1. Baggrund for analysen

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 89 d. 6. juni 2017 Punkt 11, bilag 1. Sagsnotat Bestyrelsesmøde 6. juni 2017 S A G S N O T A T 24. MAJ 2017 Vedr. UFM s ph.d.analyse 2017 Sagsbehandler Anne Mette Schaffalitzky de Muckadell 1. Baggrund for analysen Ti år efter indgåelsen af Globaliseringsaftalen er nogle af virkningerne af det øgede ph.d.optag slået igennem, idet de første store ph.d.årgange er dimitteret og indtrådt på arbejdsmarkedet. Uddannelses og Forskningsministeriet har fulgt udviklingen på ph.d.området gennem blandt andet ministeriets tilsynsaktiviteter og flere større analyser af ph.d.området. En bred skare af interessenter, herunder universiteter, myndigheder og aftagere, har også fulgt udviklingen, og det har løbende givet anledning til debat om blandt andet kvaliteten af ph.d.uddannelsen og ph.d. dimittenderne. Denne debat har illustreret et behov for et større videngrundlag vedrørende den danske ph.d.uddannelse. FORSKNING OG INNOVATION STRATEGI OG UDVIKLING UNIVERSITETSPARKEN 1, 1. SAL 2100 KØBENHAVN Ø TLF DIR MOB muckadell@adm.ku.dk REF: AMSDM Temaer Uddannelses og Forskningsministeriet har gennem dialog med forskellige interessenter identificeret fire temaer, hvor der var et behov for et bedre indblik: 1. Rekruttering og optag 2. Kvaliteten i ph.d.uddannelsen 3. Arbejdsmarked og kompetencer 4. Det sundhedsvidenskabelige område

2 SIDE 2 AF 13 Metode Ph.d.analysen er afrapporteret i en sammenskrivning af hovedresultater og delrapporter for hver delanalyse. Disse analyser er udarbejdet af Uddannelses og Forskningsministeriet og eksterne konsulentfirmaer. Delrapporterne er følgende: Uddannelses og Forskningsministeriet (2017): Kvalitet i ph.d. uddannelsen Spørgeskemaundersøgelse blandt ph.d.studerende og vejledere Uddannelses og Forskningsministeriet (2017): Kvalitet i ph.d. uddannelsen Udenlandske bedømmeres vurdering af danske ph.d. afhandlinger Uddannelses og Forskningsministeriet (2017): Afkastet af ph.d. uddannelsen Det privat og samfundsøkonomiske afkast af ph.d. uddannelsen i Danmark Dansk Center for Forskningsanalyse (2016): Pilotstudie Impact af danske ph.d.afhandlinger inden for sundhed 2003, 2010 og 2014 Højbjerre Brauer Schultz og Kubix (2016): Arbejdsmarkedet for privatansat FoUpersonale EPINION (2016): Undersøgelse af den lægevidenskabelige ph.d. uddannelse Ministeriets opfølgning Analysen blev offentliggjort den 3. marts 2017, og resultaterne af analysearbejdet blev præsenteret på en konference torsdag den 6. april 2017 på Nationalmuseet. Uddannelses og forskningsminister Søren Pind har endnu ikke meldt ud, hvilke tiltag der forventes igangsat i forlængelse af analysen.

3 2. Ph.d.analysens hovedresultater Målsætningen fra Globaliseringsaftalen i 2006 om et markant øget ph.d. optag særligt inden for de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske hovedområder er realiseret. SIDE 3 AF 13 Der er sket en fordobling af optaget af ph.d.studerende i perioden fra ca til I 2015 blev der optaget ca nye ph.d. studerende og fuldførte deres ph.d.uddannelse. Heraf var 630 og 575 inden for henholdsvis de sundheds og naturvidenskabelige områder. Andelen af internationale ph.d.studerende er steget med 19 procentpoint fra Målt fem år efter dimission bliver 41 pct. af de internationale ph.d.studerende fra dimittendårgangen 2009 i Danmark. 75 pct. af de responderende udenlandske bedømmere af danske ph.d. afhandlinger vurderer, at kvaliteten af ph.d.afhandlingerne er god eller meget god sammenlignet med internationale standarder på fagområdet. 24 pct. af de responderende ph.d.vejledere mener, at de ph.d. studerendes niveau er højere end for 10 år siden. 48 pct. vurderer, at de ph.d.studerendes faglige niveau er det samme som for 10 år siden. 46 pct. af de responderende ph.d.studerende er i høj grad tilfredse med kvaliteten af deres uddannelse, og 41 pct. er i nogen grad tilfredse. De ph.d.studerende bruger i gennemsnit 54 pct. af deres tid på egen forskning og 9 pct. af deres tid på andres forskning. Ligeledes vurderer de, at de bruger 10 pct. af deres tid på undervisning og 10 pct. af deres tid på ph.d.kurser. 19 ud af 20 ph.d.uddannede er i beskæftigelse. Det giver Danmark en 5.plads i OECD. 38 pct. finder beskæftigelse i den private sektor, hvilket placerer Danmark som nr. 1 i OECDsammenhæng. Det privatøkonomiske afkast af en ph.d.uddannelse er skønnet til mellem og kr. efter skat og overførsler over et arbejdsliv svarende til et afkast på mellem 3 og 4 pct. af en kandidatindkomst. Det er samlet set vurderingen, at det samfundsøkonomiske afkast af ph.d.uddannelsen er positivt. Baseret på erhvervsindkomsten svarer gevinsterne omtrent til omkostningerne. Oven i det kommer dog formentligt også en væsentlig værdi fra den forskning og viden, som ph.d.uddannede bidrager med.

4 Antallet af lægefaglige ph.d.uddannede er steget, hvilket også er tilfældet i blandt andet Tyskland, Finland og Sverige. Adspurgte aftagere af ph.d.uddannede læger vurderer, at lægefaglige ph.d.uddannede bidrager til at forskningsbasere det offentlige sundhedssystem. SIDE 4 AF Benchmarking af UFM analyse med KU s data fra UFM s analyse samt KU s egne undersøgelser Hvor der er muligt, er der foretaget benchmark mellem de overordnede tal fra UFManalysen med specifikke tal for KU. Derudover anvendes resultater fra KU s egen registerundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse. UFM s overordnede resultater Fra er der sket en fordobling af antallet af optagne ph.d.studerende (fra til 2.400), og i 2015 optog de danske universiteter ph.d. studerende. Målsætningen i Globaliseringsaftalen om et markant øget ph.d.optag særligt inden for TEK, NAT og SUND er således nået. Overgangstiden fra fuldført kandidatgrad til påbegyndelse af ph.d.uddannelse varierer mellem hovedområder, hvor TEK har den korteste overgangstid (1/2 år), og SUND og HUM har den højeste overgangstid (omkring 3 år). Andelen af internationale studerende, der påbegynder og afslutter en ph.d.uddannelse i Danmark, er steget, og i 2014 udgjorde de internationale Rekruttering og optag Københavns Universitets data fra UFMs rapport 1 I perioden havde KU en stigning i optag fra 272 ph.d. studerende til 933 ph.d.studerende. I 2015 optog KU 891 ph.d.studerende. Udviklingen er primært sket på NAT og SUND. F&I har ikke andelen af de optagne internationale studerende, men andelen af udenlandske statsborgere, der dimitterede fra KU i 2014, er på 26 pct. 1 Hvor mange fra KU har svaret på spørgsmålene? 1664 ph.d.respondenter (697 mænd og 967 kvinder). 788 ph.d.vejledere og 606 eksterne bedømmere

5 studerende 32 pct. af det samlede optag. Andelen er størst inden for TEK og NAT. Til sammenligning placerer dette Danmark ca. midt i feltet af europæiske lande med Sverige og Østrig på linje med Danmark, Tyskland markant under Danmark og UK og Schweiz markant over. De ph.d.studerende angiver, at de er motiveret af at forske, og de internationale studerende angiver, at de er tiltrukket af de danske ansættelsesvilkår. Ph.d.vejlederne mener, at den øgede andel af internationale studerende er med til at højne kvaliteten af ansøgerfeltet. Størstedelen af de ph.d.studerende på KU angiver, at årsagen til at starte på en ph.d.uddannelse blandt andet var ønsket om at forske, og at de havde mulighed for at blive del af et spændende forskningsmiljø. De internationale studerende på KU angiver, at årsagen til, at de har valgt at studere i Danmark er 1: på grund af personlige årsager, fx medfølgende ægtefælle, 2: bedre ansættelsesforhold og 3: i Danmark bliver man som ph.d. studerende behandlet mere lige i sammenligning med andre steder. SIDE 5 AF 13 UFM s overordnede resultater De medvirkende respondenter er blevet spurgt til, i hvilket omfang de er tilfredse med kvaliteten af deres uddannelse overordnet set. 46 pct. af de ph.d.studerende vurderer, at de i høj grad er tilfredse med deres ph.d.uddannelse. 41 pct. af respondenterne vurderer, at de i nogen grad er tilfredse, mens 5 Kvalitet i ph.d.uddannelsen Københavns Universitets data fra UFM s rapport Ud af de deltagende respondenter fra KU er 47 pct. i høj grad tilfredse med deres ph.d.uddannelse, og 40 pct. er i nogen grad tilfredse med deres ph.d. uddannelse.

6 pct. vurderer, at de i mindre grad er tilfredse. 1 pct. vurderer, at de slet ikke er tilfredse. Kvalitet i ph.d.uddannelsen er målt ved at spørge de ph.d. studerende om den vejledning, de modtager, deres vurdering af det forskningsmiljø, de er en del af, og det læringsudbytte, de oplever på ph.d.uddannelsen. På en skala fra 01 er vurderingen fra de ph.d. studerende, at kvaliteten af de tre områder ligger på 0,8. 42 pct. af de ph.d.studerende vurderer kvaliteten af den vejledning, de har fået, til at være høj, og 31 pct. vurderer den til at være meget høj. SIDE 6 AF 13 De ph.d.studerende bruger i gennemsnit 54 pct. af deres tid på egen forskning og 9 pct. af deres tid på andres forskning. Ligeledes vurderer de, at de bruger 10 pct. af deres tid på undervisning og 10 pct. af deres tid på ph.d.kurser. Den resterende tid bruges på deltagelse i seminarer, censorarbejde, administration, vejledning af studerende og andet. KU s respondenter bruger 56 pct. af deres tid på egen forskning og 10 pct. af deres tid på andres forskning. Samlet set vurderer 49 pct. af de ph.d.studerende, at den faglige kvalitet af ph.d.kurserne er høj, og 12 pct. vurderer, at den er meget høj. 40 pct. vurderer kvaliteten af miljøskiftet som høj, og 40 pct. vurderer den som meget høj. 50 pct. af ph.d.vejlederne vurderer, at det faglige niveau af ph.d.afhandlingerne til at være høj, og 6. pct. vurderer niveauet til at være meget høj. 50 pct. af de ph.d.studerende på KU vurderer kvaliteten af kurserne til at være høj, og 14 pct. vurderer kvaliteten til at være meget høj. 53 pct. mener i høj grad miljøskiftet har haft en værdi i forhold til kvaliteten af ph.d.uddannelsen. 35 pct. vurderer, at miljøskiftet i nogen grad har haft en værdi i forhold til kvaliteten af ph.d.uddannelsen. Andelen af ph.d.vejledere, der vurderer det faglige niveau af ph.d. afhandlingerne til at være højt, ligger på 50 pct., og 6. pct. vurderer niveauet til at være meget højt.

7 51 pct. af ph.d.vejlederne vurderer, at kvaliteten af de videnskabelige artikler, som de ph.d.studerende producerer er høj, og 8 pct. vurderer, at kvaliteten er meget høj. 24 pct. af de respondenter, der har været vejledere i mere end ti år, vurderer, at de ph.d. studerendes faglige niveau er højere end for ti år siden. 48 pct. vurderer, at det faglige niveau blandt de ph.d.studerende er det samme som for ti år siden, mens 16 pct. vurderer, at det er lavere end for ti år siden. 21 pct. af de vejledere, som har vejledt de sidste ti år, mener, at det faglige niveau blandt de ph.d.studerende er blevet bedre, og 3 pct. mener, det er blevet meget bedre. 18 pct. mener, niveauet er lavere end for ti år siden. SIDE 7 AF 13 UFM s overordnede resultater Samlet set er det samfundsøkonomiske afkast af ph.d.uddannelsen positivt. Der er ligeledes et positivt privatøkonomisk afkast af en ph.d.uddannelse. Afkastet er størst ved ansættelse i den private sektor. Efter ni år har personer med en ph.d.grad en højere disponibel indkomst i forhold til sammenlignelige kandidater. Målt på baggrund af erhvervsindkomsten svarer de Arbejdsmarked og kompetencer 2 Københavns Universitets data fra UFM s rapport 2 Det er ikke muligt at lave et direkte benchmark for dette afsnit, da KU ikke har tal på alle parametre. Det forsøges i stedet indhentet via KUs egen registerundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse hvor vi kan få nogle indikationer på, hvordan tallene ser ud for KU s ph.d.studerende. KU s egne data er derfor baseret på følgende undersøgelser udarbejdet af FA/F&I: Ph.d.dimittendundersøgelsen 2015 spørgeskemaundersøgelsen (fremover benævnt SU ) Registerundersøgelsen 2016 (fremover benævnt RU )

8 samfundsøkonomiske gevinster omtrent til de samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover er der også en stor værdi i den viden og forskning, som de ph.d.uddannende bidrager med. Der er en stigning i andelen af internationale ph.d. dimittender, som fortsat bor i Danmark fem år efter endt uddannelse. På arbejdsmarkedet er der flere og flere, der efterspørger ph.d.uddannede, hvilket også kan ses i stigningen i antallet af jobopslag, der specifikt er rettet mod personer med en ph.d.uddannelse. Den gennemsnitlige ledighed i perioden er lavere for ph.d.er i forhold til sammenlignelige kandidater. Ca. 30 pct. af ph.d. dimittenderne er beskæftiget i den private sektor umiddelbart efter opnået grad, og andelen stiger i årene efter dimission, således at det 15 år efter dimission er lidt under 50 pct., der er ansat i den private Ifølge KU egen registerundersøgelse (RU) fra 2016 er antallet af internationale ph.d.studerende, der bliver i DK efter endt ph.d.uddannelse ét år efter dimission, steget fra fra 51 pct. til 69 pct. Ledigheden blandt KU s ph.d. dimittender i perioden viser, at i 2014 fik 83% af lønmodtagerne arbejde inden for den første måned efter dimissionen, og efter et halvt år er tallet oppe på 95%. Fordeles ledighedsperioden på fakulteter frem for år, kan man se, at dimittender fra SUND og SAMF generelt kommer lidt hurtigere i arbejde end fra SCIENCE og HUM, men overordnet set følges fakulteterne ad. Kilde: RU KU s RU undersøger KU s dimittender allerede ét år efter dimission. Af dimittenderne i beskæftigelse blev 22 pct. 3 i 2014 ansat i enten en privat virksomhed eller privat NGO, og 78 pct. fik ansættelse i det offentlige, herunder kommuner (1 pct.), offentlige SIDE 8 AF 13 3 Se også bilag 2, hvor tallene for dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet undersøges nærmere.

