Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration."

Thor Jeppesen
5 år siden
Visninger:

1 Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej Rudkøbing Mobil marialantz@mail.dk Bliv bi-venlig kommune. Værdien af de danske biers (honningbier og vilde bier) bestøvning af afgrøder i landbrug og frugtavl udgør 1 milliard kroner årligt. Hertil kommer værdien af deres bestøvning af naturens planter denne værdi kan ikke gøres op i kroner og øre, men den medvirker til at sikre føde til fugle og vildt. Også haveejernes vækster nyder godt af de flittige biers bestøvning. Derfor er det vigtigt, at sikre bierne gode levevilkår. I dag er en af de største udfordringer for bierne, at der gennem sæsonen er perioder, hvor det er yderst vanskeligt for bierne at finde føde. Fødemanglen er kritisk, da den svækker biernes vitalitet og gør dem mere modtagelige og sårbare over for sygdomme og pesticider. Dette vil føre til en dårligere bestøvning, som i sidste ende kan reducere landbrugets produktion og de vilde planters udbredelse. Danmarks Biavlerforening har dokumenteret manglen på nektar og pollen i projektet Biernes fødegrundlag. Det er muligt at læse rapporten om fødegrundlaget på dette link: Vi vil som lokal biavlerforening gerne opfordre vores kommune til at udså flere bivenlige planter på de kommunale arealer, og derved være med til at gøre en indsats for at sikre bierne et bedre fødegrundlag det koster kun ganske få tusinde kroner at skabe en hel hektar biparadis. Samtidig modtager kommunen et certifikat, hvoraf det fremgår, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne. Certifikatet, i form af et roll-up banner, kan pryde indgangen til kommunens borgerservice eller lignende. For at gøre det nemmere at hjælpe bierne, har Danmarks Biavlerforening indgået samarbejde med frøfirmaet DLF og udviklet specielle frøblandinger til gavn for bierne (se vedlagte ark). Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration. Vi håber Langeland Kommune vil være med til at hjælpe bierne ved at udså flere bivenlige planter på kommunens arealer. Vi står som lokal biavlerforening altid til rådighed med yderligere information og yderligere samarbejde om indsatsen for de danske bier. Med venlig hilsen Langelands Biavlerforening Maria Lantz Formand 1

2 Certificering af bivenlig kommune I dag er den store udfordring at sikre biernes fødegrundlag gennem hele sæsonen. For at biavlernes bifamilier kan yde den nødvendige bestøvning, er det essentielt, at bierne gennem hele sæsonen har adgang til pollen. Pollen er biernes eneste kilde til protein, og uden pollen kan bierne ikke opfostre nye generationer af bier. Danmarks Biavlerforening har et omfattende net af bigårde fordelt over hele landet. I disse såkaldte observationsbigårde, hvor bistaderne bl.a. undersøges for daglige vægtændringer og indbæring af pollen, har vi kunnet dokumentere, at der er perioder i løbet af sæsonen, hvor der stort set ikke er føde at finde for bierne. Denne fødemangel er kritisk, da den svækker biernes vitalitet og gør dem mere modtagelige og sårbare over for sygdomme og pesticider. Dette vil føre til en dårligere bestøvning og i sidste ende kan det reducere landbrugets produktion og de vilde planters udbredelse. Danmarks Biavlerforening opfordrer derfor alle kommuner til at være med til at hjælpe bierne, ved at udså bivenlige planter, der kan sikre bierne et godt fødegrundlag gennem hele sæsonen. Foreningen har i samarbejde med frøfirmaet DLF udviklet flere frøsortimenter, der på en gang skaber flot blomstring og føde til bierne. For nogle ganske få tusinde kroner er det muligt at tilså 1 ha med bivenlige planter til gavn for alle bier et smukt syn for kommunens borgere. Alle kommuner, der etablerer mindst 1 hektar af de bivenlige planter fra DLF får et certifikat, i form af et roll-up banner, der kan pryde indgangen til kommunens borgerservice eller lignende. Af dette certifikat fremgår det, at kommunen har ydet en særlig indsats for bierne. 2

3 Eksempler på frøblandinger: Flerårige blomster til lerjord Denne blanding er sammensat af arterne flerårig hør, morgenfrue, kornblomst, alm. slangehoved, kornvalmue, forglemmigej, gyldenlak, klinte, okseøje, studenternellike, akkeleje, brudeslør, hørblomst, judaspenge, limurt, ridderspore, fingerbøl, skærmsløjfeblomst, røllike, hjulkrone, gyldenlak gul og fjernellike. Blomsterne i blandingen har en god konkurrencekraft også på lerjord. Der er lagt vægt på arter med en høj pollen- og nektarproduktion. Blandingen anbefales af Danmarks Biavlerforening. En stor del af arterne findes vildtvoksende i Danmark. Jordbund og plejeforhold afgør hvilke arter, der kommer til udtryk i den endelige plantebestand. Pollen og nektarblanding Denne blanding er sammensat af arterne boghvede, quinoa, oliehør, honningurt, fodermarvkål, rød- og hvidkløver, alsikekløver, kællingetand, stenkløver og esparsette. Formålet med blandingen er sommeren igennem at producere pollen og nektar, som tiltrækker bier, sommerfugle, fluer mv. Det giver føde for insekterne og danner samtidig fødegrundlag for fuglevildtets unger. Blandingen trives på de fleste jordtyper og bedst i det åbne land hvor der er en del direkte sol. Biblanding til randzoner Denne blanding er sammensat af hjemmehørende og etablerede plantearter: stenkløver, hvidkløver, blodkløver, hjulkrone, honningurt og cikorie. DLFs bivenlige blanding til randzoner indeholder arter, der er godkendt af Landbrugsstyrelsen til såning i de tre meter randzone, der ligger længst væk fra vandløbet. 3

4 4

5 5

6 6

Relaterede dokumenter

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et