FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
|
|
- Ernst Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder for vores hverdag. Den afgørende forskel er, at FN s Børnekonvention anerkender børns særlige udviklingsstadier og behov for tryghed. Børnekonventionen blev vedtaget i FN i 1989 og har fire grundprincipper, hvor barnets tarv er prioriteret højt i alle beslutninger: Retten til at få opfyldt grundlæggende rettigheder mad, sundhed, bolig Retten til at udvikles gennem skolegang, fritid og information Retten til at blive beskyttet mod krig, vold, misbrug og udnyttelse Retten til medbestemmelse, indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed Konventionen beskytter børns rettigheder ved at fastsætte minimumsstandarder, som regeringer på alle niveauer i alle lande skal imødekomme ved at yde retssikkerhed, sundhedspleje, uddannelse og andre sociale ydelser til landets børn. Alle landes regeringer skal rapportere til FN om de fremskridt, landet gør med at sikre børns rettigheder. Konventionen siger ikke noget specifikt om, hvorvidt børn har ret til at gå til fodbold eller i biografen, ligesom den ikke siger noget om, at de har ret til smartphones eller designertøj. Den siger noget om regeringernes ansvar for at give familier de bedste betingelser for at opfostre deres børn.
2 Danmark godkendte Børnekonventionen den 19. juli 1991, og det betyder, at den er gældende i Danmark, selvom den ikke er en rigtig lov. Hvorfor har vi brug for FN s Børnekonvention? Børnekonventionen gør det klart, at basale livskvaliteter bør være en rettighed for alle og ikke kun et privilegium, der nydes af få. Selvom mange lande har love, der handler om børns velfærd og rettigheder, er realiteten ofte, at de fleste lande endnu ikke opfylder tilstrækkeligt mange af Konventionens artikler. Børn lider under fattigdom, hjemløshed, misbrug, vanrøgt og sygdomme. Der er ulige adgang til uddannelse, og der findes masser af retssystemer, der ikke anerkender børns individuelle behov. Børn af minoritetsgrupper er ofte særligt påvirket. Disse problemer findes i både industrialiserede lande og udviklingslande. Børnekonventionen har øget anerkendelsen af fundamentale menneskerettigheder for børn, og den har gjort os opmærksomme på, at det haster med at sikre alle børns trivsel og udvikling. Hvem har skrevet Børnekonventionen? Børnekonventionen er resultatet af et omfattende samarbejde. Over en periode på ti år blev Konventionen forhandlet på plads af regeringer, NGO er, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, sundhedsspecialister, socialarbejdere, lærere, børneudviklingseksperter og religiøse ledere fra hele verden. Resultatet er et dokument, der understreger vigtigheden af traditioner og kulturelle værdier, der beskytter børn og sikrer deres udvikling. Børnekonventionen er blevet godkendt af 192 lande - flere lande end nogen anden menneskerettighedstraktat i historien. Danmark godkendte den i 1991.
3 Hvordan definerer Konventionen et barn? Konventionen definerer et barn som en person under 18 år, medmindre et bestemt lands lovgivning siger andet. Det grundlæggende princip er, at alle børn bør beskyttes på lige fod inden for landets love indtil 18-årsalderen - fx i forhold til offentlige ydelser og beskyttelse mod udnyttelse. Erstatter Konventionen national lovgivning? Når et land godkender Børnekonventionen, indvilliger det også i at revidere de dele af landets lovgivning, der har indflydelse på børn. Det betyder, at landet skal gennemgå love, politikker og sociale retningslinjer inden for fx sundhed og skolegang. Man skal også se på, hvordan disse ydelser finansieres. Myndighederne skal altid sikre, at barnets tarv bliver tilgodeset, og at barnet får optimal vejledning og behandling. Der skal bl.a. udarbejdes strategier for -hvordan barnets tarv tilgodeses -hvordan man kan gøre Børnekonventionen til en del af den nationale lovgivning -hvordan man uddanner fagpersoner i at vurdere, hvad der er barnets tarv -hvordan man etablerer et børneombud. Alle indsatsområder skal sættes i værk kontinuerligt og ikke som enkeltstående aktiviteter. Børnekonventionen er ikke fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og i Danmark står loven således stadig over Konventionen. Hvordan kan skole og hjem bruge Konventionen i dagligdagen? Når skolen hjælper elever til at forstå sine rettigheder og ansvar samt til at respektere andres rettigheder, skabes et godt udgangspunkt for, at man som elev kan føle sig tryg, og at eleverne trives indbyrdes. Trivsel for den enkelte i skolens små og store fællesskaber går forud for læring og et sundt skoleliv.
4 Skolen og hjemmet skal samarbejde for at sikre, at vores børn og unge lever i Konventionens ånd - fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet. Konventionen tillægger regeringerne det primære ansvar for at opretholde børns rettigheder i love og politikker. Konventionen viser dog tydeligt, at det er forældrene, der har det største ansvar i opdragelsen af deres børn, og den støtter forældrene i at udfylde denne rolle. På samme tid siger Konventionen, at staten skal sikre, at forældrene har de bedste forudsætninger for at give børnene optimale forhold at vokse op under. Børn skal ses som individer, der er medlemmer af en familie og et land med rettigheder og ansvar, der passer til børnenes udvikling, og som skal udfoldes under vejledning af forældrene. Om barnets ret til at udtrykke sig - artikel 12 Konventionens artikel 12 siger, at børn har ret til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold, der vedrører dem. Artikel 12 fjerner ikke voksnes ret og forpligtelse til at give udtryk for deres meninger eller til at træffe beslutninger i sager, der vedrører deres barn ud fra devisen om, hvad man som voksen vurderer er bedst for barnet. Men Konventionen anerkender, at alle børn uanset alder har ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører dem, og at deres mulighed for at blive hørt skal afstemmes efter deres udviklingstrin og modenhed. Mange voksne vil formentlig vægte unges synspunkter højere end de yngre børns og give dem mulighed for at udøve deres ret til at deltage direkte i familiemæssige, juridiske eller administrative beslutninger. Hvordan stemmer artikel 12 overens med den voksnes autoritet og ansvar for at gøre, hvad der er bedst for mit barn?
5 Hvad siger Konventionen om sanktioner mod børn? I 1967 afskaffede man ved lov revselsesretten i danske skoler. Først atten år senere, i 1985, fratog man forældre denne ret. Børnekonventionen understreger, at børn i alle aldre skal beskyttes imod alle former for psykisk og fysisk vold samt mishandling. Fysisk og psykisk vold står i stærk modsætning til børns ret til udvikling og beskyttelse mod overgreb, og vold må aldrig bruges som redskab til at opnå disciplin. Kan selv små børn forstå Børnekonventionen? Børns interesse for rettigheder og måden, forældre kan inddrage dem i hverdagen, vil variere afhængigt af barnets alder. At hjælpe børn med at forstå deres rettigheder betyder ikke, at man skal presse dem til at træffe beslutninger med konsekvenser, de er for unge til at kunne overskue. Konventionen opfordrer forældre til at håndtere rettighedsspørgsmål sammen med deres børn - artikel 5. Forældre, der intuitivt er opmærksomme på deres barns udviklingsstadium, vil naturligt gøre dette. De spørgsmål, de diskuterer, og den måde, hvorpå de besvarer spørgsmålene, og den metode, de anvender i deres opdragelse, vil variere i forhold til om barnet er 3, 9 eller 16 år. At indarbejde begreber og sprog om de rettigheder og pligter, folk har over for hinanden, har vist sig at understøtte børns udvikling af selvværd, empati, samarbejde og global forståelse. Hvorfor vil Langsøskolen gerne være Rettighedsskole? På Langsøskolen har vi allerede en række gode erfaringer med at arbejde med trivsel, almen dannelse og forpligtende fællesskaber. De erfaringer vil vi gerne arbejde videre med, og har fundet, at Unicef s arbejde med rettighedsskoler tilbyder en ramme om dette som passer rigtig godt til vores skole.
6 I sidste ende handler rettigheder om relationer både om børns relationer til andre børn og voksne, voksnes relationer til hinanden og regeringers relationer til deres lands borgere. Den forståelse vil vi gerne give vores elever med i rygsækken på deres vej ud i livet. Langsøskolen, september 2017
7
FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereLangelinieskolen skal være et rart sted at være for alle
Langelinieskolen skal være et rart sted at være for alle Vær en god kammerat Smil og være glad Du har ret til at sige fra Artikel 2: Alle børn skal have det lige godt! Artikel 12: Alle børn har ret til
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereB Ø R N E K O N V E N T I O N E N
B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereArtikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene
Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereCOK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015
COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER
BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER UNICEF/UN016335/Gilbertson VII Photo Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereRed Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis
Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis 1. Børn er subjekter med selvstændig værdi Børn er selvstændige individer på lige fod med voksne, og børn og unges perspektiver er
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereVerdens Børns Grundlov
Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereFN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard
FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereDe nye verdensmål for bæredygtig udvikling
De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål
Læs mereNOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mere4 TRIN 4 PLANEN LAVES
4 TRIN 4 PLANEN LAVES ANALYSERE RESULTATERNE LAVE HANDLINGSPLANEN FORMIDLE PLANENS INDHOLD OG MÅL TIL ALLE PÅ OG OMKRING SKOLEN UDPEGE TOVHOLDERE ARTIKEL 4: OPFYLDELSE AF KONVENTIONENS HENSIGTER Statens
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU
SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBørnepolitik Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst
Børnepolitik 2017 2020 - Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst 1 Forord Ærø Kommune ønsker at være et godt sted for børn: Et sted hvor børn vokser op i tryghed med fokus på udvikling såvel
Læs mereIsumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Børnetalsmandens høringssvar til Forslag til Selvstyrets
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE OG BØRN RETTIGHEDSUGE SOM KICK-OFF TIL REJSEN UNDERSKRIVNING AF KONTRAKT REJSEN ER BEGYNDT!
1 TRIN 1 VIDEN UDDANNELSE AF LÆRERE INFORMATION TIL FORÆLDRE OG BØRN BASELINE FOR ELEVER RETTIGHEDSUGE SOM KICK-OFF TIL REJSEN UNDERSKRIVNING AF KONTRAKT REJSEN ER BEGYNDT! ARTIKEL 4: OPFYLDELSE AF KONVENTIONENS
Læs mereErfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever
Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE
ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE Vi har udviklet vores antimobbestrategi i overensstemmelse med den nyeste mobbeforskning. Vi har etableret et samarbejde med Helle Rabøl Hansen, der har holdt
Læs mereHandicappolitik Fanø Kommune
Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereSKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29
SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,
Læs mereVores værdier Læssøesgades Skole. Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED
Vores værdier Læssøesgades Skole Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED VI VÆGTER FÆLLESSKABET Læssøesgades Skole vægter fællesskabet højt. Det betyder, at vi
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereJustitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk
Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFN s Handicapkonvention
FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mere