Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Transkript

1 Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Landbrugspakken Igen til debat Professor Jørgen E. Olesen

2 Udfordringer for landbrug og fødevareproduktion Produktivitet Kvantitet og kvalitet af fødevarer og foder Biomasse (energi, fibre og bioraffinering) Miljøeffekter Mindske emission og effekter af næringsstoffer, drivhusgasser og pesticider Jordens frugtbarhed Biodiversitet Fastholde biodiversiteten i det agrare landskab Kulstoflagring Fastholde eller øge jordens indhold af organisk stof Vand Mindske vandforbruget og beskytte vandressourcer i landskabet Dyrevelfærd

3 Natur- og Landbrugskommissionen 2013 Landbrugets økonomiske situation Svag produktivitetsudvikling Gældsætning Reduceret direkte støtte Udfordringer for naturen, vandmiljøet og klimaet Biodiversitet naturens tilbagegang skal standses Vandmiljøet er stadig ikke rent nok Landbruget bidrager væsentligt til udledning af drivhusgasser Klimaændringer vil øge disse udfordringer Sammenhængende og tværgående virkemidler og initiativer Indtjeningsmuligheder Incitamenter Finansiering og struktur Finansiering af natur-, vandmiljø- og klimaindsats Forskning, udvikling, uddannelse og rådgivning

4 Paradigme skift i N regulering Fra regulering af næringstof-input TIL Regulering baseret på udledninger og tålegrænser for overfladevand og grundvand

5 Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof Forbedret vurdering af miljøtilstanden i de enkelte fjorde og kystnære vandområder, herunder af de forskellige påvirkninger på vandområderne. Ny, målrettet og differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof med hensyn kvælstoftilbageholdelse og vandmiljøets sårbarhed. Valgmuligheder for landmanden til at opfylde kravene. Ny regulering skal kobles med anden lovgivning og tilskudsordninger rettet mod de mest sårbare arealer. Den ændrede kvælstofregulering bør hurtigst muligt basere sig på målte udledninger. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles. På kort sigt vil reguleringen derfor skulle baseres på beregnede normer.

6 Landbrugspakken Generelt Reduktion på 5300 ton N til havmiljø frem til 2021 Udskydelse af reduktion på 6200 ton N til havmiljø til efter 2021 Lempelser på eksisterende regulering: Forøgelse af gødskning til økonomisk optimal niveau (fra ca. 20% under) Ophævelse af krav om randzoner (stadig krav om 2 m bræmmer) Ophævelse af forbud mod jordbearbejdning i efteråret Kompenserende foranstaltninger: Kollektive indsatser (også kaldet frivillige virkemidler) Målrettet regulering Andre elementer Ophævelse af harmonikrav for svinebedrifter Ny husdyrregulering Smidigere husdyrgodkendelser Ny målinger af kvælstofbelastning i vandløb og vådområder

7 Problemstillinger Kan Baseline kompensere for effekter af Landbrugspakken? Baseline vil reducere N udledningerne uanset Landbrugspakken, men er det tilstrækkeligt til at sikre at der ikke kommer stigende udledninger i enkelte år? Hvor sikre er effekter af tilbagerulning, tiltag og Baseline? Der er knyttet usikkerheder til især 1) hvor meget stiger gødskningen, 2) Hvor hurtigt implementeres frivillige virkemidler, 3) Udvikling i Baseline elementerne Kan effekter på udledninger neddeles på enkelte år? Kun med betydelig usikkerhed, og her bør også indregnes forsinkelseseffekter. Desuden giver variation i vejret også variation i N- udvaskning.

8 Marginaludvaskningen Marginaludvaskningen er ekstra udvaskning for yderligere tilførsel af N. Afhænger af afgrøde, jordtype og klima

9 Marginaludvaskningen afhænger af afgrøde

10 Marginaludvaskningen er skiftet fra NLES3 til NLES4

11 Håndtal for marginaludvaskningen Fra 2016: 20%

12 N-udvaskning fra konventionelle og økologiske dyrkningssystemer i planteavl Brudte linjer viser respons uden afgrødedække i efteråret Fuldt optrukne linjer viser udvaskning med afgrødedække i efteråret

13 N-udvaskning fra konventionelle og økologiske dyrkningssystemer i planteavl

14 Efterafgrøder er mest effektivt til at reducere N udvaskning i plantedyrking Without cover crops With cover crops Efterafgrøder øger N udnyttelse + øger jordens frugtbarhed De Notaris et al. (submitted)

15 Virkemidler skal tilpasses kvælstofstrømmene (og behov for beskyttelse) Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA,

16 Hvorfor skal landmænd forskelsbehandles på kvælstofreguleringen? Forskellig sårbarhed: Vandmiljøet (fjorder) Grundvand med ringe reduktion Forskellig kildestyrke fra landbruget (N-udvaskning): Jordtyper og klima Bedriftstyper Forskellig kvælstofstrømme (reduktion af nitrat) Forskellig muligheder for at reducere udledningen (økonomi) Juraen kan komme i vejen (ekspropriering)

17 Nitrat i grundvandet

18 N reduktionsmål N belastning 18

19 N-retention mark til hav

20 Kvælstofbelastning til kysten

21 Indsatsbehov (braklægning) for opnåelse af VRD Fordeling efter N-belastning 23% skal braklægges (Id15) Fordeling efter naturindhold 36% skal braklægges Fordeling efter jordværdi 37% skal braklægges Ingen prioritering 36% skal braklægges dnmark projektet

22 Næringsstof cyklus på forskellige skalaer Mark Efterafgrøder og udnyttelse af planterester Målrettet brug af handelsgødning og husdyrgødning (bedre teknologi til husdyrgødning) Bedrift Teknologier til fodring med lavere kvælstof og til håndtering af husdyrgødning Fordeling af husdyrgødning på bedriften Landskab Udnytte landskabet til at opsamle og fjerne overskydende næringsstoffer (hegn, randzoner, vådområder) Høste biomasse fra naturarealer til anvendelse på landbrugsjord (økologisk) Samfund Recirkulering af næringsstoffer fra fødevareindustri og byer til landbruget

23 Teknologier for forbedring af landbrugets N udnyttelse Husdyr Forbedret målretning af behov for kvælstof (aminosyrer) til svin og fjerkræ Forbedret målretning af kvælstof i græs og foderafgrøder til kvæg Husdyrgødning Reducet ammoniak fordampning (forsuring, overdækning af lager, nedfældning) Øget N-udnyttelse i marken (biogas) Mark Sædskifter hvor afgrødens behov er afpasset N mineraliseringen Efterafgrøder til at reducere N udvaskning Målrettet gødskning til afgrødens behov (præcisionsjordbrug) Sunde afgrøder (plantebeskyttelse) Nitrifikationshæmmere for at reducere N 2 O og nitratudvaskning

24 Aarhus Universitet, Foulum Økologisk planteavl Biomasse produktion

25 Kornafgrøder i Danmark udnytter kun halvdelen af vækstsæsonen

26 Innovative produktionssystemer testet ved AU Sædskifter, eksempler: Traditional vinterhvede Majs + rug (dobbeltafgrøde) Sukkerroer Permanente afgrøder, eksempler: Kløvergræs (ugødet) Festulolium, højtydende græs Miscanthus (elefantgræs) 26

27 Udvaskning er op til seks gange lavere i græs end i kornafgrøder Nitrate leaching (kg N ha -1 ) Nitrate leaching 1.2 m (accumulated, 1 Apr Apr 2014) * * Not calculated yet

28 Der er muligt både at øge udbytte og reducere N-udvaskning Barley 130 kg N/ha Wheat 175 kg N/ha Beets 130 kg N/ha Grass clover unfertilized Festulolium 425 kg N/ha Jørgensen & Lærke, 2016

29 Grøn bioraffinering High-value components Colours Flavors Medicin Other chemicals Oil Harvest C 6 Pretreatm. Storage Transport Bio-refinery C 5 Syngas Fibres Lignin Fuels Chemicals Materials Soil conditioner Fertiliser Rest Food Feed Residual Reactor Biogas Syngas

30 Fødevarer i den cirkulære økonomi

31 Aftale om fremtidens miljøregler for landbruget Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti (16/1/2018) Respektere lokale tålegrænser for kystvande og grundvand Danmark inddeles i 3000 områder (ID15) med individuelle krav til N-reduktion Valg mellem 7 virkemidler Efterafgrøder Reduktion af gødningskvote Tidlig såning Mellemafgrøder Energiafgrøder Braklægning Afbrænding af fiberfraktion Baseres på frivillighed med økonomisk kompensation Hvis reduktionen ikke nås via frivillighed, vil der blive stillet krav