børn forløber de processer nu en hel del lettere end for andre. For nogle børn virker det som om, de lærer det nærmest af sig selv, de læser og skriver ubesværet og med glæde. Andre skal lige have et lille skub, lidt hjælp fra lærere, forældre og kammerater, så er de i gang. Måske skal de senere i skoleforløbet have endnu et lille skub, når læse- og skrivekravene øges og ændres. Og endelig er der nogle børn, for hvem læsningen og skrivningen er og bliver en livslang kamp. Nogle børn fastholder viljen og glæden trods vanskeligheder og hårdt slid. Andre giver op. Fælles for alle børn er, at det har afgørende betydning for deres udvikling både af læsning, skrivning, men også af f.eks. selvværd, lærelyst og sociale kompetencer at de møder voksne, som ser dem, forstår dem, og som er i stand til at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til såvel det enkelte barns særlige forudsætninger som til den samlede elevgruppe. For udviklingen af læsning og skrivning er ikke kun et individuelt anliggende, det er også en social aktivitet. Og forståelse af den enkelte elevs læse- og skrivevanskeligheder må nødvendigvis forankres i en forståelse af elevens samlede situation: kognitivt, sprogligt, fysisk, psykisk, socialt og personligt. Denne bog forsøger at favne det meste. Ikke på en gang, men i form af tolv meget forskellige kapitler, som alle har fokus på udvikling af elevens læsning og skrivning. Bogen afsluttes med et kapitel om de udfordringer, der møder læreren i den danske folkeskole. Bogens kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Det rummer muligheden for at gå i dybden med lige netop det område, den problemstilling eller det hjørne af læsningen og skrivningen, som ligger læseren på sinde her og nu. Men den kan også læses fra ende til anden i et forsøg på at skabe overblik, mening og sammenhæng. Der er jo en sammenhæng INTRODUKTION TIL DEN DANSKE UDGAVE 9

10 mellem elevens trivsel og læsning eller mellem den hjemlige uddannelsesbaggrund og elevens læring. Det har talrige undersøgelser peget på. Vi har også læst mindst lige så mange historier om elever, som trods uhensigtsmæssige opvækstvilkår har klaret sig glimrende i uddannelsessystemet. Og historier om det modsatte: barnet som ikke fik den nødvendige hjælp i skolen, som fik negativ selvopfattelse og som først sent i livet fandt ud af, at problemet sådan set bare var, at han eller hun havde sværere ved at lære at læse og skrive end andre mennesker. Hvorfor overser vi de børn, når vi nu ved så meget om emnet? Hvorfor rækker de danske PISAresultater ikke til topplaceringer, når der nu er sat så mange tiltag i værk? Hvorfor udgive endnu en bog om børns læsning og skrivning, når nu der er udgivet så mange i forvejen og effekten tilsyneladende ikke er målbar? Fælles for bogens kapitler er en klar understregning af vigtigheden af at have en kvalificeret lærer ved sin side, når læsningen og skrivningen volder kvaler. En lærer som ikke kun fagligt set ved, hvad der skal gøres og kan gøre det, men også en lærer som kan lytte, fornemme, forstå og tilrettelægge processen, så elev og forældre føler sig både set og hørt. Erkendelsen af, at læsningen ikke bare er noget der kommer af sig selv, og at manglende læse- og skrivekompetencer er et stort handicap i dagens samfund, er nået vidt omkring. Politikere taler om læseløfter og -garantier. Samfundsmæssigt har vi ganske enkelt ikke råd til, at ca. 15 % af en årgang forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og skrivekompetencer. Der er brug for de unge i fremtidens samfund, og man skal nu engang kunne både læse og skrive på et vist niveau for at bestride de fleste job i dag. Men det er heller ikke kun et spørgsmål om samfundets penge. Det er også et spørgsmål om livsværdi for den enkelte. At kunne tage hånd om egen tilværelse. Klare sig. Være noget. Ikke nødvendigvis være stjerne eller komet-karriere-menneske. Men bare være et menneske, som er en del af et fællesskab. I Danmark er vi kommet rigtig langt i arbejdet med udvikling af kompenserende hjælpemidler til mennesker med læse- og skrivevanskeligheder. Vi er faktisk kommet så langt, at vi er begyndt at acceptere læsning med ørerne. Ved folkeskolens afgangsprøver og ved afvikling af de nationale test må eleverne anvende syntetisk tale til oplæsning af de tekster, som eleven ikke med en vis sikkerhed og hastighed kan læse på egen hånd. Når eleven skal aflevere opgave til skriftlig fremstilling, engelsk, tysk eller fransk stil, så må denne skrives på computer med de mange hjælpemidler, som kan være forbundet hermed. 10 BØRN LÆSER OG SKRIVER

11 De første versioner af talegenkendelsesprogrammer er ved at slå igennem, man kan få syntetisk tale til mobiltelefonen, håndholdte scannere i supermarkedet og gps i bilen, så man ikke behøver at kunne læse kort. Hvorfor så den megen fokus på at lære børn at læse og skrive? Er det i det hele taget en nødvendig færdighed for at begå sig i fremtidens samfund? Ja, så absolut. Læsning er andet og mere end at få afkodet teksten. Det handler også om at forstå og sætte i sammenhæng med tidligere viden. Det er ikke nok bare at få læst teksten højt. Og skrivning er andet og mere end at kunne stave korrekt og sætte komma og punktum. Det handler i høj grad om at have noget at skrive om og nogen at skrive til. Det handler om at have en viden man kan og vil formidle. Det handler om at kunne strukturere tanker, ideer og oplevelser. Læsning og skrivning kan ved første øjekast ses som individuelle aktiviteter, noget vi gør hver for sig. Men i virkeligheden er det jo ikke sådan. Denne bog er et glimrende eksempel på det. Hvert kapitel har egen forfatter eller forfattere men tilsammen udgør de 13 kapitler en helhed. Hver for sig kan vi læse bogen og tænke: det var interessant, det må jeg huske men så snart vi italesætter disse tanker, drøfter dem med en, som også har læst bogen, eller som har læst en anden bog om emnet, så folder vores viden og læring sig ud og fæstner sig på en helt ny måde. Bogen er oversat fra svensk. På mange måder ligner den svenske og den danske skolehverdag hinanden. Men der er forskelle. De væsentligste forskelle er kommenteret i fodnoter i de enkelte kapitler, og i et afsluttende kapitel er optrukket nogle linjer om de særlige udfordringer den danske folkeskole står overfor i dag. Til kommentering af kapitel 11 har jeg indhentet kyndig og uundværlig assistance fra Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet. Brøndby juni 2011 Lis Pøhler INTRODUKTION TIL DEN DANSKE UDGAVE 11

12 12 BØRN LÆSER OG SKRIVER

13 Forord Denne bog handler om børn, der ikke vokser ind i skriftsproget med samme lethed som deres jævnaldrende kammerater: om elever i de første skoleår, for hvem skriftsproget føles fremmed og svært, og som efterhånden taber motivationen og tidligt lærer at opfatte sig som anderledes. For mange af dem bliver følelsen alle de andre kan, bare ikke jeg til en tung byrde allerede i deres første skoleår. Forældre kan udtrykke det omtrent således: I begyndelsen syntes han, det var rigtig sjovt at gå i skole med rygsækken over skuldrene. Han vågnede glad hver morgen. Efter en måneds tid begyndte vi at se en svag forandring glæden var ikke rigtig den samme, men han sagde ikke noget. Efter yderligere et stykke tid mærker forældrene, at barnet forsøger at undgå at lave lektier. Læselektien og de andre opgaver, som i begyndelsen var så sjove at have med hjem, bliver kilder til konflikter i hjemmet. Allerede før jul har barnet udviklet en adfærd præget af undvigelsesstrategier som f.eks. at glemme bøger og opgaver på skolen. Når forældrene forsøger at hjælpe, fører det ofte til skænderi og tårer. En negativ spiral er grundlagt, og det tager tid at vende den igen, hvis lærere og forældre ikke reagerer hurtigt. At barnet så hurtigt som muligt får adgang til skriftsproget, er af altafgørende betydning. Denne bog er bredt anlagt og behandler en række forskellige områder: selvbillede, selvtillid, relationer og deltagelse; børns oplevelser af specialpædagogisk undervisning; relationen mellem tale og skrift; hjernens udvikling; læsning og skrivning; udvikling, undervisning og kompensation; kortlægning og diagnosticering. Der er mange forskellige uddannelser, hvor bogen vil kunne anvendes som tekstgrundlag. I forbindelse med kurser på læreruddannelsen for de første skoleår kan den bidrage til de studerendes læring på området specialpædagogik og skriftsprogsudvikling. Ved at udnytte kapitlernes bredde og dybde kan de studerende udvikle en grundlæggende kompetence inden for området, som ruster dem til tidligt at møde og tage initiativ FORORD 13

14 til særbehandling af elever med særlige behov. Andre grundlæggende uddannelser, der også berøres af området, er logopæd- og psykologiuddannelserne. Speciallærere og specialpædagoger, som efter afsluttet uddannelse ofte får et stort ansvar for elever med læse- og skrivevanskeligheder og dysleksi, kan have stor glæde af bogens brede perspektiv og mange indfaldsvinkler. Bogen kan desuden anvendes på kompetencegivende efteruddannelser for aktive lærere. Bogens budskab og indhold uddybelse af forskellige perspektiver inden for området læse- og skrivevanskeligheder kan læses som en fritstående fortsættelse af Barn utvecklar sitt spåk (2003) og Det hänger på språket! Lärande och språkutveckling i grundskolan (2006). I begge disse bøger er der også kapitler om området læse- og skrivevanskeligheder og om dysleksi. Forfatterne til bogens forskellige kapitler er eksperter inden for deres respektive områder. Den sproglige fremstilling er tilpasset målgrupperne gennem forklaring af videnskabelige begreber inden for disciplinerne specialpædagogik, lingvistik, kognitionspsykologi, logopædi og så videre, hvorved læsningen lettes for læsere uden kendskab til emneområdet. Malmö og Härnösand, foråret 2009 Louise Bjar og Astrid Frylmark 14 BØRN LÆSER OG SKRIVER