Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax januar 2006 Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 1. Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til og fra Danmark har det seneste årti været nogenlunde lige store. 2. Ethvert land oplever som udgangspunkt en vis nettoudvandring af personer af hjemlig herkomst, herunder af højtuddannede. Det gælder uanset skatteforhold, lønspredning m.v. Tilsvarende vil ethvert land som udgangspunkt opleve en vis nettoindvandring af højtuddannede af udenlandsk herkomst. Afgørende for brain-drain er balancen mellem de to, og eventuelle forskelle i de ind- og udvandredes uddannelseskvalitet, erhvervsdeltagelse mv. 3. Hvert år udvandrer ca. 1,1-1,2 pct. af danskfødte højtuddannede (brutto, dvs. ekskl. genindvandring). Ekskl. kortvarige udlandsophold steg antallet fra ca pr. år i midt-90erne til ca i 2000, for derefter at falde tilbage til ca i Hidtil er ca. 70 pct. vendt tilbage inden for 5 år og ca. 80 pct. inden for 10 år. Nettoudvandringen af danskfødte højtuddannede har i gennemsnit udgjort ca. 400 personer om året i Samtidig ind- og udvandrer et antal udlændinge, der har (eller angiver at have) en lang videregående uddannelse. Over halvdelen er af vestlig oprindelse. Nettoindvandringen af udenlandske højtuddannede er på niveau med nettoudvandringen af danskfødte. 5. Indvandrernes uddannelser har ikke altid samme kvalitet eller anvendelighed på det danske arbejdsmarked som danske uddannelser. Modsat er der også indvandrere, der tilfører det danske arbejdsmarked særlige kvalifikationer, udenlandske kontakter mv., som ellers ikke ville være til stede. Erhvervsdeltagelsen og lønnen for udenlandske højtuddannede i Danmark er i gennemsnit lavere end for danske højtuddannede. Det må bl.a. i det lys vurderes, at Danmark netto har oplevet et moderat brain-drain. 6. Der foreligger ikke tilstrækkelig international statistik til at sammenligne danske ind- og udvandringstilbøjeligheder for højtuddannede med et bredt udsnit af lande. Udvandringssandsynligheden for danske højtuddannede er imidlertid på niveau med Sverige, men højere end i Norge. Udvandringshyppigheden er størst blandt natur- og samfundsvidenskabelige kandidater og personer med tekniske uddannelser (1¼-1¾ pct.), hvilket ikke nødvendigvis er et særskilt dansk fænomen. Udvandringstilbøjeligheden blandt unge er ikke steget. 7. Det kan groft skønnes, at hvis udvandringstilbøjeligheden for danskfødte højtuddannede tiltog med 50 pct. (svarende til ca personer inkl. kortvarige udlandsophold, hvoraf ca. 80 pct. forsat antages at vende tilbage inden for 10 år), så ville der fra år 2040 være ca færre højtuddannede personer i Danmark. Det ville under forsimplende antagelser reducere arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet med ca. ½ pct. (i forhold til, hvis udvandringen af højtuddannede ikke steg). 8. En permanent udvandring af højtuddannede kan groft skønnes at forringe holdbarheden af de offentlige finanser med under 0,1 pct. af BNP. 9. Fordele og ulemper ved at arbejde og bo i et andet land bestemmes af en lang række faktorer, herunder fx løn- og karrieremuligheder, skat, pris og kvalitet af offentlige ydelser, og ikke-økonomiske faktorer. 1 Dette bilag er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget.