9 sektor. I forhold til sammenlignelige kandidater ligger andelen på omkring 60 pct., der er beskæftiget i den private sektor. Ph.d.uddannede ansat i den offentlige sektor er primært beskæftiget på universiteterne og øvrige forskningsinstitutioner inden for forskning og udvikling. Til forskel fra de kandidatuddannede, der i højere grad er ansat i den offentlige administration. 40 pct. af dem, der er ansat i det private, er ansat i industrien, hvoraf halvdelen er inden for medicinalindustrien. Ca. 50 pct. af dem, der er ansat i den private sektor, beskæftiger sig med udvikling og ledelse. virksomheder (0,9 pct.) regioner (28 pct.) og stat (48 pct.). Ifølge KU s SU 2015 (studerende, der er dimitteret fra KU i perioden samt ) har 12 pct. personaleansvar, 26 pct. bruger deres tid på anvendt forskning, og 25 pct. bruger deres tid på grundforskning. Se nedenstående figur s. 10 over branchefordelingen blandt KU s dimittender i deres første ansættelse (Kilde: KU s egen RU 2016) Set i gennemsnit over perioden er 11 pct. af de danske ph.d.er rejst ud ad landet inden for det første år efter dimission. Af disse 11 pct. er 55 pct. returneret til Danmark inden for det første år efter dimission. SIDE 9 AF 13 I 2014 er 69 pct. af de udenlandske ph.d.dimittender blevet i Danmark det første år efter deres ph.d. 31 pct. af de udenlandske ph.d.er udvandret inden for ét år efter dimission. Af dem, som er udvandret, er 8 pct. returneret til Danmark igen inden for det første år.

10 Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvor mange af disse tilbagevendende, der får ansættelse på KU igen. Som eksempel kan det nævnes, at SCIENCE ved postdocansættelser primært går efter internationale forskere. Tendensen er derfor, at SCIENCEs egne ph.d.er sendes ud, og der rekrutteres internationale postdocer. Med til billedet hører, at der på nuværende tidspunkt er flere midler til rådighed på postdocområdet end på ph.d.området, de er dog betinget af transnational mobilitet, som betyder, at dem, der ansættes, skal være internationale. SIDE 10 AF 13 Figur: Branchefordelingen blandt KU s dimittender i deres første ansættelse

11 UFM s overordnede resultater Det sundhedsvidenskabelige område Den store stigning inden for ph.d.optaget er blandt andet sket inden for det sundhedsvidenskabelige område. Overgangsfrekvensen mellem kandidatuddannelsen og ph.d. uddannelsen er høj inden for dette fagområde, og andelen af internationale studerende er til sammenligning med andre hovedområder lavere. Ledigheden blandt de sundhedsvidenskabelige ph.d. dimittender er lav trods det øgede optag. Der er en høj gennemslagskraft i artikler fra ph.d.afhandlinger, og de udenlandske bedømmere vurderer kvaliteten af de studerende inden for dette fagområde til at være god. Københavns Universitets data fra UFM s rapport Stigningen inden for det sundhedsvidenskabelige område kan også ses på KU. I 2006 optog KU 242 ph.d.studerende (ud af i alt 435) på SUND, og i 2014 optog KU/SUND 500 (ud af i alt 960) ph.d.studerende for i 2015 at optage 440 (ud af i alt 891). Andelen af dimitterede SUND ph.d. studerende med udenlandsk statsborgerskab er i ,4 pct. Til sammenligning var andelen på SCIENCE 40,8 pct. i Af dem, der dimitterede i 2014, er beskæftigelsesgraden for dimittender fra SUND inden for det første år på 89 pct. SIDE 11 AF 13 Det vurderes af aftagerne og de ph.d.uddannede læger selv, at ph.d.graden medvirker til et mere forskningsbaseret sundhedsvæsen samt en forbedring af behandlingsmetoderne. Det har ikke været muligt på baggrund af analysens resultater at konkludere, hvor mange ph.d.uddannede læger der er behov for nu og i fremtiden.

