HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør"

Minna Kristiansen
8 år siden
Visninger:

1 HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

2 DAGENS PROGRAM : Introduktion til læserbreve : Pause : Skriveværksted I : Pause : Skriveværksted II : Præsentation af læserbreve og opsamling

00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I 15.45-16.

3 PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDEREN Jakob Esmann, født i 1993 i Kolding Studerer retorik på Københavns Universitet (2014-) Ansat som journalist på Netavisen Pio (2014-), piopio.dk Har siden 2008 fået bragt mere end 300 indlæg i danske aviser Uddannet på voksenpædagogisk grundkursus (2013) Forretningsudvalgsmedlem i DSU, arbejdsmarkedspolitisk koordinator (2012-) Vinder af POLITIKEN s nye unge, venstreorienterede debattør (2011) Mangeårigt aktiv i Jobpatruljen, tidl. bestyrelsesmedlem i HK Ungdom m.m.

dk Har siden 2008 fået bragt mere end 300 indlæg i danske aviser Uddannet på voksenpædagogisk grundkursus (2013)

4 HVORFOR SKAL VI SKRIVE LÆSERBREVE TIL MEDIERNE?

6 HVAD ER ET LÆSERBREV?

7 Opinionsstof det er holdninger det her Kort, præcis tekst med ét budskab Max 200 ord (afhængigt af det enkelte medie) Lokale ugeaviser, lokale/regionale dagblade, nationale dagblade, fagblade m.m.

8 EKSEMPEL 1

9 EKSEMPEL 2

10 HVAD HAR JEG PÅ HJERTE? Ét budskab en påstand Et konkret problem, uretfærdighed, tendens noget der skal gøres. Sørg for, at dit budskab er aktuelt Sørg for, at læserne kan identificere sig med dig og dit budskab Sørg for at gøre det klart for læserne, hvorfor dit budskab er vigtigt i en større samfundsmæssig sammenhæng Sørg for at gøre det klart, hvis der er en konflikt eller interessemodsætning omkring dit budskab

Sørg for, at dit budskab er aktuelt Sørg for, at læserne kan identificere sig med dig og dit budskab

11 HVEM VIL JEG UD TIL? Vælg dit publikum med omhu hvilke mennesker skal modtage dit budskab? Vælg dit medie ud fra dit publikum match din sag med et medie Lokale eller regionale medier Nationale medier også efter politisk/emnemæssig orientering

12 Dagblad Kendetegn ved læsere eller stofområde Politisk holdning BT EkstraBladet Faglært, ufaglært Faglært, ufaglært Politiken Akademisk, primært Købehavn/Sjælland Centrum-venstre, radikal Information Akademisk, København/Sjælland, fokus på Venstrefløj udenrigsstof Berlingske Højere middelklasse, erhvervsfolk Centrum-højre Jyllands-Posten Højere middelklasse, erhvervsfolk, primært Liberal, konservativ Jylland Børsen Erhvervsfolk. Fokus på finans- og Centrum-højre erhvervsstof Kristeligt Dagblad Fokus på etik, kirkestof Kristen

udenrigsstof Berlingske Højere middelklasse, erhvervsfolk Centrum-højre Jyllands-Posten Højere middelklasse, erhvervsfolk, primært

13 HVORDAN SKABER JEG GOD KONTAKT TIL PUBLIKUM OG OVERBEVISER DET? Brug personlige oplevelser og erfaringer (etos) Brug følelser og humor med måde (patos) Brug statistikker, tal, fakta og henvis til eksperter eller rapporter også i doser (logos)

følelser og humor med måde (patos) Brug statistikker, tal,

14 EKSEMPEL PÅ ETOS FLERE HÅNDVÆRKSFAG I FOLKESKOLEN Da jeg gik i folkeskole, havde vi kun sløjd i ét år. Jeg var ikke selv god til sløjd, men jeg var glad for at læse og skrive. Sådan var det ikke for Casper. Han var vild med at bruge sine hænder, men desværre var folkeskolen ikke indrettet til hans fordel. Jeg tror, at alle eleverne vil få gavn af at have flere håndværksfag i folkeskolen.

15 EKSEMPEL PÅ PATOS FLERE HÅNDVÆRKSFAG I FOLKESKOLEN Alle børn skal have chancen for at blive til det, de drømmer om. Men som vores skole er indrettet i dag, taber vi alt for mange og især drengene. Skolens fokus på boglige fag og mangel på håndværksfag betyder, at mange alt for hurtigt bliver skoletrætte. Det kan vi ikke være bekendt. Alle unge skal opleve, at der er noget de er gode til, men det sker ikke i dag, hvor håndværksfag er en mangelvare i folkeskolen.