2 10. Spørgeundersøgelser blandt udlandsdanskere tyder på, at udvandring først og fremmest er drevet af lyst til at bo i et andet land (90 pct.), mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (70 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Mere attraktive iværksættervilkår nævnes af ca. 25 pct. og mere attraktive forskningsmiljøer af ca. 15 pct. Bedre offentlig service i udlandet nævnes af knap 10 pct. 11. Blandt de udlandsdanskere, som har besluttet sig for at blive ude, er skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 80 pct.), fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 70 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). 12. Halvdelen af de danske virksomheder, der har erfaring med at rekruttere udenlandske medarbejdere, vurderer at høj skat udgør en barriere. Den anden halvdel vurderer ikke, at skatteniveauet udgør en væsentlig barriere. Erfaringerne med forskerskatteordningen tyder ikke på, at indvandringen af højtkvalificerede er meget følsom over for særordninger. 1. Indledning Et særligt spørgsmål i relation til globalisering er, hvorvidt det påvirker udvandring af højtuddannede/højtkvalificerede ( brain-drain ). Udvandring af højtkvalificerede kan påvirke de offentlige finanser, fordi personer med høj produktivitet og indkomst typisk er nettobidragsydere til det offentlige. Et eventuelt brain-drain kan også trække ned i arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet og uddannelsesniveau og reducere fx forsknings- og iværksætteromfanget. Dermed kan også positive spill-over effekter på resten af arbejdsstyrkens produktivitet og indtjeningsmuligheder reduceres. Omfanget af brain-drain og brain-gain er i det følgende belyst hovedsagligt ud fra (netto-) udvandring af højtuddannede danskfødte og (netto-) indvandring af udenlandske højtuddannede 2. Brain-drain og brain-gain kan også ske gennem ind- og udvandring af studerende, som endnu ikke har fuldført en lang videregående uddannelse (LVU) på vandringstidspunktet, eller af personer med højt indkomstpotentiale (fx iværksættere), som ikke nødvendigvis har en lang uddannelse. 2 Data-hovedkilderne til det følgende er beregninger på et udtræk fra Lovmodellen, kapitel 9 i Vækst gennem globalisering handlingsplan og baggrundsanalyse, Vækst med Vilje Oktober 2003, Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt Velfærdskommissionen,

3 2. Ud- og indvandring af højtuddannede Udvandringen af danskfødte med en lang videregående uddannelse ( højtuddannede ) udgjorde ca personer pr. år i gennemsnit i , jf. tabel 1 (ekskl. udvandrere, der vender tilbage inden for samme kalenderår). Tabel 1. Strukturen af ind- og udvandring, gennemsnit , personer pr. år Indvandring Udvandring Netto Fordelt på statsborgerskab Danske statsborgere 22,7 25,0-2,3 Udenlandske statsborgere 29,9 15,1 14,8 I alt 52,6 40,1 12,5 Fordelt på herkomst, ekskl. ophold af under 12 måneders varighed 1) Dansk herkomst 14,7 17,8-3,1 Vestlig herkomst 11,2 8,4 2,8 Ikke-vestlig herkomst 15,6 4,9 10,7 I alt 41,5 31,1 10,4 Højtuddannede ind- og udvandrere, ekskl. ophold af under 12 måneders varighed 1) Dansk herkomst 1,2 1,6-0,4 Vestlig herkomst 0,5 0,4 0,1 Ikke-vestlig herkomst 0,4 0,2 0,2 I alt 2,1 2,1-0,1 1) Baseret på udtræk fra Lovmodellen. Udlandsophold af mindre end 12 måneders varighed (inden for et kalenderår) er ikke talt med. Tallene er behæftet med stikprøveusikkerhed m.v. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på et udtræk fra Lovmodellens database. Udvandringen af højtuddannede danskfødte har i perioden ligget nogenlunde stabilt omkring 1,1-1,2 pct. pr. år af alle højtuddannede danskfødte i Danmark (ekskl. genindvandring), jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet Antallet af udvandrede steg fra ca personer om året i midt-1990erne til ca personer i 2000 (ekskl. udvandrede, der vender tilbage i samme kalenderår). Udvandringen aftog til ca personer i 2003, hvilket bl.a. kan afspejle den internationale konjunkturafmatning og dermed færre attraktive jobmuligheder i udlandet fra 2000 til Udvandringen er for de flestes vedkommende midlertidig. Omkring 70 pct. vender tilbage inden for 5 år og ca. 80 pct. vender tilbage inden for 10 år. Genindvandringshyppigheden er stort set den samme for de forskellige uddannelsesretninger, jf. ØEM, og nogenlunde den samme for færdiguddannede på kandidat- og forskeruddannelsesniveau, jf. VTU. Der er heller ikke større forskelle på hyppigheden betinget af udvandringsland. Nettoudvandringen af danskfødte højtuddannede har udgjort ca. 400 personer om året, svarende til ca. ¼ pct. pr. år af alle højtuddannede i arbejdsstyrken. Samtidig er der højtuddannede udlændinge, der indvandrer til Danmark eller udvandrer igen. Bruttovandringerne for denne gruppe er kun omtrent halvt så store, som bruttovandringerne af danskfødte. Det lavere niveau kan afspejle en lang række faktorer, herunder at Danmark er et relativt lille sprogområde. 3

4 For højtuddannede af vestlig herkomst har indvandringen ligget på i gennemsnit ca. 500 personer om året, og udvandringen på ca Genudvandringstilbøjeligheden svarer dermed nogenlunde til danskernes genindvandring. For personer af ikke-vestlig herkomst har der været en nettoindvandring af personer med en lang videregående uddannelse på ca. 200 om året, jf. tabel 1. Tallene skal tages med forbehold, bl.a. fordi opgørelsen af indvandreres uddannelse er baseret på et spørgeskema, hvor der ikke er krav om dokumentation og ingen reel vurdering af uddannelseskvaliteten. En række højtuddannede kommer til Danmark uden at få job, eller får job på et niveau, som ikke modsvarer deres formelle uddannelsesniveau. Det gælder bl.a. for mange højtuddannede flygtninge. På den anden side er der også indvandrere, der tilfører det danske arbejdsmarked særlige kvalifikationer, know-how og udenlandske kontakter, som kan være efterspurgt af virksomhederne. En analyse fra VTU på basis af tal fra Integrationsministeriet viser stigende anvendelse af jobkortordningen. I alt var der ca indvandrere og efterkommere i alderen år med lang videregående uddannelse i Danmark i Heraf var knap beskæftiget, svarende til ca. 7 pct. af det samlede antal beskæftigede med en lang videregående uddannelse, jf. tabel 2. Antallet af højtuddannede udlændinge i beskæftigelse er ca. fordoblet siden Tabel 2. Højtuddannede på arbejdsmarkedet i Danmark, 2002 Herkomst Beskæftigede Lønniveau 1) Danskfødte Vestlige lande (indvandrere + efterkommere) 2) Ikke-vestlige lande (indvandrere + efterkommere) 2) I alt Kilde: egne beregninger på IDA-databasen, Danmarks Statistik. 1. Indeks. Gennemsnitslønnen for højtuddannede danskfødte er sat til 100. Kun for lønmodtagere.2. Uddannelsesniveauet er ikke oplyst for ca. 15 pct. af indvandrerne i Antallet af personer med en lang videregående uddannelse kan derfor være højere end angivet. Det gennemsnitlige lønniveau er lavere for især ikke-vestlige indvandrere end for danskfødte, jf. tabel 2, hvilket bl.a. afspejler, at en del har et arbejde, hvor de ikke anvender deres formelle uddannelse. Der foreligger ikke tilstrækkelig international statistik til at sammenligne danske ind- og udvandringstilbøjeligheder for højtuddannede med et bredt udsnit af lande. Udvandringssandsynligheden for danske højtuddannede er imidlertid nogenlunde på niveau med Sverige, men højere end i Norge, jf. Pedersen m.fl. (2003), Emigration in the Scandinavian Welfare States. Inden for gruppen af højtuddannede danskfødte er udvandringstilbøjeligheden højest for natur- og samfundsvidenskabelige kandidater og personer med tekniske uddannelser (1¼- 1¾ pct. pr. år). Disse uddannelser er generelt forbundet med højere livsindkomst og lavere ledighed end for gennemsnittet af danske højtuddannede. Den lidt højere udvandringstilbøjelighed kan bl.a. afspejle, at personer med den type uddannelser har de bedste internationale jobmuligheder. Velfærdskommissionen finder, at udvandringstilbøjeligheden blandt danskfødte højtuddannede ikke er taget til de seneste 15 år, jf. Velfærdskommissionen

5 Det kan imidlertid tænkes, at udvandringen kan tage til fremover, bl.a. i takt med mere internationale uddannelser og virksomheder, lettere anerkendelse af uddannelseskvalifikationer i udlandet, m.v. Blandt de europæiske Ph.D. studerende, der læser samfunds- eller naturvidenskabelig Ph.D i USA, er den andel, som planlægger at blive i USA efter afsluttet Ph.D., steget fra godt halvdelen i 1990 til knap ¾ i 1999, jf. EU-Kommissionen, Det øger formentlig sandsynligheden for, at flere bliver permanent eller langvarigt i USA. 3. Konsekvenser af brain-drain, brain-gain og brain-exchange Fri bevægelighed for højtuddannet arbejdskraft til at søge de bedste og mest produktive muligheder i ind- og udland styrker alt andet lige den samlede velstand og værdiskabelse i verden. For afsenderlandet kan der opstå fordele ved, at de udvandrede bevarer tilknytning til hjemlandet og skaber kontakt til nye netværk. Også resultater af fx forskning, innovation og iværksætteri i udlandet kan skabe fordele i hjemlandet gennem adgang til nye eller billigere produkter, videnoverførsel m.v. Hvis alle lande søgte at holde på deres højtuddannede med diverse særordninger, er det sandsynligt, at den samlede værdiskabelse og velstand i verden ville blive lavere end ellers. Nettoudvandring fra et land af højproduktive og veluddannede personer kan alt andet lige reducere landets gennemsnitlige produktivitet (uanset om de resterendes produktivitet berøres eller ej). Et groft indtryk af den mulige størrelsesorden fremgår fx af, at hvis udvandringstilbøjeligheden for danskfødte højtuddannede steg med ca. 50 pct. (svarende til ca personer om året), så ville der fra år 2040 og frem være ca færre personer højtuddannede i Danmark 3. Hvis personernes produktivitet/årsindkomst forsimplende antages i gennemsnit at være ca. dobbelt så høj som den gennemsnitlige produktivitet/årsindkomst pr. beskæftiget i Danmark (og dermed højere end for gennemsnittet af højtuddannede i Danmark), så ville det alt andet lige kunne reducere arbejdsstyrkens gennemsnitlige produktivitet med ca. ½ pct. og BNP pr. indbygger nogenlunde tilsvarende. Højtuddannede og højtkvalificerede personer er endvidere ofte med til at skabe bedre indtjeningsmuligheder for andre, fx gennem opstart af nye virksomheder og udvikling af nye produkter. Derfor kan den samlede produktivitetseffekt af en mulig (og forholdsvist begrænset) stigning i nettoudvandringen af højtkvalificerede være lidt større end ovennævnte skøn. Størrelsen af sådanne effekter er imidlertid vanskelig at vurdere 4. Det er ikke sandsynligt, at dansk produktivitet indtil nu er blevet reduceret mærkbart som følge af brain-drain, bl.a. med baggrund i, at den permanente udvandring af højtuddannede/højtkvalificerede har været forholdsvis beskeden, og givet at der også er indvandret 3 Det antages, at udvandringssandsynligheden stiger fra ca. 1,2 pct. til 1,8 pct. (inkl. kortvarige udlandsophold), at genindvandringshyppigheden forbliver uændret, at de udvandredes alder er jævnt fordelt fra 25 til 45 år, og at de i gennemsnit arbejder til de er 65 år. Der er ikke taget højde for efterkommere, ikkebeskæftigelse m.v. 4 Det gælder navnlig, når spill-overs kan spredes til andre lande. Fx vil fremstillingen af et nyt produkt ikke nødvendigvis ske i det land, hvor produktet er udviklet, mens fx forbrugere kan få samme gavn af produktudvikling og forskning uanset, hvor den er udført. Omfanget af iværksætteri, F&U m.v. kan have betydning for produktivitetsniveauet, men der kan ikke forventes nogen entydig sammenhæng mellem disse størrelser og den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsen er på sigt bestemt af arbejdsstyrken og den strukturelle ledighed, dvs. hovedsagelig af strukturerne på arbejdsmarkedet. 5