12 4. Udtræk af KU s egne data fra UFManalysen og KUFIRs drøftelse af analysen 4.1 Andre data over Københavns Universitets respondenter fra UFMs analyse: SIDE 12 AF 13 Karriere 40 pct. af KUs studerende så det som en vigtig del af årsagen til at starte på en ph.d.uddannelse, at en ph.d.grad ville åbne døre til et job uden for universitetet. 32,5 pct. føler i nogen grad, at de har fået karrierevejledning. 24,2 pct. føler slet ikke, de har fået nogen form for karrierevejledning. 58,9 pct. angiver, at de gerne vil have en forskningskarriere uden for universitetet (fx privat forskningsinstitution), når de er færdige med deres ph.d.uddannelse. Herefter angiver 54,4 pct., at de gerne vil være forsker på et universitet (det var muligt at krydse flere ting af under dette spørgsmål). Vejleder 42,4 pct. af de adspurgte ph.d.studerende ser deres vejledere nogle gange om ugen. 25,6 pct. angiver, at de ser deres vejleder nogle gange om måneden. Sammenligner man med vejledernes egne vurderinger af, hvor tit de ses med deres studerende, mener 47,5 pct., at det er nogle gange om ugen, og 29,6 pct., at det er dagligt. På tværs af hovedområderne angiver 42 pct., at kvaliteten af den vejledning, som de får, som høj, og 31,3 pct. angiver den som meget høj. Næsten 30 pct. af KU s vejledere har ikke deltaget i et vejlederkursus. Tidsforbrug De ph.d.studerende bruger omkring 7 pct. af deres tid på administration. Vejlederne angiver, at de selv bruger omkring 20 pct. af deres tid på administration, men kun burde bruge omkring 11 pct. Derudover mener vejlederne, at tidsforbruget på at vejlede ph.d.studerende burde stige fra 18,6 pct. til 21 pct. Ph.d.forløbet 40 pct. af de adspurgte ph.d.studerende (ud af 1554 respondenter) føler sig i nogen grad stresset, 26,2 pct. føler sig i høj grad stresset. 49,6 pct. har ikke været på miljøskifte. Herunder har SAMF den procentvise største andel af studerende, der tager på miljøskifte (59,9 pct.). SUND har den procentvise største andel af studerende, der ikke har været på miljøskifte (55,2 pct.). Næsten 30 pct. mener, at kvaliteten af kurserne ligger på middel.

13 4.2 KUFIRs drøftelse af UFMs analyse UFM s rapport er samlet meget positiv og giver derfor ikke anledning til at ændre tilrettelæggelsen af ph.d.uddannelsen grundlæggende. Men på KU har vi som ambition at blive bedre. Rapporten kan således bruges som afsæt for at drøfte såvel overordnede forhold som specifikke detaljer. Disse drøftelser kan følges op af justeringer og nye måder at gøre tingene på, i det omfang og tempo KU finder det hensigtsmæssigt. KUFIR drøftede på sit møde den 3. april 2017 UFMs analyse og definerede nedenstående fokuspunkter. Temaerne suppleret med ministeriets opfølgning tages op på en workshop i efteråret 2017: SIDE 13 AF 13 Arbejdsmarked, herunder overgangsfrekvens til det private erhvervsliv kan KU gøre mere for at få kandidaterne ud på det private arbejdsmarked? Fx gennem kurser i samarbejde med firmaer. Stress blandt studerende kan KU gøre mere end der allerede bliver gjort, og er der en sammenhæng mellem vejlederrollen og stress? Skal der være varians mellem fakulteterne i forhold til udenlandsophold/miljøskifte, herunder omfang, der i nogle tilfælde vurderes til at være for stort? Rekruttering, herunder rekrutteringen af udenlandske ph.d.studerende Kvalitet i kursusudbud. Bonusinfo På et seminar for ph.d.administratorer præsenterede UFM ph.d.analysen. Efter at have præsenteret hovedkonklusionerne blev der lagt op til en drøftedes følgende fokuspunkter: Flere af respondenterne i undersøgelsen har angivet, at administration af 3+4 og 4+4 er uforholdsmæssig tung var dette også opfattelsen blandt seminariets deltagere? Stress blandt studerende hvad gør universiteterne for at nedbringe dette antal? UFM undrede sig over, at andelen af dem, der ikke bliver færdige på HUM og SAMF, var højere end på de andre hovedområder.