Få gemmesteder for multimedieskat

Transkript

1 23. DECEMBER 2009 UGE 52 Få gemmesteder for multimedieskat DRåben har spurgt andre virksomheder, hvordan deres medarbejdere er stillet i forhold til den upopulære multimedieskat. DRåben i denne uge: Få gemmesteder for multimedieskat 1 På TV 2 kan de slippe for ny skat 4 To fyringer og et fagskifte 5 Sådan blev Fiskerne autentisk 7 Ugens debat 8 Jubilæum: Randi Isager 9 Ledige stillinger 11 Glædelig jul 11 DRåbens nyhedsbrev udkommer næste gang fredag den 8. januar. Københavns kommunes økonomiforvaltning var ét af de steder, DRåben spurgte sig for vedrørende multimedieskatten. Hvis du er godt og grundigt træt af, at du i det nye år skal til at betale ekstra skat, fordi du går rundt med en DR-mobiltelefon i lommen eller tager din bærbare DRcomputer med hjem i tasken - så er du ikke alene. Et rundspørge, DRåben har foretaget til en stribe virksomheder ude i byen synes at vise, at medarbejderne de fleste steder har lige så svært ved at slippe for at betale skattekroner ekstra om måneden som i DR. Men der er nuanceforskelle. Med risiko for at slå skår i juleglæden: Her kommer et resume af DRs måde at tackle multimedieskatten på. - Alle medarbejdere i DR, der har en DR-mobil eller en bærbar DR-PC, bliver indberettet til SKAT, der vil kvittere med at opkræve multimedieskat. SKATs regler giver ellers faktisk mulighed for, at man kan slippe, men så skal arbejdsgiveren kontrollere, at medarbejderen ikke fører private samtaler i mobilen og at medarbejderen lader PC en stå på arbejdspladsen - og det vil DR ikke. - Den lokale chef bestemmer, om en medarbejder helt kan aflevere sin DR-mobil og evt. computer. Hvis chefen vurderer, at det er vigtigt for jobbet at man har det elektroniske grej ved hånden, kan han eller hun sige nej - og medarbejderen hænger så på skatten. - DR siger klart nej til at kompensere for den ekstra skat 1

2 ved at give en lønforhøjelse til de ramte. - Dertil kommer, at alle, der har en DR-betalt ADSL-opkobling derhjemme, beskattes. Og hvordan gør de så andre steder? DRåben har spurgt sig for. I Københavns kommunes økonomiforvaltning har man lagt sig på stort set den samme kurs i forhold til multimedieskatten som DR. Forvaltningens personalechef Siggy Brandt Kristoffersen siger til DRåben, at alle medarbejdere, der har fået en mobiltelefon udleveret af kommunen, kommer til at betale multimedieskat, uanset om telefonen bruges privat eller ej. Det gælder også medarbejdere, der har arbejdsgiverbetalt bredbånd derhjemme. Til gengæld kan ansatte, der har en bærbar computer - og det har alle som én - og ikke andet grej få lov til at lade den bærbare stå på arbejdspladsen og skrive under på, at den ikke kommer med hjem i tasken engang imellem. Kommunen vil så finde en måde at leve op til SKATs kontrolkrav på - helt præcist hvordan det skal foregå er ikke afgjort. Kan købe nyt grej via løntræk Men engang i 2010 er der måske alligevel lidt i godteposens til de kommunale økonomifolk, der må bide i det sure æble og betaler multimedieskat: Vi arbejder på at gøre det muligt for medarbejderne at købe fx fladskærme og computere over en bruttolønsordning, siger Siggy Brandt Kristoffersen. En bruttolønsordning går ud på, at SKAT i realiteten er med til at betale for multimedieudstyret, fordi udgiften til udstyret trækkes fra på lønsedlen, inden skatten beregnes - og så kommer medarbejderen til at betale mindre i skat. Her i DR er der en del medarbejdere, der mener, at arbejdsgiveren bør kompensere for multimedieskatten ved at give en tilsvarende lønforhøjelse til de ramte. Hvordan er holdningen til den løsning hos jer? Jeg har meldt klart ud, at vi ikke kompenserer over lønnen - ligesom vi heller ikke reducerer lønnen, fordi skattepakken giver skattelettelser, siger Siggy Brandt Kristoffersen - og tilføjer, at alle i forvaltningen er godt trætte af den nye skat og det bøvl, den er årsag til. Føler sig som banditter I rådgivningsfirmaet Ernst & Young, der er flyttet ind i DRs tidligere domicil i TV-Byen, er de heller ikke meget for de kontrolordninger, SKAT kræver af virksomhederne, hvis medarbejderne skal slippe for at betale Multimedieskat af mobiltelefoner og bærbare PC er. Det er for kompliceret, og medarbejderne kommer til 2

3 at føle sig som banditter, hvis de en enkelt gang imellem kommer til at føre en privat samtale i mobiltelefonen, siger partner i Ernst & Youngs skatteafdeling Henrik Louv, der i stedet - i lighed som nævnt med Københavns kommunes økonomiforvaltning - har noget andet i posen til medarbejdere, der på forhånd er trætte af den nye skat: Vi kan tilbyde dem, at de kan få mere eller bedre multimedieudstyr derhjemme - udstyr, som kan betales via bruttolønsreduktion. Hvis man får mulighed for fx at anskaffe en nyere mobil, en moderne bærbar pc med stor skærm og en hurtig bredbåndsforbindelse, håber vi, at folk vil synes, at de har fået noget ud af skatten, siger Louv, der oplyser, at det også er den model, Ernst & Young anbefaler sine mange kunder i erhvervslivet. I DR er der ingen planer om at gøre det muligt for medarbejderne at købe multimedieudstyr over lønsedlen. Tvært imod er en tidligere mulighed for at købe en ADSLopkobling på denne måde netop blevet afskaffet, fordi den efter multimedieskattens indførelse ikke længere er økonomisk fordelagtig, oplyser chef for Løn & Rejse i DR Brian Tranholm. Ligesom DR afviser Ernst & Young at neutralisere den nye skat ved at give medarbejderne en lønforhøjelse, der svarer til multimedieskatten. Administrative gik fri Lidt anderledes har man grebet multimedieskatten an hos konsulentfirmaet Deloitte, der har Københavns-kontor i Weidekampsgade nær DR Byen. Også her er langt de fleste omfattet af multimedieskatten, men en gruppe administrative medarbejdere Deloittes nye hus i København har kunnet vælge at underskrive en tro-og-love-erklæring om, at de ikke bruger udstyret privat - og er gået fri. Deloitte oplyser, at det har været den enkelte personaleleder, der har vurderet, hvem der skulle have valgmuligheden. Tilsvarende tæt på DR Byen finder man hovedsædet for Kommunernes Landsforening KL. Heller ikke her er der nogen kære mor: Ifølge KLs pressekonsulent Jonas Heltberg har alle medarbejdere både PC og internetopkobling derhjemme - og så falder skattehammeren. KL tilbyder heller ikke kompensation over lønnen. Så hvor skal man gå hen for at slippe for mutimedieskat- 3

4 På TV 2 kan de slippe for ny skat Alle i DR, der har en DRbetalt mobiltelefon, skal betale multimedieskat, men på TV2 kan en troog-love-erklæring spare medarbejdere for den nye skat. ten? Tjah, DRåbens redaktion kan anbefale, at du ser dig om efter et ledigt job hos SKAT. Her er det nemlig paradoksalt nok muligt for medarbejderne at slippe for skatten - ved simpelt hen at gå ind på SKATs intranet og via en side dér forpligte sig til ikke at tage mobil eller computer med hjem. Det har 73 procent af SKATs medarbejdere ifølge dinepenge.dk gjort. En anden mulighed er, som det fremgår af nedenstående artikel, et job på TV 2. Eller hvad med at skifte DRjobbet ud med et arbejde som hjemmehjælper? Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig aftalt, at den lille håndholdte computer, hjemmehjælperne går rundt med for at holde styr på deres tid, skal være undtaget fra multimedieskatten... bnc TV 2 tilbyder medarbejderne multimedia-skattely mod en tro-og-love-erklæring kroner. Det vil fra og med 2010 være det beløb, man som DR-medarbejder skal belave sig på at betale til SKAT hver måned, hvis man har fået udleveret en DR-betalt mobiltelefon eller en bærbar computer. Arbejder man på konkurrenten TV2 stiller sagen sig noget anderledes: Her kan medarbejderne slippe for at betale den nye, upopulære skat, selv om de går rundt med en TV2-telefon i lommen. DRåben har undersøgt, hvordan en stribe større virksomheder håndterer den skat, som - omend i behersket omfang - vil udhule den skattelettelse, de fleste ellers får i Multimedieskat skal betales af alle, der har fået stillet elektronisk udstyr som bredbåndsopkobling, mobiltelefon eller bærbar computer til rådighed af arbejdsgiveren - og mange af de virksomheder, DRåben har været i kontakt med, lægger sig, som det fremgår af en anden artikel, på samme kurs som DR: Skattefælden klapper, hvis man har fået udleveret udstyret, uanset om det bruges til private formål eller ej. DR vil nemlig ikke, som SKAT kræver, kontrollere, om medarbejderne i ny og næ fx ringer privat i mobiltelefonen. Men i den virksomhed, det er allermest oplagt at sammenligne DR med, nemlig TV2, ser man anderledes på 4

5 sagen og har gjort det noget nemmere for medarbejderne at slippe for skatten. Af svar, DRåben har modtaget fra TV2 HR, fremgår, at hvis en medarbejder frasiger sig muligheden for at benytte mobiltelefonen privat via en tro-og-love-erklæring, så skal medarbedjeren ikke betale skat. Det samme gælder for medarbejdere, der har fået udleveret en bærbar TV2-computer. På ét punkt svarer TV2s måde at håndtere multimedieskatten på dog nøje til DRs: Der siges klart nej til at kompensere de medarbejdere, der rammes af den nye skat, over lønsedlen. Hvor meget, den enkelte kommer til at betale i multimedieskat, afhænger af trækprocenten: Multimedieskatten beregnes som skat af 3000 kroner. DJ vil rejse sager I øvrigt har Journalistgruppen i DR netop sendt en mail ud til sine medlemmer og opfordret journalister, der ikke kan få lov til at lade deres mobiltelefon blive på arbejdspladsen og derved undgå at blive multimediebeskattet, til at henvende sig. Det samme gælder, hvis man har hjemmeopkobling, bærbar PC og mobiltelefon, og det ikke er aftalt som en del af éns ansættelsesforhold. Så vil sagerne blive rejst via Dansk Journalistforbund i henhold til overenskomstens bestemmelser. bnc To fyringer og et fagskifte Lars Wallin blev fyret fra DR i 2007 som tekniker - nu er han journalist i Hovedstadsregionen. Ny DRåben-artikel i serien Et liv efter DR. Lars Wallin Hej, Lars, hvordan går det? Lars Wallin er på besøg i DR Byen og sidder i Indre Gade sidst på en mørk vintereftermiddag og bliver interviewet af DRåben. Flere tidligere kolleger fra Lars Wallins 11 år i DR passerer tilfældigvis forbi, smiler, vinker, nikker eller kommer hen og vil høre, hvordan det går endnu en af de gamle kolleger, som røg ud af DR i den store sparerunde i DRåben har gennem det sidste år bragt en håndfuld interviews med 2007-fyrede kolleger, som fortæller, hvordan det er gået dem. Flere af de fyrede har skiftet metier, efter de blev fyret. En blev fx gartner, og en anden skiftede erhverv til turistbuschauffør. Lars Wallin har skiftet fra at være tekniker i DR til at blive 5

6 journalist. Han var allerede i gang med en diplomuddannelse i journalistik, da han blev fyret i Nu er han teamleder i Region Hovedstadens Kommunikationsafdeling - med web-tv som speciale. Når Lars Wallin sidder her og hilser på sin tidligere kolleger i Indre Gade, er han godt tilfreds med udfaldet af sit ufrivillige og - dramatiske - farvel til DR for to et halvt år siden. Fyret to gange En svær tid Faktisk blev han fyret to gange: Jeg var ansat i Medieudviklingen dengang som projektleder, og søgte et producer job i Update som jeg fik. Lige før jeg skulle starte, ramte sparerunden her, og jeg røg ud igen, uden overhovedet at være startet, fortæller Lars Wallin, som knapt nåede at sunde sig ovenpå den oplevelse. Så blev han fyret - en gang til - fra Medieudviklingen, der også blev ramt af sparerunden. Så jeg var igennem en psykisk rutsjetur i flere tempi, fortæller Lars Wallin, der så måtte sige farvel til DR, hvor han startede i 1996 som fotograf og redigeringstekniker på DR2. Et sjovt pionerarbejde at være med til, hvor det hele foregik i ét lokale ovenpå filmstudiet i TV-Byen: redaktion, teknik og udsendelse. Der var skærme overalt, som hang ned fra loftet, og som vi alle sammen gik og slog hovedet på, husker Lars Walllin. Men starten på DR2 er ikke det eneste pionerarbejde, Wallin har deltaget i i DR. På trailerredaktionen var han med til at opfinde et system, hvor 10 redigeringscomputere arbejdede sammen via en fælles server, altså en forløber for den måde, DR redigerer på nu. Senere var han med til at udvikle DAB i Danmark og blev projektleder i Radioens chefredaktion. Et job, han ser tilbage på med stor tilfredshed: Alle var skeptiske overfor DAB-radioen, men det viste sig, at vores strategi var rigtig, og DAB blev en succes. Men når Lars Wallin tænker tilbage på den sidste tid i DR, husker han den som svær: Der blev færre og færre penge til at gennemføre projekter for, og i bagklogskabens lys skulle jeg måske have søgt et andet job udenfor DR tidligere. Men som mange andre kæmpede jeg videre og tænkte, at det skulle nok blive bedre - og så endte det hele med den store fyringsrunde i Det var Lars Wallins held, at han, mens han arbejdede i Radioens Chefredaktion, fik den ide, at han ville supplere sine erfaringer som tekniker og projektleder med en journalistisk uddannelse. DR ville ikke støtte min efteruddannelse, men det ville min fagforening, Metal, som bestyrer Blankbåndsfonden og støttede mig med i alt kr. På den måde kunne jeg her i sommer skrive min afsluttende hovedopgave om 6

7 web-tv, fortæller Wallin. Jeg synes, det er godt, at Metal støtter os tidligere teknikere på vej mod nye jobområder, men det får så den konsekvens, at jeg har forladt den fagforening, som hjalp mig. Det er jo takket være min ekstrauddannelse, jeg fik job som web-tv konsulent i Region Hovedstadens kommunikationsafdeling, siger han. Sådan blev Fiskerne autentisk En forhenværende DRmedarbejder fortæller, hvordan han havde en finger med i at skabe den autentiske stemning i tv-serien Fiskerne, der sendes på DR K Hvordan har du det med DR i dag? Fint, jeg bruger mit store netværk fra DR, og der går da ikke en uge, uden at jeg har arbejdsmæssig kontakt med nuværende eller tidligere DR-medarbejdere. Jeg hyrer for eksempel freelancere, som jeg kender fra DR, til at producere informations- og undervisningsfilm for Regionen og hospitalerne. De er nemlig dygtige - og en af de ting, jeg lærte gennem mine 11 år i DR, er at tænke på brugerne. Man skal arbejde ud fra, hvad brugerne har brug for, ikke hvad man som afsender selv synes, er sjovt at producere. Lars Wallin mener, at Medieforskningen er noget af det mest interessante i DR: Det er her, man her finder ud af, hvem brugerne er, så man kan ramme plet med programmerne. Noget af det mest vellykkede, DR har indført, er NABC-modellen, som jeg har indtryk af bliver brugt mange steder i DR til ideudvikling. Jeg har også lært i DR at tænke i platforme, for når man har et materiale, kan det genbruges i flere medier, siger Lars Wallin, som ikke vil afvise at vende tilbage til DR en dag. Men det skal være et meget interessant job for at lokke mig til at køre fra Farum ind gennem København for at komme til DR Byen, siger Lars Wallin, der nu arbejder i Hillerød. eva Kulturkanalen sender i denne tid tvserien Fiskerne, der gik over skærmen første gang i En af de DR-medarbejdere, der blev involveret i produktionen på en lidt alternativ måde, var den mangeårige søulk Johannes Aakaard Johannes Aakaard har stadig den - bedre kendt som busseronne han byttede sig til, da Johs - dengang redaktionssekretær på man optog Fiskerne. TV Avisen. Han sidder nu ved tv-skærmen på Østerbro og følger 7

8 med i genudsendelsen, hvilket vækker minder. For da man skulle optage Hans Kirks sørgmodige fortælling om det hårde liv i begyndelsen af 1900-tallet for Limfjordsfiskerne og deres familier, gjorde man meget ud af at scenografien skulle være autentisk. Men man havde problemer med de blå sømandsbusseronner, som fiskerne gik i. Dem, man havde købt, var alt for pæne og nye. Og man overvejede, hvordan man kunne vaske dem, så de fremstod mere brugte og slidte. Men det problem løste jeg. Gi mig alle de nye, sagde jeg, og lagde dem ned på ruffet på vores gamle dykkerskib Olga. Her lå de flunkende nye beklædningsstykker og fristede, og jeg meddelte alle de gamle gutter i havnen, at de bare kunne komme med deres slidte busseronner med fiskeskæl og maling og snot, olie og andet godt fra havet, så ville de få en ny. Et par af mine de slidte kom også med, og i hvert fald en af dem passede skuespilleren Claus Nissen udmærket, så nu sidder jeg og nyder gensynet. Og den, jeg fik, tja, den bruger jeg da stadig, fortæller Johs. kit Ugens debat Fra Fiskerne En artikel om virksomhedsoverdragelsen af DRs bogforlag til Lindhardt & Ringhof affødte et debatindlæg fra HK. Et medlem samt en kollega med et andet organisationsforhold mister deres job ved årsskiftet, da Lindhardt & Ringhof har meddelt, at de fritstilles kort efter virksomhedsoverdragelsen. (Se i øvrigt artikel i sidste uges nyhedsbrev) Derfor mener den lokale HK-afdeling, at DR svigter sit ansvar i forhold til to medarbejdere, der har lagt mere end 20 år af deres arbejdsliv i DR. Det blev også kritiseret, at der ikke var indkaldt tillidsfolk til de samtaler, hvor situationen blev drøftet med de to. Fra ledelsen lød svaret, at det var en fejl, at tillidsfolkene ikke deltog, men det forsikres, at DR har gjort alt for at skaffe de to nyt job i DR, og at de er begge blevet tilbudt andre job. Det viste sig dog ifølge et senere debatindlæg, at det ene af de tilbudte job forsvandt i forbindelse med 8

9 decembers chefrokade... DRs håndtering af multimedieskatten stod for skud i et debatindlæg af en medarbejder, der ikke købte DRs forklaring om, at man ikke ønsker at kontrollere sine medarbejdere for at finde ud af, om de bruger deres arbejdstelefon privat - og at medarbejderne som følge heraf ikke kan slippe for at blive indberettet til SKAT som multimedia-skatteydere. I en anden debatstreng var der ros til julekalenderen Pagten for fortsat høj kvalitet - og i en anden kritiserer en medarbejder den måde programmer og personer præsenteres på i tv. kit+bnc Jubilæum Journalist Randi Isager, DR Nyheder, kan 1. januar fej-re 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver Henrik Hinchely, DR Udland: Tjernobyl-katastrofen, Berlinmurens fald, Sovjetunionens sammenbrud, den første Golfkrig, den anden Golfkrig, 11. september 2001, Danmark i krig i Irak og Afghanistan, valget af USA s første sorte præsident - når man har været de sidste 25 år på DR Udlandsredaktion, så har man været der i en af de mest Randi Isager spændende perioder, man kan forestille sig. Det privilegium og den journalistiske udfordring har Randi Isager haft. Randis DR-karriere begyndte på det helt nye elektroniske medie Tekst-tv, hvor hun med sin erfaring og overblik fra redaktionssekretær-arbejdet på Aktuelt var en kollega med overskud, der kunne coache og give konstruktiv efterkritik, længe inden at de discipliner for alvor blev indarbejdet i det redaktionelle udviklingsarbejde overalt i DR. Efter et par år på Tekst-tv flyttede Randi til Radioavisens udlandsredaktion, en stor, indflydelsesrig og frygtindgydende klog redaktion med fagmedarbejdere og korrespondenter, som hele landet kendte. Ib Rehné, Cairo, Christian Winther, Washington... Evnen til at vejlede uden at overtage og til at gøre det 9

10 komplicerede forståeligt uden at skride til forsimplinger har Randi i mange år også brugt i arbejdet som en meget driftsikker udlandsjourhavende på Radioavisen. Den journalistiske prioritering og jugementet har altid været på plads, overblikket det samme; Randis baggrundsviden strækker sig hele kloden rundt, men den store detaljerede indsigt og viden har i mange år været på det nordiske stof. Randi kan fortælle historier - hun kan skrue et forståeligt nyhedsindslag sammen, næsten uanset hvor kompliceret begivenheden er. Og hun kan folde sin viden ud i længere formater og fortælle, så jeg selv en sen aften måtte blive siddende et kvarter, efter at bilen var parkeret for at høre slutningen på et studieinterview, hvor Randi med indsigt og stor fortælleglæde udlagde den politiske situation i Sverige. Randi er i besiddelse af en stor social ansvarlighed og retfærdighedssans. Hun er et meget præcist termometer for udlandsredaktionens velbefindende, og er der kollektiv eller individuel overophedning blandt kollegerne, så tager hun enten selv fat - eller tager fat i den ansvarlige chef og gør venligt - men bestemt - opmærksom på, at her ligger en ledelsesopgave, som der skal tages fat i. Nu. Det kunne næsten lyde som knold i nakken og dametaske a la Marianne Jelved, men Randi har masser af humor. Det ved alle, der arbejder sammen med hende. Der skal være god stemning, selv på de trælse dage og er der for meget mandagsstemning på redaktionsmødet, skal der fyres en hurtig bemærkning af. Evnen til at dele sol og vind lige mellem kollegerne parret med den journalistiske tæft har betydet, at Randi hver måned har taget nogle timer ud af vagtskemaet - for at lave vagtskemaet for udlandsredaktionen. Noget af et puslespil, hvor ambitionen har været at få arbejds- og privatliv til at sameksistere bedst muligt. Randi kender kollegernes faglige styrker, men også deres badmintontider, hvem der har samvær med børnene i hvilke weekends, og hvem der er til sprogkursus tirsdag formiddag og derfor ikke kan tage morgenvagter. Det er ubetinget radioen, Randi holder af på den flermedielle udlandsredaktion. Tv er blevet afprøvet ved et par lejligheder, men det er radioen og dens hurtighed, der trækker. På det seneste er endnu et af de nye medier, nemlig Online, blevet afprøvet i en periode. Online omfatter nu også Tekst-tv, så mediemæssigt krydser Randi nu sit eget spor. Trods sin storbybaggrund har Randi i hele DR-perioden boet i Frederiksværk. Og hun bekræfter den gamle, kendte sandhed, nemlig at det ikke er dem, der bor længst væk, der kommer for sent på arbejde eller er sværest at kalde ind, hvis en vagt skal erstattes ved 10

11 sygdom. Det er kun, hvis der er planlagt en tur på golfbanen, at der skal lidt overtalelse til... Ledige stillinger Glædelig jul Internt opslag Teknik- og ressourcechef i DR Oplysning Som teknik- og ressourcechef får du ansvar for områdets ca. 30 teknikere, produktionsledere og programadministrative. Du får ligeledes ansvar for at skabe et velfungerende og effektivt samarbejde mellem områdets redaktioner, det tekniske personale og andre tværgående personalegrupper, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Tiltrædelse snarest muligt. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte underdirektør i DR Oplysning Lisbet Lambert, eller lrt@dr.dk eller direktør for DR Oplysning Gitte Rabøl, gir@dr.dk. Ansøgninger til denne stilling stiles direkte til Lisbet Lambert på mail: lrt@dr.dk senest onsdag den 6. januar kl. 12. Fagspecialist til udsendelses- og produktionsteknik Udsendelses- og Produktionsteknik har system- og designansvar for DRs broadcast-systemer. Udvikling og test af disse systemer sikres via tværgående teams med deltagere fra alle DR Teknologi og Services Centre. Du kommer til at indgå i Produktionsteknik-teamet i Udsendelses- og Produktionsteknik Centret, som er en afdeling under Teknologisk Udvikling. Dit arbejde består i at projektere, beskrive og vejlede i implementering af teknologi i DRs produktionsområder. Hovedvægten af opgaverne er inden for redigeringssystemer og video-installationer. Har du viden indenfor ENGog studiekameraer er det en fordel. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Poul Nørgaard, pon@dr.dk eller Stillingen søges via mail til job@dr.dk senest torsdag den 21. januar kl. 12. Skriv i emnefeltet. Se hele opslaget: DRåben udkommer ikke fredag den 1. januar - men vil være at finde i postkassen hver fredag fra 8. januar. Redaktionen ønsker læserne en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 11