6 højtuddannede/højtkvalificerede. Dansk timeproduktivitet er høj i international sammenhæng. Når personer arbejder i udlandet nogle år og derefter vender tilbage, kan deres styrkede kompetencer og internationale netværk skabe gevinster i Danmark. For danske statsborgere, der genindvandrer efter en periode i udlandet, er indkomsten på det danske arbejdsmarked generelt lidt højere end for lignende personer, der ikke har været i udlandet, jf. DØR Indkomstfremgangen svarer til ca. 0,3-0,4 pct. pr. år i udlandet for personer, der udvandrede i 1993 og genindvandrede senest i Skønnet for lønpræmien er dog usikkert, jf. Velfærdskommissionen Højtuddannede er typisk nettobidragydere til de offentlige finanser set over et helt livsforløb. Det kan groft skønnes, at en stigning i udvandringstilbøjeligheden for danskfødte højtuddannede på 50 pct., svarende til ca personer om året (jf. ovenfor), alt andet lige ville reducere holdbarheden af de offentlige finanser med under 0,1 pct. af BNP 5. Boks 1: Verdensbank-undersøgelse af brain-drain, 2005 Verdensbanken har i International Migration, Remittances and the Brain-Drain, 2005, for en lang række lande udarbejdet en opgørelse over antallet af personer af indenlandsk herkomst, der har bosat sig i udlandet, hhv. personer af udenlandsk herkomst, der har bosat sig i indlandet. Opgørelsen dækker personer over 25 år og er opdelt på brede uddannelseskategorier, herunder for personer med videregående uddannelse. Opgørelsen indeholder ikke tal afgrænset til personer med lang videregående uddannelse. Ved at sammenstykke oplysninger fra alle andre lande i opgørelsen, er beregnet antallet af danskere med videregående uddannelse bosat i udlandet. Verdensbankens opgørelse peger på, at beholdningen af danskere med videregående uddannelse i udlandet overstiger beholdningen af udlændinge med videregående uddannelse i Danmark svarende til 1,0 pct. af befolkningen over 25 år i 2000, jf. tabel 1. Det er et lille fald i forhold til 1990, hvor nettoudvandringen (målt på beholdningen) udgjorde 1,2 pct. af befolkningen. Tabel 1. Beholdningen af indvandrere hhv. udvandrede fra Danmark med videregående uddannelse, personer Indvandrede Udvandrede Netto I pct ,4 51,9-40,5-1, ,9 68,6-36,8-1,0 Anm. Opgørelsen vedrører personer over 25 år med videregående uddannelse. I sidste søjle er opgjort antal indvandrere med videregående uddannelse minus antal udvandrere med videregående uddannelse i pct. af befolkningen over 25 år. Kilde: International Migration, Remittances and the Brain- Drain, Verdensbanken Verdensbankens tal for antal indvandrere og efterkommere med videregående uddannelse i Danmark stemmer ikke helt godt overens med tal fra Danmarks Statistik. Udtræk fra IDA- 5 Økonomi- og Erhvervsministeriet har beregnet, at permanent udvandring af en 27-årig højtuddannet i gennemsnit vil medføre et tilbagediskonteret nettotab for det offentlige på ca. 5 mio. kr. pr. person. Med udgangspunkt i dette tal ville en øjeblikkelig og permanent udvandring på personer (27-årige højtuddannede) forringe den finanspolitiske holdbarhed med ca. 0,1 pct. af BNP. Hvis antallet af udvandrede tiltog mere gradvist og først nåede personer i 2040, ville den tilbagediskonterede virkning på de offentlige finanser være under 0,1 pct. af BNP. 6

7 databasen viser, at der i 1990 var ca indvandrere og efterkommere i alderen år med videregående uddannelse i Danmark, og ca i I det lys kan Verdensbankens tal overvurdere nettoudvandringen (målt på beholdningen) af personer med videregående uddannelse fra Danmark. Velfærdskommissionen har beregnet, at en stigning i udvandringen på personer om året af dansk oprindelse (ikke kun højtuddannede), ville forværre den finanspolitiske holdbarhed med ca. 0,1-0,2 pct. af BNP, jf. Velfærdskommissionen Den beskedne virkning skyldes dels, at en stor del af de udvandrede vender forholdsvist hurtigt tilbage, dels at personer, der opholder sig i udlandet som hovedsageligt er i den erhvervsaktive alder har børn, hvorfor en betydelig del af de tabte nettobidrag fra erhvervsaktive modsvares af lavere nettoudgifter til børn og unge. Velfærdskommissionen konkluderer, at kun hvis udvandringen får et sådant omfang, at den påvirker befolkningssammensætningen signifikant, bliver udvandring et betydningsfuldt finansielt problem for den offentlige sektor. Med det nuværende udvandrings- og genindvandringsniveau er det ifølge Velfærdskommissionen ikke tilfældet. 4. Skatters indflydelse på brain-drain Hvis højtuddannet/højtkvalificeret arbejdskraft bliver mere mobil som følge af globaliseringen bl.a. i kraft af mere internationale virksomheder, internationale uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer, bedre sprogkundskaber og kulturforståelse kan det påvirke mulighederne for at opretholde en højere indkomst- og forbrugsbeskatning end i udlandet. Skatten er imidlertid kun én faktor, og ved vurderingen af de økonomiske fordele og ulemper ved at arbejde og bo i et andet land indgår også fx. aflønning, karrieremuligheder og omfanget af offentlige ydelser og velfærdsordninger. Fx kan højere udgifter til børnepasning, børns uddannelse, sundhed og boligudgifter lægge beslag på en betydelig del af skattebesparelsen ved at bo i udlandet. Årsager til udvandring og genindvandring er belyst i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Industri (2003), der omfatter ca danskere i udlandet. Udvandring er først og fremmest drevet af lyst til at bo i et andet land (90 pct.), mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (70 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Mere attraktive iværksættervilkår nævnes af ca. 25 pct. og mere attraktive forskningsmiljøer af ca. 15 pct., mens bedre offentlig service i udlandet nævnes af færre end 10 pct. 31 pct. af de adspurgte udlandsdanskere har besluttet sig for at blive i udlandet, 33 pct. har besluttet at vende tilbage til Danmark, mens 36 pct. endnu ikke har besluttet sig 6. Blandt de 31 pct. som har besluttet at blive i udlandet er skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 80 pct.), fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 70 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). Blandt danske virksomheder, der har erfaring med rekruttering fra udlandet, mener ca. halvdelen iflg. en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeri- 6 Personer, der har besluttet at blive i udlandet, er derfor overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til de faktiske genindvandringsmønstre. 7

8 et, at høje skatter og afgifter i nogen eller stor udstrækning udgør en barriere for rekruttering af udlændinge til Danmark, jf. Vækst med Vilje, Oktober Den anden halvdel af virksomhederne finder, at skatten kun i lille udstrækning eller slet ikke udgør en sådan barriere. Skattemæssige barrierer for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft kan i et vist omfang være afbødet af forsker-skatteordningen, som i 2002 omfattede ca personer, hvoraf nogle er danskfødte og et antal givetvis ville være indvandret også i fravær af ordningen. Under alle omstændigheder tyder den begrænsede anvendelse af den gældende forskerordning ikke på, at indvandringen af højtuddannede er meget følsom overfor målrettede ordninger 7. Et dilemma i forhold til ind- og udvandringen af højtuddannede knytter sig til, at mekanismer, som kunne gøre det mere attraktivt for højtuddannede at komme til eller blive i Danmark (lavere skat m.v.), samtidigt nedsætter fordelene for det øvrige samfund ved at have mange højtuddannede i form af svækkede bidrag fra højtuddannede til de offentlige finanser. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Chefkonsulent Mads Kieler, Finansministeri- et, tlf Det relativt lave antal personer på ordningen skal samtidig ses i lyset af, at ordningen er tidsbegrænset og kun til rådighed for personer med særligt høje indkomster. 8

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 217 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Flere højtuddannede søger til udlandet

Flere højtuddannede søger til udlandet Uddannelse Flere højtuddannede søger til udlandet Udve. De unge er blevet globaliseringsbevidste og orienterer sig mere og mere internationalt - To ud af tre blandt fremtidens højtuddannede har planer

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR - Hovedstaden 30. april 2018 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på arbejdsmarkedet?

Læs mere

Stramt arbejdsmarked i flere områder

Stramt arbejdsmarked i flere områder ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Analyse. Langsigtede effekter af udenlandsk arbejdskraft. 28. juni Af Niels Storm Knigge og Frederik Lando

Analyse. Langsigtede effekter af udenlandsk arbejdskraft. 28. juni Af Niels Storm Knigge og Frederik Lando Analyse 28. juni 219 Langsigtede effekter af udenlandsk arbejdskraft Af Niels Storm Knigge og Frederik Lando Udenlandsk arbejdskraft blev debatteret intenst i 218, bl.a. med fokus på en justering af beløbsordningen.

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Overligger: Udenlandsk arbejdskraft

Overligger: Udenlandsk arbejdskraft Disruptionrådets sekretariat Overligger: Udenlandsk arbejdskraft Januar 2018 Overliggeren indeholder en kort opsummering af hovedpointerne i følgende papirer om udenlandsk arbejdskraft udarbejdet til 5.

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Dagpenge til nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere