SUNDHED I RUDERSDAL 2017
|
|
- Malene Paulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHED I 2017
2 VI SKAL LEVE LIVET - HELE LIVET! Sundhedsprofilen 2017 er den fjerde måling af sundhedstilstanden i Rudersdal. I den anledning har vi lavet en pixiudgave, der præsenterer de væsentligste data for kommunen. Sundhedsprofilen er en national undersøgelse af danskernes sundhedsadfærd og risikofaktorer, som er gennemført i hele Danmark. I Region Hovedstaden er sundhedsprofilen suppleret med en undersøgelse af forekomsten af kronisk sygdom. Sundhedsprofilen for Rudersdal viser - på linje med de regionale og nationale tendenser - at rigtig mange danskere har fået en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Sundhedstilstanden i Rudersdal ligger fortsat på niveau med de omkringliggende kommuner i regionen, selvom flere ryger, spiser usundt og særligt unge har et højt stressniveau og en høj forekomst af oplevet ensomhed. Det er viden, som vi skal have for øje, når vi tilrettelægger vores sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar, som vi skal løfte i fællesskab som borgere og som kommune. Vi som kommune vil gøre vores bedste for at skabe rammerne for en sund levevis. Vi vil arbejde for, at det skal være let i Rudersdal at være aktiv og tage vare på egen sundhed og trivsel - hele livet! Venlig Hilsen Jens Ive Borgmester, Rudersdal Kommune
3 RYGNING... 1 ALKOHOL... 3 KOST... 5 VÆGT... 7 FYSISK AKTIV... 9 MENTAL SUNDHED SØVN SEX OG STOFFER KRONISK SYG... 17
4 11% AF BORGERNE I RYGER UDVIKLING 75% AF RYGERNE VIL GERNE STOPPE Det går op i røg... RYGNING I 2010 røg 15% af borgerne i Rudersdal dagligt. I 2013 var andelen faldet til 9%. Den positive udvikling er dog vendt frem til 2017, hvor 11% af borgerne ryger dagligt. Rygning er den risikoadfærd, som har størst betydning for sygdom og for tidlig død i Danmark. På landsplan dør der hvert år danskere af rygning, og 900 danskere dør af passiv rygning. Det resulterer i, at danske mænd mister leveår, og at kvinderne mister leveår. Flere og flere borgere i Region H angiver, at der aldrig eller næsten aldrig må ryges i deres hjem. Der er sket en positiv udvikling fra 73% i 2010 til 86% i I samme periode er andelen af borgere, som er udsat for passiv rygning faldet fra 8,5% til 4,6%. 11% af borgerne i Rudersdal (5.000) ryger dagligt. Det er en stigning på 22% i forhold til 2013, hvor Rudersdal havde et rekord lavt antal dagligrygere på 9 %. I Region H er der 16% dagligrygere. Rigtig mange vil gerne være røgen kvit. Faktisk vil 75% af dagligrygerne i Rudersdal (3.700) gerne stoppe med at ryge, og heraf ønsker hjælp til deres rygestop. Hver 6. dansker over 45 år ryger Rygning og storrygning er mest udbredt blandt mænd i alderen år, borgere med grundskoleuddannelse, langtidssyge eller førtidspensionister, enlige og borgere med ikkevestlig baggrund. Hvornår er man storryger? 15+ MAN ER STORRYGER, NÅR MAN RYGER 15+ CIGARETTER OM DAGEN. 1 Det at være ude får tankerne hen på noget andet end at ryge. Bente, Rygestopper på Rygestop i Naturen
5 REGION HOVEDSTADEN OG DAGLIGRYGERE 16% 11% 11% 12% 10% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Børn, unge og røg... De fleste vaner bliver grundlagt i overgangen fra barn til voksen. 80% af rygerne er således begyndt at ryge, før de fylder 20 år. I Rudersdal sker der en stor stigning i andelen af rygere i overgangen fra udskoling til gymnasium. Blandt kommunens 9. klasser ryger 4% dagligt (21) og 8% lejlighedsvist (40), og deres debutalder er 14 år og syv måneder. I de to gymnasier i Rudersdal ryger 7% af eleverne dagligt (89), og 22% ryger lejlighedsvist (279). På landsplan begynder 40 unge under 18 år at ryge hver dag. På bare et år er andelen af rygere blandt de årige steget fra 18% til 22%. Antallet af unge rygere er i dag næsten lige så højt som for tyve år siden. Børn udsat for tobaksforurenet luft bliver oftere syge og rammes hårdere af sygdomme, bl.a. astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse. VIDSTE DU AT... RØGFRI GENERATION Regeringen har en målsætning om en røgfri generation i Dvs. at børn, som fødes i dag og fremover, ikke skal begynde at ryge. DET KOSTER SYGDOMSKONSEKVENSER For voksne er de primære sygdomskonsekvenser cancer, hjerte-karsygdom, KOL og andre lungesygdomme. Behandling og pleje af nuværende og tidligere rygere koster årligt 10 mia. kr. mere end for ikke rygere. 2
6 8% har et storforbrug UDVIKLING 28% AF BORGERNE I 28% HAR EN RISIKABEL ALKOHOLADFÆRD 20% har tegn på alkoholafhængighed 36% AF DEM SOM HAR EN RISI- KABEL ALKOHOLADFÆRD ER MOTIVERET FOR AT ÆNDRE VANER Skål for livet... ALKOHOL I 2010 havde 12% af borgerne i Rudersdal et storforbrug af alkohol. I 2013 var andelen faldet til 9%, og den positive udvikling er fortsat til 2017, hvor kun 8% af borgerne har et storforbrug af alkohol. Mange danskere har en risikabel alkoholadfærd med et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. I Rudersdal har 8% af borgerne (3.600) et storforbrug af alkohol, og 20% af borgerne (8.500) udviser tegn på alkoholafhængighed. Denne andel er steget fra 2010 og 2013, hvor der var 19%, som udviste tegn på alkoholafhængighed. Samlet set er andelen af borgere med et storforbrug eller tegn på alkoholafhængighed status quo, men tyngden har flyttet sig til, at flere viser tegn på afhængighed. Det er særligt aldersgruppen over 65 år, som har et storforbrug, og det er særligt unge i aldersgruppen 16-34, år som rusdrikker (5 genstande eller flere ved samme lejlighed). 11% af borgerne i Rudersdal (4.800) rusdrikker. 36% af borgere med risikabel alkoholadfærd (3.400) er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er en markant stigning på 29% i forhold til 2013, og det er særligt mændene, som ønsker hjælp til at nedsætte deres alkoholforbrug. Alkohol har flere samfundsmæssige konsekvenser, bl.a. øget sygefravær, tabt produktion, flere førtidspensionister og øget brug af sundhedsydelser og medicin. Danskere med et storforbrug af alkohol koster hvert år mere end ekstra sygedage, ekstra kontakter til lægen og ekstra hospitalsindlæggelser sammenlignet med borgere, som ikke har et storforbrug Voksne med risikabel alkoholadfærd bor sammen med børn under 16 år. 3
7 REGION HOVEDSTADEN OG RISIKABEL ALKOHOLADFÆRD 24% 28% 26% 25% 28% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Børn, unge og alkohol... Mange børn vokser op i familier, hvor der bliver drukket for meget alkohol. Fra 2013 til 2017 er der sket en markant stigning på 45% i andelen af hjem med hjemmeboende børn under 16 år, hvor der er risikabel alkoholadfærd i Rudersdal. Danske unge drikker mere sammenlignet med unge i andre europæiske lande, og gymnasieeleverne i Rudersdal drikker oftere og mere ad gangen end deres jævnaldrende i Danmark, se tabel. 30% 19% 2+ gange om ugen 55% 53% 2-4 gange om måneden Rudersdal 10% 7,6% 8,2% Max 1 gang om måneden Landsplan 18,1% <1 gang om måneden eller aldrig I folkeskolernes 9. klasser svarer 14% af eleverne (67), at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere, og 41% af 9. klasses eleverne drikker alkohol 2-4 gange om måneden. 4 VIDSTE DU AT... FOR TIDLIG DØD Ca. hver tredje dødsfald blandt mænd i alderen år er alkoholrelateret. ALKOHOL I FAMILIEN SYGDOMSKONSEKVENSER Et stort alkoholforbrug bidrager til udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme, bl.a. kræft, hjerte-karsygdom og mave-tarm-sygdomme. Børn der vokser op i familier, hvor der bliver drukket for meget, er i risiko for at få fysiske, psykiske og sociale problemer i opvæksten og senere i ungdomsog voksenlivet. 31% AF BORGERE MED ET STORFORBRUG AF ALKOHOL ER DAGLIGRYGERE
8 9% 51% AF BORGERNE I HAR ET USUNDT KOSTMØNSTER AF BORGERNE MED USUNDE KOSTVANER ØNSKER AT SPISE SUNDERE UDVIKLING I så rigelige mængder... KOST I 2010 spiste 82% af borgerne i Rudersdal ikke 6 stykker frugt og grønt om dagen. I 2013 var andelen steget til 85%. Den negative udvikling er fortsat til 2017, hvor 88% af borgerne ikke spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen. Sunde kostvaner har en gavnlig effekt på vores helbred og stor betydning for vores sundhed og trivsel. Sunde kostvaner kan forebygge en række livsstilssygdomme. 9% af borgerne (3.700) i Rudersdal følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens 10 kostråd. De har et usundt kostmønster. Det er en stigning på 29% fra 2013, hvor 7% havde et usundt kostmønster. Det er særligt mændene og de ældre borgere over 80 år, som både har et usundt kostmønster og ikke spiser nok frugt og grønt. Hovedparten af borgerne i Ruderdal (68%) har det, man kalder et kostmønster med sunde og usunde elementer. De spiser varieret, men har et lavt til moderat indtag af frugt, grønt og fisk og et moderat til højt indtag af fedt. 88% af borgerne i Rudersdal spiser ligesom gennemsnittet i regionen ikke de anbefalede seks stykker frugt og grønt om dagen. Borgere som spiser fastfood hentet fra pizzarier, burgerbarer mv. mindst en gang om ugen er 21% (9.100). Det er særligt borgere med ikke-vestlig baggrund, borgere under uddannelse og borgere, der er ledige eller langtidssygemeldte, som spiser fastfood. Skal der sødt til? Der er sket et markant fald i borgere, der spiser slik og kager mindst 5 gange om ugen. I 2013 var der 25%, og den andel er faldet med 44% til 14% (6.200). Til gengæld er der sket en stor stigning i andelen af borgere, som drikker sodavand mindst 3 gange om ugen fra 9% til 14% (6.100). Det er en stigning på 56%. 5
9 REGION HOVEDSTADEN OG USUNDT KOSTMØNSTER 12% 9% 9% 10% 10% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Fisk får ben at gå på Fisk kommer hyppigere på middagsbordet. 80% af borgerne i Rudersdal (34.800) spiser ikke de anbefalede 350 g. fisk om ugen, men det er en forbedring i forhold til 2013, hvor 83% ikke spiste nok fisk. Børn, unge og kost... Hver femte elev i 6. klasse i Rudersdal spiser ikke morgenmad hver dag. 17% af forældrene til børn i 0. klasse er ikke tilfredse med deres barns spisevaner. Blandt unge på kommunens to gymnasier oplyser 64%, at de generelt spiser sundt, og 12% at de ikke spiser sundt. 43% af eleverne i gymnasierne i Rudersdal spiser ikke morgenmad hver dag i en skoleuge, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet, men flere end i 2016 (33%). 16% spiser sjældent eller aldrig morgenmad, før de skal i skole. 6 VIDSTE DU AT... FOR TIDLIG DØD Usund kost kan årligt relateres til ca tabte leveår i Danmark. Det er særligt et lavt indtag af frugt, grønt, nødder, fuldkorn og frø og et højt indtag af salt, som har betydning for tidlig død. LIGE OM HJØRNET KOST, RYGNING OG MOTION 43% af borgerne i Region H med usunde kostvaner opfylder heller ikke WHOs minimumsgrænse for fysisk aktivitet, som er 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet pr. uge. 89% af borgerne i Rudersdal oplever at have let adgang til pizzarier, burgerbarer mv. i lokalområdet.
10 40% AF BORGERNE I ER MODERAT ELLER SVÆRT OVERVÆGTIGE UDVIKLING 87% ER MOTIVERET FOR AT TABE SIG Godt polstret... VÆGT I 2010 var 29% af borgerne i Rudersdal moderat overvægtige. I 2013 var andelen faldet til 26%. Den udvikling er dog vendt i 2017, hvor 30% af borgerne er moderat overvægtige. I Danmark er forekomsten af overvægt steget markant inden for de seneste årtier, og udviklingen afspejler en global trend, som har udviklet sig til en regulær fedmeepidemi. Overvægt er forbundet med øget sygelighed, dødelighed og nedsætter den forventede levetid. I Rudersdal er 40% af borgerne (17.600) moderat eller svært overvægtige. Dette er en stigning på 8% i forhold til sidste måling i 2013, hvor andelen udgjorde 37%. Det er særligt gruppen af moderat overvægtige, som er steget. De svært overvægtige udgør i dag 10% af borgere over 16 år i Rudersdal. I Region H er det 44% af befolkningen, som er moderat eller svært overvægtig. På regionsplan kan man se, at det særligt er borgere under 65 år, som ønsker at tabe sig, og jo yngre jo flere ønsker at få hjælp til vægttab. I Region H er svær overvægt særligt udbredt blandt førtidspensionister. Moderat overvægt er mest udbredt blandt mænd, borgere i alderen år, og borgere med grunduddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Borgere, som er svært overvægtige, har en mere risikabel sundhedsadfærd sammenlignet med borgere i Region H i almindelighed. De spiser mere usundt, bevæger sig mindre, er mere generet af søvnbesvær, har et mindre godt helbred og et højere stressniveau overvægtige borgere i Rudersdal ønsker at tabe sig, og heraf vil borgere gerne have hjælp til vægttab. 7
11 REGION HOVEDSTADEN OG MODERAT OVERVÆGTIGE 31% 30% 29% 29% 29% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM BMI Man er MODERAT OVERVÆGTIG, hvis man har et BMI mellem 25 og 30, og man er SVÆRT OVERVÆGTIG, hvis man har et BMI over 30. De helbredsmæssige konsekvenser stiger med graden af overvægt. 23% af borgere med overvægt i Region H (64.200), som både ønsker at tabe sig og ønsker hjælp til at tabe sig, mangler opbakning til vægttab fra deres omgangskreds. Undervægt Der er borgere i Rudersdal, som er undervægtige svarende til knap 3%, og andelen er faldet siden 2013 med 20%. VIDSTE DU AT... FOR TIDLIG DØD Svær overvægt resulterer i tabte leveår for danske mænd og for for danske kvinder. SYGDOMSKONSEKVENSER Overvægt kan medføre komplikationer som fx type 2 diabetes, hjerte-karsygdom, visse kræftformer, muskelskeletsygdomme og reproduktionsproblemer. Ved hospitalsindlæggelse er ca. 20% af alle patienter underernærede eller i risiko for at blive det under indlæggelsen. Det gælder særligt ældre eller svage borgere. 8 DET KOSTER Borgere, som er svært overvægtige, har mere end 2 mio. ekstra sygedage og ekstra hospitalsindlæggelser sammenlignet med borgere med et BMI mellem
12 25% UDVIKLING AF BORGERNE I OPFYLDER IKKE WHO S MINIMUMSANBEFALING FOR BEVÆGELSE BORGERE ØNSKER AT VÆRE MERE AKTIVE I sofaen og på kontoret... FYSISK AKTIV I 2010 var 36% af borgerne i Rudersdal inaktive til og fra arbejde eller uddannelse. I 2013 var andelen faldet til 33%, og den positive udvikling er fortsat i 2017, hvor 30% af borgerne er inaktive til og fra arbejde eller uddannelse. Den teknologiske udvikling har gjort det mindre nødvendigt at bevæge sig og være fysisk aktiv både på arbejdet, i skolen og i fritiden. 65% af borgerne i Rudersdal sidder således stille mere end 8 timer dagligt. Sundhedsprofilen tager i år udgangspunkt i WHOs minimumsgrænse om fysisk aktivitet, som er mindst 150 min. fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 min. fysisk aktivitet ved hård intensitet pr. uge eller en sammenlignelig kombination heraf. Ændringen i opgørelsen medfører, at ikke alle tal i kategorien fysisk inaktivitet kan sammenlignes med tal for tidligere år. I fritiden sidder 26% af borgerne (10.700) foran en skærm 4 timer eller mere dagligt. Til sammenligning er gennemsnittet for Region H 31%. Borgere i Region H, der ikke opfylder minimumsanbefalingen, har en øget forekomst af usundt kostmønster, søvnbesvær, svær overvægt, ryger mere og har et højt stressniveau i forhold til gennemsnitsbefolkningen i regionen. 56% af borgerne i Rudersdal, som ikke opfylder WHOs anbefalinger for bevægelse (4.300), ønsker hjælp til at være mere fysisk aktive. Blandt borgere i Region H, der gerne vil være mere fysisk aktive og gerne vil have hjælp til dette, mangler 30% (37.500) opbakning fra omgangskredsen. Det er særligt langtidssyge og førtidspensionister, der ønsker hjælp til at være mere fysisk aktive. 9
13 REGION HOVEDSTADEN OG INAKTIV TRANSPORT TIL OG FRA ARBEJDE 20% 30% 21% 21% 34% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Børn, unge og motion... 23% af eleverne i 6. klasse bevæger sig én eller flere gange dagligt. 38% bevæger sig næsten hver dag og 28% et par gange om ugen. 74% af eleverne i 6. klasse er aktive i fritiden med fx fodbold, spejder, teater eller musik. 7% er sjældent eller aldrig aktive i fritiden. På landsplan er 69% aktive i fritiden 2-5 gange om ugen eller mere, og 12% sjældent eller aldrig aktive i fritiden. 64% af de unge (814) i gymnasierne i Rudersdal oplever, at de er i god fysisk form, og drengene, bevæger sig hyppigere end pigerne. Det er en stigning fra 2013, hvor 51% af eleverne oplevede at være i god fysisk form. Knap 17% mener ikke, at de er i god fysisk form. VIDSTE DU AT... SYG AF AT SIDDE STILLE Danskere, som er fysisk inaktive, har hvert år mere end 1 mio. ekstra sygedage sammenlignet med danskere, som er fysisk aktive. LIGE OM HJØRNET SYGDOMSKONSEKVENSER Fysisk inaktivitet øger risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, visse kræftsygdomme, psykisk sygdom og for tidlig død. Ca. 98% af borgerne i Rudersdal oplever, at de har let adgang til grønne områder, cykelstier og gangstier i kommunen. 10
14 11% AF BORGERNE I HAR DÅRLIGT MENTALT HELBRED 19% HAR SVAGE SOCIALE RELATIONER 2010 UDVIKLING MENTAL SUNDHED I 2010 havde 17% af borgerne i Rudersdal et højt stressniveau. I 2013 var andelen faldet til 15%. Udviklingen er vendt frem til 2017, hvor 21% af borgerne har et højt stressniveau. Mental sundhed spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed og trivsel, og langvarig dårlig mental sundhed har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, sundhedsadfærd og udvikling af sygdom. Borgere med dårlig mental sundhed ryger mere, er mindre fysisk aktive og har flere kroniske sygdomme såsom diabetes og hjerte-karsygdom. Flere borgere i Rudersdal vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred. Siden 2013 er andelen øget med godt 22% fra 9 til 11% borgere i Rudersdal har et højt stressniveau, og dette er en stigning på 40% siden Det er en lavere andel end i regionen som helhed, men på niveau med de omkringliggende kommuner. Den aldersgruppe der er mindst stressede, er de årige, altså når borgerne opnår og overgår til pensionsalderen % (8.200) af borgerne har svage sociale relationer. De ser deres familie eller venner mindre end en gang pr. måned, eller er ofte uønsket alene eller har ikke nogen at tale med ved behov. Andelen er stagneret siden Andelen af borgere med svage sociale relationer er stigende med alderen begyndende ved år, og særligt de 80+ årige har svage sociale relationer. Omvendt er det særligt de unge, der oplever ensomhed, og andelen er faldende indtil 80+ år, hvor den stiger igen. I alt oplever 6% af borgerne i Rudersdal (2.800) ensomhed. Blandt borgere med svage sociale relationer ønsker 15% at få hjælp til at komme i gang med sociale aktiviteter. Det er særligt unge i alderen år, borgere på førtidspension, langtidssygemeldte og borgere med ikkevestlig baggrund som ønsker hjælp. Voksne i alderen 65+ år er den gruppe, som mindst ønsker hjælp. Livskvalitet handler om borgerens oplevede velbefindende, trivsel og tilfredshed med livet. Livskvalitet handler også om livsvilkår og den enkeltes mulighed for at leve et godt liv.
15 REGION HOVEDSTADEN OG DÅRLIGT MENTALT HELBRED 14% 11% 11% 13% 10% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Andelen af danskere, som har et højt stressniveau, er ca. 3 gange større blandt borgere, der er langtidssyge eller på førtidspension sammenlignet med borgere i beskæftigelse. Børn, unge og mental sundhed... 98% af eleverne i 6. klasse har det rimeligt eller rigtig godt i skolen. 90% af eleverne i gymnasierne i Rudersdal har det godt eller rigtig godt i skolen. 93% har det godt eller rigtig godt derhjemme, og 96% har det godt eller rigtig godt med vennerne. Knap 7% af eleverne i gymnasierne føler sig ofte eller meget ofte ensomme. Lidt flere piger (7,5%) end drenge (6%) føler sig ensomme. 4% har ikke nogen at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det. 56% har altid eller ofte for meget at se til. Det gælder i højere grad for piger end drenge. Det er særligt de unge årige og de 80+ årige i Region H, som har et højt stressniveau. 12 VIDSTE DU AT... FÆRRE GODE LEVEÅR danskere dør årligt pga. dårligt mentalt helbred, og dårlig mental sundhed er årsag til tabte leveår blandt danske mænd og tabte leveår blandt danske kvinder. DET KOSTER SYGDOMSKONSEKVENSER Dårlig mental sundhed blandt danskerne er hvert år årsag til somatiske indlæggelser, psykiatriske indlæggelser og koster 7,1 mia. kr. til behandling og pleje. Omkostningerne til tabt produktion blandt danskere med dårligt mentalt helbred koster 29 mia. kr. årligt.
16 11% AF BORGERNE I ER MEGET GENERET AF SØVNBESVÆR 5% SOVER UNDER 6 TIMER I DØGNET 2010 UDVIKLING Det der sker på lagenerne... SØVN I 2010 var 9% af borgerne i Rudersdal meget generede af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Den andel var i 2013 fortsat 9%. I 2017 er andelen steget til 11% af borgerne i Rudersdal. Søvn eller mangel på samme har stor betydning for vores livskvalitet, og som noget nyt offentliggøres i år tal for søvn i sundhedsprofilen. Søvneksperter anbefaler, at søvn fremover indgår i forebyggelsesstrategier som en risikofaktor på linje med fx alkohol, rygning og fysisk inaktivitet. 11% (4.900) af borgerne i Rudersdal er generet af søvnbesvær, og andelen er steget med 22% siden % (5.500) af borgerne får aldrig eller næsten aldrig nok søvn, til at føle sig udhvilet. Dette svarer til regionen. Søvnbehovet er meget individuelt og varierer med alderen. Voksne op til 65 års alderen bør få mellem 7-9 timers søvn, og ældre 65+ bør få 7-8 timers søvn i døgnet. Andelen af borgere i Rudersdal, der sover mindre end 6 timer i døgnet, er steget fra 2013 til knap 5% i 2017 svarende til en stigning på 78%. 13 Søvnproblemer er forbundet med nedsat arbejdsmæssig produktivitet i form af øget sygefravær, flere førtidspensioner, øget risiko for ulykker og øget brug af sundhedsydelser. Der er generelt en sammenhæng mellem søvnproblemer og udviklingen af type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, overvægt og stress. I Region H er søvnproblemer mest udbredt blandt kvinder, langtidssygemeldte, førtidspensionister og borgere fra ikke-vestlige lande. Blandt borgere i Region H, som er meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer, ses der en 2-3 gange så høj forekomst af højt stressniveau, mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred end blandt gennemsnittet i Region H.
17 REGION HOVEDSTADEN OG MEGET GENERET AF SØNVBESVÆR INDEN FOR DE SENESTE 14 DAGE 14% 11% 11% 13% 12% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Børn, unge og søvn... Godt 7% af eleverne i 6. klasse sover dårligt eller uroligt flere gange om ugen. Hver fjerde elev i 6. klasse sover mindre end de anbefalede 9-10 timer for 12 årige børn. 20% af gymnasieeleverne i Rudersdal angiver, at de dagligt eller flere gange om ugen sover uroligt eller dårligt. Der er lidt flere piger, der sover dårligt, sammenlignet med drenge. Majoriteten af gymnasieeleverne i Rudersdal (73%) får mellem 7 og 8,5 times søvn om natten. Ganske få (2%) får 5 timers søvn eller mindre om natten. VIDSTE DU AT... DET KOSTER Behandling og pleje af personer med søvnproblemer koster på landsplan årligt 3.8 mia. kr. Omkostningerne til tabt produktion blandt danskere med søvnproblemer koster 21,7 mio. kr. årligt. 61% af elever falder i søvn mellem og 23.30, hvis de skal i skole næste dag, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet for elever i gymnasiet. Knap 27% falder først i søvn klokken 24 eller senere. Hver fjerde gymnasieelev (26%) bruger ydermere smartphone/tablet eller computer efter klokken 24.00, når de skal i skole dagen efter. MASSER AF RØG OG INGEN MOTION 35% af borgere, som er meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer, opfylder ikke WHOs minimumsanbefaling til fysisk aktivitet, og 23% ryger dagligt. 14
18 23% AF UNGE I HAR BRUGT HASH OG/ ELLER EUFORISERENDE STOFFER INDEN FOR DET SENESTE ÅR UNGE HAR PRØVET AT RYGE HASH 2010 HASH UDVIKLING Ung i dag og... SEX & STOFFER I 2010 havde 15% af unge i Rudersdal prøvet hash. I 2013 var andelen faldet til 8%. Denne udvikling er dog vendt frem til 2017, hvor 11% af de unge har prøvet hash. Hash er det mest udbredte euforiserende stof i Danmark efterfulgt af amfetamin, kokain og estacy. Udbredelsen af hash har været stigende de seneste år. Det er meget få, som prøver stoffer for første gang, efter at de er fyldt 20 år. 43% (3.900) af unge i aldersgruppen år i Rudersdal har prøvet at ryge hash, og det er en stigning på knap 38% siden % (1.000) af unge har prøvet andre stoffer end hash, og siden 2013 er der sket en stigning på knap 38%. I regionen har 17% af de unge prøvet andre stoffer. Det er særligt unge med dansk baggrund, som har prøvet hash og andre stoffer og oftest mænd. På kommunens to gymnasier har 46% (579) af de unge prøvet hash, marihuana, pot eller skunk. Af udskolingsundersøgelsen for 9. årgang ses, at der er en sammenhæng mellem de elever, som ryger dagligt og til fest, og andelen, som har prøvet at ryge hash. 76% af dagligrygerne og 48% af festrygerne har prøvet hash Debutalderen for brug af hash i Region H er faldet fra 18 år i 2010 til 17 år i Stort set alle unge, som har prøvet andre stoffer, har også prøvet hash. God mental sundhed og trivsel har en beskyttende effekt over for brugen af euforiserende stoffer. 15 REGION HOVEDSTADEN OG UNGE SOM NOGENSINDE HAR PRØVET HASH 53% 43% 51% 43% 47% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM
19 2013 USIKKER SEX UDVIKLING % HAR HAFT SEX UDEN KONDOM TRODS SKIFTENDE SEKSUALPARTNERE 29% AF UNGE I HAR HAFT SEX UDEN PRÆVENTION OG ØNSKER IKKE ET BARN I 2013 havde 20% af unge i alderen år i Rudersdal, som ikke ønsker et barn, sex uden prævention. I 2017 er andelen steget til 29%. Unge og usikker sex... 29% af unge i alderen år (2.600) har haft sex uden prævention, og andelen er steget markant fra 20% i % af de unge fra kommunens to gymnasier har inden for den sidste måned delt et seksuelt billede eller video af sig selv, fx nøgen eller i undertøj, hvilket er en anelse flere end på landsplan (18%). Knap 8% af eleverne (100) har inden for det sidste år oplevet, at andre har delt et seksuelt billede/video af dem, fx nøgen eller i undertøj, og heraf har en tredjedel angivet, at det er sket uden deres tilladelse. Unge, som har sex uden kondom trods skiftende partnere, har generelt en mere risikabel adfærd. De ryger markant mere og mere end dobbelt så mange rusdrikker og bruger hash som gennemsnittet i Region H. VIDSTE DU AT... RISIKOVILLIGHED Ca. hver 4. af de danske 25 årige har haft en sexsygdom, og i 2016 var antallet af borgere med enten klamydia (34.000) eller gonorré (3.500) det højest registrerede nogensinde. I Rudersdal har der ligeledes været en stigning i antallet af registrerede klamydia tilfælde. DET KOSTER SYG AF USIKKER SEX Livmoderhalskræft og HIV hører til de alvorligste sexsygdomme. Sexsygdomme og uønsket graviditet koster hvert år det danske sygehusvæsen 270 mio. kr., og omkostningerne til tabt produktivitet er 370 mio. kr. pr. år. 16 REGION HOVEDSTADEN OG UNGE ÅRIGE, SOM HAR HAFT SEX UDEN PRÆVENTION OG IKKE ØNSKER ET BARN 27% 29% 22% 28% 32% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM
20 60% AF BORGERNE I REGIONEN HAR MINDST EN KRONISK SYGDOM 2,4% AF BORGERNE I HAR 3 ELLER FLERE KRONISKE SYGDOMME 2007 UDVIKLING KRONISK SYG I 2007 havde 3,2% af borgerne i Rudersdal diabetes. Den andel var 4,1% i I 2017 er andelen af borgere med diabetes steget til 4,2% svarende til 1900 borgere. Sundhedsprofilen for kronisk sygdom er primært baseret på registerdata og opgjort på regionsniveau og i forhold til hospitalernes planlægningsområder. Rudersdal hører til planområde Midt. Sundhedsprofilen omfatter 15 forskellige kroniske sygdomme og multisygdom. Multisygdom er to eller flere samtidige kroniske sygdomme. I Region H ses der en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme. 60% af borgerne i Region H over 16 år har mindst en kronisk sygdom, og hver tredje borger har to eller flere kroniske sygdomme. Der er ikke opgjort et samlet tal for antallet af borgere i Rudersdal i 2017, der har en kronisk sygdom, men i 2013 havde 49% af borgerne i Rudersdal mindst en kronisk sygdom. I 2017 har 2,4% (1100) af borgerne i Rudersdal tre eller flere kroniske sygdomme svarende til regionen. Sundhedsprofilen viser, at jo flere kroniske sygdomme jo højere er forekomsten af dårlig fysisk og mentalt helbred sammenlignet med borgerne i regionen som helhed. Blandt borgere med tre eller flere kroniske sygdomme er forekomsten af dårlig fysisk og mentalt helbred næsten dobbelt så stor. I Rudersdal ses en stigning i andelen af borgere med en lang række kroniske sygdomme. Dette ses indenfor diabetes, apopleksi, KOL, kræft, inflammatorisk ledsygdom, knogleskørhed, svær psykisk sygdom og allergi. Der ses en markant stigning på 36% i andelen af borgere med hovedpine og migræne. Det er særligt kroniske sygdomme som allergi, astma, slidgigt, rygsygdom og hovepine/migræne, at borgerne i Rudersdal lever med. 17
21 REGION HOVEDSTADEN OG HJERTESYGDOM 4,1% 4,8% 4,2% 4,3% 5,2% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Udvikling fra 2013 til 2017 i antal borgere med kronisk sygdom Der ses ikke en stigning i andelen af nye tilfælde af kronisk sygdom i Rudersdal. Stigningen i forekomsten af kronisk sygdom kan derfor forklares ved, at borgere med kronisk sygdom lever længere. Forekomsten af kronisk sygdom stiger generelt med alderen, og forekomsten af kronisk sygdom er højere hos kvinderne i Rudersdal i forhold til mændene. Mændene har en højere forekomst af diabetes, hjertesygdom, apopleksi og inflammatorisk ledsygdom. For alle øvrige sygdomme har kvinderne en højere forekomst bortset fra svær psykisk lidelse, hvor andelen er ens. Der er social ulighed forbundet med kronisk sygdom, og for de fleste kroniske sygdomme gælder det, at borgere med grundskoleuddannelse har en højere forekomst end borgere med lang videregående uddannelse. 18 SOCIAL ULIGHED I REGION H ER DER SKET EN STIGNING I SOCIAL ULIGHED FRA 2007 TIL 2016.
22 20% AF BORGERNE I HAR SLIDGIGT 11% AF BORGERNE HAR EN RYGSYGDOM 2010 UDVIKLING KRONISK SYG I 2007 havde 4,4% af borgerne i Rudersdal KOL. I 2013 var den andel 4,8%. I 2016 var andelen af borgere med KOL steget til 5% (2.200). 2,4 % (1.000) borgere i Rudersdal har en svær psykisk lidelse såsom skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse og non-organiske psykoser. Levetiden for denne gruppe er betydelig mindre end for gennemsnittet af danskerne. Borgere med skizofreni lever 20 år kortere, og for borgere med bipolar affektiv sindslidelse er levetiden år kortere. I Region H har en tredjedel af borgerne med svær psykisk lidelse mindst én anden kronisk sygdom, og det er særligt KOL, diabetes, astma og hjertesygdom. Sammenlignet med borgere i regionen som helhed ses det også, at borgere med svær psykisk lidelse har en risikofyldt sundhedsadfærd. 43% af borgerne ryger, 47% har svage sociale relationer, 37% har lav fysisk aktivitet, og 25% har svær overvægt. 19 Mange borgere med svær psykisk lidelse ønsker at ændre adfærd og leve mere sundt. Således ønsker 93% af borgerne med svær psykisk lidelse, som også har svær overvægt at tabe sig, 72% af dem, som ryger ønsker at stoppe med at ryge, og 56% af borgere med et storforbrug af alkohol ønsker at drikke mindre. Dette ønske blandt borgere med svær psykisk lidelse er væsentligt højere end for regionen som helhed og for Rudersdal, hvor 36% ønsker at ændre adfærd. Mange borgere i Region H er interesseret i at ændre adfærd. Der ses en tendens til, at uanset hvilken kronisk sygdom borgerne har, så er borgere, som også er svært overvægtige meget interesseret i at tabe sig. Langt hovedparten (90%) er motiveret for vægttab. Blandt borgere, som har en kronisk sygdom og ryger, har et usundt kostmønster eller lav fysisk aktivitet, ses en tendens til, at mere end halvdelen ønsker at ændre adfærd. FYSISK AKTIVITET & STYRKETRÆNING BIDRAGER TIL SUNDE KNOGLER, SOM FORE- BYGGER KNOGLESKØRHED
23 REGION HOVEDSTADEN OG SVÆR PSYKISK SYGDOM 2,9% 2,4% 2,1% 2,6% 2,4% REGION H GENTOFTE LYNGBY-TAARBÆK HØRSHOLM Blandt borgere, som har en kronisk sygdom og samtidig har et storforbrug af alkohol, ses, at det kun er en tredjedel, som ønsker at ændre adfærd. De sygdomme, hvor behandlingsudgifterne pr. person pr. år i forbruget af sundhedsydelser er størst, ses nedenfor. Udgifterne er uden de kommunale udgifter til pleje og omsorgsydelser kr kr kr 3+ kroniske lidelser Svær psykisk lidelse Kræft Hver tredje dansker får kræft, og jo ældre man er, jo højere er risikoen for at få kræft. Kræft resulterer årligt i tabte leveår blandt danskerne. VIDSTE DU AT... RØG, KOL OG FOR TIDLIG DØD 85% af KOL-tilfældene skyldes rygning, og KOL årligt resulterer i dødsfald og tabte leveår blandt danskerne. DIABETES OG HJERTE-KARSYGDOM FOREBYGGELSE Ca voksne danskere har diabetes, og næsten hver femte borger i Region H også lider af hjertesygdom danskere rammes årligt af apopleksi på grund af en blodprop eller hjerneblødning. Udviklingen af flere kroniske sygdomme kan forebygges ved at undgå risikofaktorer såsom rygning, usunde kostvaner, et højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og overvægt. Flere af de kroniske sygdomme påvirkes af indtagelse af salt og mættet fedt. 20
24 INFORMATIONERNE I DENNE RAPPORT ER EN SAMMENFATNING FRA KILDERNE: Sundhedsprofil Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Kronisk sygdom Udskolingsprofil 9. årgang Børn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhed og trivsel blandt gymnasieelever i Rudersdal Kommune Ungeprofilundersøgelse KOMMUNE SUNDHED OG FOREBYGGELSE Administrationscentret Stationsvej Birkerød sundhedsfremme@rudersdal.dk Udgivet
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke
Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke Cathrine Juel Lau, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe og Nanna
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereNOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen
NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer
Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereSUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE
SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog
Læs mereJAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk
JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår for dit gode liv. Det gælder
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereBaggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning
Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk
Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe
Læs mere