Skolens fokus på boglige fag og mangel på håndværksfag betyder, at mange alt for hurtigt bliver skoletrætte.

16 EKSEMPEL PÅ LOGOS FLERE HÅNDVÆRKSFAG I FOLKESKOLEN Undersøgelser viser, at Danmark får brug for faglært arbejdskraft i fremtiden. Desværre er vores folkeskole ikke rustet til den opgave. Skolens ensidige fokus på boglige fag betyder, at mange unge, som vil kunne være dygtige håndværkere, kører træt i skolen. Hvis Danmarks vækst og økonomi skal sikres i fremtiden, kræver det flere faglærte. Derfor skal vi have flere håndværksfag allerede i folkeskolen.

Skolens ensidige fokus på boglige fag betyder, at mange unge, som vil kunne være dygtige håndværkere, kører træt

17 HVORDAN STRUKTURERER JEG BEDST MIT LÆSERBREV?

18 Overskrift Indledning Brødtekst Afslutning

19 HVORDAN SKRIVER JEG BEDST? Brug talen som værktøj, når du skriver Skriv korte sætninger Undgå hverdagsslang, ironi og ukendte forkortelser m.m. Husk at skriveprocessen ikke bare er fra start til slut i teksten Brug hinanden feedback er vigtig Hjælp hinanden med korrektur så vidt muligt

20 Overskrift Indledning Brødtekst Afslutning

21 Overskrift Indledning Brødtekst Afslutning

22 Overskrift Indledning Brødtekst Afslutning

23 HVAD HAR JEG PÅ HJERTE? Ét budskab en påstand Et konkret problem, uretfærdighed, tendens noget der skal gøres. Sørg for, at dit budskab er aktuelt Sørg for, at læserne kan identificere sig med dig og dit budskab Sørg for at gøre det klart for læserne, hvorfor dit budskab er vigtigt i en større samfundsmæssig sammenhæng Sørg for at gøre det klart, hvis der er en konflikt eller interessemodsætning omkring dit budskab

24 EMNER AT SKRIVE OM Hvordan skal vi håndtere social dumping på arbejdsmarkedet, og hvem har ansvaret? Hvordan skaber vi flere lærepladser og får unge flere til at blive faglærte? Hvordan vi skaber danske jobs i den globale konkurrence? Hvordan bør vi egentlig behandle og omtale de arbejdsløse? Hvordan kan vi fra samfundets side sørge for, at flere ufaglærte bliver faglærte? Hvordan skal vi forholde os til sagen om Ryanair? Hvordan sikrer vi en folkeskole der kan løfte alle børn? Hvordan sikrer vi det gode arbejdsliv både nu og i fremtiden? Hvordan ruster vi fagbevægelsen til fremtidens udfordringer? Hvordan får vi organiseringsgraden op og antallet af overenskomster op?

25 HVORDAN SENDER JEG DET IND? Find på avisens hjemmeside eller i debatsektionen i avisen Tjek avisens format og krav Send dit indlæg i en Navn, adresse, postnummer, by + eventuelt relevant titel/tillidspost Vedhæft evt. portrætfoto Kun ét indlæg til én avis!

26 TRÆF DISSE VALG INDEN DU STARTER! Hvad vil du skrive om? (vælg emne og budskab) Hvem vil du skrive til? (vælg publikum og medie) Hvad skal med i dit indlæg? (vælg indhold/argumenter/eksempler og overvej din struktur)

27 FROKOST

28 SKRIVEVÆRKSTED I

29 TRÆF DISSE VALG INDEN DU STARTER! Hvad vil du skrive om? (vælg emne og budskab) Hvem vil du skrive til? (vælg publikum og medie) Hvad skal med i dit indlæg? (vælg indhold/argumenter/eksempler og overvej din struktur)

30 PAUSE

31 SKRIVEVÆRKSTED II

32 GIV RESPONS TIL SIDEMAKKEREN Vær konkret, kammeratlig og konstruktiv! Er der ét klart budskab? Er det klart, hvem skribenten vil ud til? Er der en klar og tydelig struktur? Er der en god overskrift? Er der noget, der kan misforstås og derfor skal ændres?

33 PRÆSENTATION OG OPSAMLING

Relaterede dokumenter

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale