Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET"

Klaus Jessen
5 år siden
Visninger:

1 Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed

2 Status for miljøplaner ift Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II Vandmiljøplan III Grøn Vækst, Grøn Vækst, udsat Vandplan I (Vækstplan) 2016 Landbrugspakken (Ved målrettet regulering og Baseline 2021) 2016 Vandområdeplan II ( ) Ca Vandområdeplan II efter 2021 Ca

3 Hvorfor Landovervågning Danmark har en undtagelse fra Nitratdirektivet: Kvægbrug kan tildele 230 kg N/ha som husdyrgødning hvis 70 % foder afgrøder Andre brug kan kun tildele 170 kg N/ha Forudsætning: At overvågningsaktiviteterne i LOOP opretholdes Den nationale målsætning for aktiviteter i LOOP: Beskrive udvikling i landbrugets udnyttelse og tab af næringsstoffer Beskrive effekt af implementerede virkemidler i LOOP

næringsstoffer : Rodzonen, 1 m (30 marker) Drænvand (7 marker)

4 Landovervågningen 6 oplande (5-15 km 2 ) Årlig interview af landmænd: afgrøder og gødning Måleprogram for vandtransport og næringsstoffer : Rodzonen, 1 m (30 marker) Drænvand (7 marker) Øvre grundvand, m (100 stationer) Vandløb (6 hovedstationer)

5 Markbalancer, målinger og modelberegninger 1. Kvælstof og strømningsveje 2. Markbalancer 3. Målinger i jord og grundvand 4. Udvaskning, modelberegnet 5. Trend i vandløb 6. Fosfor markbalancer og P konc. i jord-, grundvand og vandløb 7. Konklusion

6 Strømningsveje for kvælstof 2010/ /15

7 N markoverskud reduceret med 40 pct. Størst fald frem til Herefter reduktion på tons N. Større høst pga. udfasning af brak

8 N markoverskud for LOOP oplande Lidt mindre nedgang i markoverskud for LOOP oplande, lavere overskud i 1991

9 Bedre fordeling af husdyrgødning og nye virkemidler efter 2003 Fra 2009 øget krav til efterafgrøder på 4 %-point Vindue for jordbearbejdning: Efter 1. november på lerjord Efter 1. februar på sandjord Begge virkemidler er opfyldt i LOOP Øget import af husdyrgødning på plantebrug øger jordens frugtbarhed

10 Signifikant reduktion i nitrat konc. i jordvand og grundvand Stor år til år variation på aktuelle målinger pas på med hurtige konklusioner

11 Perkolation forklarer stor del af variation på lerjord men ikke på sandjord

12 Statististisk optimering af N udvaskning Analyse: Jordvand kg N ha -1 år -1 (34 permanente stationer målt i 7 år ): Antal jordvandsstationer til at ramme en specifik præsition i 1 år Præsition Sites 5 % % % % 63 Antal jordvandsstationer og måleår for at bestemme en en trend med 80 % sandsynlighed Ændring i trend År Sites 1% % % % % % 15 3

L1: 24 år - 2012/13 L2: 14 år - 2002/03 L3:

13 Vandløb i LOOP Hvor mange år skal vi måle for at se en signifikant ændring? L1: 24 år /13 L2: 14 år /03 L3: 10 år /99 L4: 10 år /99 L6: 8 år- 1997/98

14 sand ler Reduktion på 43 pct. frem til Lavere udvaskning i 2014/15 og 2015/16, som dog ikke er signifikant

15 Flere efterafgrøder efter korn og majs, pct. Lerjord Sandjord Efter korn Efter majs Efter korn Efter majs ler sand

16 Hele landet P markoverskud: Fra tons P i 1990 til tons P i 2015

17 P markoverskud for brugstyper og husdyrtætheder

18 P konc. i LOOP vandløb Lerjord L1: -25 % signifikant L3: - 31 % signifikant L4: -34 % signifikant Sandjord L2: 19 % ikke signifikant L6: 20 % ikke signifikant

19 P koncentrationer i jordvand, grundvand og vandløb Ortho-P konc (mg P/l): Ca. ¼ af jordvandsstationer: 0,10-0,40 Ca. ¼ af grundvandsindtag over 0,1 0,10-0,18 i vandløb Kan give anledning til eutrofiering i søer

20 Konklusion Stor reduktion i gødningsforbrug og mindre N udvaskning frem til Mindre ændring her efter Lavere modelberegnet udvaskning i 2014 og 2015, dog ikke signifikant. Flere efterafgrøder og bedre fordeling af husdyrgødning til plantebrug Signifikant reduktion i målt nitratkoncentration i jordvand og i målt N transport i vandløb Stor nedgang i forbrug af P handelsgødning. Stadig P overskud på husdyrbrug.

21 AARHUS Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger